B 108 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om beregninger af effekten af digitale samtaler fra første dag på baggrund af de opdaterede regneprincipper, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
B 108
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen (V)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022 - 2009

1. juni 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 1

B 108, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen

(V).

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren

nævnte under sin tale til 1. behandlingen af B 108, at ministeriet har

opdateret sine regneprincipper for beregningen af beskæftigelseseffekterne ved di-

gitale samtaler. Vil ministeren oversende beregninger af effekten af digitale samta-

ler fra første dag på baggrund af de opdaterede regneprincipper?”

Svar:

Regneprincipper for fysiske og digitale samtaler

Der indregnes positive beskæftigelseseffekter af fysiske samtaler for jobparate i de

første seks måneder af ledighedsforløbet. For fysiske samtaler indregnes en større

adfærdseffekt for den første samtale sammenlignet med efterfølgende samtaler.

Konkret indregnes det, at den første samtale reducerer ledighedsforløbet med en

halv uge som følge af motivations- og programeffekten, og at efterfølgende samta-

ler har en effekt på 20 pct. heraf.

For digitale samtaler indregnes der med de opdaterede regneprincipper en halvt så

stor adfærdsvirkning som af de fysiske samtaler, og der indregnes ikke en større ef-

fekt af første samtale sammenlignet med de efterfølgende samtaler. Dette er baseret

på et svensk studie (jf. bilag:

Does job search assistance reduce unemployment?

Cheung et al., 2019). Det vurderes med udgangspunkt i studiets resultater, at digi-

tale samtaler de første seks måneder af ledighedsforløbet har en positiv adfærds-

virkning på 0,05 uge pr. samtale for personer tæt på arbejdsmarkedet. Dette svarer

til, at digitale samtaler vil have en virkning på 50 pct. af virkningen af de fysiske

samtaler, der ligger ud over den første individuelle, fysiske samtale i kontaktforlø-

bet.

Derudover foreligger der ikke på nuværende tidspunkt evidens for, at den første

di-

gitale

samtale har større positive effekter end efterfølgende samtaler, som det er til-

fældet for fysiske samtaler. Derfor forudsættes første

digitale

samtale at have

samme effekt som de efterfølgende samtaler.

B 108 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om beregninger af effekten af digitale samtaler fra første dag på baggrund af de opdaterede regneprincipper, til beskæftigelsesministeren

Ved tidligere vurderinger af de økonomiske konsekvenser af digitale samtaler er bl.

a. lagt til grund, at der ikke ville være nogen positive beskæftigelseseffekter af di-

gitale samtaler de første seks måneder af ledighedsforløbet.

Økonomiske konsekvenser ved digitale samtaler fra 1. ledighedsdag

Med afsæt i de opdaterede regneprincipper skønnes det, at digitale samtaler fra dag

1 medfører offentlige merudgifter på ca. 225 mio. kr. varigt heraf merudgifter som

følge af en negativ adfærdsvirkning på 250 mio. kr. og en administrativ lettelse på

ca. 25 mio. kr. varigt i kommunerne. Den negative beskæftigelseseffekt skønnes at

udgøre ca. 850 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

Det er i beregningerne forudsat, at digi-

tale samtaler tilbydes som mulighed og derfor ikke fuldstændigt erstatter fysiske

samtaler. Det er hertil forudsat, at andelen af samtaler, som vil blive afviklet digi-

talt, varierer på tværs af målgrupper i LAB.

Tages der afsæt i de tidligere regneprincipper, hvor det blev lagt til grund, at der

ikke var positive beskæftigelseseffekter af digitale samtaler, skønnes det, at digitale

samtaler fra dag 1 medfører offentlige merudgifter på ca. 315 mio. kr. varigt.

Opdateringen af regneprincipperne indebærer således, at digitale samtaler de første

seks måneder af kontaktforløbet har en mindre negativ effekt på de offentlige fi-

nanser (ca. 90 mio. kr.) sammenlignet med de tidligere regneprincipper. Hertil re-

duceres den negative beskæftigelseseffekt med ca. 250 helårspersoner. De negative

beskæftigelseseffekter knytter sig til jobparate, mens de administrative lettelser

dækker over alle målgrupper i LAB.

Tabel 1

Økonomiske og adfærdsmæssige konsekvenser

Digitale samtaler fra dag 1

Tidligere

regneprincipper

Offentlige merudgifter, mio. kr.

- heraf negativ adfærdsvirkning,

mio. kr.

- heraf administrativ lettelse, mio.

kr.

Beskæftigelseseffekt, fuldtidsper-

soner

315

340

-25

1.100

Nuværende

regneprincipper

225

250

-25

850

Digitale samtaler fra 2.

samtale

Nuværende

regneprincipper

-20

200

De adfærdsmæssige konsekvenser knytter sig særligt til 1. samtale jf. ovenfor. Hvis

muligheden for digitale samtaler først gives fra 2. samtale, reduceres de økonomi-

ske og arbejdsudbudsmæssige konsekvenser af forslaget derfor også. Det skønnes,

at et forslag om digitale samtaler de første seks måneder, men hvor 1. samtale fort-

sat skal afvikles fysisk, vil medføre offentlige merudgifter på ca. 45 mio. kr. varigt.

Herunder en negativ adfærdsvirkning på ca. 65 mio. kr. og ca. 200 fuldtidspersoner

varigt. Hertil kommer en administrativ lettelse på 20 mio. kr. varigt.

B 108 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om beregninger af effekten af digitale samtaler fra første dag på baggrund af de opdaterede regneprincipper, til beskæftigelsesministeren

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister