Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre valgforbund til folketingsvalg.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Og så skal vi sige både velkommen og tillykke til indenrigs- og boligministeren. Værsgo.

Tusind tak. Frie Grønne har fremsat et beslutningsforslag, der giver regeringen til opgave at indføre valgforbund ved folketingsvalg. Forslaget vil indebære, at helt små partier kan blive valgt til Folketinget med bare et enkelt mandat eller to, og det vil jo i praksis betyde, at reglerne om spærregrænsen ville blive ophævet. Det er derfor ikke et forslag, som regeringen kan bakke op om.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget står der, at de gældende regler har fungeret fint indtil valget i 2019, hvor der var tre nye partier, der stillede op uden at opnå valg. Helt overordnet er det regeringens holdning, at reglerne om valg til Folketinget skal bero på demokratiske principper og altså ikke på, hvordan et valg falder ud for dette eller hint parti.

Det grundlæggende princip bag reglerne er, at partier, der har en vis tilslutning blandt vælgerne, skal have andel i de mandater, der svarer til tilslutningen, og spærregrænsen sikrer, at et parti skal have en vis opbakning. Det hjælper jo i øvrigt i praksis med til, at vi har et demokrati, som ikke alene giver en mulighed for at udveksle synspunkter, men også et demokrati, hvor der er mulighed for at træffe beslutninger, og som er arbejdsdueligt. Det sikrer, at vi har et demokrati, der også kan fungere i praksis.

Derudover har vi jo kredsmandaterne, som både afspejler befolkningsudviklingen og sørger for, at tyndtbefolkede områder er rimeligt repræsenteret, og det sikrer derudover også et lokalt tilhørsforhold mellem dem, der stemmer, og de valgte. Endelig har vi tillægsmandaterne, og dem har vi for at udligne eventuelle skævheder, så Folketingets sammensætning som helhed afspejler vælgernes holdning. De grundlæggende principper, som vores i forvejen ret komplicerede regler bygger på, vil efter regeringens opfattelse blive udvisket, hvis vi indfører valgforbund ved folketingsvalgene.

Men selvfølgelig skal vores valgregler og ikke kun fungere principielt; de skal også fungere i praksis. Derfor er det spørgsmål, forslagsstillerne kredser om, selvfølgelig altid relevant at have fokus på, nemlig om betingelserne er gode nok for, at nye partier og dermed også alle nye politiske synspunkter kommer til orde og bliver repræsenteret i Folketinget. Det er regeringens opfattelse, at man på det spørgsmål kan svare ja. Ved valget i 2019 var der ti partier, der kom i Folketinget. Det er det højeste antal partier siden 1977.

Vi har dermed allerede et system, der netop gør det muligt for nye partier dels at stille op, dels at opnå valg, og dermed også begrænser det fænomen, som forslagsstillerne kalder for stemmespild. Det skyldes på den ene side, at vi har en meget lav spærregrænse, hvis man sammenligner med landene omkring os – hvis man kigger på Sverige, Norge og Tyskland, er spærregrænsen der på henholdsvis 4 og 5 pct. – og på den anden side har vi krav om, at der skal indsamles ganske mange vælgererklæringer, godt 20.000, for overhovedet at kunne stille op til valget, hvilket jo også dermed er et værn imod det, der bliver kaldt stemmespild.

Man kan så spørge, om der er noget galt med valgsystemet, fordi det ikke er alle kandidater og partier, der stiller op, der bliver valgt til Folketinget. Det mener jeg ikke. Det er jo nok et grundvilkår i ethvert valgsystem, at man kan stille op og blive valgt, men også risikere ikke at blive valgt. Jeg er helt overbevist om, at de fleste vælgere ærgrer sig, hvis de sætter kryds ved et parti, som ikke opnår valg, men jeg mener ikke, man kan konkludere, at den stemme, der bliver givet på et parti, der ikke opnår valg, er spildt. Det er jo fortsat en stemme, hvor en given vælger med sin stemme har givet udtryk for, hvilke holdninger denne vælger har, og hvordan man ønsker at sætte sit kryds.

Alt i alt mener jeg, at vi har et valgsystem, der har en fornuftig balance, og på den baggrund og med udgangspunkt i de argumenter, jeg har fremført, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Sikandar Siddique.

Først og fremmest et kæmpestort tillykke med det nye job. Det må være en fantastisk følelse, når man har været partisoldat og knoklet dag ud og dag ind, at man så bliver belønnet med det, som ministeren er blevet belønnet med. Så tillykke med det.

Så til sagen. Vi er selvfølgelig er ærgerlige over, at regeringen ikke vil støtte forslaget. Vi mener i hvert fald, det er på tide, at vi tager den her snak om, hvor vores demokrati er på vej hen. Altså, vi har jo valgforbund, når det kommer til kommunalvalg, og vi har også valgforbund, når det kommer til EU-valg, men det har vi ikke, når det kommer til folketingsvalg. Så kan ministeren fortælle mig, hvori ministeren mener forskellen ligger? Hvorfor er det, vi har det til kommunalvalg? Hvorfor giver det mening til kommunalvalg, hvorfor giver det mening til et EU-valg og ikke til et folketingsvalg?

Ministeren.

Først og fremmest tusind tak. Jeg tænker, at jeg må nyde den her første gang, jeg er på talerstolen; det er jo ikke sikkert, at det bliver helt så venligt fremadrettet, men jeg tager det med, så tusind tak.

I forhold til spørgsmålet og særlig svaret på det kredser det jo omkring spærregrænsen. Altså, hvis man har en mulighed for valgforbund til folketingsvalg, vil man ophæve spærregrænsen, og det er regeringens opfattelse, at spærregrænsen er fornuftig til et folketingsvalg, fordi det er fornuftigt, at det kræver opbakning fra en vis portion af vælgerne, hvis man skal have indflydelse på landets mest grundlæggende love og regler.

I forhold til Europa-Parlamentet er det jo sådan, at der, på trods af at der er en mulighed for valgforbund, er så få mandater på spil, at der de facto er en spærregrænse. Det er de facto meget vanskeligt at opnå valg, og jeg mener ikke, det samme hensyn, hvad angår spærregrænser, gør sig gældende ved kommunalvalg, hvor det er væsentlig mere nære forhold, de valgte politikere skal beskæftige sig med.

Hr. Sikandar Siddique.

Jeg havde lyst til at dvæle lidt mere ved spærregrænsen, men det er der ikke tid til, så ministeren får et andet spørgsmål.

Vi hører jo mange gange i debatten, at der ikke bliver stemt på små partier, fordi man i den her konstellation siger, at det er stemmespild, og godt nok argumenterer ministeren for, at det ikke er stemmespild, fordi man giver udtryk for sin stemme ved at stemme på et parti, uanset om det bliver valgt eller ej. Men der var ved det sidste valg 153.000 mennesker, som stemte, og deres stemme kom så ikke til udtryk på andre måder, end at de havde stemt.

Mener ministeren ikke, at det er en udfordring for vores demokrati? Og som det ser ud nu, kommer der til det her valg flere partier på stemmesedlen, og kan det ikke blive en demokratisk udfordring, hvis det tal vokser?

Ministeren.

Jeg fik jo argumenteret for, hvorfor jeg mener, at begrebet stemmespild er misvisende, og det argument vil jeg holde fast i. Jeg mener også, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om vi reelt har en situation, hvor der er mange, der vil undlade at stemme på et parti, de ellers er enige med, fordi de frygter, at partiet ikke bliver repræsenteret.

Hvis man kigger på valget i 2019, var der, som jeg vist også fik nævnt, hele ti partier, der blev valgt ind. Derfor må man sige, at danskerne stemmer på mange forskellige partier, og over for det hensyn, som vi her diskuterer, står stadig væk det, som jeg mener er det meget stærke hensyn, nemlig hensynet til, at vi har et demokrati, som ikke alene bygger på holdningstilkendegivelser, men som også er et demokrati, hvor der kan træffes beslutninger. Det mener jeg kan blive udfordret, hvis vi vil få mange partier ind, som sidder på et eller to mandater.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren, og tak for ministerens første ministertale, og held og lykke med arbejdet. (Indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen): Tak).

Så går vi i gang med ordførerrækken. Den første er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Anders Kronborg.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne starte med her på vegne af Socialdemokratiets indenrigsordfører, fru Birgitte Vind, at hilse jer alle sammen og sige, at hun desværre ikke havde mulighed for at være her i dag, og at jeg derfor er her som substitut for fru Birgitte Vind. Derefter synes jeg også, det er på sin plads at starte med at ønske ministeren tillykke med ministerens nye job, og det er jeg helt sikker på at fru Birgitte Vind også ville have gjort, så nu er lykønskningen sendt, og vi glæder os til det videre samarbejde.

Så til selve sagens kerne, nemlig beslutningsforslaget, som vi skal behandle her i dag, og det er fremsat af Frie Grønne, som gerne vil have regeringen til at fremsætte forslag om at indføre valgforbund til folketingsvalg inden udgangen af 2022. Samtidig står det skrevet i bemærkningerne til forslaget, at metoden til at fordele mandater i valgforbund skal være den samme som ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet. En af årsagerne til, at Frie Grønne har fremsat beslutningsforslaget, er, at man vil minimere stemmespild og gøre det nemmere for små partier at blive valgt ind.

Alt i alt lyder det jo meget sympatisk, men vi må ikke glemme, at der også er nogle alvorlige udfordringer ved det her beslutningsforslag. I dag er valgsystemet skruet sådan sammen, at fordelingen af kredsmandater mellem storkredsene både skal afspejle befolkningsudviklingen, men samtidig også skal sikre, at områder i Danmark, der er knap velbefolkede, får en fair repræsentation. Samtidig er der en spærregrænse til folketingsvalget, og den spærregrænse er med til at sikre, at vi har en god balance mellem antallet af partier og et arbejdsdueligt parlament, der er i stand til at træffe beslutninger. Det hensyn mener vi i Socialdemokratiet vejer tungt, særlig når vi taler om valg til den lovgivende forsamling, og dette beslutningsforslag om at indføre valgforbund vil feje de hensyn af banen. Det vil have stor betydning for, hvordan valgforbundene er indgået, og give mulighed for at omgå den spærregrænse, som der er, og som sikrer, at vi har partier i Folketinget, som også befolkningsmæssigt er bredt repræsenteret.

Vi kan faktisk også se, når vi kigger på tallene, at vi i det danske Folketing har mange små partier. Vi skal faktisk helt tilbage til 1977 for at finde et Folketing, hvor der har været et højere antal partier, der opnåede valg til Folketinget. Ved valget i 2019, som ministeren også pegede på, blev hele ti partier valgt til Folketinget. Det mener vi i Socialdemokratiet er et godt tegn på, at vores nuværende valgsystem virker. Vi synes også, at det er et tegn på, at der er mulighed for, at man som vælger kan sætte kryds ved et nyt parti og således også være med til at sikre, at det bliver repræsenteret her i Folketinget. Med de bemærkninger ønsker Socialdemokratiet ikke at støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Socialdemokratiet ikke vil støtte forslaget. Jeg vil egentlig bare høre, om det er ordførerens opfattelse, når ordføreren følger den offentlige debat om små partier, at det er et gennemgående argument, at de små partier kan være med til at skabe stemmespild. Er det ordførerens opfattelse?

Ordføreren.

Jeg synes, at debatten skal vendes om. Jeg synes, at man som et lille parti, som et nyt parti, modsat i andre lande har nogle gode muligheder for at blive valgt til Folketinget. I Danmark har vi modsat i andre lande en spærregrænse, der ligger lavt. Det vil også sige, at der er god mulighed for at agitere sig ind i Folketinget.

Jeg må bare konstatere, at vi jo også kan se i den her folketingssamling, at nogle af de nuværende medlemmer allerede har haft held med at samle de nødvendige underskrifter, så de kan blive et parti, der stiller op til Folketinget. Når jeg ser meningsmålingerne – ikke fordi der er nogen af os herinde, der lytter til dem, påstår vi – kan jeg jo også se, at nogle af de partier, som vil stå på stemmesedlen ved næste valg, ligger, om man så må sige, lunt i forhold til at komme i Folketinget og repræsentere deres nye parti efter næste valg. Så jeg ser det faktisk sådan, at man i Danmark har en god mulighed for at stille op og komme ind i Folketinget, hvis man får den nødvendige opbakning.

Hr. Sikandar Siddique.

Er det ikke ordførerens opfattelse, at det, at vi har en lavere spærregrænse end vores nabolande, skyldes, at vi stiller et højere krav til at indsamle vælgererklæringer, og at de to ting faktisk hænger sammen? Anerkender ordføreren det? Ved sidste folketingsvalg var der to partier, der fik henholdsvis 1,7 pct. og 1,8 pct. af stemmerne, altså lige under spærregrænsen, og de kom ikke ind, og der var altså 153.000 stemmer, der så at sige ikke kom med i puljen. Er det en demokratisk udfordring?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er en demokratisk udfordring, som ordføreren direkte spørger mig om. Jeg synes sådan set, at det er ganske rimeligt, at der, hvis man ønsker at være medlem af den lovgivende forsamling, altså er nogle skosåler, der skal slides. Man skal ud og demonstrere, at man har en opbakning via underskrifter, og efterfølgende prøver man det jo af ved et folketingsvalg. Der skal man også demonstrere, at man har en vis opbakning, der så er de her 2 pct. af stemmerne. Det synes jeg faktisk er ganske rimeligt for at blive repræsentant her i den lovgivende forsamling.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går til Venstres ordfører, og det er fru Anni Matthiesen.

Tak for ordet, formand, og tak til Frie Grønne for med beslutningsforslaget at rejse debatten her i salen i dag. Når vi danskere sætter vores krydser på stemmesedlerne, så foregår det jo på den måde, atvi til folketingsvalget har 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater, og vi fordeler kredsmandaterne, så de både afspejler befolkningsudviklingen og sikrer en, synes jeg, fornuftig repræsentation af de egne, hvor man kan sige der er lidt længere mellem husene.

I beslutningsforslaget, som Frie Grønne har fremsat, og som vi drøfter i dag, ønsker man så, at man til folketingsvalg kan indgå valgforbund, som man jo kan til kommunal-, regionsråds- og europaparlamentsvalg. I Venstre synes vi faktisk helt grundlæggende, at det fungerer godt, som vi har skruet det sammen her i landet. Det er jo også på den måde, som det også er nævnt af tidligere ordførere, at der faktisk ved sidste valg blev valgt ikke mindre end ti partier, som repræsenterer befolkningen her i lokalet, og jeg må sige, at noget af det, som jeg i hvert fald tænker over, er den kamp, der skal til for at nå frem til at være befolkningens repræsentant på Tinge, og der synes jeg jo faktisk, at det er okay, at man skal ud at kæmpe en kamp for at nå dertil. Og så må jeg sige, at jeg har det fint med, at spærregrænsen er på 2 pct., og dermed jo netop også sikrer, at der er gode muligheder også for forholdsvis små, nye partier at blive valgt ind, og sammenlignet med, hvad man i hvert fald har i nabolande som Tyskland og Sverige, ligger vores spærregrænse jo lavere.

Så alt i alt kan jeg sige, at vi fra Venstres side egentlig synes, at de gældende regler giver rimelige betingelser, også for forskellige politiske anskuelser, og for den sags skyld også mulighed for at blive repræsenteret i Folketinget. Af den årsag kommer vi ikke til at bakke op om beslutningsforslaget fra Frie Grønne.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique.

Undskyld, jeg var simpelt hen så optaget af at lytte til talen, at jeg glemte at trykke på knappen. Tak til ordføreren. Jeg er naturligvis ked af, at Venstre ikke bakker op om forslaget. Men jeg vil egentlig gerne udfordre argumentet, som også ordføreren for Socialdemokratiet fremførte, i forhold til spærregrænsen, for jeg synes ikke, den logik er helt ren. Altså, vi ophæver jo ikke spærregrænsen. Valgforbundet skal jo stadig over spærregrænsen for at komme ind.

Ordføreren.

Nu har jeg jo ikke mulighed for at stille spørgsmål til Frie Grønnes ordfører, men det kan jeg jo så gøre senere. Men hvis man gennemfører det, som Frie Grønne har lagt op til, vil det vel reelt set være muligt at blive valgt ind med blot et enkelt mandat. Sådan ser jeg det egentlig. Det er egentlig det, der bekymrer mig, altså hvis man så kan sidde som parti i Folketinget og have et enkelt mandat. Det synes jeg er for lidt.

Hr. Sikandar Siddique.

Det glæder jeg mig til at svare på, når det bliver min tur på talerstolen. Men jeg vil lige høre om noget. Nu har vi selvfølgelig ikke nogen statistik for det; det er derfor, jeg spørger til ordførerens opfattelse: Er det ordførerens opfattelse, at hvis man havde sådan et valgforbund, så ville flere borgere have en tendens til ikke nødvendigvis at stemme på de etablerede partier, men stemme på andre partier, som ikke i traditionel forstand er store nok til at komme over spærregrænsen? Ville det betyde noget, i forhold til hvordan borgerne ville sætte deres kryds?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror egentlig, at befolkningen på en eller anden måde sætter sig ind i det enkelte partis partiprogram og politik og stemmer ud fra det og ikke nødvendigvis ud fra, hvilke valgforbund man har indgået. Jeg synes egentlig, at jeg oplever lidt det samme ved kommunalvalgene, altså at selv om der er indgået valgforbund, finder befolkningen ud af, hvem det er, de gerne vil støtte, og så er det der, de sætter krydset, så de er på den måde ikke er interesseret i, hvem partiet har indgået valgforbund med.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til SF's ordfører, og det hr. Jan Bjergskov Larsen.

Tak, hr. formand. Beslutningsforslaget om at indføre valgforbund til folketingsvalget er efter SF's opfattelse faktisk langt hen ad vejen ganske sympatisk. SF har tidligere i dette folketingsår fremsat et beslutningsforslag netop om at nedsætte en valgkommission, fordi vi ønsker at få belyst, om der fremover skal benyttes en anden fordelingsmetode end den d'Hondtske metode. Der var faktisk stor opbakning til forslaget, men dog ikke flertal, men til gengæld blev det i Indenrigs- og Boligudvalget besluttet, at man ville lade nogle forskere lave en analyse, og den venter vi stadig væk på. På SF's vegne vil jeg sige, at jeg er helt sikker på, at den analyse kan give et godt fundament til at træffe en mere kvalificeret beslutning om, hvordan vi kan blive bedre til at sikre en form for proportionalitet i forhold til stemmeafgivelse og omsætning til politiske mandater.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at Frie Grønne ikke har indkaldt de partier, der faktisk gav opbakning til SF's forslag, for jeg er helt sikker på, at vi godt kunne have drøftet problemstillingen om, hvad vi kan gøre for at undgå, at så mange stemmer ikke nødvendigvis bliver repræsenteret af et parti i Folketinget.

Jeg er ikke overbevist om, at den d'Hondtske metode, som der bliver lagt op til i beslutningsforslaget her, er den bedste i forhold til at fordele mandater. Kigger man f.eks. til Irland, har de en lidt anden metode, når det gælder stemmer, der skal give indflydelse. Her prioriterer man som vælger en førsteprioritet og en andenprioritet, og hvis man stemmer på et parti, der ikke kommer ind, er det ens andenprioritet, som gælder. Jeg siger ikke nødvendigvis, at det kunne være løsningen – der er også ulemper ved den metode – men jeg havde egentlig ønsket, at forslaget havde været fremsat på en sådan måde, at vi kunne have drøftet problematikken i udvalget frem for at skulle sige ja eller nej til dette beslutningsforslag.

Da vi i SF gerne vil afvente analysen af vores beslutningsforslag, kan vi ikke støtte op om forslaget, da det netop er koblet op på den d'Hondtske metode, men vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Jeg skal på vegne af Frie Grønne beklage, at vi ikke har fremsat det her forslag anderledes eller fået snakket sammen. Men jeg ser det som positive signaler, SF's ordfører sender her, for for os er det i høj grad også vigtigt at få talt om vores valgsystem. Så jeg hilser det velkommen, jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, og jeg ser frem til de videre snakke om, hvad for et valgsystem vi har, og om vores befolkning er repræsenteret – hvad med minoritetsstemmerne, altså i antal minoriteter, osv. osv.?

Så tak til ordføreren. Jeg ser frem til det videre samarbejde.

Ordføreren.

Jamen jeg kan kun sige selv tak, og at vi mødes i udvalget.

Hr. Sikander Siddique frafalder. Så siger vi tak til ordføreren og går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak. Først og fremmest tak til Frie Grønne for at fremsætte det her forslag. Det giver jo anledning til en god debat om demokrati og valgsystemer, og jeg synes altid, det er godt at tage den debat. Forslagsstillerne ønsker, at vi skal have den samme metode ved folketingsvalg, som vi har ved kommunal- og europaparlamentsvalg. Men det vil jo egentlig betyde, som det også er fremført af andre ordførere, at vi de facto ophæver den spærregrænse eller de spærreregler, som vi har, og i Radikale Venstre finder vi ikke anledning til at ændre på reglerne, fordi der jo er forskel på et folketingsvalg og så de øvrige valg. F.eks. er det jo langt sværere at opnå et mandat ved europaparlamentsvalget, hvor der er 14 pladser, der skal fordeles. Samtidig har vi de her tillægsmandater i forbindelse med et folketingsvalg, som på en eller anden måde kommer til at gå ind at udligne det her såkaldte stemmespild.

Jeg vil ikke sige, at det er nemt at blive valgt til Folketinget, men omvendt er det sådan, at når vi sammenligner os med andre lande, har vi en lavere spærregrænse, og fra Radikale Venstres side synes vi egentlig, at det ligger rigtig fint dér. På den baggrund kan Radikale Venstre ikke bakke op om forslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Jeg kan bare gentage mig selv og sige, at vi selvfølgelig gerne så, at Radikale Venstre bakkede op om forslaget.

Jeg vil i virkeligheden en gang mere udfordre logikken i argumentationen om det med spærregrænsen, for der vil jo, sådan som jeg har udarbejdet forslaget, stadig være en spærregrænse, som man skal nå over. Altså, den afskaffer vi jo ikke med det her forslag.

Ordføreren.

Jo, det mener jeg da egentlig at man gør. Om ikke andet afskaffer man den jo i hvert fald for det enkelte parti. Så kan man jo indgå i valgforbund på kryds og tværs, men det enkelte parti, som ender med at blive repræsenteret i Folketinget på baggrund af nogle stemmer, der er afgivet til andre partier, er jo ikke – hvad skal man sige – kommet over spærregrænsen, men ender alligevel med at sidde herinde i den lovgivende forsamling, i Folketinget, og repræsentere på baggrund af stemmer, der er givet til andre partier.

Hr. Sikandar Siddique.

Men er det ikke meget godt, at vi får flere partier ind for at tage del i folkestyret, og at en masse synspunkter bliver repræsenteret? Er det ikke netop det, formålet burde være, altså at flere stemmer kommer ind, og at flere stemmer er med i debatten? Altså, jeg kan ikke se det negative i, at der skulle være nogle andre stemmer eller mindre partiers stemmer, der kommer ind. Jeg tænker, at det skaber diversitet i vores folkestyre og en bredere og bedre repræsentation. Er ordføreren ikke enig med mig i det?

Ordføreren.

Jo, jeg er skam meget glad for debat og forskellige holdninger på kryds og tværs. Det er jo også det, det er udtryk for, når vi debatterer her i Folketingssalen. Så det er ikke for at fremhæve noget, der skulle være negativt, men jeg synes sådan set, det er positivt, at man skal have en vis andel af befolkningens opbakning for at være repræsentant herinde i Folketingssalen, og for at demokratiet – den måde, som den lovgivende forsamling fungerer på – også er dueligt, sådan at vi rent faktisk kommer frem til nogle aftaler og får vedtaget noget lovgivning. Så jeg vil hellere vende det om og fremhæve det positive.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Og tusind tak til Frie Grønne for at fremsætte det her forslag og dermed også rejse den her debat. For det er jo helt afgørende, når vi lever i et demokrati, at vi så også skal anerkende, at et demokrati er levende og dynamisk. Det kan hele tiden udvikles, og vi skal hele tiden se på, hvordan vi kan sikre, at vi opnår en større grad af repræsentation.

Derfor synes jeg også, der er nogle gode takter i det forslag, som Frie Grønne fremsætter her. Jeg synes også, der er nogle problemstillinger i forhold til det. Det er rigtigt, at der er nogle ting med hensyn til den d'Hondtske metode, og om det præcis er den rigtige måde, det er udformet på. Jeg vil sige, at vi i Enhedslisten rent principielt egentlig mere er af den opfattelse, at man burde fjerne spærregrænsen og altså sikre, at spærregrænsen lå sådan, at hvis man sikrede tilstrækkeligt med stemmer til, hvad et mandat koster, så ville man opnå repræsentation i Folketinget. Men jeg tænker, at det også er noget, vi skal se på i udvalgsbehandlingen. SF's ordfører var også inde på, at de sådan set også kunne se nogle positive ting i det, og det kan være, at vi kan ende med en eller anden form for beretning over det. Men ellers er vi som udgangspunkt positivt indstillet over for forslaget. Det er vi netop, fordi det, når vi taler om demokrati, også handler om, at vi skal sikre, at så mange stemmer som overhovedet muligt bliver repræsenteret.

Der kan jo nogle gange godt være en tendens til, at der, selv om vi har meget kontakt udadtil og har kontakt til interesseorganisationer og andet, så opstår en form for boble herinde på Christiansborg, hvor de interesseorganisationer, vi snakker med, også tilretter deres argumentation til, hvad der er politisk gangbart, og dermed også i større eller mindre grad kommer til at tale magtens sprog. Der vil der jo være en styrke i, at vi sikrer en højere grad af repræsentation, og at vi sikrer, at flere stemmer også vil komme til orde herinde i salen.

Jeg synes i øvrigt, når man så ser på, hvordan udviklingen har været i forhold til løsgængere, at der kunne være bekymring for, at folk faktisk kommer herind ved at blive valgt på deres eget mandat. Det kunne måske godt begrænses, for i det tilfælde, kan man sige, kommer man i hvert fald ind på et valgt mandat, man er stillet op på og er blevet valgt ind på, frem for at man er blevet valgt ind for noget andet og så bare vælger at gå ud som løsgænger. Her ser jeg egentlig et større demokratisk problem, når vi taler om, hvordan folkestyret kan fungere

Men jeg synes, der er nogle positive takter i det. Der er også nogle ting, jeg synes godt kunne formuleres bedre, i forhold til at det skal kunne bæres igennem, men lad os prøve at se på det i udvalgsbehandlingen. Vi er i hvert fald som udgangspunkt positivt indstillet over for det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for, synes jeg, et spændende oprids af både nuancerne, faldgruberne og det positive i det her forslag. Det var sådan set ikke meningen, jeg ville sige noget, men under ordførerens tale kom jeg til at tænke på, at jeg i virkeligheden synes, at det, som ordførerens eget parti har gjort, da de kom i Folketinget, er rigtig, rigtig interessant, for da var der jo, om man så må sige – jeg tror ikke, jeg fornærmer ordføreren ved at sige det – et stort kludetæppe ude på venstrefløjen, hvor hvert af de her partier i kludetæppet havde svært ved individuelt at komme i Folketinget. Så fik man det samlet og lavet et grundlag, så borgerne, vælgerne derude, tydeligt kunne se, hvad det er, man stemmer på, hvis man stemmer på Enhedslisten.

Så jeg vil sådan set bare spørge ordføreren – og ordføreren må ikke opfatte det drilsk – om han ikke vil sende en opfordring til hr. Sikandar Siddique om, at så må man jo ud at kæmpe, slå sig sammen med meningsfæller osv., og så lave et grundlag, som der er en opbakning til i befolkningen. Det lykkedes for Enhedslisten og tillykke med det; I har siddet i Folketinget i rigtig mange år. Men det er bare for at illustrere, at det jo rent faktisk kan lade sig gøre med de valgregler, som vi har den dag i dag.

Ordføreren.

Tak til hr. Anders Kronborg for den perspektivering. Den er jo fuldstændig rigtig. Nu var jeg selv med, dengang vi dannede Enhedslisten, og jeg husker tydeligt, hvordan det daværende folketingsmedlem hr. Jacob Haugaard drilsk kaldte det for de forenede dødsboer. Men det lykkedes jo trods alt alligevel, og vi står her i dag.

Hr. Anders Kronborg har jo en pointe i forhold til det der med, at det også er en styrke at kunne sætte sig ned sammen og finde et fælles grundlag, og jeg tror, at skal man se på det sådan rent demokratisk – for det er jo rigtigt, at der er opstået mange nye partier på det seneste, også partier, som heldigvis holder miljø- og klimadagsordenen højt – så kan man sige, at det, vi har brug for, sådan set ikke er, at vi har flere partier. Det er måske nærmere, at man kan samles om en sag.

Det ændrer bare ikke på det helt principielle, i forhold til at når vi taler om demokratiet og det at sikre, at så mange stemmer som muligt kan præsenteres, så mener jeg godt, at man kunne overveje spørgsmålet om, om man skulle afskaffe spærregrænsen. Det ændrer aldrig nogen sinde ved styrken ved at kunne samles, finde et fælles fodslag og dermed sikre større gennemslag. Jeg mener ikke, at de to ting er gensidigt udelukkende. Jeg mener tværtimod, at man bør kunne satse på begge dele.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg synes faktisk, jeg fik et rigtig godt svar, så der er ingen grund til at opfinde nye spørgsmål. Så tak for det.

Ordføreren.

Selv tak. Et godt spørgsmål kan jo nogle gange afstedkomme et godt svar.

Tak. Så er der ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman.

Man skal høre meget her i salen, før ørerne falder af – foreningen for dødsboer, eller hvad det nu var. Den synes jeg faktisk var meget god. Nå, jeg vil godt have lov at sige velkommen til den nye minister, og tillykke med jobbet. Jeg glæder mig til samarbejdet. Og så gælder det sagen.

Ikke siden 1979 har der været så højt et antal partier, der har opnået valg ved Folketinget, end der er med de ti partier, der blev valgt i 2019, og resultatet af det seneste folketingsvalg viser vel egentlig meget godt, at det heller ikke skulle være blevet vanskeligere for nye eller små partier at opnå valg til Folketinget. Så her til aften behandler vi altså et beslutningsforslag fra Frie Grønne, og det handler om, at de vil pålægge regeringen at fremsætte forslag om at indføre valgforbund til folketingsvalg inden udgangen af 2022. Formålet er ifølge forslagsstillerne at begrænse såkaldt stemmespild, men der synes vi, at de gældende regler ikke forhindrer nye partier eller bevægelser i at slå sig sammen, og vi synes, at folketingsvalgloven tværtimod giver gode betingelser for, at alle politiske holdninger kan komme til orde og blive repræsenteret i Folketinget. Det er vigtigt, at reglerne om valg til Folketinget beror på grundlæggende demokratiske principper og ikke på, hvordan det enkelte valg konkret falder ud for det enkelte parti.

Og så kommer vi til alt det om kredsmandater, som mange har været inde på, og det er jo noget af et regnestykke, hvordan man tæller alt det sammen; det er godt nok kompliceret. Men fordelingen af kredsmandater mellem storkredsene skal både afspejle befolkningsudviklingen og sikre de tyndt befolkede egne i Danmark en rigelig repræsentation. Det er vigtigt. Dertil kommer tillægsmandater, der skal sikre den matematiske forholdsmæssighed ved at udligne det såkaldte stemmespild, der måtte opstå for partierne i de enkelte storkredse. Jeg anerkender, at alle de her ting er noget af et puslespil, men det fremsatte beslutningsforslag vil efter vores opfattelse udviske disse grundlæggende principper, og på den baggrund kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til Konservatives ordfører. Vi er jo ærgerlige over, at I ikke støtter forslaget, men det er nu engang vilkårene. Det er rigtigt, at ti partier blev valgt sidste gang, men er det ikke også rigtigt, at der var to partier, som var rigtig, rigtig tæt på spærregrænsen? Jeg tror, at de opnåede 1,7 pct. og 1,8 pct. af stemmerne. De blev så ikke valgt, og dermed er der 153.000 stemmer, som på en eller anden måde ikke er repræsenteret her i salen.

Der kunne jeg sådan helt principielt godt tænke mig at spørge ordføreren, om hun ikke mener, at det ville være meget sundere for vores demokrati, hvis de 153.000 mennesker også på en eller anden måde var repræsenteret her i folkestyret.

Ordføreren.

Det er jo sådan, at det er op til det enkelte frie menneske at sætte sit kryds, hvor man vil, og jeg synes faktisk, at der er en meget stor, bred skare – både det, vi så i 2019, og det, der er ved at forme sig til det kommende folketingsvalg.

Man kunne jo så egentlig modsat stille spørgsmålet: Er der måske noget, der er ved at gå lidt galt med vores demokrati, hvis ikke man kan finde sig selv inden for de partier, der stiller op? Så jeg synes et eller andet sted, at det skal være op til den enkelte, og jeg synes, at der er rigelig mulighed for at få sine holdninger og meninger igennem ved at sætte sit kryds. Det er jo det valg, den enkelte må tage.

Vi har også set eksempler på partier, der kommer i Folketinget, og som faktisk gør det ganske godt og står endnu stærkere. Og det, der er op til det enkelte parti, er jo netop at kæmpe for sine holdninger og sine meninger og få dem ud over rampen og gøre sig selv uundværlig, sådan at der er andre, der har lyst til at sætte sit kryds der.

Hr. Sikandar Siddique.

Jeg synes, at debatten er rigtig sjov. Jeg møder jo tit det argument fra de politiske partier: Lad være med at lave Frie Grønne, for det fører jo til stemmespild. Og i debatten i dag møder jeg det modsatte argument. Nu, hvor vi taler om valgforbund, så tror jeg, det var hr. Brian Mikkelsen, der sagde, dengang Enhedslisten vist snakkede om valgforbund, at man ville komme til at få et uregerligt Folketing, hvis man indførte det her med valgforbund.

Når vi fremsætter det her forslag, er det i virkeligheden, fordi vi tror på, at det vil give en langt bedre repræsentation i Folketinget end den, vi har i dag. Det var ikke et spørgsmål; det var bare en kommentar.

Ordføreren.

Jamen det siger jeg bare tak for. Jeg har heller ikke yderligere kommentarer. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Tillykke til den nye minister. I Dansk Folkeparti glæder vi os til at samarbejde. Vi havde et meget fint samarbejde med den afgåede minister.

Nu til forslaget, som jeg synes er lidt løst formuleret og også lidt hurtigt udarbejdet. Man kunne med held have brugt lidt tid på både fordele og ulemper, og man kunne også have brugt lidt tid på, hvad følgerne af forslaget egentlig vil være. For følgerne vil være, at man nedlægger storkredsene og enkeltkredsene, og til gengæld bliver Danmark så én stor valgkreds. Det er jo bl.a. derfor, der er valgforbund i kommunerne og til Europa-Parlamentet. Til Europa-Parlamentet er Danmark én stor valgkreds, og i kommunerne er kommunen én stor valgkreds.

Fordelen ved det nuværende system er jo, at kandidaterne er lokale. De er valgt i f.eks. en storkreds på Fyn, og de er så opstillet i en kreds. Hvis vi får én stor valgkreds, kan vi risikere et kendisdemokrati. Dem, vi kender fra fjernsynet, er også dem, der bliver valgt, uanset hvor de kommer fra. Det kan man så sige er det, man ønsker. Jeg synes, det ville være ærgerligt. Jeg er glad for, at demokratiet og kandidaterne er knyttet til det lokale.

Israel har én stor valgkreds. Man kunne indhente erfaringer fra Israel med deres valgsystem. Det vil vi gerne være med til at drøfte i udvalget. Altså, vi afviser det ikke blankt. Vi vil gerne blive klogere på erfaringerne fra andre lande, og det synes jeg at hr. Sikandar Siddique skal sætte i gang igennem udvalget. Det vil vi gerne. Vi vil gerne blive klogere på det her og drøfte fordele og ulemper.

Det sidste, jeg egentlig bare vil sige, og det er ikke drillende sagt, men hvis der havde været mulighed for valgforbund, så ville der jo have været en mulighed for, at Stram Kurs ville være kommet ind. Jeg ved ikke, om det er derfor, hr. Sikandar Siddique har fremsat dette beslutningsforslag. Men det skal man bare vide. Det ville være resultatet af forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Så må det jo være, fordi Stram Kurs indgik valgforbund med Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige, for for at blive valgt ind kræver det sådan set, der er nogle, der gider indgå i et valgforbund. Så nej, jeg tror egentlig ikke, at Stram Kurs var blevet valgt ind, medmindre de have indgået et valgforbund med Dansk Folkeparti – sådan lidt drillende svaret tilbage.

Ordføreren.

Vi har ingen intentioner om at indgå valgforbund, for vi vil blive valgt ind uden. Men små partier som Frie Grønne, Stram Kurs og andre ville måske have en interesse i at indgå i et valgforbund for at trække hinanden ind. Jeg skal ikke kunne afvise, at små ekstreme partier ville gøre det. Vi har ingen interesse i at gøre den slags.

Hr. Sikandar Siddique frafalder. Så siger vi tak til ordføreren, for der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Nye Borgerlige eller Liberal Alliance, så det er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Også herfra skal der lyde et velkommen til den nye minister. Det er klart, at en del af mig har lyst til at stemme for det her forslag om at indføre valgforbund til folketingsvalg, for det ville jo gøre det meget lettere for Alternativet at komme i Folketinget igen. Men hvis jeg lige træder et skridt tilbage og forsøger at overveje det lidt mere objektivt, ved jeg faktisk ikke, om jeg mener, at det er godt for demokratiet med valgforbund til folketingsvalg. Det vil formentlig betyde, at der kommer flere partier med to eller tre personer og flere enkeltpersonspartier ind i Folketinget, og det sidste er noget, jeg ved noget om.

Når valget kommer, er jeg den danske politiker, som har været eneste parlamentariker for et parti i flest år; den, der har siddet næstlængst, var en udbryder fra SF, nemlig Anders Storgaard, der sad for Fredspolitisk Folkeparti i 1964. Han holdt i 4 måneder. Det her skal ikke lyde som klynk. Jeg kommer til at holde tiden ud, og jeg har tænkt mig at være med til at få Alternativet til at overleve næste valg, men jeg vil faktisk ikke anbefale det her til nogen. Det indebærer f.eks., at man har over 50 ordførerskaber, og det gør det selvfølgelig umuligt at komme til alle forhandlingerne. Nogle gange er der forhandlinger i tre ministerier på en gang, og da man som bekendt kun kan være et sted ad gangen, vil der være forhandlinger, man er forhindret i at deltage i, næsten hver eneste dag. Og det er vel egentlig ikke meningen, når danskerne vælger politikere til Folketinget.

Jeg synes, at Folketingets lovgivningsmaskine er for stor til, at man i længden kan varetage et helt parti med et enkelt mandat. Man kan selvfølgelig nå meget gennem benhård prioritering. Sidste gang, det blev målt, viste det sig f.eks., at jeg er til stede ved 90 pct. af alle afstemningerne her i Folketingssalen. Og jeg må sige, at ministerierne og ministrene er meget hjælpsomme i forhold til at sikre også Alternativets deltagelse i rigtig mange aftaler, selv om jeg er ene parlamentariker. Vi har også udpeget ti eksterne ordførere, der holder mig inde i kampen på alle deres områder. Vi har en hårdtarbejdende stab med en masse tillidsvalgte aktivister rundtomkring i landet, der arbejder rigtig hårdt for Alternativets mærkesager. Men jeg ser det lidt som et nødvendigt onde, som jeg mener kan være undtagelsen, når man er kommet i vores situation, indtil et valg, og ikke som en regel.

Jeg tror ikke, det er hensigtsmæssigt, at der f.eks. er fem etpersonspartier, der forsøger at følge med i den her store lovmaskine. Jeg er i tvivl om, hvorvidt folk kan holde til det personligt, og jeg er også i tvivl om, om det er godt for demokratiet, hvis det bliver en regel i stedet for en undtagelse.

Så Alternativet kommer ikke til at stemme ja til at lave valgforbund til folketingsvalg, men vi anerkender til gengæld det problem, som forslagsstilleren forsøger at adressere med det her beslutningsforslag, nemlig stemmespild. Der var f.eks., som også anført af Frie Grønne, 153.923 stemmer, som var spildt ved sidste folketingsvalg, fordi danskerne stemte på partier, der ikke kom i Folketinget, og det er jo ikke hensigtsmæssigt for folks mulighed for at deltage i demokratiet.

Men vi tror, det kan løses på andre måder, sådan som de f.eks. gør i Australien og Irland, hvor man prioriterer kandidaterne med tal. Man kan således stemme på flere kandidater i en prioriteret rækkefølge, og hvis den første ikke kommer ind, bestemmer man selv, hvem der så får ens stemme. Men selv om vi ikke støtter beslutningsforslaget, indgå vi gerne i drøftelser om, hvordan vi kan indrette det danske valgsystem klogere og smartere, så flere mennesker får lejlighed til at få adgang til den her sal via deres stemme.

I Danmark ligger vi sammenlignet med andre lande i den lave ende med en spærregrænse på 2 pct. Det giver fire mandater, og det er det mindste, der skal til, før vi mener, at man kan varetage de parlamentariske opgaver i Folketinget ordentligt i længden. Jeg ved godt, at en folketingsgruppe på fire også har vanvittig travlt og gør et kæmpearbejde, og det kan man ikke tage fra dem, men tro mig, når man er bare et enkelt mandat, virker det som en luksus, hvis man kunne få tre kollegaer. Det er det, Alternativet vil gå efter ved det næste folketingsvalg, altså 2 pct. og fire mandater som minimum.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Nu sagde ordføreren i starten af sin tale, at man ville træde et skridt tilbage og kigge objektivt på det – jeg synes nu, at det var en meget subjektiv tilgang til forslaget. Men jeg anerkender selvfølgelig de erfaringer, som ordføreren har gjort sig som enmandshær i Folketinget.

Formålet med det her forslag er at skabe en bredere repræsentation og bekæmpe stemmespild, og der er Frie Grønne klar til at kigge på, om der er andre måder, vi kan gøre det på. Så jeg vil bare kvittere og sige tak. Lad os se på, hvordan vi kan styrke demokratiet i det videre og kommende arbejde med forslaget.

Ordføreren.

Når jeg sagde det med objektivitet, mente jeg, at det er meget, meget fristende at stemme for et forslag, der gør, at Alternativet har lettere ved at komme i Folketinget. Men jeg prøvede så at træde lidt tilbage og se på, om det er klogt for demokratiet. Jeg synes, det er en meget, meget væsentlig problemstilling, Frie Grønne rejser, og det er også derfor, jeg kvitterer ved at prøve at finde ud af, om vi kan gøre det smartere, eventuelt med den australske model. Uanset hvad vil vi gerne være med til at drøfte det i udvalgsarbejdet.

Hr. Sikander Siddique frafalder. Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Sikandar Siddique.

Tak for ordet, formand. Tak for en god debat, kollegaer. 153.000 stemmer – så mange borgeres stemmer gik til spilde ved seneste folketingsvalg. Vores repræsentative demokrati har flere udfordringer. I dag vil jeg italesætte en af dem.

Ved det seneste folketingsvalg havde vi et historisk stort stemmespild. Over 150.000 danskeres stemmer kom ikke til gavn; det kan vi ikke være tilfredse med i et repræsentativt demokrati, for alle stemmer bør høres. Når der er så mange borgere, der bliver stemmeløse, skaber det mistillid i samfundet, og der er jo allerede en stor mistillid til politikere. På valgdagen skal vi sætte vores kryds ved det parti, som vi er mest enige med. Alle andre faktorer, der præger ens valg, bør vi så vidt muligt udviske. Alt for mange tør ikke sætte deres kryds ved partier, som er i risiko for at ende under spærregrænsen. Vi skal derfor indføre valgforbund ved folketingsvalg på samme måde, som vi har det ved kommunal- og regionsrådsvalg. Borgerne bør vide, at deres stemme ikke går helt til spilde, hvis det parti, der bedst repræsenterer dem, ikke bliver valgt ind.

Vores forslag handler om at gøre vores demokrati mere mangfoldigt. Mangfoldigheden er vigtig i et demokrati, fordi demokratiet er til for folket. Hvis ikke dele af folket kan se sig selv i vores demokrati, hvordan kan vi så kalde os selv for demokratiske? Mere mangfoldighed betyder mere diversitet blandt partierne. For vi ser, at mange partier står uden for Christiansborg og banker på for at komme ind, men de bliver afvist ved døren. De fleste af de partier har en del af befolkningen i ryggen, så i virkeligheden er det befolkningen, som vi afviser at komme ind i demokratiet.

Og jo, vi har relativt mange partier i Folketinget allerede, i forhold til hvad Danmark er vant til. Men det mener vi i Frie Grønne kun er godt, for verden har ændret sig, og vores samfund har ændret sig. I dag er der mange emner, som præger befolkningens stemmer. Det er alt fra skattepolitik, sundhedspolitik, klimapolitik og antiracisme til dusinvis af andre emner. Så selvfølgelig vil der komme flere partier, når befolkningen føler, at vores nuværende partier måske ikke rummer dem. Vores system skal tilpasses befolkningen og ikke omvendt.

Der er desuden noget udemokratisk over, at de store partier får stemmer fra de vælgere, som måske ikke tør stemme på nogen af de små partier på grund af stemmespild. Det centrerer magten hos de etablerede partier. Lad os vælge parti efter, hvem vi er mest enige med, og ikke, hvem vi er sikre på kommer ind. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen.

Tak for ordførertalen. Nu lovede jeg jo Frie Grønnes ordfører at stille et spørgsmål, så det vil jeg leve op til. Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Mener Frie Grønne, at et parti kan blive for lille? Man kan også vende det om og spørge: Er der nogle udfordringer, hvis man som parti kun har et enkelt mandat, som gør, at man måske ikke kan repræsentere befolkningen godt nok, når man sidder i Folketinget?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et godt spørgsmål. Vi ser ikke i Frie Grønne, at det kan være et problem, som min kollega hr. Torsten Gejl gav udtryk for – eller var det en anden ordfører, der gav udtryk for det? Det synes vi ikke i Frie Grønne. Vi har den forståelse, at jo flere stemmer, der er repræsenteret, jo flere mennesker, der er repræsenteret, desto bedre er det. Men for at svare på spørgsmålet, så det ikke lyder som udenomssnak, kan det umiddelbart godt være, at der er et parti, der er for lille, men hvis vi tager udgangspunkt i mandater, er et enkelt mandat ikke noget problem for Frie Grønne. Vi tror på, at det vil styrke vores demokrati. Vi tror på, at flere ville deltage i demokratiet, fordi man ville føle sig hørt; man ville føle sig repræsenteret. Jeg håber, at jeg svarede på spørgsmålet.

Fru Anni Matthiesen.

Ja, jeg prøver bare at blive lidt klogere på tankegangen hos Frie Grønne også i forhold til beslutningsforslaget. Men når jeg oplever hverdagen her på Christiansborg, hører jeg egentlig tit det her med, at hvis man er et meget lille parti, har man måske også vildt travlt og har rigtig svært ved at nå tingene. Derfor er det også sådan – sådan er det i hvert fald i den blå blok – at vi forsøger at hjælpe hinanden. Men kan Frie Grønnes ordfører ikke godt se, at det så kunne være et problem, hvis nu der var, lad os sige 25 partier her i Folketinget, som kun havde ganske få mandater hver især?

Ordføreren.

Vi er tre, og jeg kan roligt fortælle, at vi har utrolig travlt, så jeg kan godt genkende, at man har travlt. Jeg tror bare, at man skal koble de to diskussioner fra hinanden. For os handler det ikke om, som også har været et argument, der er blevet fremført i dag, at det vil blive sværere at lave aftaler; at det med hr. Brian Mikkelsens ord bliver et uregerligt Folketing. For os handler det om at styrke demokratiet, at styrke repræsentationen. Og i forhold til det, som ordføreren lige gav udtryk for, med, at man arbejder sammen i blå blok, vil jeg sige, at det tror jeg godt man kan i et Folketing, hvor der er langt flere partier, end der er i dag.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Tusind tak. Jeg synes, der lidt er en tendens til – og ordføreren må have mig undskyldt – at vi i den her debat også bevæger os op på den meget moralske høje hest. Ordføreren taler om mistillid i forhold til folkestyret, og han taler om, at alle skal føle sig repræsenteret. Og jeg håber ikke, at ordføreren på nogen måde opfatter det som drilleri, men nu er det jo blevet en bred demokratisk debat, som vi har, og vi har – synes jeg – lige hørt et rigtig spændende indlæg og en ordførertale af hr. Torsten Gejl, som fortæller om, hvor hårdt det er kun at være sig selv. Så derfor kunne jeg da bare godt tænke mig at vide, hvilke tanker der gik igennem ordførerens hoved, da han kort tid efter folketingsvalget den 5. juni 2019 sammen med fire andre meldte sig ud af det parti, som havde været med til at stemme ordføreren ind i det danske parlament.

Tror ordføreren ikke, at der var mange vælgere, der havde stemt på ordførerens gamle parti, som ikke længere følte sig repræsenteret af den stemme, som partiet bl.a. var med til at bære ordføreren ind i Folketinget med?

Ordføreren.

I 2019, altså ved det valg, hvor jeg blev valgt ind, blev Alternativet halveret. Det eneste sted, Alternativet gik frem, var i min valgkreds, i Brøndby. Det eneste sted på kortet, hvor der var grønt, var i den valgkreds, hvor jeg stillede op for Alternativet. Uden at jeg vil gå ind i en længere diskussion omkring hvorfor – det kan man læse om i avisen – kan jeg sige, at der skete et politisk skifte, og vi tog konsekvensen af det, og jeg gik, fordi jeg netop ville repræsentere de vælgere, som havde stemt på mig i valgkredsen, og den linje, som jeg havde lovet dem, altså at det, jeg havde sagt til dem før et valg, ville jeg også gøre efter et valg. Og det var det, der gjorde, at jeg gik.

Så jeg tror da faktisk og håber også på, valgresultatet og kontinuiteten i det, jeg sagde før et valg, under et valg og efter et valg, taget i betragtning, at det i sidste ende skaber tillid. Men jeg kan da naturligvis ikke udelukke, at der vil være nogle, der vil være skuffede.

Hr. Anders Kronborg.

Derfor synes jeg jo også, den her debat er spændende, og det må ordføreren jo på ingen måde misforstå at jeg ikke synes. Jeg synes faktisk helt oprigtigt, at den er spændende, og det var jo også derfor, jeg kvitterede over for Enhedslistens ordfører – det synes jeg selv jeg gjorde, eller forsøgte i hvert fald – for et nuanceret indlæg. For jeg synes i virkeligheden, at den her demokratidebat er større end bare valgforbund til et folketingsvalg. Det er jo også, at partiernes medlemstal bliver mindre. Det er også, at kommunerne er blevet større, samtidig med at vi kan se, at færre stiller op til kommunalbestyrelsen, og vi kan også se, at flere politikere herinde bliver stresset, fordi de har rigtig meget arbejde at se til.

Så jeg synes i virkeligheden, ordføreren her til sidst skulle kvittere for den, synes jeg, progressive og gode debat, vi har haft, og så glæde sig over, at så mange ønsker at diskutere det her spørgsmål bredt.

Ordføreren.

Det kan hr. Anders Kronborg være helt sikker på, og jeg tror faktisk også, jeg startede mit indlæg med at sige, at det var en utrolig god debat. Jeg synes, det har været en god debat, og nogle af de ting, som hr. Anders Kronborg rejser her omkring stress og om, at det er 4 pct., tror jeg, af den danske befolkning, som i dag er medlemmer af et parti – og om mange andre udfordringer, som der jo er ved vores demokrati, og den udvikling, der er – er helt klart noget, som vi skal snakke om. Og jeg håber jo faktisk også, at det her forslag, ud over at det har givet anledning til en masse demokratisnak her i dag, også giver anledning til en masse god snak om demokrati og valg i udvalgsbehandlingen.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Det har i hvert fald givet os i Alternativet anledning til at tænke lidt over, hvordan vi kan undgå, at så mange mennesker stemmer uden at få indflydelse. Men jeg tænker også på, at det vil skabe en større mangfoldighed, hvis der kommer flere mennesker ind. Men hvis der sidder mange med bare ét mandat eller to mandater, tænker jeg jo, at det er svært at følge med, og det oplever ordføreren jo også. Ordførerens parti har tre mandater, vi har ét mandat, og vi har også et parti som Liberal Alliance med tre mandater og Nye Borgerlige med fire, og de er her ikke til den her debat. Der er rigtig mange debatter, vi ikke deltager i. Vi kan ikke nå det. Vi har ikke en chance. Der er også mange forhandlinger, vi ikke deltager i.

Har ordføreren ikke også den her fornemmelse af aldrig helt at nå det og ærgrelse over ikke at kunne være med i mange centrale debatter, hvilket også viser noget om, hvor svære vilkår man har for virkelig at repræsentere sit parti ordentligt, hvis man bare er i hvert fald under fire mandater?

Ordføreren.

Jo, og det anerkender jeg fuldstændig, og også da vi var fem, da vi var sammen, syntes vi også, at vi skulle løbe stærkt. Så der er da klart nogle dilemmaer dér. Men der er så også dilemmaer på den anden side i forhold til repræsentationen, i forhold til hvorvidt man føler sig repræsenteret, i forhold til om vores demokrati, med de meget stærke, etablerede partier, omfavner hele den politiske debat, så at sige. Er vores borgere, som lever her i dag, alle sammen repræsenteret i vores demokrati? Eller har vi i virkeligheden mange tilskuere til demokratiet?

Så med anerkendelse af det, som ordføreren siger her, synes jeg jo bare, at der er dilemmaer på begge sider, og det er jo derfor, vi skal have den her diskussion og forhåbentlig finde den rigtige løsning.

Hr. Torsten Gejl.

Ja, og det er simpelt hen også en vigtig diskussion. Hvad tænker ordføreren om det forslag, som de kører i Australien og Irland, med, at man kan prioritere på stemmesedlen? Altså at man kan stemme på to eller tre kandidater, og at det, hvis den, som man stemmer på først, ikke kommer ind, så er den næste, der gælder, så man ligesom selv har meget mere styring over, hvem det er, der kommer ind, hvis ens førsteprioritet ikke kommer ind, hvor det i et valgforbund nogle gange er modsat, hvor folk har det sådan: Jeg troede, at jeg stemte på SF, men jeg har i virkeligheden hjulpet en radikal ind. Og det er ikke, fordi der er noget galt med nogen af dem, men det er jo nogle gange sådan, at folk slet ikke ved, at de i virkeligheden hjælper andre ind, som de slet ikke har stemt på. Hvad synes ordføreren om den australske model?

Ordføreren.

Vi har jo kigget på en masse ting, da vi diskuterede det her, og der er spændende tiltag, man kan gøre. Hvorfor lander vi så på et valgforbund? Ja, vi kunne også være landet på andre modeller. Det vigtigste er, at vi får taget den her snak. For os er det to ting, der er grundlæggende, og det er ikke, om det sådan bliver nemmere eller det bliver sværere at lave aftaler. For os handler det om to ting: En bredere repræsentation og at bekæmpe stemmespild.

Så er det fru Samira Nawa.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg hæfter mig ved, at noget af det, som man gerne vil prøve at adressere her fra Frie Grønnes side, jo er den mistillid, der er til det politiske system. Altså, det er i hvert fald hævet op til det, og jeg blev egentlig meget ramt af den tale, som hr. Torsten Gejl holdt. For der fik man ligesom en live fra fronten-beretning om, hvordan det er at være enkelt mand og skulle dække så mange områder, og det gjorde indtryk på mig, som sidder i en folketingsgruppe bestående af 14 og alligevel ikke vidste, om jeg faktisk kunne være til stede her i Folketingssalen i dag, fordi der foregik noget andet på mit andet ordførerområde, i et ministerium.

Jeg vil egentlig spørge, om hr. Sikandar Siddique ikke også synes, at det er ret vigtigt at adressere den mistillid, der jo kunne opstå blandt vælgerne, hvis man ikke kan varetage det arbejde og repræsentere de mennesker, som rent faktisk har stemt på en, hvis man som politikere ikke er tilstrækkelig mange, og jo særlig hvis der så sidder mange politikere, som i virkeligheden ikke kan nå at passe deres job.

Ordføreren.

Jo, det var også det, jeg sagde, altså at der jo kan være forskellige dilemmaer. Men jeg tror jo bare på, at man, hvis man ændrer et system, så også vil ændre dynamikken, og at du også vil ændre forventninger. Hvis vi kigger på det kommunale, vil vi ofte opleve, at de valgforbund, der bliver indgået, er mellem partier, der ikke er bredt funderet, eller som ikke har mange mærkesager, men at det ofte er nogle, der har enkelte mærkesager. Og skulle de lave sådan et valgforbund – hvis vi følger den logik og det mønster – og sådan et parti bliver valgt ind, f.eks. på antiracisme, så vil man jo alt andet lige forvente, at den enkelte politiker kæmper for antiracisme og fokuserer på den del og naturligvis ikke, som ordførerens parti med 14 medlemmer eller et større parti, kan tage sig af alt. Så det, jeg prøver at sige med det her, er, at jeg tror på, at ændrer du systemet, ændrer du også dynamikken og forventningen.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.