Retsudvalget 2021-22
B 10
Offentligt
2531401_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
21. februar 2022
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-0040-0127
Dok.:
2323288
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 til forslag til folketingsbeslutning nr. B 10
om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerfor-
slag) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 til forslag til folketingsbeslut-
ning nr. B 10 om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (bor-
gerforslag), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
8. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
B 10 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om fortolkningen af hadforbrydelser i forbindelse med tilføjelsen helt eller delvist motiv i straffelovens § 81, nr. 6, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 til forslag til folketingsbeslutning nr. B 10 om ændring
af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag) fra Folke-
tingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren bekræfte, at tilføjelsen
’helt
eller delvist motiv’
i straffelovens kapitel 10 i § 81, nr. 6, skal fortolkes således, at
en hadforbrydelse ikke nødvendigvis kun skal være motiveret
udelukkende af had fra start til slut, men at et hadmotiv også kan
udvikle sig undervejs i et møde mellem to personer?”
Svar:
1.
Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at det ved straffens fastsættelse i
almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen helt
eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksu-
elle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lig-
nende.
Udtrykket ”helt eller delvis” blev indskrevet i bestemmelsen
med vedtagel-
sen af lovforslag nr. L 18 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og
mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.,
straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer
mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyt-
telse af personer med handicap mod hadefulde ytringer), som fremsat den 6.
oktober 2021. Loven trådte i kraft den 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 1, i lov nr.
2591 af 28. december 2021.
Ændringen fremgik ikke af det oprindeligt fremsatte lovforslag, men blev
indsat som følge af et ændringsforslag stillet af ligestillingsministeren i for-
bindelse med 2. behandlingen af lovforslaget. Baggrunden herfor var bl.a.
behandlingen af beslutningsforslag nr. B 10 om ændring af lovgivning om
hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag). Der henvises i den forbindelse
til justitsministerens besvarelse af 24. november 2021 af spørgsmål nr. 3 til
forslag til folketingsbeslutning nr. B 10 fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf
det bl.a. fremgår, at regeringen ville fremsætte et ændringsforslag til L 18,
der gennemfører den ovenfor omtalte ændring af straffelovens § 81, nr. 6.
Ændringsforslaget og dets bemærkninger fremgår af Ligestillingsudvalget
2021-22, L 18
bilag 5. Bl.a. følgende fremgår af bemærkningerne til æn-
dringsforslaget:
Side 2/4
B 10 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om fortolkningen af hadforbrydelser i forbindelse med tilføjelsen helt eller delvist motiv i straffelovens § 81, nr. 6, til justitsministeren
”Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81, nr. 6, at be-
stemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt el-
ler delvis kan tilskrives de i bestemmelsen opregnede forhold,
jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3322.
Regeringen finder, at denne retsstilling bør fremgå udtrykkeligt
af lovteksten.
Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte »helt el-
ler delvis« i straffelovens § 81, nr. 6, så det fremgår udtrykke-
ligt, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå
som en skærpende omstændighed, at en gerning begås helt eller
delvis med baggrund i de i bestemmelsen opregnede forhold.
Straffelovens § 81, nr. 6, vil således i overensstemmelse med
bestemmelsens forarbejder fortsat sigte på tilfælde, hvor forbry-
delsens motiv helt eller delvis kan tilskrives de i bestemmelsen
opregnede forhold.”
2.
Det afgørende for, om straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse, er så-
ledes navnlig gerningspersonens motiv. Som det fremgår af bestemmelsens
forarbejder og pr. 1. januar 2022 af bestemmelsens ordlyd, er det ikke en
betingelse, at en gerning
udelukkende
er motiveret i de i bestemmelsen op-
regnede forhold.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse uden betydning for, om der fore-
ligger et hadmotiv omfattet af straffelovens § 81, nr. 6, om gerningspersonen
tillige har
andre
motiver end de i bestemmelsen opregnede. Det er således
principielt uden betydning for anvendelsen af § 81, nr. 6, om gerningsper-
sonen f.eks. har haft tidligere uoverensstemmelser med den forurettede eller
i tillæg til et hadmotiv
med sin handling ønsker at hævne tidligere for-
nærmelser, krænkelser eller lignende. Tilsvarende udelukker det ikke an-
vendelse af bestemmelsen, at et evt. hadmotiv først måtte opstå undervejs i
et møde mellem to personer. Det afgørende vil i alle tilfælde være, at det
kan bevises, at den strafbare handling helt eller delvis havde baggrund i de
i bestemmelsen opregnede forhold.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af forarbejderne til be-
stemmelsen, at dens anvendelse ikke er begrænset til bestemte forbrydelses-
typer eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne
eller nedværdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil såle-
des efter omstændighederne også kunne være anvendelig f.eks. på økono-
Side 3/4
B 10 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om fortolkningen af hadforbrydelser i forbindelse med tilføjelsen helt eller delvist motiv i straffelovens § 81, nr. 6, til justitsministeren
misk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte en racistisk organisa-
tion, som gerningsmanden er medlem af. Der henvises til Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 3322.
Side 4/4