Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Torsten Schack Pedersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 4418
1. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(B 139), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Mener ministeren, at regeringen overholder ånden og intentionen i ”Delaftale om
fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører” af 5. april 2018, som
blev indgået af et bredt flertal bestående af VLAK-regeringen, S, RV og DF, når
regeringen tillader at det veldrevne ATP går ind på det velfungerende marked for
privat kapitalforvaltning, mens det af delaftaleteksten fremgår, at ”I de tilfælde,
hvor tungtvejende hensyn taler for offentlig erhvervsaktivitet, skal det ske på fair
og lige vilkår i forhold til private aktører.”?”
Svar:
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er en selvejende institution oprettet af
Folketinget ved lov, og som ledes af sin egen bestyrelse og repræsentantskab, hvis
medlemmer for langt de flestes vedkommende udpeges efter indstilling fra arbejds-
markedets parter. Bestyrelsen har ansvaret for, at ATP drives i overensstemmelse
med lovgivningen og relevante hensyn i øvrigt.
Bestyrelsen har ved lov til opgave at sikre de bedst mulige pensioner til medlem-
merne, og i den opgave ligger, at ATP skal investere ATP-midlerne og sikre bedst
mulige afkast. Det indebærer, at der ved investering af ATP-midlerne skal tilstræ-
bes betryggende sikkerhed, opretholdelse af midlernes realværdi samt det højest
mulige afkast.
Det er min klare forventning, at ATP´s bestyrelse, hvor arbejdsmarkedets parter er
repræsenteret, varetager denne opgave. Jeg er bekendt med, at ATP investerer gen-
nem kapitalfonde som en måde sikre ATP-midlernes realværdi med henblik på at
skabe det bedst mulige afkast for alle, der indbetaler til ATP.
Det er som led i denne opgave, at ATP ønsker at forvalte ekstern kapital i en paral-
lelfond.
Jeg er bekendt med, at der har været bekymringer om hvorvidt ATP udøver ulovlig
statsstøtte, herunder hvorvidt ATP agerer på markedsvilkår i den nye PEP-fond VII