Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. maj 2022 har udvalget stillet børne- og undervisningsministeren og
mig følgende spørgsmål:
B 110
Forslag til folketingsbeslutning om en psykologfaglig overbygningsuddannelse for
lærere og pædagoger. Af Lotte Rod (RV), Ellen Trane Nørby (V), Gitte Willumsen
(KF) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Spørgsmål 2
Vil ministrene kommentere oplæg fra Dansk Psykolog Forenings foretræde om de
aktuelle udfordringer omkring, hvordan vi sikrer en mere hurtig og smidig hjælp til
børn, der mistrives, jf. B 110 - bilag 2.
Svar
Jeg mener ikke, at en eventuel ny overbygningsuddannelse til lærere og pædago-
ger skal kunne give adgang til generel autorisation som psykolog, jf. også besva-
relsen af spm. 1. Det kom også til udtryk under førstebehandlingen af beslutnings-
forslaget B 110. Det følgende svar er koordineret med børne- og undervisningsmi-
nisteren.
Tværfagligheden i kommunernes pædagogiske-psykologiske rådgivning (PPR) er
en stor styrke, men flere undersøgelser og senest evalueringen af inklusion og
specialpædagogisk bistand fra 2022 viser, at der er udfordringer i forhold til PPR´s
kompetencer og rolle som ressourcepersoner i forhold til at styrke almenundervis-
ningen og skolens fællesskab for elever i vanskelige læringssituationer. Det peger
på behovet for at styrke mulighederne for en ny psykologfaglig overbygningsud-
dannelse til lærere og pædagoger.
Der er bl.a. på den baggrund igangsat en kortlægning af mulige udfordringer i
PPR, herunder f.eks. fastholdelsesproblemer, områder med lange ventetider og
muligheden for bedre videreuddannelsesmuligheder inden for pædagogisk psyko-
logi. Evalueringen, der er aftalt i finanslovsaftalen for 2022, forventes færdig ved
udgangen af 2022.
21. juni 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
320855
Side 1/2