Skatteudvalget 2021-22
B 155
Offentligt
2573414_0001.png
11. maj 2022
J.nr. 2022 - 2333
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende B 155 - Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af lovgivningen
om firmagavekort.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 28. april 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dennis Flydtkjær (DF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
B 155 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Danmarks Restauranter og Caféer og BDO om lighed for loven og modernisering af lovgivningen om firmagavekort, til skatteministeren
2573414_0002.png
Spørgsmål
I SAU alm. del
svar på spørgsmål 9 den 11. oktober 2021 oplyste den tidligere skattemi-
nister, at det vil koste ca. 250 mio. kr. i umiddelbart provenu og 350 mio. kr. i varigt pro-
venu, hvis den midlertidige ordning fra covid-19 tiden om skattefri gavekort til oplevel-
sesindustrien videreføres. Ministeren bedes i forlængelse af det svar besvare følgende
spørgsmål:
1. Er ministeren er klar over, at det er en anden model, end den foreslåede justering i be-
slutningsforslaget?
2. Hvordan kan ministeren komme frem til, at der næsten er det samme provenutab på
den foreslåede justering i beslutningsforslaget og den ekstraordinære ordning fra covid-
19?
Svar
Som jeg sagde i forbindelse med 1. behandlingen af dette beslutningsforslag, er beregnin-
gerne lavet ud fra de forudsætninger, der er i beslutningsforslaget.
I SAU alm. del
svar på spørgsmål 9 af 11. oktober 2021, som der her henvises til, er der
skønnet over mindreprovenuet ved at permanentgøre den midlertidige ordning fra 2021
med skattefri arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesydelser inden for en selvstændig
grænse på 1.200 kr.
I forbindelse med dette beslutningsforslag er der skønnet over mindreprovenuet ved at
lade gavekort med en bred anvendelse blive omfattet af den eksisterende bagatelgrænse
for mindre personalegoder på 1.200 kr.
Jeg kan herudover henvise til min besvarelse af SAU B 155
spørgsmål 2 for en nærmere
redegørelse for beregningsforudsætningerne i forbindelse med dette forslag og i forbin-
delse med den midlertidige ordning fra 2021.
Side 2 af 2