Transportudvalget 2021-22
B 189
Offentligt
2557640_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. april 2022
2022-2072
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende B 189 – Forslag til folketingsbeslutning om,
at Storebæltsbroen skal være gratis at køre over (borgerforslag),
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren vurdere, hvilke konsekvenser det vil have for færge-
ruterne nord og syd for Storebæltsbroen (mellem Sjællands
Odde/Århus og Spodsbjerg/Tårs), hvis kørslen over Storebælts-
broen gøres gratis? Og hvad vurderer ministeren, der skal til for at
opretholde disse færgeruter, hvis broen gøres gratis?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sund & Bælt Holding A/S, der op-
lyser følgende:
”Uanset reaktionen fra Langelandslinjen og Molslinjen er det for-
ventningen, at det bliver nødvendigt med driftstilskud til ruterne
både nord og syd for Storebæltsforbindelsen. Således besejler Lan-
gelandslinjen allerede i dag ruten Spodsbjerg-Tårs med et årligt
driftstilskud fra A/S Storebælt på knap 35 mio. kr. i henhold til lov
om færgefart.
Med en meget simpel antagelse om, at både Langelandslinjen og
Molslinjen reducerer deres priser med samme beløb som Store-
bæltsforbindelsen, vil de to selskaber tilsammen tabe indtægter på
knap 300 mio. kr. baseret på trafikniveauet i 2019, som er seneste
år med normal trafik. Med denne antagelse medregnes ikke ad-
færdseffekter. Da de samlede rejseomkostninger for en trafikant
reduceres med samme beløb uanset valg mellem bro og færgeover-
farter, antages det, at der ikke er nogen nævneværdig overflytning
fra færger til bro. Samtidig antages det, at prisnedsættelsen ikke vil
medføre nævneværdig trafikvækst, da den seneste takstnedsættelse
på Storebælt i 2018 ikke gav ekstra trafik.
B 189 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om, hvilke konsekvenser det vil have for færgeruterne nord og syd for Storebæltsbroen, hvis kørslen over Storebæltsbroen gøres gratis, til transportministeren
2557640_0002.png
Side 2/2
Hvis betalingen på Storebæltsforbindelsen fjernes, vil der være tale
om en noget større prisændring end i 2018. Der kan derfor fore-
komme adfærdsændringer både i form af overflytning fra færger til
bro og i form af trafikvækst på færgerne. Derfor tillægges det op-
gjorte beløb et usikkerhedsinterval, så driftstilskuddet opgøres til
mellem 250 og 350 mio. kr. årligt i 2022-priser ud over det nuvæ-
rende driftstilskud.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen