Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 90:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelsen af en biodiversitetslov.

Af Susanne Zimmer (FG) m.fl.

(Fremsættelse 11.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Tak for det. Vi står midt i en biodiversitetskrise. I Danmark ser vi ligesom i resten af verden, at arter uddør med alt for høj hastighed, og at endnu flere arter er truet af udryddelse. Derfor prioriterer både regeringen og det grønne flertal, der kom til efter sidste valg, natur og biodiversitet meget højt, og vi har fokus på, at der er behov for konkret handling, hvis vi skal vende den negative udvikling på området og sikre fremgang for vores natur og vores biodiversitet.

Der skal sættes handling bag ordene, og det er vel at mærke handling uden for den sal, vi står i her, altså konkret ude i vores fælles natur. Derfor er jeg også stolt af og glad for, at regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet allerede har besluttet og har igangsat et historisk løft af dansk natur og biodiversitet, og som de fleste nok ved, har vi netop lige udvalgt 10 naturnationalparker, så vi i alt er oppe på 15 naturnationalparker, hvor den vilde natur og biodiversiteten er i højsædet. Det skete jo her for ganske kort tid siden, og det er jeg utrolig stolt over. Vi har sat finansiering bag med natur- og biodiversitetspakken, hvor der blev afsat i alt 888 mio. kr., og de penge skal så både finansiere naturnationalparkerne, men altså også 75.000 ha urørt skov – at vi når det mål.

Miljøministeriet er samtidig i gang med en gennemgang af lovgivningen på natur- og biodiversitetsområdet for at se, hvor det er, der er barrierer for at fremme natur og biodiversitet i den lovgivning, vi har i dag, og her indgår også en analyse af mulige modeller for naturzoner.

Det uafhængige Biodiversitetsråd, som vi også har besluttet og finansieret, er nedsat, og det har i starten af 2022 igangsat en analyse af grundlaget for en biodiversitetslov, hvis resultat vi forventer foreligger her i slutningen af 2022.

Vi har også igangsat mange andre initiativer, og jeg vil ikke nævne det hele, men i forhold til havet har vi besluttet to nye marine naturnationalparker; vi har besluttet, at netværket af beskyttede områder skal øges, flere fuglebeskyttelsesområder, ny udpegning af beskyttede og strengt beskyttede områder; der bliver også en forhandling om havplanen; og så er der også afsat midler til naturgenopretning særlig af stenrev i flere farvande.

Vi har også understøttet, at danskerne kan være mere med i forhold til at give plads til den vildere natur. Sammen med kommunerne har jeg lanceret en kommunekonkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune, og der handler det jo netop om at give mere plads og også give plads til innovationen, sådan at alle kan byde ind og vi alle kan gøre en forskel. Her er alle landets kommuner med, og det siger jo også noget om den kæmpe opbakning, der er til at gøre en forskel for vores natur.

Det her er jo bare nogle af de ting, der er i gang. Grunden til, at jeg også nævner det, er jo for at understrege, hvor vigtigt det her er for regeringen og for de partier, som vi har lavet natur- og biodiversitetspakken sammen med: at vi sætter handling bag ordene; at man kan se det skifte, der også har været oven på valget. Og derfor har vi sådan set målet om en mere vild natur og biodiversitet tilfælles med forslagsstillerne, men vi er ikke enige om vejen dertil.

Vi har igangsat den her ambitiøse indsats med konkrete tiltag og også noget af det, som alle, der er en del af Folketinget, ved er vigtigt, nemlig finansieringen, og det er jo så også noget af det, der mangler i det forslag, som skal behandles i dag, altså den store regning, der følger med, som vi ikke kender betalingen for, og som forslagsstillerne ikke har anvist vejen til.

Så regeringens vej er, at vi er i fuld gang, det er vi sammen med en række partier, men i forhold til det konkrete forslag må jeg afvise det på vegne af regeringen. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer, Frie Grønne. Værsgo.

Tak til ministeren, og tak for de 15 nye naturnationalparker og de øvrige gode tiltag. Der kommer så en biodiversitetslov, kan jeg forstå, og jeg vil spørge, om der er sat et tal på, hvor mange procent urørt natur og beskyttet natur vi skal have, i den biodiversitetslov? Vil der komme det?

Ministeren.

Det, jeg sagde indledningsvis, var, at Biodiversitetsrådet er i gang med at kigge på en biodiversitetslov, og det arbejde må vi jo så kigge på, når de er færdige med det. Så det, regeringen har leveret på sammen med de partier, der er en del af natur- og biodiversitetspakken, er jo præcis de mål, som vi stillede op før valget, altså også de løfter, vi gav til både dansk natur og danskerne, nemlig om de 15 naturnationalparker og de 75.000 ha urørt skov.

Ordføreren.

Tak. I forhold til Biodiversitetsrådet kan jeg høre, at ministeren er begejstret for det, og det forstår jeg godt. Altså, er det ministerens hensigt, at Biodiversitetsrådet skal fortsætte og ikke bare lukke ned her efter den første runde?

Ministeren.

Kvitteringen fra Biodiversitetsrådet er jo, at vi nu har nogle uafhængige eksperter, som hjælper os med at blive klogere. Nu kigger jeg også ned på SF's ordfører, for noget af det her har jo også været vigtigt for nogle af de partier, der også var en del af finansloven, og det er vi glade for. Nu er der sat et arbejde i gang her over de kommende år, og så må vi ligesom med alle mulige andre politiske initiativer jo tage stilling til det, når den tid udløber. Men de er jo trods alt først lige gået i gang, så lad os nu få kigget på det arbejde, de også kommer med.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak. Jeg er her som vikar for vores miljøordfører, Kasper Roug, som desværre ikke har mulighed for at være her. I Socialdemokratiet deler vi Frie Grønnes ønske om at vende tilbagegangen i arter og naturtyper.

Derfor har vi afsat 888 mio. kr. til en natur- og biodiversitetspakke. Vi har udpeget 15 naturnationalparker rundtomkring i hele Danmark, og vi skal have udlagt yderligere urørt skov, så vi kommer op på 75.000 ha urørt skov i Danmark. Vi har nedsat et Biodiversitetsråd, som er et uafhængigt ekspertorgan, der skal rådgive regeringen og partierne bag aftalen. Vi har igangsat en lovgennemgang af lovgivningen på natur- og biodiversitetsområdet for at identificere barrierer for tiltag til at fremme biodiversiteten. Vi har sammen SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet sat os i spidsen for et historisk løft af den danske natur og biodiversitet.

På den baggrund skal jeg på vegne af Socialdemokratiet afvise beslutningsforslaget om en biodiversitetslov fra Frie Grønne.

Jeg skal derudover hilse fra Radikale Venstre og sige, at de afviser forslaget med samme begrundelse som Socialdemokratiet. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Tak for det, og tak til Frie Grønne for at sætte natur og biodiversitet til diskussion og debat, for det er der selvfølgelig brug for. Det synspunkt tror jeg vi alle sammen deler. Med forslaget her foreslår man så at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag til en biodiversitetslov med nationale mål og delmål, som skal omfatte både naturarealet, kvaliteten af naturen og beskyttelsen af arter og naturtyper. Det er ikke mere end omkring halvandet års tid siden, tror jeg det var, at Venstre selv fremsatte et beslutningsforslag om netop en biodiversitetslov med bindende målsætninger. Så derfor kan vi godt forstå intentionen i det, som Frie Grønne lægger frem. Men uanset det – for der er jo et men, og det er nok ikke den store overraskelse – så handler det jo også om både proportionaliteten, omfanget og finansieringen, og ikke mindst hvad det egentlig er, vi så får ud af det som samfund.

Vi er rigtig glade for at tage den her diskussion. Vi ser, at der er mange muligheder for at fremme biodiversiteten – og det skal vi. Nu har vi jo haft hele debatten om naturnationalparkerne. Den kan vi selvfølgelig godt genoptage her, det ved jeg ikke om har noget formål, men der er mange initiativer. Nogle af dem er vi med i og støtter, andre er vi mere skeptiske over for. Vi har også selv en del tanker, når vi skal til at forhandle havplanen – og det er godt, at vi skal forhandle den politisk – og vi ser, at der skal vi altså være temmelig ambitiøse. Jeg tror, der er en tendens til, at vi nogle gange glemmer det maritime, når vi taler biodiversitet, men der er altså også en hel masse, der foregår nede under havoverfladen.

Vi ser også gerne, at man arbejder videre, hvad angår skov – både urørt skov, men også i det hele taget skovrejsning. Vi ser også koncepter i forbindelse med de store nationalparker, altså ikke at forveksle med naturnationalparkerne, for vi synes, at det er meget væsentligt, hvis man skal fremme biodiversitet og natur, at vi så også får de lokale løsninger og den lokale inddragelse taget med, for det er meget forskelligt, hvordan man skal tilrettelægge de her ting, alt efter hvor i landet man befinder sig.

Som sagt kan vi se, at der er en god og oprigtig intention i forslaget, men med de bemærkninger, jeg kom med før, bl.a. om proportionaliteten – jeg tror, det er en tredjedel af landets areal, der skal udlægges til natur – og selvfølgelig, som ministeren også nævner, den manglende finansiering, så kan Venstre ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer, Frie Grønne. Værsgo.

Tak til ordføreren for det engagement, der er i forhold til naturen. Det har jeg oplevet mange gange. Så det er dejligt. Har Venstre et måltal for, hvor mange procent natur Venstre vil have på land og til havs?

Værsgo.

Altså, i forhold til havplanen har vi jo set den biodiversitetsstrategi, som EU er kommet med, hvor man bl.a. siger 10 pct. strengt beskyttede områder. Det har vi også noteret os at Danmarks Naturfredningsforening og fiskerne i samarbejde er gået ud og har sagt at de godt kan løfte. Så det er i hvert fald en konkret målsætning. På land er vi sådan lidt mere usikre på, hvor det lige er, vi skal gøre det, hvor meget det skal være, og hvilke områder det så er, vi taler om. For der er meget, meget stor forskel på, hvad det er for nogle arealer, vi taler om.

Så der vil jeg ikke stå her og sige en bestemt procent. Men jeg vil meget gerne være med til det, og det er også derfor, vi netop har foreslået, at der bliver lavet et fagligt stykke arbejde omkring en biodiversitetslov med bindende mål. Men hvad størrelsen skal være på de bindende mål, vil jeg i første omgang lade være op til nogle faglige eksperter at komme med nogle bud. For os er procenten som sådan ikke afgørende; det er selvfølgelig, hvad vi får ud af det rent kvalitetsmæssigt.

Fru Susanne Zimmer.

Det er selvfølgelig rigtigt. Altså, det giver ikke naturen nogen gavn, hvis man udlægger et område, hvor der i forvejen ikke rigtig er noget natur. Så den kan jeg sagtens følge.

Nu nævnte ordføreren også nationalparker, og dem har vi jo mange af; de er store, og vi har haft dem i mange år. Men i en nationalpark er der jo veje, og der er landbrug og skovdrift og alt muligt. Så hvad mener ordføreren i forhold til at kigge på nationalparkerne og gøre dem mere naturvenlige?

Værsgo.

Jamen jeg kan godt lide hele setuppet omkring nationalparkerne, fordi man netop har en inddragelse af de forskellige aktører. Det gælder både lodsejerne, herunder landbruget, de lokale beboerforeninger, grønne organisationer og mange af dem, som arbejder og bor og færdes i de områder. Der sætter man sig sammen og finder, at der kan være områder, zoner eller andet, hvor man siger: Her kan vi gøre en særlig indsats. Det er her, vi kan gå sammen og lave nogle ting. Man kan måske gå sammen med lodsejerne og sige: Vi forpagter en del af din jord, så vi kan lave nogle særlige naturindsatser i de områder, hvor det kan give bedst mening. Det kan også være, at der er en del af det, der er maritimt. Jeg kender primært den nationalpark, der hedder Nationalpark Skjoldungernes Land omkring Roskilde- og Lejreområdet. Det går ud i Roskilde Fjord, hvor man også kan lave nogle indsatser. Det er sådan, jeg tænker det, altså at man netop kan tænke de her ting sammen ud fra en lokal kontekst.

Tak for det. Der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger velkommen til næste ordfører, som er Rasmus Nordqvist fra SF.

Biodiversitetskrisens alarmklokker har ringet længe, og heldigvis er der også begyndt at komme handling på det politisk. Det er der i Danmark, det er der i Europa, og det er der i verden, da der jo p.t. kører spor i både EU- og FN-regi omkring, hvordan vi agerer i forhold til den biodiversitetskrise, som vi ser, og som jo desværre ikke kun er et dansk fænomen, men et globalt problem.

Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at få igangsat meget, meget vigtige initiativer på naturens vegne de sidste par år her i Danmark. Vi er glade uden at stå med et smørret grin og sige: Vi gør det. For vi gør ikke nok endnu, men vi har taget nogle vigtige skridt, hvor vi faktisk har fået forandret den tilgang, der er til naturpolitik her i landet. Hvor det før var sådan lidt noget med, hvordan man kunne skabe nogle pæne områder og beskytte den enkelte art, har vi nu en anden tilgang, hvor vi går til naturen og ser på, hvordan vi skaber de gode økosystemer, som også er med til at styrke naturen selv. For et er, at vi i Danmark har en presset natur på areal; vi har også en presset natur på kvalitet. Selv de områder i Danmark, hvor vi har natur, er naturkvaliteten ekstremt lav.

Ministeren var inde på mange af de ting, vi har gjort: urørt skov, naturnationalparker og ikke mindst to meget vigtige elementer, som er henholdsvis den lovgennemgang, som ser på, hvordan lovgivningen ser ud i dag i forhold til naturbeskyttelsen, og Biodiversitetsrådet, som jo er en pendant til Klimarådet, der giver en faglig rådgivning af regeringen og Folketinget. Det er alt sammen noget, vi er rigtig glade for.

SF har også i mange år talt for, at vi skal have en biodiversitetslov, men det, der er vigtigt for os, når vi snakker biodiversitetslov, er selvfølgelig, at den bliver ordentligt funderet også på de internationale aftaler, der er i gang med at blive lavet og altså ikke er blevet lavet endnu. Bl.a. kan vi jo se, at en af udfordringerne er beskyttelsesarealer, altså hvor store arealer der skal beskyttes.

Da jeg var nede til møder med Kommissionen i efteråret i forbindelse med biodiversitetspakken, var den klare besked, at man egentlig ikke er så bekymret for, om vi på EU-plan kan opnå en beskyttelse af 30 pct. på tværs af landene og en særlig beskyttelse af 10 pct., når det gælder til lands. Men havet er rigtig, rigtig udfordret. Herhjemme har der været meget diskussion. Kan vi overhovedet komme op på en 10-30-model til lands? Det mener vi sådan set godt man kan. Men er det nok til havs, hvis vi skal se på tværs af EU-landene? Og alle de ting skal jo med i overvejelserne, når man ser på, hvordan man skruer en lov sammen, ligesom klimaloven jo er baseret på FN-aftaler.

Så vi kan ikke støtte det forslag, der ligger her, og som vi debatterer i dag, selv om vi i den grad kæmper videre for at fortsætte det gode arbejde, som er sat i gang nu – den nye retning, der er sat for natur- og biodiversitetspolitik i Danmark.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Susanne Zimmer, Frie Grønne. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren for at varetage naturens interesser. Vi kan så ikke være helt enige om, hvor ambitiøst det skal være. Ordføreren siger, at SF ønsker en biodiversitetslov, men på grund af dit og dat er det så ikke lige nu. Men hvad er procentsatsen i SF's udspil?

Værsgo.

Som jeg sagde meget tydeligt, er det vigtigt for os, at det selvfølgelig baserer sig på de FN-aftaler, der kommer, ligesom klimaloven baserer sig på den store internationale klimaaftale fra Paris. Bl.a. i forhold til de problematikker, der er her – ordføreren skriver i sit forslag om det her med tredjedelesystemet – vil jeg bare sige, at oven på de møder, jeg har haft med både Kommissionen og Parlamentet osv. i EU-systemet, kan jeg godt være bekymret for, om det er godt nok, når vi ser et europæisk havareal, som er endnu mere presset, og hvor meget, meget lidt er beskyttet. Og vi er jo et af de lande med meget kyst og meget hav i EU, og så skal det se anderledes ud. Vi synes sådan set, at en biodiversitetslov skal bygge på de internationale aftaler, der kommer lige nu, og som jo er med til at presse os i den rigtige retning.

Fru Susanne Zimmer.

Jeg føler så ikke lige, at jeg helt fik svar. Men der kom nogle andre svar. I forhold til Biodiversitetsrådet, som ordføreren vil sammenligne med Klimarådet, synes ordføreren så, at det Biodiversitetsråd, vi nu har nedsat, skal fortsætte i årene frem og ikke bare være noget, der lukker ned her i forbindelse med de projekter, der er i gang her og nu, så vi altså har et Biodiversitetsråd, som hvert år kan evaluere, hvordan det går med naturen, både på land og til havs?

Ordføreren.

Da vi lykkedes med at få nedsat et Biodiversitetsråd, var det jo i forbindelse med en finanslov med en finansiering i årene frem, fuldstændig som vi gør med andre ting, eksempelvis Klimarådet, som det så er lykkedes os også at få styrket en finansiering af. Det er klart, at vi skal se på det. Nu har de stor frihed til selv at tage ting op og vurdere og analysere og komme med rådgivning og analyser til os. Det kan sagtens være, at det – ligesom vi har fået lavet et årshjul i klimaloven, der bestemmer, hvordan de skal vende tilbage med vurderinger af regeringens arbejde – er den samme mekanisme, vi skal have ind i en biodiversitetslov, når den kommer. For der er behov for den rådgivning, som sådan et råd kan give os. Vi kan jo se, hvor værdifuldt det er, at Klimarådet er der.

Tak. Så er der et spørgsmål fra hr. Jacob Jensen, Venstre.

Tak for det. Det var lige til den del omkring det maritime og havplanen, som også ordføreren var inde på. Jeg ser det sådan, at vi skal op på de 10 pct. som strengt beskyttede områder, som EU's biodiversitetsstrategi også lægger op til. Og der kan jeg forstå, at regeringen siger, at nej, det er nok med de der ca. 4 pct., fordi EU's strategi siger, at det er på hele EU-niveau og ikke på landeniveau. Det synes jeg ikke er godt nok. Nu kan jeg allerede næsten få svaret, det er så fint. Jeg vil bare høre om det, som SF's ordfører sagde før, altså om han er enig i Venstres position, nemlig at vi skal op på de 10 pct. Så kunne jeg næsten høre, at ordføreren før sagde »mindst«, men lad os nu bare tage udgangspunkt i de 10 pct. på dansk niveau, altså inden for det danske havareal, ligesom fiskerne sammen med DN jo allerede har anvist.

Værsgo.

Jeg tror ikke, at der kan være mange her i Folketingssalen, der kan være i tvivl om, at SF mener, at regeringens havplan er dybt uambitiøs og ikke lever op til det, den skal. Det har vi sagt gentagne gange. Når jeg bruger ordet mindst, er det faktisk vigtigt i forhold til de her beskyttelsesniveauer, for vi kan jo ikke henvise til EU, i forhold til at det er på tværs af EU, der skal være 10 pct. strengt beskyttet, 30 pct. beskyttet til lands, og vi lever ikke op til det. Og så siger vi, at vi kun skal leve op til det, når det er til havs. Der bliver vi jo nødt til at have en byrdefordelingsdiskussion også internt i EU om, hvor langt vi skal gå. Men en start i den havplan, som vi jo også heldigvis fik tvunget igennem i finansloven skal forhandles, hedder 10-30 som minimum.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og siger velkommen til hr. Bruno Jerup, Enhedslisten.

Tak for det. Biodiversitetskrisen omtales nogle gange som den sjette masseuddøen. Det har faktisk aldrig stået værre til for artsrigdommen, og rigtig mange arter er truet. Naturen står i en enorm krise, og det er nu, vi må handle politisk. Derfor fik Enhedslisten sammen med regeringen og de resterende støttepartier natur- og biodiversitetspakken på plads og fik en stor del af den udmøntet her i sidste uge, hvor vi fik placeret 15 naturnationalparker. Så langt, så godt.

Er vi så i Danmark et foregangsland? Nej, det er vi faktisk ikke. Som det også nævnes i beslutningsforslaget, er det nogle sølle rekorder, vi holder, i forhold til Danmark. Faktisk skraber vi bunden, hvad angår naturbeskyttelse i EU. Det gør vi, primært fordi vi nyttiggør næsten hver eneste kvadratmeter af vores land. Så for at vi ikke efterlader vores jord fattigere til de fremtidige generationer, skal vi handle på biodiversitetskrisen. Står det til Enhedslisten, er de 15 naturnationalparker blot første skridt.

Desværre er biodiversitetskrisen ikke så tydelig som f.eks. klimakrisen. Den bliver også kaldt den lydløse dræber. Vi oplever ikke de store protester, den store bevægelse, som vi gør, når det gælder klima. Det skal vi have forandret. Det kan en biodiversitetslov være med til. Der er faktisk hjælp på vej ud af naturkrisen. Derfor mener vi i Enhedslisten selvfølgelig også, at man skal have en biodiversitetslov. Det har vi ment længe. Heldigvis er løsningerne på naturkrisen lettere end dem, der er på klimakrisen. Løsningerne er lige til højrebenet, og de er ret enkle. De hedder: plads. Og det vil vi i Enhedslisten gerne give til naturen, altså plads.

Selvfølgelig skal vi have en biodiversitetslov i Danmark, som selvfølgelig gør, at vi lever op til internationale forpligtelser, og at vi faktisk også stiller skrappere krav for os selv herhjemme. Derudover har vi på sidste finanslov fået et Biodiversitetsråd, og som der blev spurgt til tidligere, er det vores holdning, at det Biodiversitetsråd skal gøres permanent. Det ligger også i forslaget fra forslagsstilleren. De skal kunne gøre det, som Klimarådet gør på klimaområdet, nemlig rådgive regeringen og holde Folketinget i ørerne i forhold til at leve op til de målsætninger, der allerede er, og som vi ikke lever op til. De kan komme med solide faglige anbefalinger og samtidig sikre, at vi samtænker løsninger på natur- og klimakrisen, som jo desværre nogle gange godt kan komme til at gå lidt imod hinanden.

Samlet set er det sådan, at vi støtter intentionerne i det forslag, som er fremsat af Frie Grønne. Vi vil også gerne takke for, at I har medtaget, i hvert fald i bemærkningerne, dele af Enhedslistens naturplan. Tak for det. Det må I gerne. Men vi er nok også nødt til at fremhæve, at når det er sådan, at vi snakker om biodiversitet, er det ikke nok, at vi har en lovgivning, hvor det er sådan, at man medtænker spørgsmål omkring biodiversitet. For Enhedslisten er det afgørende, at det bliver en forankret del af det, vi gør. Når vi f.eks. snakker om den kommende havplan, skal vi ikke kun snakke om at medtænke biodiversiteten. Vi skal gøre det, at vi tænker den ind i et samlet økosystem for de havområder, vi ligesom kigger på, sådan at det bliver fagligt forankret.

Som sagt støtter vi intentionerne, men som også alle parter har nævnt, er det her jo et forslag, som er ufinansieret. Der er ikke engang antydninger af, hvilke midler der skal til for at få det her til at ske. Det er jo sådan, at hvis man tager store områder ud af produktionen, hvad vi støtter, så må man forvente, at det koster et anseligt beløb. Det synes jeg sådan set man burde have med i sit forslag, sådan at der ligesom også er et forslag til, hvordan finansieringen kommer. Så det her er et ufinansieret forslag, og derfor kan vi ikke stemme for det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for opbakningen i forhold til intentionerne. Finansiering er jo en sjov ting, og det er noget, der meget tit bliver nævnt herinde. Andre gange er det ikke noget, man snakker specielt meget om. Hvis man f.eks. skal finde 18 mia. kr. til våben, klarer man det ved at låne sig frem, eller hvad man nu gør. Men lige her er det vigtigt.

Kunne man ikke samtænke biodiversitet og klima, så man ligesom løser to ting på én gang med cirka det samme budget? Det var mit første spørgsmål.

Værsgo, ordføreren.

Om man kan gøre det på det samme budget, er jeg ikke sikker på. Det er i hvert fald noget, som jeg gerne vil have at man så regner på. For det der med bare lige at slå ud med armene og så sige, at det ikke koster noget mere at samtænke det, og at vi så kan gøre det med det samme budget, synes jeg lyder lidt økonomisk løst.

Så vil jeg lige sige omkring de 18 mia. kr., at jeg er helt enig med ordførerne i, at det jo er helt vanvittigt, at man lige kan finde 18 mia. kr. til militær, når det er sådan, at man ser på, hvilke udfordringer vi i øvrigt har i samfundet.

Susanne Zimmer.

Kan man forestille sig, at man ved at arbejde med det her udspil, vi kommer med, i udvalgsarbejdet kan finde frem til noget, så vi når frem til at få arbejdet med en biodiversitetslov? For vi er jo selvfølgelig enige i, at procenterne ikke gør det i sig selv, og det er jo også derfor, vi skal have et biodiversitetsråd permanent, som kan være med til at sætte fokus på, hvad det er, vi forstår ved den gode natur.

Så har jeg lige et ekstra spørgsmål i forhold til vores EU-støtte, nemlig om vi der ikke kunne finde rigtig mange midler i forhold til at udtage landbrugsjord til natur.

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg sige, at det vil jeg ikke udelukke. Men lige nu er det jo ikke noget, vi sådan kan forhandle her.

Med hensyn til om ikke det her ligesom kan indtænkes eller blive en del af det fremadrettede i forhold til en biodiversitetslov, vil jeg sige, at ja, det kan man godt forestille sig. Og som det også allerede er blevet nævnt, er det sådan, at vi har det der Biodiversitetsråd, som rent faktisk arbejder med at komme med et udkast eller et forslag til sådan en biodiversitetslov. Så på den måde kan man jo sådan set godt sige, at det her forslag sammen med Biodiversitetsrådet er i proces, i forhold til at vi faktisk får sådan en lovgivning. Så det tænker jeg godt man kan se.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Undskyld, der kom lige et ønske om en kort bemærkning i sidste sekund. Hr. Jacob Jensen, Venstre, værsgo.

Ja, jeg kunne ikke dy mig. Undskyld, jeg var lidt sent på den, til formanden. Men det var på grund af hr. Bruno Jerups bemærkning omkring det helt vanvittige ved at finde de 18 mia. kr. til forsvaret. Måtte jeg forstå det sådan, at Enhedslisten sådan set hellere var parat til at bruge de samme 18 mia. kr. til at fremme biodiversiteten? Var det sådan, jeg skulle forstå svaret?

Ordføreren.

Hvis det var sådan, at muligheden bød sig, så tror jeg godt, vi kunne finde på at gøre det.

Hr. Jacob Jensen, værsgo.

Så bare lige for at få det bekræftet: Enhedslisten vil bruge 18 mia. kr. på biodiversitet i stedet for at bruge 18 mia. kr. på vores forsvar? Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Vi har ikke en konkret plan om at bruge 18 mia. kr., hverken på forsvar eller på biodiversitet. Så spørgsmålet er sådan lidt ledende, kan man sige, fra ordførerens side. Så jeg vil bare sige det sådan, at vi gerne vil bruge penge på biodiversitet. Om det præcis er de 18 mia. kr., ved jeg ikke. Det tal er kun nævnt, fordi det tilfældigvis falder sammen med de der 18 mia. kr., som florerede til den der militære oprustning, som vi åbenbart skal have i Danmark.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og velkommen til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på natur og biodiversitet. Som konservativ er det slet ikke fremmed at arbejde med naturmål, så om end vi ikke deler alle målene – det gør vi ikke – så stor ros for at formulere forslag herom. Det vil vi gerne forhandle.

Forslagsstillerne skal til gengæld ikke have ros for at genfremsætte nærmest præcis det samme beslutningsforslag, som vi også behandlede den 10. november 2020, også denne gang uden nogen form for anvisning af finansiering. Alene af den årsag kan Konservative ikke tilslutte sig andet end mange af de gode tanker.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi siger velkommen til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og også tak for forslaget her. Da jeg lige læste det igennem, kunne jeg ikke lade være med at smile en lille smule, for når man læser de første par linjer, står der også, at man skal fremsætte en biodiversitetslov senest i 2023 efter en inddragende høringsproces. Det er altid godt at skrive det, for regeringen har det nogle gange med, at når de skal indføre noget, er det ikke særlig inddragende i forhold til dem, som skal arbejde med det. Så tak for at skrive det ind, men det er jo ikke det, forslaget handler om. Det handler om en biodiversitetslov.

Så kan man jo diskutere, om det er os, der skal gøre det lige her og på den måde, som der ligger i forslaget. Det tror jeg nu egentlig ikke, men jeg kunne alligevel godt tænke mig, at vi brugte forslaget til at få en debat. For hvem er det egentlig, der også råder over nogle ret store arealer og også mindre arealer rundtomkring? Det er jo faktisk kommunerne, og derfor kunne man jo godt se, om man i forbindelse med udvalgsarbejdet kunne få ministeren til at synes, at det var en god idé, at man måske opfordrede kommunerne til på tværs at lave nogle biodiversitetsmål i forhold til kommunerne. Kommunerne har faktisk mulighed for at lave rigtig meget rundtomkring, og så ville man jo også komme rundt i hele landet.

Jeg ved det selv. Jeg er så heldig, at jeg har dobbeltmandat, og det er jeg rigtig glad for. Jeg kommer fra Guldborgsund Kommune. Der har vi faktisk arbejdet med at lave en biodiversitetsplan og har fået noget rigtig godt ud af det og faktisk også til små penge og også til netop det, der var brug for. Det, vi havde brug for i vores kommune – det fandt vi ud af, da vi snakkede med nogle biologer – var bl.a. sådan noget som parkeringspladser til sommerfugle. Hvad var det for nogle lysåbne arealer, som der var brug for i vores område? Og det var faktisk ikke ret mange penge, der skulle til, og det kunne man egentlig godt løse, uden at der var nogen, der kom og sagde, at det skulle være ved lov.

Derfor synes jeg, at vi skulle bruge den her lejlighed til i forbindelse med udvalgsarbejdet at se, om man ikke kunne få lavet et flertal, som kunne få ministeren til helt stille og roligt at sende et brev ud til kommunerne om, at der er masser af inspiration at hente til, at man kan få en bedre biodiversitet ude de enkelte steder, men som også er målrettet mod de arealer, som man har.

Så vi kan ikke stemme for forslaget her, men synes jo, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få noget mere biodiversitet, og det kunne man bl.a. gøre på kommuneniveau. Jeg tror sådan set også, at ad frivillighedens vej kan vi komme rigtig langt. Så tak for forslaget. Vi kan ikke stemme for, men vi håber, at vi kan bruge det som løftestang til at komme lidt videre.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer, Frie Grønne. Værsgo.

Tak til ordføreren, også for at komme med nogle konkrete forslag, som går i den rigtige retning. Jeg synes, det kunne være meget interessant at se på en biodiversitetslov kommunalt, for det at inddrage borgerne gør jo også, at der bliver en større forståelse for naturen. Så det vil jeg gerne tage positivt imod. Selvfølgelig ville jeg hellere have, at vi fik det på landsplan, men jeg synes, at det der er et godt skridt, så tak for det.

Værsgo.

Det er jo nogle gange sådan, at når vi har nogle udfordringer, skal vi altid løse dem inde på Christiansborg, men vi har jo faktisk nogle andre demokratifora rundtomkring. Vi har også regionerne, som faktisk også har nogle arealer, og så har vi kommunerne. Hvis vi kunne finde ud af at lave noget i fællesskab og også få noget fornuftigt ud af det, ville det være dejligt.

Ønskes der er en opfølgende kort bemærkning? Nej. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke Nye Borgerliges ordfører, så den næste ordfører er Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Der er noget grundlæggende sørgeligt ved, at dyr og planter uddør. Jeg tror ikke, at den sidste urokse i Europa egentlig bekymrede sig meget om, at den var den sidste, men for os mennesker er det dybt sørgeligt, især når det er os, der er skyld i det. Det, at jordens artsrigdom, som vi kan gå og glæde os over og studere og være sammen med på den her planet, bliver mindre, og at det er vores skyld, er sørgeligt for os mennesker.

Derfor er det en værdig opgave at sørge for, at det bliver stoppet, og også, at vi i Danmark bidrager til, at det bliver stoppet, og vi i Danmark bidrager til, at vi får en større artsrigdom, end vi har i dag. Målet kan nås, ved at vi reserverer arealer, hvor naturen har førsteprioritet, i stedet for at alt muligt andet har førsteprioritet. Vi har desværre en uheldig debat for øjeblikket om udpegning af naturnationalparker, hvor det forhold, at man vil gøre en meget, meget lille del af Danmarks areal til områder, hvor naturen har førsteprioritet, møder modstand fra alle mulige grupper, der mener, at også på de små arealer er der andre forhold, der skal have førsteprioritet. Det er ærgerligt, at der er partier, der synger med i de kor. Det, at mountainbikere, hesteryttere og slædehundeførere kan være i den resterende del af Danmark, er åbenbart ikke nok. Det forhold, at naturen måske gør, at det bliver svært at ride med heste eller køre med slædehunde i under 1 pct. af Danmarks areal, gør altså, at der er partier i det her Folketing, der synes, at nu går det altså for vidt med det med natur. Det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Med hensyn til forslaget her kan vi bakke op om, at vi skal have en biodiversitetslov, og vi glæder os over, at regeringen har sat arbejdet i gang og bedt Biodiversitetsrådet, som er blevet nedsat, om at give input til, hvordan en biodiversitetslov kunne være udarbejdet. Vi kan desværre ikke stemme for det her beslutningsforslag, fordi det ikke alene rummer, at der skal laves en biodiversitetslov, hvilket vi bakker op om, men fordi beslutningsforslaget også siger, at over en femtedel af Danmarks areal skal udtages fra al produktion. Det synes vi er et meget drastisk skridt og også et meget dyrt skridt og formentlig ikke et nødvendigt skridt. Den form for natur, der kan være i Danmark, ville formentlig fint kunne udfolde sig på 5 eller 10 pct. af Danmarks areal, uden at vi behøvede, at vi skulle have 22 pct. af Danmarks areal, som det her forslag lægger op til, hvor vi skulle stoppe al produktion og på den måde i øvrigt være med til at forværre den fødevarekrise, som verden står over for. Så vi kan ikke bakke op om, at det skal være så højt et procenttal.

Vi kan her og nu gøre rigtig meget. Naturstyrelsen råder over næsten 5 pct. af Danmarks areal, som er statsskov og tilstødende lysåbne arealer, og vi ville i morgen kunne vedtage, at hele det areal, som Naturstyrelsen råder over, skulle være urørt natur, hvis der er tale om værdifulde naturarealer, arealer med stor naturværdi og med ringe kommerciel værdi. Så kunne det umiddelbart udpeges til at være naturarealer. Hvis der omvendt er tale om arealer med ringe naturværdi og stor kommerciel værdi, kunne de sælges til private, og man kunne bruge af de penge til at opkøbe andre arealer, som har en naturværdi, og gøre dem til urørt natur. Den vej burde vi gå, hellere i dag end i morgen, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har haft et flertal i det her Folketing, der har gjort det for længst. På den måde kunne vi umiddelbart nå, at 5 pct. af Danmarks areal blev til urørt natur.

Det er et godt første mål. Derefter skal vi have en snak om, om vi kan nå længere. Kunne vi f.eks. nå 10 pct.? Jeg tror, det er en mulighed, at vi ville kunne nå 10 pct. over en længere årrække, men her og nu kan vi meget hurtigt nå 5 pct. og ikke kun under de 1 pct., som er regeringens ambition med de nuværende naturnationalparkudpegninger.

Så vi støtter en biodiversitetslov, men vi støtter ikke Frie Grønnes forslag om, at vi skal have urørt natur i over 20 pct. af Danmarks areal.

Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Jacob Jensen, Venstre.

Tak til ordføreren. Jeg vil bare zoome ind på det maritime, hvor EU jo har lagt en biodiversitetsstrategi frem, som siger, at man på EU-niveau skal have 10 pct. strengt beskyttet havareal. Regeringen lægger op til, som jeg forstår det, at det i Danmark bliver ca. 4 pct., hvilket regeringen anser for at være nok. Hvordan ser Liberal Alliance på det? Ser man på det, som Venstre gør, at vi også bliver nødt til have 10 pct. strengt beskyttet havareal, altså på de danske arealer, og ikke skal overlade det til andre EU-lande at leve op til den samlede målsætning?

Jeg synes, at 10 pct. beskyttet havareal lyder som en rigtig udmærket målsætning. Jeg synes også, at det lyder som en rigtig udmærket målsætning på land. Er Venstre enig med mig i, at vi godt ret hurtigt kan hæve det til 5 pct. ved at inddrage alle Naturstyrelsens arealer på land og på sigt måske have en målsætning om 10 pct. på land?

Hr. Jacob Jensen.

Nu er forholdet med spørgsmål jo omvendt, men det er fint, at vi tager en diskussion om det. Jeg medgiver, at hvis du vælger at tage alle statens arealer og inddrage dem, vil det sagtens kunne komme deropad. Jeg tror bare, det har nogle konsekvenser, bl.a. i forhold til træproduktion. Vi ønsker jo også at bruge træ i vores bygninger, og vi ønsker også at bruge træ til andre formål. Så der er nogle komplikationer, hvis man siger, at det er fra den ene dag til den anden. Så hvis man i givet fald skal op på det niveau, skal man have en noget længere indfasningsperiode. Men jeg er glad for, at hr. Ole Birk Olesen på den maritime del, som mit spørgsmål gik på, bekræfter, at det er LA med til, når vi skal forhandle en havplan, så vi kan få presset regeringen til mere end de sølle – var jeg lige ved at sige – 4 pct., som er det, regeringen lægger op til.

Værsgo.

Der har vi tilsyneladende ikke nogen uenighed. Jeg bliver dog lige nødt til at minde om, at man får ordet for en kort bemærkning. Der er ikke nogen regler om, at man skal stille et spørgsmål. Der er heller ikke nogen regler om, at man i sit svar ikke må stille et spørgsmål. Der er en misforståelse her i Folketinget om, at spørgsmål hører til et bestemt sted og ikke et andet sted. Sådan er det ikke i virkeligheden.

Der er flere ønsker om korte bemærkninger. Der er et ønske om en fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak for opbakningen, kan man sige, for langt hen ad vejen lyder det, som om vi er enige. Men der er noget med procentsatsen, og jeg vil da bare sige, at jeg synes, det er helt oplagt at se på statens arealer. Så den del vil jeg da gerne være med til at vi tager ind i udvalgsarbejdet.

Så ved jeg ikke, om ordføreren ikke også tænker, at der kunne være andre områder, man kunne se på, altså lavbundsjorder og arealer, som egentlig ikke er særlig produktive i forhold til at dyrke landbrug på dem.

Værsgo.

Jo, helt sikkert, og det ligger i vores ønske om, at man skal kigge på de statslige arealer, og så er der nogle af dem, som har en høj kommerciel værdi, men en lille naturværdi. Dem skal man frasælge, og dem får man mere for pr. hektar end det, man skal bruge på at opkøbe andre arealer, som har en lille kommerciel værdi, men en stor naturværdi. Det vil sige, at man, hvis man sælger 1 ha statsskov med en god kommerciel værdi, så kan købe flere end 1 ha naturjord, hvor man kan lave urørt natur. Så de 5 pct. er et minimum. Det her bliver til mere end 5 pct. Som sagt synes jeg, vi skal se på, om vi kan nå 10 pct. på lang sigt.

Fru Susanne Zimmer.

Ja, og der vil jo så gerne højere op, men sådan har vi jo forskellige udgangspunkter. Nu bliver der af ordføreren fra Venstre nævnt træproduktion. Vil ordføreren ikke også være enig med mig i, at træproduktionen skal vi jo selvfølgelig fortsat have? For jo flere træer vi har, jo flere huse kan vi bygge af træ, men den træproduktion kan flyttes et andet sted hen, f.eks. til en anden jord, som egentlig er velegnet til træproduktion, men måske mindre velegnet til det landbrug, som man har på det.

Værsgo.

De skovarealer, som har en stor kommerciel værdi, men en ringe naturværdi, skal jo ikke overføres til at være urørt skov. De skal sælges, og så skal de fortsat drives som skovproduktionsarealer af private, og så skal staten bruge de penge til at opkøbe arealer, som kan udlægges til natur. Men det der med bare at sige et stort tal, f.eks. at 33 pct. skal være beskyttet natur, og at der på to tredjedele af de 33 pct. slet ikke må være en produktion, er jo virkelig en gratis omgang. Og Frie Grønne har jo overhovedet ikke gjort sig umage med at finde ud af, hvad det vil koste, og har heller ikke gjort sig umage med at finde ud af, hvad det vil betyde for fødevareproduktionen på verdensplan, at Danmark på den måde holder op med at producere så mange fødevarer.

Så er der en kort bemærkning fra fru Mona Juul, Konservative.

Tak for det. Jeg greb bare lige bolden, fordi ordføreren sagde, at det jo netop ikke er det der spørgsmål-svar, men det er en kommentar, og jeg har en kommentar til den virkelig flotte tale, nemlig at det altid er en fornøjelse at høre Ole Birk Olesen på talerstolen og tale om natur og biodiversitet, og det vil jeg gerne kvittere for. Tak.

Tak, fru Mona Juul, og det er altid en fornøjelse med sådan et lyst og optimistisk og også rosende menneske, som fru Mona Juul er.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak for ordet. Det er jo dejligt at høre, at alle partier er optaget af, at vi skal have mere natur, og at vi skal passe bedre på den. Der er så til gengæld ikke så mange, som bakker op om det her forslag – eller for at sige det ligeud: Der er ingen, der bakker op om det i sin reelle form. Men så kommer der nogle andre forslag, som det kan være interessant at se på.

Jeg synes jo, det er rigtig dejligt, at vi har fået naturnationalparker, og at vi får mere urørt skov, men det er bare ikke nok, for naturen er i tilbagegang, og nøgleordet er plads, så det er ikke nok med hensigtserklæringer længere. Hvis vi også skal kalde os et foregangsland med hensyn til biodiversitet, er vi nødt til at gøre noget, og det, vi kan se, er jo, at f.eks. i udspillet til en havplan er målet 4 pct. urørt hav, og forhandlingerne kommer til at ligge i Erhvervsministeriet. Så det viser ligesom, at vi har brug for at have nogle konkrete mål. Derfor skal de også være videnskabeligt funderede, så vi finder de områder, som faktisk er mest velegnede til naturbeskyttelse. Og det gælder på land, men det gælder også til havs – altså, vi har brug for nogle analyser, som viser, hvor det er, at der er mest biodiversitet, som vi skal passe på, og hvor vi har mulighed for at finde nye områder, som kan være gode områder i forhold til biodiversitet og naturbeskyttelse.

Europa-Kommissionen er jo i deres biodiversitetsstrategi for 2030 kommet med forslag om, at vi skal have 30 pct. beskyttet natur og 10 pct. strengt beskyttet natur – igen både på land og til havs. Der bliver jeg og Frie Grønne jo bekymrede, når vi hører ministerens udsagn om, at det er fint, men at det ikke behøver lige at være i Danmark. Det betyder jo, at vi pålægger andre lande at skulle have meget højere procenttal, og at vi selv ligesom snor os udenom. Så vi har altså brug for nogle konkrete mål og nogle delmål, som er til at tage og føle på. Det kan også have betydning, når vi står i sådan en situation, som vi står i nu, hvor der er fødevaremangel – eller i hvert fald bliver det – i verden, at vi har nogle tal, der viser, at vi ikke bare kan droppe lavbundsjorderne, for de tæller med. I en ideel verden kunne de tælle med i vores målsætninger, og så kunne vi ikke bare begynde at pløje dem op.

Det er vigtigt, at vi ser klima og biodiversitet i sammenhæng, for i langt de fleste situationer vil man kunne varetage både klima og biodiversitet. Og vi har brug for at arbejde med naturen og ikke imod naturen. Vi har en klimalov, som vi bryster os af. Da vi startede med at snakke om en klimalov, var det noget, man anså som fuldstændig umuligt. Så blev det svært, og nu er det i en eller anden form realistisk, at vi når den, hvis vi laver de rigtige prioriteringer.

I forhold til forhandlingerne i FN omkring en global biodiversitetsaftale er ministeren citeret for at have sagt, at hun håber, at aftalen for naturen kan ende som naturens Parisaftale. I Frie Grønne håber vi, at en biodiversitetslov kan ende sådan, som klimaloven er endt. Vi skal gøre det, der skal til, for at hjælpe vores natur, og det er respektløst, hvis ikke vi tager EU's biodiversitetsstrategi til os – respektløst over for de andre lande, som vi så pålægger en større byrde, men især respektløst i forhold til naturen. Vi skal have konkrete mål, vi skal have konkrete delmål, og vi skal have et Biodiversitetsråd, som har en varig status, og som kan komme med en årlig evaluering af, hvordan det faktisk går med vores natur.

Jeg vil i øvrigt henvise til bemærkningerne, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist, SF.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg har bare nogle spørgsmål i forhold til netop bemærkningerne. Der er en bemærkning, hvor man skriver, at der senest i 2025 skal være indskrevet et krav i naturnationalparkloven om, at eksisterende og nye naturnationalparker inden for 5 år skal kunne leve op til kravene i IUCN's kategori II. Det skærer mig lidt i øjnene, for i nogle af de områder, man jo har udpeget og kommer til at udpege, er der et kæmpe naturgenopretningsarbejde, der ikke er færdigt på 5 år. Hvis man tager et plantageområde og skal til at gendanne naturlige økosystemer, vil det jo tage længere tid end 5 år, fordi økosystemer jo ikke bare opstår fra den ene dag til den anden. Så er ordføreren også enig i, at det er vigtigt, at hele naturgenopretningsdelen, som EU desværre har skubbet, er en del af en eventuelt kommende biodiversitetslov?

Ordføreren, værsgo.

Nu tror jeg faktisk, at ordføreren refererer til naturnationalparker, hvor der står »nationalparker«. Men uanset hvad er det jo en stor omgang at få ændret naturen, så den bliver på naturens betingelser. Og nu kan jeg se, at ordføreren signalerer, at han refererer til naturnationalparker. Anyway, det er et stort projekt, og det kan godt være, at det ikke kan hedde 2025, men det er rigtig vigtigt, at der er en plan for, hvordan man når det. Man kan så sige, at det bliver lidt kompliceret af, at naturnationalparker får forskellige fundamenter, afhængigt af hvor de er placeret. Det tænker jeg også giver god mening. Men det er rigtigt, at i den form, de har nu, kan det godt være, det ikke kan nås inden 2025.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Når jeg peger på dem, er det netop, fordi en af de vigtige ting, som desværre nu er blevet udskudt af Kommissionen, er naturgenopretning. Og vi kommer jo ikke nogen vegne, hvis vi tror, det bare handler om at sige stop en masse steder for eksempelvis skovhugst osv., for der er jo en naturgenopretning, som er fuldstændig nødvendig. Det var egentlig bare det, jeg ville pege på. Der står jo om naturnationalparkerne her, at man inden for 5 år skal leve op til de her kategorier. Det kan man jo ikke alle steder, for et økosystem tager tid. Og vores naturværdier i Danmark er så lave, at det kræver en indsats, der også går over en længere periode end 5 år. Det kan godt tage både 10, 15 og 20 år at genskabe.

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke biolog eller fagperson på det område, men jeg vil sige, at der vil være nogle steder, hvor man kan gøre det meget hurtigere. Jeg synes ikke, det skal være sådan, at vi skal vente i 10, 15, 20 år. Der skal fældes nogle træer, som ikke er hjemmehørende, der skal lukkes nogle dræn, og der skal sættes noget hegn op, og så er vi kommet et godt stykke ad vejen. Så kommer der selvfølgelig mere til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)