SWID, Skilled Worker Immigrants in Denmark, er en frivillig forening for højtuddannet
udenlandske arbejdskraft.
Foreningen har følgende bemærkninger til et beslutningsforslag der fremsat af Markus Knuth
(KF) og Søren Pape Poulsen (KF) til behandling hos indfødsretsudvalget. Beslutningsforslaget
(B94) handler om en skærpelse af reglerne for karensperioder i forbindelse med tildeling af
statsborgerskab.
1.
Forslaget baserer sig på ”erfaringer fra de seneste lovforslag ….
at en række
seriekriminelle får gentagne domme for bl.a. tyveri, uden at det resulterer i en
karensperiode, der udelukker dem fra at søge statsborgerskab”. Det er
også
begrundet med ”enkelte ansøgere har fået adskillige bøder på flere hundrede tusinde
kroner for eksempelvis ulovligt arbejde”.
Mener udvalget at loven skal skærpes for alle ansøgere, når der er ”enkelte ansøgere”,
som forslaget handler om og fokuserer på?
Vi mener at loven bør præciseres, når der er nogle huller i loven der kan misbruges af
nogle få ansøgere. Det er også tilfælde med permanent ophold hvor kravene for
strafbare forhold er præciseret, uden at skærpe loven for alle former for bøder.
2. En stor del af den udenlandske arbejdskraft er specialister og ledere som rejser
mellem byer fra en branche til en anden, mellem afdelinger på sygehuse etc., for at
udføre deres arbejde på lige fod med mange danske statsborgere. Det er en gruppe
der arbejder og bidrager til samfundet og styrker dets konkurrenceevne. Når man
ofte transportere sig rundt i landet, så er der en forhøjet risiko for at man får en
fartbøde for at køre lidt for stærkt. Selvfølgelig bør der være konsekvenser for
sådanne handlinger, trafiksikkerheden er vigtig og der er i dag fartbøder som skal
betales og muligheder for at sanktionere yderligere med klip i kørekort og fratagelse
af kørekort etc. Mener udvalget at det er fair at straffe disse personer udover de
almindelige bødeforlæg m.m. og derved skabe usikkerhed om deres fremtidige
planer for at bo og arbejde i Danmark. Vi mener at dette forslag modvirker lysten
hos arbejdskraften til at tage jobs der kræver at man benytter bilen. Dette er
tilfældet for mange læger og diverse konsulenter. Det vil også være en for stor risiko
at løbe hvis man f.eks. efter ca. 8-9 år i Danmark har besluttet at man vil ansøge om
statsborgerskab og faktisk opfylder kravene eller netop har ansøgt herom. Mange af
vores ledere og specialister vil givet sige fra når det kommer til at rejse med bil hvis
de ved at en simpel forseelse kan give en fuldstændig uoverskuelig tidshorisont for
opnåelse af statsborgerskab eller slet ikke. Særligt ressourcestærke specialister vil
givet lægge planer om at forlade job og Danmark til når man opdager de meget
lange udsigter for at blive en del af Danmark, særligt hvis det føles/forstås som en
mindre forseelse som den enkelte ikke var klar over ville få så vidtrækkende
konsekvenser. Det bliver svært at motivere dem til at blive hvis de en gang har
besluttet sig for at forlade Danmark.
SWID ønsker at forbedre forholdende for denne gruppe og skabe en mere
gennemsigtig vej til statsborgerskab uden det som anses af mange for at være
unødige benspænd og overraskelser. Med de nuværende regler er der skabt stor