Der er noget grundlæggende sørgeligt ved, at dyr og planter uddør. Jeg tror ikke, at den sidste urokse i Europa egentlig bekymrede sig meget om, at den var den sidste, men for os mennesker er det dybt sørgeligt, især når det er os, der er skyld i det. Det, at jordens artsrigdom, som vi kan gå og glæde os over og studere og være sammen med på den her planet, bliver mindre, og at det er vores skyld, er sørgeligt for os mennesker.
Derfor er det en værdig opgave at sørge for, at det bliver stoppet, og også, at vi i Danmark bidrager til, at det bliver stoppet, og vi i Danmark bidrager til, at vi får en større artsrigdom, end vi har i dag. Målet kan nås, ved at vi reserverer arealer, hvor naturen har førsteprioritet, i stedet for at alt muligt andet har førsteprioritet. Vi har desværre en uheldig debat for øjeblikket om udpegning af naturnationalparker, hvor det forhold, at man vil gøre en meget, meget lille del af Danmarks areal til områder, hvor naturen har førsteprioritet, møder modstand fra alle mulige grupper, der mener, at også på de små arealer er der andre forhold, der skal have førsteprioritet. Det er ærgerligt, at der er partier, der synger med i de kor. Det, at mountainbikere, hesteryttere og slædehundeførere kan være i den resterende del af Danmark, er åbenbart ikke nok. Det forhold, at naturen måske gør, at det bliver svært at ride med heste eller køre med slædehunde i under 1 pct. af Danmarks areal, gør altså, at der er partier i det her Folketing, der synes, at nu går det altså for vidt med det med natur. Det synes jeg er rigtig ærgerligt.
Med hensyn til forslaget her kan vi bakke op om, at vi skal have en biodiversitetslov, og vi glæder os over, at regeringen har sat arbejdet i gang og bedt Biodiversitetsrådet, som er blevet nedsat, om at give input til, hvordan en biodiversitetslov kunne være udarbejdet. Vi kan desværre ikke stemme for det her beslutningsforslag, fordi det ikke alene rummer, at der skal laves en biodiversitetslov, hvilket vi bakker op om, men fordi beslutningsforslaget også siger, at over en femtedel af Danmarks areal skal udtages fra al produktion. Det synes vi er et meget drastisk skridt og også et meget dyrt skridt og formentlig ikke et nødvendigt skridt. Den form for natur, der kan være i Danmark, ville formentlig fint kunne udfolde sig på 5 eller 10 pct. af Danmarks areal, uden at vi behøvede, at vi skulle have 22 pct. af Danmarks areal, som det her forslag lægger op til, hvor vi skulle stoppe al produktion og på den måde i øvrigt være med til at forværre den fødevarekrise, som verden står over for. Så vi kan ikke bakke op om, at det skal være så højt et procenttal.
Vi kan her og nu gøre rigtig meget. Naturstyrelsen råder over næsten 5 pct. af Danmarks areal, som er statsskov og tilstødende lysåbne arealer, og vi ville i morgen kunne vedtage, at hele det areal, som Naturstyrelsen råder over, skulle være urørt natur, hvis der er tale om værdifulde naturarealer, arealer med stor naturværdi og med ringe kommerciel værdi. Så kunne det umiddelbart udpeges til at være naturarealer. Hvis der omvendt er tale om arealer med ringe naturværdi og stor kommerciel værdi, kunne de sælges til private, og man kunne bruge af de penge til at opkøbe andre arealer, som har en naturværdi, og gøre dem til urørt natur. Den vej burde vi gå, hellere i dag end i morgen, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har haft et flertal i det her Folketing, der har gjort det for længst. På den måde kunne vi umiddelbart nå, at 5 pct. af Danmarks areal blev til urørt natur.
Det er et godt første mål. Derefter skal vi have en snak om, om vi kan nå længere. Kunne vi f.eks. nå 10 pct.? Jeg tror, det er en mulighed, at vi ville kunne nå 10 pct. over en længere årrække, men her og nu kan vi meget hurtigt nå 5 pct. og ikke kun under de 1 pct., som er regeringens ambition med de nuværende naturnationalparkudpegninger.
Så vi støtter en biodiversitetslov, men vi støtter ikke Frie Grønnes forslag om, at vi skal have urørt natur i over 20 pct. af Danmarks areal.