Skatteudvalget 2021-22
B 155
Offentligt
2573353_0001.png
Skatteudvalget 2021-22
B 155 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
5. maj 2022
J.nr. 2022 - 2333
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende B 155 - Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af lovgivningen
om firmagavekort.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 28. april 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kenneth Mikkelsen (V).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
B 155 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren, jf. svar på SAU alm. del - spm. 9, er klar over, at det er en anden model end den foreslåede justering i beslutningsforslaget, og om, hvordan ministeren kan komme frem til, at der næsten er samme provenutab som ved den ekstraordinære ordning under covid-19, til skatteministeren
2573353_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren dokumentere påstanden om, at et gavekort, som foreslået i B155, vil med-
føre et årligt mindreprovenu, efter tilbageløb og adfærd, på 300 millioner kr., herunder
fremlægge dokumentation for, hvordan ministeren er nået frem til disse beregninger og
den anvendt beregningsmodel?
Svar
I resuméet til beslutningsforslaget fremgår det, at Skatteministeriet med væsentlig usikker-
hed skønner, at forslaget vil medføre et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
på ca. 300 mio. kr. Der er, som det også fremgår, væsentlig usikkerhed om skønnet, da
der bl.a. ikke er grundlag for at vurdere, hvor stor udbredelse forslaget vil få.
I beregningen af mindreprovenuet er det lagt til grund, at 75 pct. af de privatansatte, sva-
rende til godt 1,6 mio. personer, i forbindelse med den foreslåede ændring af reglerne vil
få et gavekort til en gennemsnitlig værdi af 600 kr. Dermed bliver den samlede værdi af
skattefri gavekort ca. 980 mio. kr. Ved en gennemsnitlig skat på 43,5 pct. er skatteværdien
heraf ca. 425 mio. kr. Efter tilbageløb og afrunding skønnes forslaget dermed at medføre
et mindreprovenu på ca. 300 mio. kr.
1
I forbindelse med den midlertidige skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til ople-
velser i 2021 inden for en særskilt bagatelgrænse for oplevelsesgavekort på 1.200 kr. blev
det lagt til grund for provenuberegningen, at 50 pct. af de privatansatte, svarende til ca.
1,1 mio. personer, ville modtage et gavekort på i gennemsnit 700 kr.
2
Da der her er tale om en permanent skattefritagelse for gavekort med en bred anvendelse,
er det sandsynligt, at det på sigt vil få en større udbredelse i takt med stigende kendskab
til ordningen.
1
2
Der er anvendt en tilbageløbssats på 23 pct. og afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
Jf. bemærkninger til lovforslag L 161 (2020-21).
Side 2 af 2