Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 94:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne for karensperioder i forbindelse med tildeling af statsborgerskab ved brud på straffeloven og ved større bøder.

Af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til formanden. Forslagsstillerne foreslår med det her beslutningsforslag at ændre reglerne for karensperioder i forbindelse med tildeling af dansk statsborgerskab. Det foreslås, at ethvert brud på straffeloven som minimum skal resultere i en karensperiode på 4½ år, før en person kan blive dansk statsborger. Det foreslås også, at bøder på over 10.000 kr. skal resultere i en karensperiode på 9 år.

Det er under et år siden, vi indgik en ny aftale om dansk indfødsret. Af vores aftale fremgår det bl.a., at tildelingen af statsborgerskab bør ske på baggrund af strenge krav og dermed være forbeholdt de personer, som har valgt Danmark og grundlæggende danske værdier og retsprincipper til, lært vores sprog, som ikke har begået alvorlig kriminalitet, og som har integreret sig i og ønsker at være en aktiv del af det danske samfund. Ved aftalen blev bl.a. vandelskravet skærpet, sådan at enhver fængselsstraf, betinget eller ubetinget, udelukker en person fra at blive dansk statsborger, at visse bøder giver længere karenstid, før en person kan blive dansk statsborger, og karensreglerne for personer, der gentagne gange begår karensgivende strafbare forhold, blev strammet.

Til de eksempler, som forslagsstillerne nævner i bemærkningerne til beslutningsforslaget, på kriminalitet og de karensperioder, som det udløser, kan jeg sige: Ja, det kan forekomme, at gentagne tilfælde af butikstyveri, som ikke resulterer i bøder på over 3.000 kr., ikke giver karens, og at meget store bøder, hvis de ikke er tildelt efter f.eks. udlændingeloven eller lov om euforiserende stoffer, kan betyde en karensperiode på 4½ år. Men de karensregler, som vi sammen har fastsat i sager om indfødsret, er jo netop udtryk for en afvejning af på den ene side kriminalitetens grovhed og på den anden side den konsekvens, som den skal have for en ansøgning om indfødsret.

Jeg er glad for vores aftale. Det er en aftale, hvor vi fik understreget, at tildeling af dansk statsborgerskab er noget, som man selvfølgelig skal gøre sig fortjent til, og jeg mener, at vi med aftalen fandt et passende niveau i forhold til kriminalitet, og regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Tak til ministeren. Vi er jo rigtig glade for vores nye aftale om indfødsret, men der er ikke nogen aftale, der er perfekt. Nu er det snart et års tid siden, at vi lavede aftalen, og vi ser jo så desværre, selv om vi strammede op på en række områder, at det, man kan kalde seriekriminelle på et lavere niveau – især når det gælder straffeloven; folk, der igen og igen og igen begår tyveri – stadig væk får dansk statsborgerskab. Det er der jo nogen, der tilsyneladende synes er acceptabelt, og fordi de lige er under den der bødegrænse på 3.000 kr., så er der nul – som i nul – konsekvens i forhold til at søge statsborgerskab. Synes ministeren virkelig, at det er i orden?

Ministeren.

Jeg vil sige, at der jo er konsekvens fra domstolenes side. Spørgsmålet er, om der skal være konsekvens i forhold til muligheden for at få statsborgerskab. Det skal der selvfølgelig, men vi skal jo sætte en eller anden bagatelgrænse, for vi er alle sammen enige om, at meget små lovovertrædelser ikke skal udløse meget lange karenstider. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor den barre skal ligge. Jeg synes, vi fandt et godt niveau, da vi strammede reglerne for ikke så frygtelig lang tid siden.

Hr. Marcus Knuth.

Politik er jo kompromisets kunst, så vil ministeren prøve at komme os i møde ved at sige, at ved en mindre overtrædelse af straffeloven er der en lavere karensperiode, som kunne være 2 eller 3 år? Vil ministeren gå med til det? Og det siger jeg jo, set i lyset af at når det gælder f.eks. narkokriminalitet, er der nul tolerance, så for enhver bøde for narkokriminalitet er der en karensperiode på 4½ år, tror jeg det er. Men i straffeloven er der jo den her bagatelgrænse på 3.000 kr., som nogle udnytter ved igen og igen at begå lovovertrædelser. Så vil ministeren komme os i møde og sige: Fint, for de overtrædelser er der så en kortere karensperiode?

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at politik er kompromisets kunst, og den forhandlingsrunde, vi var igennem, da vi lavede de nye regler for tildeling af statsborgerskab, var jo også et udtryk for et kompromis. Og jeg tror og håber i hvert fald, at alle de partier, der er med i aftalen, kan se sig selv forskellige steder. Det kan vi i hvert fald fra Socialdemokratiets og regeringens side. Så min oplevelse er, at vi har bøjet os mod hinanden for ganske nylig, og at der ikke så kort tid efter indgåelsen af en ny aftale er nogen grund til at åbne aftalen op igen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så er det ordførernes tur, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Lars Aslan Rasmussen, værsgo.

Med det her beslutningsforslag pålægger Det Konservative Folkeparti regeringen at indkalde til forhandlinger om at fjerne bagatelgrænsen for brud på straffeloven, så ethvert brud på straffeloven uagtet bødens størrelse fremover vil resultere i en karensperiode på 4 år og 6 måneder. Derudover foreslås det at skærpe reglerne for karensperioden i forbindelse med bøder på over 10.000 kr., så det fremover vil resultere i en dobbelt karensperiode på 9 år.

I Socialdemokratiet vil vi gerne takke De Konservative for at fremsætte det her beslutningsforslag, for vi mener ligeledes, at vi skal have meget stramme regler for personer, der ønsker at blive danske statsborgere. Derfor foretog vi også sidste år sammen med De Konservative, Venstre og Liberal Alliance en fornuftig og tiltrængt opstramning af reglerne for indfødsret. Med aftalen fik vi sørget for, at man, hvis man har en ubetinget eller betinget dom, som udgangspunkt ikke kan få dansk statsborgerskab. Derudover indførte vi et beskæftigelseskrav og foretog en lang række andre stramninger af reglerne.

Da indfødsretsaftalen fra sidste år først for nylig er trådt i kraft, vil vi gerne afvente og se, hvordan denne opstramning kommer til at fungere i praksis, inden vi går i gang med at se på yderligere ændringer af indfødsretscirkulæret. For nuværende mener vi, at de aktuelle regler på området afspejler et passende niveau. Derfor støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Tak til ordføreren. Nu spurgte jeg jo så ministeren i forhold til folk, der begår seriekriminalitet til lige under bødeniveauet på 3.000 kr., uden at det har konsekvens. Men den anden del af forslaget her er jo det, at der er præcis samme karensperiode for bøder over 3.000 kr. – altså ubegrænset. Ordføreren husker måske en sag, hvor der var en person, der havde fået en bøde på over 350.000 kr., og karensperioden er præcis den samme som for én, der får en bøde på 3.000 kr. Det synes vi jo ikke er proportionelt. Kan ordføreren bakke os op i, at hvis det er sådan, at man får en meget stor bøde, så skal der være en længere karensperiode end for en bøde på f.eks. 3.000 kr.?

Ordføreren.

Men nu har vi jo lige indgået et forlig også med Det Konservative Folkeparti. Jeg ved godt, hr. Marcus Knuth siger, at der allerede er gået et år. Men det er jo også fint at se virkningerne af det. Og jeg tænker, at der jo også kan være nogle sager – det tror jeg også hr. Marcus Knuth selv nogle gange har set – hvor der kan være nogle formildende omstændigheder, der gør, at man har fået nogle mindre bøder, hvad også De Konservative nogle gange godt kan forstå. Det har jeg i hvert fald læst i pressen. Og hvis vi vedtager det her, vil det jo gøre, at sådan en person aldrig nogen sinde vil kunne få dansk statsborgerskab, altså hvis vedkommende har kørt uden lys på cyklen eller lignende og fået adskillige bøder. Men som udgangspunkt kan man ikke få dansk statsborgerskab. Det vil man jo stadig væk ikke kunne.

Hr. Marcus Knuth.

Jo, men det er jo netop derfor – og det tror jeg vi er enige om på tværs af Socialdemokratiet og De Konservative – vi er glade for, at vi har Indfødsretsudvalget, hvor man jo netop kan give dispensation i sager, hvor det måske er skævt. Men synes ordføreren, at det er i orden, at en bøde på 3.000 kr. udløser præcis den samme karensperiode som en bøde på 350.000 kr.?

Ordføreren.

Altså, jeg synes, det kommer lidt an på, hvad grunden er. Jeg er uenig, når hr. Marcus Knuth sådan gentagne gange også spørger ministeren til det, at man kan være seriekriminel, og at det ikke rigtig har nogen konsekvens. Men det har det jo. For altså, langt de fleste her vil jo ikke komme i nærheden af et dansk statsborgerskab. Så kan der være nogle få, hvor man har mulighed for at søge dispensation. Men jeg synes egentlig, reglerne er rimelige. Og jeg tænker, at det syntes De Konservative også for et år siden, da vi indgik det her forlig.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det ordføreren for Venstre, hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak for det, formand. I Venstre ønsker vi helt grundlæggende stramme regler for at blive dansk statsborger. Det danske statsborgerskab er nemlig en gave, måske endda den fineste gave, man kan få af det danske samfund. Netop af den grund var vi også med til at stramme kravene gevaldigt, da vi sidste år indgik en ny aftale om reglerne for at opnå statsborgerskab her i Danmark. F.eks. blev vi enige om, at enhver fængselsstraf, betinget eller ubetinget, som udgangspunkt betyder permanent udelukkelse fra at kunne blive dansk statsborger. Samtidig strammede vi de såkaldte karensregler, altså hvor lang tid man har karantæne fra at kunne blive statsborger, hvis man har fået en bøde. Vi fik skærpet reglerne, så alle, der får en bøde på over 3.000 kr. for negativ social kontrol, overtrædelse af udlændingeloven eller socialt bedrageri, får en karensperiode på 6 år.

Men hvad så med andre typer af lovovertrædelser, hvor man får en bødestraf? Går det bare uset hen? Nej, selvfølgelig ikke. En bøde på 3.000 kr. eller mere medfører en karensperiode på 4 år og 6 måneder. Bøder for spirituskørsel medfører – og det er uanset bødestørrelsen – en karensperiode på 4 år og 6 måneder. Og bøder for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer medfører – og det er også uanset bødestørrelsen – en karensperiode på 6 år.

Samtidig fik vi i aftalen fra sidste år sikret, at karensperioden sådan set skærpes, så folk, der har begået flere lovovertrædelser, får deres karensperiode forlænget med, hvad der svarer til karenstiden for hver enkelt gentagelsestilfælde, og så er det sådan set lige meget, om det ikke er den samme forseelse, de får en bøde for.

På Venstres initiativ fik vi også indført, at karenstiden fremover beregnes, fra den dag bøden bliver afgjort og betalt, og ikke som før fra selve gerningstidspunktet. Vi synes altså, at vi fik lavet en rigtig god aftale og nogle fornuftige opstramninger, der sikrer, at folk, der begår alvorlig kriminalitet, er udelukket fra at få dansk statsborgerskab, mens folk, der får bødestraffe, også mærker en konsekvens.

Med det her beslutningsforslag foreslår Det Konservative Folkeparti så, at vi skal afskaffe bagatelgrænsen, så alle overtrædelser af straffeloven, også bøder på mindre end 3.000 kr., skal medføre en karensperiode på 4 år og 6 måneder. Samtidig foreslås det, at karensperioden fordobles ved alle slags bøder på over 10.000 kr., så karensperioden der bliver på 9 år.

Vi er sådan set enige i visse af intentionerne bag dele af forslaget. Derfor foreslog vi også selv forud for forhandlingerne om nye regler for dansk indfødsret sidste år, at der skulle falde en hårdere konsekvens over folk, der fik bødestraf for f.eks. brud på udlændingeloven. Vi må også konstatere, at det kan virke lidt besynderligt, at folk, der får en række mindre bøder, f.eks. fem bøder a 2.000 kr., ikke bliver mødt med en karensperiode, mens en person, der får en bøde på 3.000 kr. – altså én bøde – bliver mødt med en karensperiode. Der er også en pointe i at diskutere, om større bøder ikke skal medføre en anden sanktion end mindre bøder.

Men rammer det her forslag så den helt rigtige balance? Er alle nuancerne med? Er det her den klogeste måde at gøre det på? Er det proportionelt? Det er vi ikke så sikre på. For konsekvensen, hvis det her forslag bliver vedtaget, som det ligger her, vil være, at der vil opstå en række uhensigtsmæssigheder. Eksempelvis ville forslaget medføre, at hvis man får en bøde på 2.500 kr. for at bryde ordensbekendtgørelsen – det kan være, hvis man nægter at efterkomme politiets anvisninger – så medfører det ikke en karensperiode, mens en bøde for brud på straffeloven automatisk vil medføre en karensperiode, også selv om forseelsen egentlig ikke er større. Det er vi ikke så sikre på er smart.

Der er med andre ord brug for, at forslaget her får en ekstra tur på værkstedet. Vi så derfor gerne, at regeringen indkaldte til evaluering om de nye regler for tildeling af statsborgerskab, hvor vi kunne drøfte nogle af de elementer, som De Konservative gør os opmærksom på her i dag. Derfor vil vi gerne opfordre ministeren til at forpligte sig på en sådan evaluering, hvor også en diskussion af de her elementer kunne indgå. Det kunne man jo eksempelvis lave en fælles beretning om, hvis viljen er til stede. Det er hermed givet videre som en opfordring.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Jeg havde jo selvfølgelig håbet, at Venstre ville stemme for, men jeg er rigtig, rigtig glad for, at Venstre kan se sig selv i store dele af det. Vi siger jo heller ikke, at det her forslag er hundrede procent perfekt, men det understreger, at der er nogle skævheder, og jeg er sikker på, at ordføreren selv kan huske sagen, hvor der var en person, der havde fået fem bøder i træk for omfattende tyveri, men der var nul konsekvens, fordi bøderne hver gang var på lige under 3.000 kr. Jeg vil hilse meget velkommen, at ministeren indkalder til en forhandling, hvor vi laver nogle små justeringer, for som sagt er der jo ikke nogen aftale, der er perfekt. Så det vil jeg meget gerne gå sammen med Venstre om, og så håber jeg, at vi kan sætte os ned og kigge på, hvilke dele af det her forslag Venstre kan se sig selv i, og forhåbentlig nå til enighed dér og så stå sammen om det. Så det var egentlig mere en kommentar til ordføreren.

Værsgo.

Mange tak, hr. Marcus Knuth. Jeg vil sige, at hvis man har begået omfattende tyveri, så synes jeg, at vi skal kigge på vores lovgivning og på, hvilke straffe vi rent faktisk tildeler folk, der eksempelvis begår tyveri. For hvis man, som ordføreren siger, har begået omfattende tyveri ad flere omgange, så skulle man nødig slippe med en bødestraf på 2.000 kr. Der kunne vi så opfordre en anden minister, som ikke er til stede i dag, nemlig justitsministeren, til at tage initiativ til, at vi kunne prøve at kigge på, om vi ikke på en lang række områder straffer alt for mildt og alt for blidt her i Danmark. Det er i hvert fald et synspunkt, vi har i Venstre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Når vi taler karensperioder, vil man f.eks. allerede ved en bøde på 3.000 kr. være udelukket fra at få statsborgerskab i 4½ år, så det retoriske spørgsmål er: Giver det mening at udvide området for karens? Det mener Radikale Venstre ikke. Rent faktisk viser ny forskning, at statsborgerskab betyder uddannelse og job. Det er jo både logisk og intuitivt rigtigt, at statsborgerskab fremmer integrationen, men nu er der altså også forsket i det.

Undersøgelsen har sammenlignet to grupper af ikkevestlige indvandrere i perioden 1995-2020. Den ene gruppe af indvandrere fik statsborgerskab i perioden 1995-1999, mens den anden gruppe fortsat ikke var danske statsborgere i 2020. Når netop de to grupper sammenlignes, skyldes det, at man i dag skal leve op til en række krav for at kunne blive statsborger, bl.a. skal man kunne dansk og være selvforsørgende. Så de mennesker, der i dag kan få dansk statsborgerskab, lever dermed allerede op til en lang række krav, som indikerer, at kun de mest ressourcestærke og integrerede opnår dansk statsborgerskab. Det er ikke nødvendigvis tilfældet for dem, der fik statsborgerskab i 1990'erne, hvor der ikke var så mange krav til at få dansk statsborgerskab.

Så hvad angår gruppen tilbage i 1990'erne, viser det, at selve det at få statsborgerskab betyder, at man oftere tager en uddannelse og kommer i job. Den gavnlige virkning slår mest igennem hos kvinder og muslimer. Det samme kan man jo så sige gælder ved flytning af topskattegrænsen. Det har også størst virkning hos kvinderne. Den sidste bemærkning er så mest ment som en måde at lave en sammenligning på.

Med de ord støtter Radikale Venstre ikke beslutningsforslaget, og jeg skal også hilse fra SF, der desværre er forhindret i at være her, og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Jeg havde godt nok ikke forventet, at ligestillingsdebatten skulle blive en del af det her beslutningsforslag. Men mener ordføreren virkelig, at det gør en forskel, om det er en mand eller en kvinde, der gentagne gange har begået tyveri for lige akkurat under 3.000 kr.?

Nej, men det er meget interessant, at den her forskning påpeger, at det at få statsborgerskab har en gavnlig effekt – også på et tidspunkt i 1990'erne, hvor der var andre betingelser for at få statsborgerskab – og at den gavnlige virkning af at få statsborgerskab har slået mest ud for kvinderne, ligesom jeg kom ind på, at det også har mest betydning for kvinderne, at man flytter topskattegrænsen.

Værsgo, spørgeren.

Jamen jeg må så bare spørge direkte ind til forslaget, som det foreligger her. Jeg har jo nævnt eksemplet, og jeg er sikker på, at ordføreren husker det fra Indfødsretsudvalget, med en person, selvfølgelig anonym, som havde fået fem domme for igen og igen at have begået omfattende tyverier for lige under grænsen for, hvad der udløser karens. Synes ordføreren, at det er i orden, at den person på ingen måde bliver berørt af en karensperiode, på trods af at en person, der har begået tyveri og fået en straf for over 3.000 kr., bare ved første overtrædelse skal omfattes af en karensregel?

Værsgo.

Det er simpelt hen et holdningsspørgsmål. Og der tænker vi i Radikale Venstre også, at vi bliver nødt til også se på proportionaliteten i, hvad man har begået, og hvilken virkning det skal have. Det gælder så ikke kun på det her område, men i alle tilfælde. Og jeg kan da sagtens forstå, at Konservative, som jo har en anden indgangsvinkel, også ønsker andre muligheder i de forhandlinger, som ministeren måske på et eller andet tidspunkt indkalder til. Så nej, vi mener ikke, at det på den måde skal have en betydning. Vi vil meget hellere se på den gavnlige effekt af det at få statsborgerskab.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er hr. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Jeg synes jo på vegne af Dansk Folkeparti, at det er et supergodt initiativ, der er taget med det her beslutningsforslag. Altså, det at få dansk statsborgerskab skal i sagens natur være en gave. Det at få et andet lands statsborgerskab er en utrolig ære, man kan få tildelt, så når udlændinge kommer her til Danmark og efter en periode ønsker at være danske statsborgere og søger om det, skal man selvfølgelig leve op til nogle helt grundlæggende krav. Og det gælder jo ikke kun, i forhold til at man tager vort lands værdier til sig og kan se sig selv i dem, så man ikke bliver sådan en femte kolonne-virksomhed internt i landet, men det skal jo også være sådan, at man i den måde, man agerer på, har vist, at man faktisk vil Danmark, og deri er det jo også inkluderet, at man ikke begår kriminalitet. Så udgangspunktet for os er selvfølgelig, at når man begår kriminalitet, jamen så forsvinder muligheden for statsborgerskab.

Og så er der diskussionen om, hvorvidt der skal gælde en eller anden bagatelgrænse; der er alligevel nogle ting, der kan være af så lille en karakter, at man siger, at det ikke for tid og evig skal gøre, at man har fortabt retten til statsborgerskab. Der er jo så tidligere lavet en aftale, som vi ikke er en del af. Vi synes nemlig også, man skulle lægge f.eks. et maks.-antal for, hvor mange der kan blive statsborgere hvert eneste år, så vi har lidt mere styr på det. Altså, vi ved historisk, at der er givet statsborgerskaber, hvor man har været alt for rundhåndet, sådan at der er alt for mange, der har fået dansk statsborgerskab. Så man er også kommet til at give statsborgerskab til mange, som jeg tror man – jeg håber, der er et bredt flertal her i Folketinget, der deler det synspunkt – slet ikke ville have givet statsborgerskab, hvis man havde set på det med nutidens briller på og set, hvad det har gjort ved det danske samfund.

Så vi var ikke med i den aftale, men vi synes selvfølgelig, det er godt, hvis også partier, der jo ellers har været med i aftaler, også senest i den omkring indfødsret, kan se, at der er nogle ting, der fungerer uhensigtsmæssigt, og gerne vil have vilkårene strammet. Og nu er der helt konkret forslaget her fra De Konservative, der så handler om, at den bagatelgrænse, man har i dag, faktisk kan fungere helt uhensigtsmæssigt, ved at man så får en lang række bøder, som er under bagatelgrænsen, og som samlet set ikke summerer op til, at man så bliver enten forment adgang eller får en karensperiode.

Jeg synes selvfølgelig, at det er godt, at man så vil prøve at få taget det op blandt de partier, der står bag den nuværende indfødsretslovgivning, med henblik på at man så får nogle af de her uhensigtsmæssigheder fjernet. Og selv om vi i Dansk Folkeparti ikke vil synes, at det er helt godt nok, i forhold til hvad vi sådan helt optimalt også burde gøre, når det handler om at sætte et maks.-antal for, hvor mange der kan få statsborgerskab hvert eneste år, støtter vi selvfølgelig isoleret det initiativ, der tages med det her, og synes, at det er rigtig godt, at det er gjort, og at vi har fået og får debatten her i Folketingssalen i dag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste på talerstolen er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Det bliver også desværre nødvendigt for os i Nye Borgerlige at sige nej tak til den aftale, der er blevet lavet, om at stramme reglerne for tildeling af statsborgerskab til udlændinge. Det var mig, der forhandlede for Nye Borgerlige, og jeg var til et utal af møder og har kæmpet for danskernes ret til at leve i frihed og sikkerhed, men desværre ville flertallet ikke tage fat om nældens rod og løse problemerne fra bunden. Vi støtter selvfølgelig en stramning af reglerne, som ligger i det her forslag, men det er så fortsat ikke godt nok. Politikerne har gennem rigtig mange år givet alt for mange dansk statsborgerskab, som aldrig nogen sinde burde have haft det. F.eks. fik en ung mand fra Irak så sent som i 2017 tildelt dansk statsborgerskab for blot 2 år senere at begå en voldsom voldtægt mod en ung kvinde, som han lemlæstede på det frygteligste. Som udlænding ville han kunne være blevet udvist; som nyslået dansk statsborger er han urørlig og får lov til at blive. Det er ikke acceptabelt.

Som et minimum må vi forlange, at det danske statsborgerskab bliver tildelt på betingelse af, at man holder sig fra grov kriminalitet. Det vil de andre partier heller ikke være med til. Den minimale stramning på området betyder, at man både skal være bandemedlem og terrorist for at blive fradømt statsborgerskab igen, og det er altså for snævert. Det vil ikke beskytte os imod at skulle huse forbrydere, der voldtager, lemlæster og dræber, for evigt.

Ideelt set ville vi i Nye Borgerlige have sat en prop i i hullet, så Danmark helt holder op med at tildele dansk statsborgerskab til indvandrere fra muslimske lande, når vi kan se i statistikkerne, at de og deres efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Henvisningen til Danmarks internationale forpligtelser står igen og igen i indfødsretsaftalen og spænder dermed ben for, at der kan laves fornuftige begrænsninger, der sikrer danskernes tryghed og sikkerhed.

Vi har længe arbejdet for, at Folketingets politikere i Indfødsretsudvalget skulle tage hver enkelt ansøger ind til en samtale for så godt som muligt at sikre sig, at indvandreren, der skal have dansk pas, også er dansk helt ind i hjertet. Det kunne lade sig gøre, hvis man samtidig satte et loft over antallet af nye statsborgerskaber, så de i stedet for tusinder kun ville blive givet til de få hundrede bedste blandt ansøgerne, der vil være til gavn for Danmark. Heller ikke det var der flertal for på en konsekvent måde. Der blev overhovedet ikke taget noget med om at sætte loft over tildelingen.

Til sidst forsøgte vi i forhandlingerne at overtale de andre til, at vi i Folketingssalen stemmer om hver enkelt ansøger eller som minimum opdeler dem på flere lovforslag i stedet for at klumpe dem sammen med to afstemninger om året, hvor man er tvunget til enten at stemme ja til alle eller nej til alle. En særskilt afstemning om hver enkelt ansøger ville give os i Nye Borgerlige en mulighed for at stemme ja til dem blandt ansøgerne, som bliver gode danskere, og som vi gerne vil lukke ind i det nationale værdifællesskab. Det ville flertallet heller ikke.

Nye Borgerlige vil fortsat stemme nej to gange om året, når statsborgerskaberne kommer op i Folketinget. Vi er helt ærlige om, at vi hellere siger nej til alle end afgiver ét ja, der giver statsborgerskab til den næste forbryder eller voldsparate islamist. Tak for ordet.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Ministeren har jo ret i, at vi lavede en overordnet set rigtig god aftale i april sidste år, men der er jo ikke nogen aftale, der er perfekt. Nu har vi jo haft et år til at se resultatet, bl.a. os, der sidder i Indfødsretsudvalget, og vi ser jo desværre, at vi fortsat tildeler dansk statsborgerskab til nogle, jeg vil kalde seriekriminelle på et lavt niveau.

Jeg har selv nævnt personen, der havde fem – som i fem! – domme for omfattende tyveri, men fordi hver dom var på lige akkurat under 3.000 kr., så havde det nul – som i nul! – konsekvenser i forhold til ansøgningen om dansk statsborgerskab. Og alt andet lige kan man jo i hvert fald, hvis en person har fået fem domme for omfattende tyveri, tænke over, hvor mange gange den person har begået kriminalitet uden at blive fanget og have fået en dom.

Forslaget her er egentlig meget simpelt og er inspireret af den del af vores indfødsretscirkulære, der vedrører narkodomme. Der er nultolerance, således at enhver dom for narkokriminalitet automatisk udløser en karensperiode. Et andet hul, som vi ser i det eksisterende cirkulære, er i forhold til karensperioder, når det kommer til bødens størrelse. Jeg har som nævnt brugt eksemplet med, at en person, der får en bøde på præcis 3.000 kr., får en karensperiode på 4½ år, mens en person, der får en bøde på 350.000 kr., får præcis samme karensperiode. Det synes vi heller ikke er retvisende.

Derfor ærgrer det os rigtig meget, at Socialdemokratiet ikke kan bakke op om det her forslag. Jeg synes, at jeg hørte en lille åbning fra ministeren, med hensyn til man, hvis der var tale om, lad os sige en bøde på under 3.000 kr., måske kunne kigge på en kortere karensperiode. Det vil vi i hvert fald meget gerne diskutere, selv om ministeren ikke sådan lige lukkede en aftale her fra talerstolen.

I samme ombæring vil jeg gerne opfordre ministeren til at minde justitsministeren om, at der, inden hele coronakrisen brød ud, tror jeg, var en plan om at komme med et nyt udspil i forhold til butikstyveri. Det er jo bl.a. noget af det, der berører det her, for ude i detailindustrien er der netop rigtig, rigtig store bekymringer om omfattende organiseret butikstyveri, som virkelig er en byrde for mange, især mindre butikker, som er hårdt ramt. Og der tror jeg, at Socialdemokratiet havde et udspil på vej, netop i samarbejde med detailbranchen, og jeg tror, at det er blevet sparket lidt til hjørne. Alt andet lige går en del af vores bekymringer på folk, der begår organiserede gentagne butikstyverier, men som, fordi bøderne er så lave i dag, ikke kommer ind under vores cirkulære her. Så det vil jeg gerne opfordre ministeren til.

Nu er Venstre her ikke, men jeg havde selvfølgelig håbet, at Venstre ville stemme for forslaget ligesom Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Men vi hilser forslaget om en snak med ministeren om små justeringer af indfødsretscirkulæret hjertelig velkommen. Og med de ord vil jeg sige tak for en god og ordentlig debat.

Mange tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Og da der ikke er det, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.