Transportudvalget 2021-22
B 189
Offentligt
2560474_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. april 2022
2022-2072
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende B 189 – Forslag til folketingsbeslutning om,
at Storebæltsbroen skal være gratis at køre over (borgerforslag),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/4-22 fra Bent
Thodsen, Hanstholm vedrørende gratis passage over Storebælts-
broen, jf. B 189 - bilag 3?
Svar:
Jeg er grundlæggende enig i, at en fjernelse af Storebæltstaksterne
vil være gavnlig for mobiliteten mellem landsdelene.
Der henvises i spørgsmålet til en samfundsøkonomisk analyse, som
Fynsk Erhverv i 2015 fik udarbejdet af konsulentvirksomheden
Grontmij om brugerbetalingen på Storebæltsforbindelsen.
Siden analysen blev lavet, er Storebæltstaksterne blev nedsat. Det
gælder dels en nedsættelse i 2016 for pendlere i bil, dels takstned-
sættelsen på 25 pct. som led i finanslovsaftalen for 2018. Samtidig
har analysen ikke indregnet de økonomiske konsekvenser for fær-
gefarten på Kattegat og på overfarten Spodsbjerg-Tårs samt de lø-
bende omkostninger og reinvesteringer på Storebæltsforbindelsen.
Endelig er der usikkerhed om de trafikale effekter af en fjernelse af
betalingen på Storebælt, idet en afskaffelse af betalingen ifølge
Sund & Bælt Holding A/S ligger uden for trafikmodellernes nor-
male gyldighedsområde.
Der er en grundlæggende forskel på samfundsøkonomiske gevin-
ster og provenu for statskassen, idet de samfundsøkonomiske ge-
vinster blandt andet kommer borgerne til gode.
I sin henvendelse til udvalget stiller Bent Thodsen to spørgsmål.
For så vidt angår spørgsmål 1, er der tale om skatte- og udgiftspoli-
tiske forhold, der ligger uden for mit ressort.
B 189 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/4-22 fra Bent Thodsen, Hanstholm, vedrørende gratis passage over Storebæltsbroen, til transportministeren
2560474_0002.png
Side 2/2
Til spørgsmål 2 kan jeg oplyse, at hvis brugerbetalingen afskaffes
på Storebælt pr. 1. juli 2022, ville der mangle i alt 9,8 mia. kr. til fi-
nansiering af politiske aftaler om infrastrukturinvesteringer. Hvad
det konkret ville betyde for de i ’Infrastrukturplan 2035’ aftalte in-
frastrukturinvesteringer, skulle forligspartierne bag aftalen i så fald
tage stilling til.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar af 7. april 2022 på spørgsmål 4 og
mine svar af 8. april 2022 på spørgsmål 1 og spørgsmål 2 fra udval-
get om B 189.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen