Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om adskillelse af asylpar i asylsystemet, når den ene ægtefælle er under 18 år.

Af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet. Med det her beslutningsforslag lægges der op til, at regeringen inden nytår ændrer love og regler sådan, at der altid sker en adskillelse af asylpar i asylsystemet, når den ene part er under 18 år. Samtidig skal Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om familiens enhed ikke kunne påberåbes.

Det er sådan i dag, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt indkvarterer en mindreårig udlænding, der er gift eller samlevende, separat fra partneren, medmindre hensynet til familiens enhed tilsiger fælles indkvartering, og det ikke er i strid med den mindreåriges tarv. Er den ene part under 15 år, iværksættes der dog altid separat indkvartering. Formålet med separat indkvartering er bl.a. at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et tvangsægteskab eller tvangssamliv. Omvendt varetager ordningen også hensynet til at sikre, at der i de tilfælde, hvor der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, fortsat kan ske fælles indkvartering. Det er efter min mening en fornuftig ordning, og derfor kan regeringen ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke bedt om korte bemærkninger. Derfor går vi nu til ordførerrækken, og det er først hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Med beslutningsforslaget foreslår Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at ændre love og regler, så der altid sker adskillelse af asylpar i asylsystemet, når den ene ægtefælle er under 18 år gammel. Det er vigtigt for Socialdemokratiet at understrege, at vi ikke vil acceptere barnebrude i Danmark. Det har hele tiden været vores holdning. Derfor mener vi, at det bør være hovedreglen, at mindreårige udlændinge, der kommer til Danmark med en voksen partner, som de enten er gift eller samlevende med, som udgangspunkt adskilles og indkvarteres separat fra deres voksne partner.

Det er også helt i tråd med Udlændingestyrelsens nuværende praksis. Styrelsen indkvarterer som udgangspunkt altid mindreårige udlændinge, der er gift eller samlevende, adskilt fra deres partner for at sikre, at den mindreårige udlænding ikke bliver fastholdt i et forhold med tvang. Vi mener dog ikke, at myndighederne altid skal adskille asylpar og indkvartere dem separat i de tilfælde, hvor den ene er under 18 år. Der kan være undtagelser fra hovedreglen, og det skal konkret bero på en individuel vurdering, hvorvidt der er grundlag for en undtagelse. Det kunne f.eks. være, hvis den ene part er 17 år og den anden part er 18 år.

Socialdemokratiet støtter ikke forslaget, da Udlændingestyrelsen som hovedregel allerede sørger for at adskille og indkvartere asylpar separat, når den ene partner er under 18 år gammel.

Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

[Lydudfald] ... ordførertaler både fra ministeren og Socialdemokratiets ordfører, men det bestemmer man jo selv. Nu bliver det nævnt, hvis den ene er 17 og den anden er 18, men vi har jo set nogle tilfælde, hvor der faktisk har været rigtig mange år imellem, altså hvor det har været ganske, ganske unge piger, faktisk børn, der har været tvangsgift med en langt ældre mand. Det synes jeg altså hører med til den debat, og hvad gør vi egentlig ved det?

Ordføreren.

Lovgivningen er jo allerede nu sådan, at hvis der er tale om en, der er under 15 år, sker det fuldstændig uden fravigelse, altså så er det jo ikke et spørgsmål om individuel vurdering, eller at der er undtagelser. Det er den ene del. Den anden del er, at vi jo netop har præciseret i lovgivningen sidste år, så vidt jeg husker, at udgangspunktet er adskillelse, og så kan der være en undtagelse, hvis der eksempelvis er et par, hvor den ene er 17 og den anden er 18 år. Og ja, det var muligvis en kort ordførertale, men jeg synes egentlig, at jeg redegjorde for vores synspunkt.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg vil ikke gøre så meget ud af sagen, selv om vi har rejst den her debat, men der var jo virkelig tilfælde, hvor det var grotesk, og hvor man endda havde fået børn, altså hvor den ene var under 15 år, og det er egentlig det, der har rejst hele den her problematik. Det er ikke noget, vi sådan har diskuteret før i Danmark, men det er jo egentlig det, der har rejst hele problematikken, hvor der virkelig har været en meget, meget grænseoverskridende aldersforskel mellem den unge brud og den måske lidt ældre eller aldrende ægtemand.

Ordføreren.

Men det er mit indtryk, at næsten et samlet Folketing er enig om, at vi ikke skal have barnebrude i Danmark, og at vi slet ikke vil acceptere, at der er mindreårige, der er gift med ældre mænd. Det er derfor, at hovedreglen er, at man adskilles, og så kan der være de her undtagelser, som vi ikke ville give muligheden for, hvis vi vedtog det her beslutningsforslag, men der kan være de her undtagelser, hvor den ene part er 17 eller 18 år og den anden part er 17 eller 18 år, og hvor vi ikke synes, at den reelt skulle være gældende.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi kan så gå videre i ordførerrækken til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. I Venstre er vi meget opmærksomme på den problemstilling, at der i verden er mere end 650 millioner piger, anslået, der er blevet gift, mens de har været mindreårige, og mange af dem har også fået børn, mens de har været mindreårige. Det er en kæmpe problemstilling. Når de kommer til Danmark, er det vigtigt for os, at de bliver individuelt hørt af myndighederne og adskilt i langt de fleste tilfælde. Der kan være undtagelser. De kan være 17 og 18 år, som hr. Rasmus Stoklund lige nævnte før, og der kan være andre forhold, der gør sig gældende. Men vi står med et meget, meget stort problem, og barnebrude er en uskik, som ikke hører til i Danmark.

Den automatiske adskillelse af asylpar bryder med internationale konventioner, og derfor kan vi ikke stemme for det her forslag. Det betyder ikke, at vi er uenige i, at problemstillingen er meget, meget vigtig. Det er så langt væk fra dansk kultur, som man næsten kan komme. Vi har forpligtet os til at overholde de internationale konventioner, der er på det her område. Vi mener, det er vigtigt, at vi er en del af den internationale retsorden, også her. Vi føler også, at de regler, der er nu – at man bliver adskilt, efter man individuelt har haft en samtale med myndighederne – er dem, der skal gøre sig gældende på det her område.

Jeg vil gerne understrege, at ægteskaber, der involverer, at børn er blevet gift bort, ikke hører til i Danmark. Så længe vi kan leve op til at bekæmpe det her problem inden for de internationale forpligtelser, er det den rette vej frem. Så Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi har al mulig sympati for, at man fokuserer på den her problemstilling.

En kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard.

Uha, den er svær. Og jeg må da bare sige, at hr. Mads Fuglede jo gav klart udtryk for, hvorfor Venstre ikke kan støtte det. Det er konventionerne, som man ikke agter at gøre noget ved. Det holdt Socialdemokratiet sig helt væk fra. Men det er jo egentlig fair nok, så jeg vil egentlig sige tak til hr. Mads Fuglede for, at han åbent siger, at vi har nogle konventioner, som er fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Vi kan ikke lide barnebrude, men da vi har konventionerne, ja, så må det være sådan. Det var det, hr. Mads Fuglede sagde. Det gjorde hr. Rasmus Stoklund ikke. Men det er jo vel nok egentlig det samme, der gør sig gældende – og desværre nok for mange af de øvrige ordførere. Men det var da en erkendelse under alle omstændigheder.

Ordføreren.

Det opfatter jeg på sin egen indirekte facon mere som en slags ros end som noget, jeg skal respondere på.

Så kan vi sige tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for den her lejlighed til at tale lidt om, hvad en retsstat egentlig er for en størrelse. Jeg undgår nok ikke helt at gentage mig selv, fra når vi tidligere haft den her debat i Folketingssalen. Det er jo sket en hel del gange før, så det vil jeg gøre, altså gentage mig selv. Jeg har ikke det mindste tilovers for tvangsægteskaber eller for barnebrude eller for alle mulige andre religiøse vederstyggeligheder. Og som hr. Mads Fuglede meget fint sagde: Det hører ikke hjemme i Danmark. Og jeg vil så nok tilføje: eller nogen andre steder i verden overhovedet.

Derfor er jeg også glad for, at man i dag helt som udgangspunkt adskiller flygtningepar, hvor den ene part er under 18 år, for det er jo faktisk sådan, reglerne er i dag. Og det, som forslaget her handler om, er bare, at man skal bryde med den basale rettighed, som alle mennesker i en retsstat har, nemlig at man taler med folk, før man griber ind med tvang i deres privatliv. Og det er en rigtig god minimumsstandard, og jeg har meget svært ved at se, hvorfor det skulle være et problem. Så det her forslag fra Dansk Folkeparti handler ikke om at beskytte piger mod religiøse overgreb; det handler om at erstatte det religiøse overgreb med et statsligt i stedet for. Og det må jeg indrømme at jeg ikke forstod logikken i, heller ikke, da fru Inger Støjberg ville det. Og jeg forstår det stadig væk ikke, når man faktisk kan få i pose og i sæk; vi kan både overholde menneskers basale rettigheder, og vi kan sørge for at adskille parrene. Det er retstilstanden i dag, og det håber jeg at det bliver ved med at være.

Jeg synes, det er paradoksalt, at man i Dansk Folkeparti på den ene side plæderer for, at det er pigerne i ægteskaberne, som man kerer sig om – piger, som man kerer sig om, men som man på den anden side ikke mener bør have mulighed for at give udtryk for deres egne holdninger, før staten griber ind i deres liv. Så SF kommer meget overraskende ikke til at støtte det her forslag, og jeg vil med spænding se frem til, at Dansk Folkeparti melder sig på banen med seriøse forslag til, hvordan vi kan stoppe social kontrol og overgreb. Det er nemlig noget, vi er ret optaget af i SF, så vi er altid klar til at byde flere velkommen i det selskab. Tak for ordet.

En kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tænk, jeg synes, det var en utrolig mærkelig ordførertale. Det er virkelig helt fjernt fra virkeligheden at være så afvisende og at være det på en, synes jeg, meget kedelig måde, når man taler om statsadskillelse, og jeg ved ikke hvad. Jeg har da aldrig hørt noget lignende.

Men det må jo sådan set betyde, at det, uanset hvad, egentlig er ret ligegyldigt, hvis bare man snakker lidt om tingene – der er ikke noget aldersbegreb eller andet; hvis bare man hører den 14- eller 15-årige, er det egentlig ret ligegyldigt. Det er jo det, som hr. Carl Valentin står og siger, altså at det er sådan, SF ser på det.

Jeg må sige, at hvis jeg havde været SF'er – og det er måske også derfor, det er lidt svært for mig at sætte mig ind i det – så tror jeg, at jeg ville have holdt en ordførertale, som var lidt mere fremkommelig, i stedet for bare at sige: Pyt med det, vi ser bort fra det, og så skal det i øvrigt være et mere seriøst forslag. Det synes jeg faktisk er lidt arrogant.

Ordføreren.

Jamen jeg er da ked af, at fru Pia Kjærsgaard synes, at min tale var kedelig og også arrogant, men er jo så sådan, det må være. For os handler det ikke om, at man bare skal snakke om tingene, og så er det fint. Det handler faktisk om nogle basale rettigheder. Det handler om, at når der er nogle piger, som er i en meget svær situation, hvor staten griber ind i deres liv med god grund, så skal de også have mulighed for at blive hørt. Det hedder partshøring, og det er en del af en retsstat.

Jeg synes, det er så forfejlet, at man i bund og grund vil tage den rettighed fra dem, for det betyder jo ikke, at man ikke kan adskille parrene, at man lige først hører dem ad, at pigerne får lov til at give deres input. Tværtimod ved vi jo, at noget af det, der skete efter det her ulovlige indgreb, som Inger Støjberg gennemførte, var, at nogle af de her piger endte med at begå selvskade, og der var store problemer i forbindelse med det her, og det er jo bl.a., fordi de ikke er blevet hørt. Selvfølgelig skal folk høres – det er altså en minimumsrettighed. Tak.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg har bemærket, at hr. Carl Valentin konsekvent siger piger, og det er jo rigtigt – det er ikke kvinder, det er piger. Mange af dem er små piger. Kan han ikke høre, hvor absurd det egentlig er? Det er piger – det er jo fuldstændig grotesk. Og så skal man bare høre, at der bliver talt om piger. Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det. Der må jeg så til gengæld sige, at jeg synes, at man jo så kan holde sig til konventionerne og sige: Vi vil ikke gøre noget, for vi har konventionerne. Men jeg synes, at argumentationen fra SF's side var meget mærkværdig.

Værsgo.

Men jeg forsvarer ikke barnebrude eller tvangsægteskaber eller noget som helst – tværtimod. Jeg bruger min tid på at tale om, at den form for religiøse vederstyggeligheder tager vi ekstremt stor afstand fra; det vil vi altid bekæmpe. Men udgangspunktet er jo også, at man skiller folk, når den ene part er under 18. Det, som vi opponerer imod her, er, at man vil fratage pigerne deres ret til at blive hørt, for det er da vigtigt, at pigerne kan forklare sig over for myndighederne, så man kan få deres perspektiv med ind i sagen. Det er sådan set bare den lillebitte ting, vi beder om.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor vil jeg gerne byde velkommen til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Når jeg læser bemærkningerne til det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, synes jeg, at hele præmissen for forslaget er baseret på en grundlæggende misforståelse af, hvad rigsretssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister fru Inger Støjberg egentlig handlede om. Selv om jeg selv og mange andre under utallige debatter, også her i salen, har slået det fast, vil jeg gerne gøre det igen til ære for fru Pia Kjærsgaard.

Den 10. februar 2016 giver tidligere udlændinge- og integrationsminister fru Inger Støjberg en ulovlig instruks om at adskille par på de danske asylcentre. Det er en generel instruks, og det vil sige, at der ikke foreligger en individuel vurdering eller partshøring, selv om loven foreskriver det. Sagen har aldrig handlet om, hvorvidt man skulle eller ikke skulle adskille par, hvor den ene af de gifte er mindreårig. Sagen har hele tiden handlet om, hvorvidt man skal følge de regler, vi nu engang har vedtaget her i Folketinget. Og det skal man altså, uanset om man er enig eller uenig i reglerne. Det mener jeg ikke der bør være nogen tvivl om.

Derfor synes jeg også, det er lidt ejendommeligt, at Dansk Folkeparti fremsætter det her forslag i dag. Men når nu Dansk Folkeparti gør det, må man jo gå ud fra, at det også ville være at forvente, at enhver fremtidig minister administrerer efter de nye regler, såfremt Dansk Folkepartis forslag får flertal i dag. Det er jo netop sådan, det fungerer i et demokrati. Ministeren laver ikke reglerne; det gør vi herinde i Folketinget. Ministeren skal overholde reglerne.

Når det så er slået fast, vil jeg gerne forholde mig til det konkrete, Dansk Folkeparti foreslår her, nemlig at praksis fremadrettet skal være sådan, at man altid adskiller gifte asylpar, hvis den ene er mindreårig. Det mener jeg ikke er nogen god idé. Der er utvivlsomt tilfælde, hvor man efter en konkret og individuel undersøgelse, en partshøring, kan træffe en begrundet afgørelse og træffe en beslutning om at skille parrene ad. Det kan man allerede i dag. Så vores regler, som de er i dag, sikrer sådan set allerede barnets tarv, og de sikrer partshøring, men de sikrer sådan set også, at hvis man er tvangsgift som mindreårig, er i et ægteskab og bor på et asylcenter, bliver man skilt ad fra sin ægtemand.

Der kan jo bare også være tilfælde, hvor der absolut ikke bør ske en adskillelse. Lad mig tage et eksempel: Hvis der nu er tale om en 17-årig, der er gift med en 19-årig, og de sammen har to børn og er rigtig glade for hinanden, hvorfor skal man så skille dem ad? Hvordan hjælper det en 17-årig, der i forvejen er på flugt, er flygtet fra sit hjemland og har mistet alt, hvad man har, at man så også bliver frataget sin partner? Det har jeg svært ved at se.

Reglerne, som de er i dag, giver mulighed for at skille dem ad, der skal skilles ad, de giver mulighed for at komme uden om tvangsægteskaber, de giver mulighed for at sikre unge kvinder frihed og retfærdighed på asylcentrene. Men reglerne, som de er i dag, er også helt almindelig god dansk forvaltningsskik, nemlig med individuel sagsbehandling og partshøring. Derfor må jeg sige, at jeg synes, at det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti er overflødigt. Enhedslisten kan ikke støtte det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger til fru Rosa Lund. Derfor går vi hurtigt over til fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Tak for ordet. Jeg skal sige, at jeg er vikar i dag for Marcus Knuth. Så jeg vil læse hans tale op:

Det Konservative Folkeparti stemmer imod forslaget. Vi har været igennem en meget lang diskussion om adskillelse af asylpar i de seneste år, må man sige. Det er blevet slået grundigt fast, at asylpar kun kan adskilles fra hinanden efter en individuel vurdering, og sådan synes vi også det skal være. Hvis manden er 25 år ældre og misbruger kvinden, skal de selvfølgelig adskilles. Hvis kvinden er 17 år og manden er 18 år og de i øvrigt har et godt forhold til hinanden, gør man ikke kvinden nogen tjeneste ved at adskille dem fra hinanden. Tværtimod er det et overgreb, og det bør ikke foregå. Det er derfor for firkantet at foreslå, at alle par, hvor kvinden er under 18 år, skal adskilles fra hinanden. Tak.

Selv tak. Det var kort og klart. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Jeg kan godt lide formandens evaluering af ordførertalen. Forslaget fra DF, som vi behandler i dag, handler om at adskille asylpar i asylsystemet, når den ene ægtefælle er under 18 år. Forudsætningen for forslaget er, at det nuværende asylsystem bibeholdes. I Nye Borgerlige er vi uenige i, at det nuværende asylsystem skal bevares, men vi er selvfølgelig enige i, at vi ikke skal have barnebrude i Danmark, heller ikke på danske asylcentre. Nye Borgerlige ønsker et fuldt stop for spontant asyl til migranter fra fjerne egne. Det er tid til at stoppe islamiseringen af vores samfund og løse udlændingepolitikken fra bunden.

Konsekvenserne af årtiers fejlslagen asylpolitik er tydelig overalt i vores samfund, socialt, kulturelt og økonomisk. Tusindvis af migranter fra de muslimske lande er kommet hertil, har fået asyl, familiesammenføring og er med årene blevet tildelt en permanent opholdstilladelse eller et dansk statsborgerskab. Alt for mange lever i dag på kanten af samfundet. De tærer på solidariteten uden at bidrage til fællesskabet. Det er indvandrerbander, opdragelse med vold, tvangsægteskaber, formummede kvinder på passiv forsørgelse. Det er en bedrøvelig udvikling.

Vi skylder danskerne at passe på Danmark, og stod det til Nye Borgerlige, ville forslaget, som vi behandler i dag, være overflødigt, for så ville det ikke længere være muligt for migranter fra de muslimske lande at opnå asyl i Danmark. Men så længe magtpartier som Socialdemokratiet, Venstre og Konservative insisterer på fortsat at tillade den samfundsnedbrydende migration fra Stormellemøsten, må vi forholde os til forslag som det, vi i dag behandler. Og i det lys er forslaget trods alt et lille skridt i den rigtige retning. Derfor stemmer vi i Nye Borgerlige for.

Tusind tak. Der var ingen korte bemærkninger, men det var i øvrigt også kort og klart. Jeg prøver at holde mig til nogle neutrale ord, når jeg siger noget. Vi er kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Ja, men det er jo en hurtig omgang, må man sige. Altså, det er bare sådan nå, så kører vi lige det igennem, og der er ikke ret mange ordførere til stede, og ministeren er meget kortfattet – og faktisk i forhold til en ret stor sag, synes jeg. Altså, i Danmark kan et barn og en voksen ikke være gift eller leve i et ægteskabslignende forhold. Det er dansk lov, og jeg synes, at den lov burde gælde for alle. Men sådan er verden jo ikke indrettet. En særlig gruppe er undtaget herfra. Det gælder asylansøgere, der kommer til Danmark og allerede er gift med en ægtefælle, der er et barn. Her tilsiger menneskerettighedskonventionen, for det er jo det, det handler om – det er jo det, det handler om – at dansk lovgivning skal tilsidesættes, og at ægtefæller, hvor den ene part er et barn, ikke nødvendigvis skal skilles ad.

Jeg tror ikke, der er mange, der forstår det – jeg gør i hvert fald ikke – og jeg synes faktisk, det er oprørende, at vi i Danmark accepterer barnebrude, for det er det, vi gør. PlanBørnefonden kører reklamer på danske tv-stationer, der skal opfordre danskerne til at give penge til at stoppe barnebryllupper i den tredje verden, mens vi samtidig accepterer det i Danmark. Man kan spørge sig selv, hvem menneskerettighedskonventionen egentlig er sat i verden for at beskytte. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter familiens enhed, men kommer derved til at beskytte den voksne mand i sådan et forhold. For godt nok skal pigerne høres, ja, ja, men hvem siger, at en pige tør fortælle, at hun er i et ægteskab, hun ikke tør være i? Hvem siger, at hun stoler nok på de danske myndigheder til at fortælle sandheden? Hvem siger, at hun ikke er bange for sin mand, og at hun tør fortælle sandheden? Jeg tror, der er en del, der godt kunne tale for, at det er sådan, det er fat.

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at vi i Danmark under nogen omstændigheder skal acceptere barnebrude. Er man i Danmark, skal man naturligvis følge dansk lov. Og vi ved godt alle sammen, at børn ikke bliver gift af egen fri vilje. De gør det, fordi de bliver tvunget eller presset til det, og det skal vi ikke blåstemple i Danmark ved at lade voksne mænd forblive sammen med deres barnebrude.

Derfor har vi i Dansk Folkeparti fremsat det forslag, vi netop her førstebehandler i Folketingssalen. Det er ikke første gang, vi har fremsat sådan et forslag. Vi fremsatte allerede den 10. oktober 2017 et forslag om, at mindreårige ægtefæller ikke måtte indkvarteres sammen med deres voksne mænd. Det er altså oprørende, at Folketinget ikke accepterer at rette op på den uretfærdighed, det er, at voksne mænd kan fortsætte med at bo sammen med deres mindreårige ægtefæller i Danmark.

Folketinget har forsøgt at stramme lovgivningen som f.eks. ved med lovforslag nr. L 228 fra 2020-21-samlingen at tydeliggøre hjemlen til separat indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende, men det fremgår stadig, at hvis hensynet til familiens enhed tilsiger fælles indkvartering og dette ikke strider mod den mindreåriges tarv, skal de indkvarteres sammen. Men som jeg allerede har nævnt, er det altså svært at forestille sig, at en pige vil fortælle sandheden om sit forhold til en voksen mand til mennesker, hun ikke kender, når hun lige er kommet til Danmark. Og et andet lige så væsentligt forhold er altså, at det er forbudt i Danmark at indgå ægteskab med en mindreårig.

Det er trist for de piger, at der ikke i Folketinget er et flertal, der er parate til at tilsidesætte menneskerettighedskonventionen, der i dette tilfælde som i så mange andre synes at tage parti for forbryderen snarere end offeret. Og for Folketingets flertal er det åbenbart vigtigere at overholde en gammel konvention end at sikre, at mindreårige piger ikke skal bo i Danmark sammen med deres voksne ægtefæller.

Som det fremgår af forslaget, var Folketingets partier ellers oprindelig meget optaget af at stoppe fænomenet barnebrude, da problemet kom for en dag i forbindelse med de syriske asylsøgeres ankomst til Danmark. Da ville stort set alle partier have handling. Vi har diskuteret det før i Folketinget, hvor det har været nævnt, hvor mange der har indkaldt til samråd og stillet ministeren til ansvar osv. Men når det kommer til juridisk at gøre, hvad der skal til for at lade handling følge ord, så skorter det altså desværre på beslutsomhed i Folketinget.

Det er tilsyneladende nemmere at sige de rigtige ting end at gøre de rigtige ting. I Dansk Folkeparti håber vi, at partierne besinder sig forud for andenbehandlingen og stemmer for det her forslag, så vi en gang for alle kan komme dette fænomen til livs. Barnebrude hører ikke til noget sted i verden, og slet, slet ikke i Danmark. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til fru Pia Kjærsgaard for talen. Den handlede jo rigtig meget om menneskerettighederne. Det er noget, vi rigtig godt kan lide i Enhedslisten. Noget andet, vi også rigtig godt kan lide i Enhedslisten, er den danske lovgivning. Så jeg skal bare bede fru Pia Kjærsgaard om at bekræfte, at det her med individuel sagsbehandling og partshøring sådan set ikke har noget med konventionen at gøre, men at det er helt almindelig dansk forvaltningsskik.

Ordføreren.

Jo, men der er jo ingen tvivl om, at man retter ind efter konventionen, som beskytter familiens enhed. Det er i virkeligheden det, det overordnet handler om. Det har hr. Mads Fuglede jo også været så venlig at gøre opmærksom på. Jeg ved ikke, hvorfor andre ordførere ikke har taget det op, for det er i virkeligheden det, der er sagens kerne.

Spørgeren.

Jeg er sådan set selv meget stor tilhænger af konventionen og beskyttelsen af familien som enhed, men det er ikke det, der er sagens kerne. Sagens kerne her er dansk forvaltningslovgivning om ret til individuel sagsbehandling og partshøring. Der har fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti så en anden opfattelse, og det er jo fair nok. Men min opfattelse og vores klare opfattelse i Enhedslisten er, at det her ikke handler om konventionerne. Det handler om dansk lovgivning.

Ordføreren.

Jo, jo, fint nok. Så kan vi jo ændre det. Og det er sådan set det, det her forslag går ud på. Det kan vi jo så bare gøre. Der har vi så en anden opfattelse end Enhedslisten. Og jeg har i min ordførertale klart givet udtryk for, at jeg ikke et øjeblik tror på, at mindreårige piger, et barn, bare sådan frit, når de lige kommer til Danmark, siger, at jamen jeg vil gerne bo sammen med ham, der måske er 10 år ældre eller mere. Det tror jeg ikke et øjeblik på. Derfor synes jeg, at det her forslag skulle vedtages. Hvis man alene forholder sig til, at det er dansk lov, så gør vi da det. Men vi har hver vores opfattelse.

Tusind tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.