Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft til Danmark på rimelige arbejdsvilkår.

Af Troels Lund Poulsen (V), Rasmus Jarlov (KF), Lars Boje Mathiesen (NB), Ole Birk Olesen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 08.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak til formanden for ordet. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance foreslår med det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag, en række forskellige tiltag, der skal sikre, at virksomhederne i Danmark har adgang til at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft.

Jeg vil ikke gennemgå forslagene enkeltvis, men der er først og fremmest tale om tiltag, som i større eller mindre omfang afspejler den aftale, som regeringen indgik med SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne tilbage i januar i år. Derudover er der også forslag om tilbagerulning af nogle kontrolforanstaltninger, som regeringen har gennemført i den her valgperiode sammen med et flertal i Folketinget. Og endelig er der et ønske om kortere sagsbehandlingstider.

Det forslag, som har fyldt mest i debatten, er den supplerende beløbsordning, hvor partierne ønsker en beløbsgrænse på 360.000 kr. årligt, som kun skal være åben for udlændinge fra bestemte lande. Derudover vil forslagsstillerne lade ordningen være betinget af, at arbejdsløsheden er under 4½ pct., ligesom man foreslår, at der som udgangspunkt skal kunne meddeles op til 12.000 arbejdstilladelser efter ordningen. Endelig ønsker man, at opholdstilladelsen efter ordningen skal kunne have en varighed på op til 7 år.

Regeringen er enig i, at der er behov for tiltag til at understøtte den danske økonomi og afhjælpe manglen på arbejdskraft. Vi står aktuelt i en særlig konjunktursituation med lav ledighed og med høj beskæftigelse. Der meldes om mangel på arbejdskraft på tværs af brancher, og man forventer, at presset på arbejdsmarkedet kan fortsætte de kommende år. Den situation har vi selvfølgelig også diskuteret og taget bestik af, og vi har derfor også valgt at flytte os fra tidligere positioner. Vi anerkender, at der er behov for at sikre mere arbejdskraft fra lande uden for Den Europæiske Union. Men vores holdning er også, at forslagsstillerne går for langt med de krav, som der lægges op til med det her forslag, særlig i forhold til beløbsgrænsen og hvor høj ledigheden må blive, før ordningen lukkes.

Derudover forstår jeg ikke helt, hvorfor der skal gøres forskel på en person fra Indien og en person fra Sri Lanka, der kommer til Danmark for at udføre det samme arbejde på de samme vilkår. Det bør ikke være passet, der er afgørende for, om en dygtig arbejdstager kan komme hertil og hjælpe vores virksomheder. Det bør være kvalifikationerne. Vi skal huske på, at vi her taler om personer, som kommer til Danmark som lønmodtagere, og hvis de modtager sociale ydelser eller begår grov kriminalitet, ryger opholdstilladelsen.

Regeringen har med SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne aftalt, at der skal fremsættes et lovforslag med en anden løsning, som går i den samme retning, men som ikke er så vidtgående som det, der foreslås her, fordi vi mener, det er vigtigt, at vi træder forsigtigt. Med den aktuelle udvikling i Europa er det svært at forudsige de udfordringer, det danske arbejdsmarked vil stå over for – måske faktisk også på relativt kort sigt.

Det ændrer ikke på, at vi har en aftale og har været glade for at skulle udarbejde et lovforslag, som vil blive fremsat her i april. Jeg håber, at et flertal i Folketinget vil bakke op omkring lovforslaget, når vi når til tredjebehandlingen, og jeg ser frem til også den behandling her i Folketingssalen. Og det er på den baggrund, at regeringen ikke kan bakke op omkring det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Ministeren nævner, at han ikke forstår, hvorfor der skal skelnes mellem forskellige lande. Ministeren har jo på mange andre områder trods alt erkendt, at der er store sociale problemer, at der er store problemer med kriminalitet, at der er store kulturelle problemer med den del af befolkningen, som kommer hertil fra MENAPT-landene. Er det en holdning, som ministeren nu har fralagt sig, fordi det her handler om noget helt andet? Eller er det en holdning, ministeren stadig har, i erkendelse af at det at være på arbejdsmarkedet ikke alene er medvirkende til, at man kulturelt og socialt passer ind i et samfund?

Ministeren.

Jeg tror også, der er forskel på, under hvilke vilkår man kommer til Danmark. De mennesker, der kommer hertil på de her erhvervsordninger, er jo enten folk, der har en uddannelse og har fået et job i Danmark inden for nogle af de områder, hvor vi mangler arbejdskraft – det kunne være som ingeniører – eller folk, der kommer hertil, fordi de har fået et job, hvor de tjener forholdsvis mange penge. Og hvis de mister de jobs, kan de ikke få sociale ydelser, og hvis de begår kriminalitet, vil de blive udvist. Det er nogle helt andre betingelser, end folk kommer hertil på som f.eks. asylansøgere.

Spørgeren.

Nu siger ministeren, at det her er med høje lønninger, men for kort tid siden sagde ministeren, at beløbsgrænsen var for lav, men lad nu det ligge. Betyder det her, at ministeren mener, at hvis man er i arbejde, kan man ikke samtidig begå kriminalitet? Altså, kan ministeren garantere, at de mennesker, der kommer hertil fra MENAPT-landene, og som skaber problemer for vores samfund, alene er folk, der er kommet her for at opnå asyl? Eller er der ikke også en del af dem, der er kommet hertil og i dag er på arbejdsmarkedet, som rent faktisk skaber problemer for vores samfund?

Ministeren.

Nu har reglerne for at komme hertil som lønmodtager ændret sig over årene, men det, jeg kan sige, er, at de mennesker, der kommer hertil via erhvervsordningerne, generelt set bidrager markant mere til samfundet end den gennemsnitlige indvandrer, der kommer til Danmark. Men det er jo ikke så underligt, for de kommer jo hertil alene af den grund, at de har fået et job her.

Hvis jeg skal skære det ind til benet, er nogle af de lande, som der kommer folk hertil fra, jo lande, hvor der bor mange muslimer – f.eks. Pakistan, Indien, Kina og i fremtiden også Storbritannien, tror jeg – og jeg er ikke bange for, at der skulle komme nogle fra de lande, som er muslimer, og som kommer hertil på erhvervsordninger. Jeg betragter dem først og fremmest som ingeniører, og dem har vi brug for, så det vil kun være godt, hvis de kommer til Danmark.

Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Ministeren anerkender behovet for at afhjælpe manglen på arbejdskraft, men den aftale, regeringen har lavet, er der jo ikke flertal for, og dermed får vi jo ikke afhjulpet manglen på arbejdskraft. Vi står helt akut med mangel på arbejdskraft, for de seneste tal viser jo, at af de jobopslag, der bliver lavet i dag, er 31 pct. af dem forgæves. Så vi har brug for at få lavet tiltag, der gør, at vi faktisk alle sammen bliver rigere. Derfor vil jeg bare bede ministeren om at bekræfte, at mennesker, der kommer ind på beløbsordningen, faktisk bidrager med 300.000 kr. til vores fælles samfund, de bidrager sådan set positivt til at løfte os alle sammen og er med til at skabe den vækst og de job, som vi fremover skal leve af.

Ministeren.

Generelt set, som jeg også lige sagde til fru Pernille Vermund, er det en kæmpe økonomisk gevinst for det danske samfund, når folk kommer hertil på erhvervsordningerne, og det er der tusindvis af mennesker der gør hvert år. Det er korrekt.

Spørgeren.

Vi har sådan set den glæde, at der faktisk er over 300.000 mennesker i Danmark, som er kommet til Danmark, og som arbejder her som udlænding. Det er sådan set rigtig positivt. Når virksomhederne ikke kan få besat jobbene, går vi jo glip af milliarder af kroner i vækst i Danmark. Er det således, at regeringen står klippefast på den aftale, de har lavet, eller er det således, at regeringen må konstatere, at der ikke er noget flertal for den aftale, der er lavet, og dermed også rækker ud til andre partier for at lave en endnu bedre aftale?

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil sige det på den måde, at den normale beløbsordning jo har en grænse på 448.000 kr. Den har vi været tilhængere af fra Socialdemokratiets side og fra regeringens side, fordi det også skal afbalanceres. Der er også nogle mennesker i Danmark, der arbejder i nogle brancher, hvor lønningerne er medium eller lave, og vi mener ikke, at de mennesker også skal konkurrere om deres jobs med folk fra hele verden. De konkurrerer i forvejen om deres jobs med folk fra hele Europa. Vi har så anerkendt, at vi godt vil sætte den grænse betragtelig ned, og derfor ligger den på 375.000 kr. i den aftale, der er indgået. I det her beslutningsforslag er det så 360.000 kr., og der kunne Venstre måske overveje, om ikke man var nået meget langt, når man kommer fra 448.000 kr. til 375.000 kr., eller om man virkelig vil nægte at stemme for regeringens forslag, fordi man ikke får det sidste lille nøk med.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Ja, eller også kan regeringen jo overveje, om det virkelig er det forhold, at der er en forskel på 15.000 kr. om året, der gør, at regeringen ikke kan stemme for det her. Jeg synes, at det er ret utroligt, at vi har en regering, som kigger ud på det danske samfund og konstaterer, at der er masser af ledige jobs, som mangler at blive besat, og at der samtidig er dygtige mennesker ude i den store verden, som gerne vil besætte de job under de betingelser, vi sætter fra det danske samfunds side, og at regeringen så siger: Det er simpelt hen for lavt sat, at de kan komme hertil, hvis de kan tjene fra 30.000 kr. om måneden og op; det skal være 1.000 kr. mere om måneden; det skal være 31.000 kr. om måneden, før regeringen vil være med. Hvad er det for noget pjat. Det er da ikke en ansvarlig regering, der tænker sådan.

Ministeren.

Jamen vi fremsætter jo faktisk om ganske få dage et lovforslag, der sænker beløbsgrænsen ret betragteligt, på baggrund af nogle politiske diskussioner, der var i Finansministeriet for få måneder siden, hvor Socialdemokratiet, som jeg netop har sagt, har flyttet sig ret langt. Vi har flyttet os fra 448.000 kr. til 375.000 kr. Det er en enorm imødekommelse af de ønsker, der i meget lang tid har været fra dansk erhvervsliv og fra de borgerlige partier. Vi håber selvfølgelig på, at man i den folketingsbehandling vil nå frem til, at der vil være 90 mennesker i den her Folketingssal, der trykker på den grønne knap, for vi fremsætter det med henblik på at få det vedtaget. Ellers var der ikke nogen grund til at bruge tid på at skrive det. Der er det så bare, at vores appel i efterhånden et stykke tid har været: Skulle vi nu ikke lige lade støvet lægge sig, og så håber vi på, at der også i den her side af Folketingssalen indfinder sig en anerkendelse af, at man er nået ret langt. Og mon ikke det trods alt så er bedre at komme ret langt end ikke at nå hundrede procent i mål med det, man vil, nemlig komme helt ned til 360.000 kr.

Spørgeren.

Regeringens forslag når på beløbssiden et godt stykke nedad, men samtidig stiller det nogle betingelser, som er svære at opfylde for folk fra det store udland, der gerne vil til Danmark at arbejde, og for virksomheder, der gerne vil ansætte dem. Derfor er det jo også sådan, at erhvervslivet bredt siger, at det, som regeringen fremlægger, ikke kan bruges til særlig meget. Erhvervslivet vil hellere have det, som vi behandler nu her, og som kan bruges til noget. Så det nytter jo ikke noget, at man bare sætter grænsen ned. Så kunne man sætte grænsen til nul og samtidig gøre betingelserne så hårde, at ingen nogen sinde kunne opfylde dem. Så er det jo lige meget med beløbsgrænsen. Hvad siger ministeren til, at betingelserne er så hårde i regeringens forslag?

Ministeren.

Det er rigtigt, at der er andet end bare beløbsgrænsen, der adskiller det her beslutningsforslag og så det lovforslag, der fremsættes om få dage. Det ene er f.eks., at vi har et ønske om, at løn i Danmark udbetales til en dansk bankkonto, med henblik på at det kan kontrolleres, om den løn faktisk udbetales. Det fremgår ikke af det her beslutningsforslag. Tværtimod fremgår det, at det krav skal fjernes. Så har vi også et forskelligt niveau for, hvornår den her midlertidige ordning skal lukkes. I det borgerlige forslag her accepterer man mere arbejdsløshed, faktisk omkring 20.000 flere ledige, før vinduet lukker for opholdstilladelse på den her nye ordning, hvorimod vi siger, at hvis arbejdsløsheden stiger og også stiger ganske betragteligt i forhold til det nuværende niveau, så skal vinduet lukke, og så skal vi ikke invitere ekstra folk ind udefra i en situation, hvor folk herhjemme i forvejen går og ikke har noget at lave. Så der er også andet end beløbsgrænsen. Det er jeg enig i, men der synes jeg altså, at de aftalepartier, der har aftalt grundlaget for lovforslaget, ligger et noget mere fornuftigt sted end det, der er grundlaget for det her beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg vil gerne byde velkommen til hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige at pålægge regeringen at gennemføre ti tiltag, som skal sikre, at virksomheder i Danmark har en ordentlig adgang til at tiltrække arbejdskraft fra udlandet. Det foreslås bl.a. at indføre en ny og mere lempelig beløbsordning i tillæg til den eksisterende beløbsordning, udvide fasttrackordningen, lempe Working Holiday-ordningen og sikre kortere sagsbehandlingstid hos SIRI.

I Socialdemokratiet er vi enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at vores erhvervsliv har adgang til den arbejdskraft, man har brug for. Derudover er vi også enige i, at sagsbehandlingen hos SIRI bør være kortere. Derfor har vi lavet en positivliste for faglærte, en arbejdsmarkedstilknytningsordning og for nylig aftalt at etablere en midlertidig supplerende beløbsordning med en beløbsgrænse på 375.000 kr. Sammen med arbejdsmarkedets parter og KL har vi afsat 12 mio. kr., der skal bidrage til at sænke sagsbehandlingstiderne i SIRI.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at udenlandske arbejdstagere fra tredjelande kommer til Danmark på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Vi skal med andre ord sikre, at erhvervslivet har adgang til den arbejdskraft, de har brug for, samtidig med at vi står vagt om danske løn- og arbejdsvilkår.

Nogle af forslagene i dette beslutningsforslag som f.eks. lempelserne af Working Holiday-ordningen ville forringe forholdene på arbejdsmarkedet herhjemme og slække på kontrollen med udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark fra lande uden for Europa, og det kan vi ikke være med til.

Derudover blev der sendt et lovforslag i høring i går, som har til formål at udmønte de dele af aftalen om international rekruttering og mangel på arbejdskraft, som blev indgået i januar. Det pågældende lovforslag indeholder flere af de initiativer, som dette beslutningsforslag også indeholder, eksempelvis om fasttrackordningen og om en midlertidig supplerende beløbsordning, blot med mindre forskelle.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra et par af kollegerne. Den første er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for det. En af forskellene på det forslag, som regeringen med enkelte støttepartier har fremlagt, og det forslag, som vi behandler i dag, er, at vores forslag ikke giver lempeligere adgang til folk fra MENAPT-landene. Hvordan kan det være vigtigt for Socialdemokratiet at sænke beløbsgrænsen og dermed gøre det lettere for folk fra MENAPT-landene at komme hertil?

Ordføreren.

Først har vi jo netop ikke et ønske om at sænke beløbsgrænsen så langt, som bl.a. Nye Borgerlige ønsker. Det er den ene del. Den anden del er, at ja, det er jo rigtigt, at vi har nogle integrationsproblemer med folk fra MENAPT-landene, når man ser på dem som en gruppe, men det er jo netop som en gruppe. Det ændrer ikke på, at som individer er der jo masser af folk fra MENAPT-landene, som bidrager positivt til Danmark, og derfor synes jeg, at man, når man diskuterer samfundsforhold og også diskuterer lovgivningen, skal sondre imellem, hvornår man forholder sig til en problemstilling, der drejer sig om en gruppe, og hvornår det drejer sig om, at der er nogle med nogle kvalifikationer, som erhvervslivet efterspørger, et andet sted i verden, der kan komme til Danmark og bidrage positivt.

Spørgeren.

Hvis dansk erhvervsliv efterspørger flere indvandrere fra de muslimske lande, er Socialdemokratiet så villige til at lempe vilkårene for, at de kan komme hertil?

Ordføreren.

Så vidt jeg husker, er bl.a. Indien en del af det forslag, som fru Pernille Vermund og kompagni har fremsat, og dér bor der da en del muslimer. Og uanset hvad, om så det er nogle af de andre lande, som er omfattet af fru Pernille Vermunds forslag, er der da masser af muslimer i de pågældende lande, som ville være velkomne, også i vores optik, hvis de kan leve op til kravene i øvrigt på erhvervsordningen, og komme hertil og bidrage som ingeniører, eller hvad ved jeg. Så det er da ikke det, der skaber integrationsproblemerne hertillands.

Jeg vil også lige minde om, at hvis man begår kriminalitet og man har et opholdsgrundlag på en erhvervsordning, så bliver man jo sendt hjem igen.

Hr. Hans Andersen.

Tak for det. I den aftale, regeringen har lavet med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne – som dermed ikke udgør et flertal – er det jo skitseret, at beløbsgrænsen skal sættes ned, men i en afgrænset periode på 2 år. Hvor mange mennesker tror ordføreren på baggrund af det her så tænker: Min fremtid kommer til at ligge i Danmark, nu søger jeg et job, for det her kan jeg bruge til noget? Og hvor mange virksomheder tror ordføreren vil gå ind i det her og bruge det aktivt til at få mennesker hertil?

Ordføreren.

Det tror jeg da der er mange der vil. Danmark er jo en populær destination at komme til for at arbejde, og der er jo allerede nu historisk mange, som kommer hertil på de forskellige erhvervsordninger. Nu er det jo i udlændingedebatten mest de problemer, vi har på udlændingeområdet, vi diskuterer, som jo ofte drejer sig om en relativt lille gruppe mennesker. Men altså, når det gælder erhvervsordningerne og dem, der kommer for at arbejde i Danmark, så er det jo faktisk en ret stor gruppe, og det er jo ret populært. Og jeg vil også sige, at det er rigtigt, at det jo kun er i 2 år, men det er til gengæld, så vidt jeg husker, 5-årige arbejdstilladelser, så det er jo ikke sådan, at man ankommer og så skal rejse igen efter 2 år. Så derfor skal man jo også lige have den nuance med. Men jeg er da sikker på, at der er mange, der vil benytte sig af den mulighed, ligesom der er jo allerede i dag er mange, der benytter sig af erhvervsordningerne.

Spørgeren.

Virksomhederne i Danmark deler ikke den opfattelse, at det her er en åben invitation fra regeringen, i forhold til at man så helt oprigtigt ønsker at gøre brug af en beløbsordning til at få mennesker hertil for at arbejde og bidrage positivt til det danske samfund. Så jeg må bare konstatere, at det her jo er et udtryk for, at regeringen sådan set tøver her og ikke helhjertet ønsker at stemple ind i en aftale om at få international arbejdskraft hertil. Og de kan jo virkelig bidrage positivt.

Ordføreren.

Der er jo den forskel på blandt andre hr. Hans Andersens parti og mit parti, at man i hr. Hans Andersens optik måske primært mener, at man har et ansvar for at varetage virksomhedernes interesser, mens vi jo mener, at vi har et ansvar for både at varetage virksomhedernes interesser, men også at varetage lønmodtagernes og helhedens interesser. Og der skal man jo så finde nogle balancer. Vi har strakt os meget langt. Vi har strakt os fra en beløbsgrænse, der i dag er på 448.000 kr., til en, der – hvis det her lovforslag, som blev sendt i høring i går, vedtages – så bevæger sig ned på 375.000 kr. Der har vi jo strakt os langt, og det er jeg sikker på at mange virksomheder vil være meget glade for.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det vil sige, at hvis vi ser på det på basis af månedsløn – jeg tror, de fleste forholder sig til det i forhold til at vurdere månedsløn – er det en månedsløn på 31.000 kr., som man så kan komme til Danmark på. For mig at se er det jo rigtig, rigtig mange erhvervsgrupper, der derved kunne se sig udfordret af folk, der kommer fra også nogle af de lande i Mellemøsten, som det er uhyre attraktivt at komme til Danmark fra. Der vil jeg bare høre, om hr. Rasmus Stoklund så også vil bekræfte, at hvis man får opholdstilladelse efter den ordning, som Socialdemokratiet og dets partier har foreslået her, så kan man også tage familien med. Og hvordan kan man egentlig garantere, at det med sådan en børnerig familie fra Egypten eller Tunesien overhovedet ender med at være et positivt regnskab for den danske stat i forhold til institutionspladser, og hvad der ellers måtte opstå?

Ja - jeg går ud fra, at jeg må svare nu.

Det er jo rigtigt, at vi vil sænke beløbsgrænsen til 375.000 kr. midlertidigt. Det er jo så til gengæld hegnet ind af, at jobbet skal have været slået op i Danmark. Det er også hegnet ind på den måde, at det skal være ordnede vilkår i øvrigt, og at man, hvis arbejdsløsheden begynder at stige til 3,75 pct., så suspenderer ordningen igen. Men jeg vil også sige, at hr. Morten Messerschmidt jo er i lidt dårligt selskab, hvis han har den her form for bekymring, i sin egen side af Folketingssalen, for der har man jo et ønske om at gå endnu videre og lempe beløbsgrænsen endnu mere end det, der lægges op til i regeringens aftale.

Jeg skal gerne give et klarere signal. Hr. Morten Messerschmidt for spørgsmål to.

Nej, jeg er i ret godt selskab, for jeg er i selskab med mig selv. Jeg abonnerer heller ikke på det, synes jeg, nærmest lige så dårlige forslag, som de andre borgerlige partier har fremsat. Men det ændrer jo ikke på, at hr. Rasmus Stoklund gerne må svare på spørgsmålet. Altså, er det ikke rigtigt forstået, at hvis vi har en person fra f.eks. Egypten med seks eller syv børn og en enkelt kone, antagelig, der så får en stilling i Danmark til 31.250 kr. om måneden, så vil hele familien kunne komme til Danmark og få adgang til offentlige institutioner og de fordele, der er forbundet med at have lovligt ophold i Danmark? Og kan hr. Rasmus Stoklund så garantere, at det er et godt regnestykke for den danske statskasse?

Ordføreren.

Det har jeg ikke nogen beregninger på, men det, jeg i hvert fald kan konstatere, er, at når man i dag ser analyser af, hvorvidt folk, der kommer på de forskellige erhvervsordninger, herunder beløbsordningen, er et positivt bidrag til Danmark eller ej, så er det jo entydigt et positivt bidrag, for det er folk, der er kendetegnet ved, at de kommer og arbejder. Derfor er jeg ikke bekymret for, at det vil blive en underskudsforretning for skatteyderne, at vi går videre ad det spor.

Hr. Ole Birk Olesen.

De socialdemokratiske betænkeligheder ved en lavere beløbsgrænse for at kunne komme til Danmark og arbejde er underlige, synes jeg. Altså, vi taler om et forslag her fra de blå partiers side om, at hvis man kan tjene 30.000 kr. om måneden eller mere, skal man have lov til at komme til Danmark under de betingelser, som der nu engang er. I dag er det sådan, at det kan man, hvis man tjener over 37.000 kr. om måneden. Har hr. Rasmus Stoklund hørt meget fra folk, der tjener 40.000 kr. eller 45.000 kr. eller 50.000 kr. om måneden, om, at de føler sig meget uretfærdigt udsat for konkurrence på arbejdsmarkedet, fordi der kan komme nogle udlændinge hertil til 37.000 kr. om måneden?

Ordføreren.

Nej, men det er jo også en anden del af arbejdsmarkedet, som ikke er udsat på samme måde. Altså, det er klart, at hvis man oppebærer en løn, der er på over 37.000 kr. om måneden, har man jo en god løn, og man har nogle kvalifikationer, der gør, at man er i stand til at oppebære den løn, og der er måske også en vis efterspørgsel efter folk med de kvalifikationer. Og der vil der være mange i ufaglærte fag eksempelvis, som ikke på samme måde vil være beskyttede i forhold til konkurrence fra folk fra resten af verden. Og det synes jeg jo hører med til det samlede billede. Altså, allerede i dag har arbejdsgiverne jo mulighed for at rekruttere inden for hele EU – der kan man jo rekruttere fra i morgen. Derudover synes jeg egentlig, det er en ret markant imødekommelse af det ønske, man har haft i dele af blå blok, at man bevæger sig fra et udgangspunkt på 448.000 kr. til 375.000 kr., og at det så kun er 15.000 kr. ned til 360.000 kr., der adskiller os fra blandt andre hr. Ole Birk Olesens forslag.

Spørgeren.

Jeg kan afsløre for hr. Rasmus Stoklund, at alle, der får en løn udbetalt hver måned, gør sig fortjent til den løn, for ellers ville de ikke have jobbet. Derfor er man ikke mere udsat for ufortjent at være modtager af sin løn, fordi man tjener 30.000 kr. om måneden, end hvis man tjener 40.000 kr. eller 50.000 kr. om måneden. Alle, der er i arbejde, gør sig fortjent til den løn, de tjener, for ellers ville de ikke have deres arbejde. Derfor er det også fuldstændig forkert at se på folk, der tjener f.eks. 30.000 kr. om måneden, som nogle, der er særlig udsatte på arbejdsmarkedet og særlig udsatte for konkurrence. De klarer deres job lige så godt som alle andre, og de fortjener deres løn lige så meget som alle andre.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at de fortjener deres løn lige så meget som alle andre, men hr. Ole Birk Olesen er jo også klar over, at markedsmekanismerne også fungerer på arbejdsmarkedet, og hvis der er et stort udbud af arbejdskraft, der er villige til at stille sig til rådighed for et bestemt beløb, vil det også være med til at kunne presse lønnen, hvis det er attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte nogen fra den gruppe. Og hvis man ser på andre dele af arbejdsmarkedet, hvor lønningerne er højere, vil der jo typisk ikke være lige så mange, der kan stille sig til rådighed, og det er en del af grunden til, at man så dér kan oppebære nogle højere lønninger.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Så har hr. Hans Andersen ønsket at gøre brug af den særlige ordning, vi har, om, at hvis man er ordfører for forslagsstillerne, har man lov til at dele sin taletid, så man først er ordfører for sit parti og senere til sidst får chancen for også at være ordfører for forslaget. Værsgo til hr. Hans Andersen.

Tak for det. Regeringen har ikke levet op til sit ansvar for at sikre arbejdskraft i en tid, hvor virksomhederne og det offentlige har haft brug for den. Et af de håndtag, vi kan dreje på, og som Venstre længe har kæmpet for, er at gøre det nemmere at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft.

Regeringens løsning er en midlertidig ordning med for mange krumspring og for meget bøvl. Det løser på ingen måde de udfordringer, som virksomhederne står over for. Deres model er utilstrækkelig, og der er heller ikke noget flertal, der støtter op om den. Og i den situation, vi står i, har vi ikke brug for kortsigtede løsninger. Vi har brug for reformer, der sikrer, at vores virksomheder får adgang til den arbejdskraft, som er garant for vækst og velstand, og som skal være med til at finansiere vores fremtidige velfærd og den grønne omstilling. Desværre har vi en regering, som har brugt de sidste 3 år på at gennemføre initiativer, der trækker mennesker ud af arbejdsmarkedet og derved begrænser vores virksomheders adgang til arbejdskraft. Det er bekymrende, og det gør Danmark fattigere.

Nu har regeringen langt om længe taget det første skridt i den rigtige retning, men det er initiativer, der kun lige dækker det hul i den strukturelle beskæftigelse, som regeringen selv har skabt. Det er simpelt hen for uambitiøst, og når det kommer til international arbejdskraft, har man jo her lavet en model, som på ingen måde sikrer den arbejdskraft, virksomhederne har brug for. Venstre vil en anden vej. Vi vil meget mere. Vi vil netop sikre, at virksomhederne får adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de efterspørger.

Vi vil først og fremmest sammen med Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti lave en ny og forbedret beløbsordning. Vi ønsker et tillæg til den eksisterende ordning og vil have en beløbsgrænse på 360.000 kr. for international arbejdskraft fra de lande, som vi har mest samhandel med, permanent. Det skal modsat regeringens model være en permanent ordning. Vismændene er jo enige i vores betragtninger. De siger, at det ikke vil have en mærkbar og varig effekt, hvis beløbsgrænsen hæves igen om et par år. Derfor skal det være en permanent ordning. Det er et greb, der ikke går ud over nogen.

Noget andet, vi skal se på, er den meget, meget lange sagsbehandlingstid i SIRI. Den forsinker i dag markant virksomhedernes mulighed for at skaffe arbejdskraft. Vi har set alt for mange tilfælde, hvor SIRI ikke lever op til deres mål og ansvar, og hvor sagsbehandlingstiderne tager alt for lang tid. Der er brug for en svartid på 14 dage, så hjulene ikke går i stå.

Det er netop en god gevinst for Danmark, når international arbejdskraft kommer til Danmark og arbejder, og i dag er hele 10 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark international arbejdskraft. Hver person på den nuværende beløbsordning bidrager i gennemsnit med 300.000 kr. om året til statskassen. Det er altså en rigtig god forretning for Danmark. Udlændinge på beløbsordningen giver årligt 1 mia. kr. til statskassen. Det er penge, som vi kan bruge på at investere i alt det, som vi så gerne vil med vores velfærd, i forhold til vores ældre og den grønne omstilling. Derfor håber vi naturligvis, at regeringen og også meget gerne flere partier vil stemme for det beslutningsforslag, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige har fremsat. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg kan starte med at sige, at der ikke er nogen som helst chance på den her side af dommedag for, at Dansk Folkeparti kommer til at støtte det forslag, som Venstre og andre har fremsat, bl.a. på grund af afsnit ti – nu vil jeg citere – hvor der står:

Der er en række bøvlede og unødvendige krav til virksomheder, der gerne vil indhente international arbejdskraft til Danmark. Disse krav bør fjernes. Det gælder kravet om, at lønnen til medarbejdere fra lande uden for EU skal udbetales til en dansk konto og alene i likvide midler.

Jeg vil bare gerne have hr. Hans Andersen til at bekræfte, at den løn på de 30.000 kr., som en inder, en mexicaner, en kineser så kan få udbetalt ved at være i Danmark, altså efter den model, som er fremlagt her, kan udbetales på anden vis end i likvide midler, altså ved fri bolig, fri telefon, fri computer, madkuponer og andet.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det er jo rigtigt. I dag kan en lønpakke godt bestå af andet end ren løn. Den kan bestå af fri telefon, fri bil, og det ser jeg da frem til at drøfte med de partier, der vil støtte op omkring det her beslutningsforslag.

Spørgeren.

Det kan I jo sidde og snakke om. Altså, jeg synes, at det her er på grænsen til det decideret usympatiske. Vi kan forestille os, at man kan få fat i en eller anden kinesisk kok og siger, at du får på papiret 30.000 kr. 10.000 kr. er fri bolig, for det er jo dyrt at bo i Danmark, så vi finder en eller anden skurvogn, du kan bo i. Så er 5.000 kr. fri mad. Du kan bare spise fra buffeten. Så får du også lige en gammel Nokia 3210. Og så ender vi på måske 12.000 kr., der bliver udbetalt.

For kineseren er det en god forretning, for han kan tage hele familien med, kone og børn osv. Men det, vi kalder det, hr. Hans Andersen, er social dumping.

Ordføreren.

Det støtter vi ikke i Venstre. Vi vil sådan set gerne bekæmpe social dumping. Men at lave en lønpakke, der består af fri telefon, fri bil eller andre moderne ting, man nu indgår en ansættelsesaftale om, synes vi sådan set er helt fornuftigt og rimeligt, og det mener jeg nok vi kan finde en løsning på, som vi alle sammen kan støtte op omkring.

Tak til hr. Hans Andersen for første runde; han kommer igen senere. Og velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. For god ordens skyld må jeg hellere lige starte med at gøre opmærksom på, at udenlandsk arbejdskraft ikke hører ind under mit ordførerskab. Det er min kollega hr. Karsten Hønge, som er beskæftigelsesordfører, men han kunne desværre ikke være her, og derfor har han stukket en tale i hånden på mig, som jeg gerne vil læse op på vegne af ham.

Beslutningsforslaget går ud på at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Det lægger man op til at gøre på ti forskellige måder, som skal gælde bredt og ikke er målrettet brancher med mangel på arbejdskraft.

Det kommer nok ikke som et chok for forslagsstillerne, at SF er imod forslaget, og det er vi af flere årsager. Dels mener vi, at forslaget medfører øget risiko for social dumping, flere falske selvstændige og udnyttelse af sårbare arbejdstagere, dels er vi med i aftalen »Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft« fra januar 2022, hvor der er tale om målretning af regelændringerne i forhold til brancherne med mangel på arbejdskraft.

Når det er sagt, er det jo lidt sjovt, for de borgerlige og arbejdsgiverne er ellers glade for at tale om udbud og efterspørgsel, men det skal åbenbart ikke gælde på det danske arbejdsmarked. Man kunne ellers mene, at når arbejdsgiverne er efter arbejdsløse for, at de skal tage det arbejde, de kan få, så burde arbejdsgiverne også tage den arbejdskraft, de kan få.

Der er f.eks. ifølge FH et potentiale for 27.000 ekstra fuldtidspersoner, hvis dem, der i dag arbejder på deltid og ønsker fuldtid, kommer på fuld tid. Ligeledes er dårligt arbejdsmiljø skyld i, at der går så mange arbejdstimer tabt årligt, at det svarer til 22.500 fuldtidspersoner. Over 16.000 unge mangler en praktikplads. Samtidig er der diskrimination af seniorer, så over hver femte private arbejdsgiver frasorterer ansøgere på grund af alder. Det viste en analyse så sent som i foråret 2021. Og omkring 20.000 personer over 50 år er ledige. Dertil kommer, at ca. 16.000 er på ledighedsydelse, altså er visiteret til fleksjob, men ledige. Og så har Danske Handicaporganisationer lavet en undersøgelse, der viser, at omkring 49.000 mennesker med handicap står klar til at tage et arbejde inden for de næste 2 uger. Sidst, men ikke mindst, kæmper 4.000 nyløsladte hvert år med at komme i job, selv om de er klar til det.

Så med andre ord mener SF, at arbejdsgiverne også har et ansvar her, og SF kan ikke støtte beslutningsforslaget. Og så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at det kan de heller ikke.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Manglen på arbejdskraft er akut, og fra juni til november 2021 var der 126.300 forgæves rekrutteringer. I 73.000 af tilfældene fik virksomhederne ikke engang stillingen besat. Vi har altså et problem. Virksomhederne kan ikke få den arbejdskraft, som de har brug for.

Fordi det her er et stort problem for vores arbejdsmarked og for virksomhederne, gik Radikale Venstre også meget ivrigt til værks i forbindelse med forhandlingerne under overskriften »Danmark kan mere I«, og det gjorde vi jo for at trække Socialdemokratiet i retning af at få gjort det nemmere for virksomhederne at rekruttere international arbejdskraft. Det lykkedes. Det siger ministeren jo også fra talerstolen i dag. Socialdemokratiet har rykket sig. Det er vi rigtig glade for og tilfredse med i Radikale Venstre.

Det, det lykkedes med, og den aftale, vi jo har, handler om en lavere beløbsgrænse, udvidelse af fasttrackordningen, udvidelse af positivlisten, udvidelse af jobsøgningsophold for udenlandske studerende m.m. Årsagen til, at vi i Radikale Venstre ønsker, at virksomhederne skal have den her yderligere adgang til arbejdskraft, er, at vi vil sikre vækst og velstand og også sikre velfærden. Netop velfærden er der jo rigtig mange ønsker til. Der er ønsker om flere pædagoger i vores børnehaver, ønsker om bedre og mere personale i sundhedssystemet, der er ønsker til den grønne omstilling – alt sammen jo ønsker, som vi i Radikale Venstre også har og derfor også ser os forpligtede til at skulle bidrage med løsningen til at opfylde.

Når vi i Radikale Venstre ikke kan støtte det her beslutningsforslag, er det jo, fordi vi har en rigtig fin aftale om et lovforslag, der bliver fremsat her en af dagene, og jo også fordi man i det her beslutningsforslag lægger op til at skelne mellem arbejdskraft, der kommer fra det ene land, og arbejdskraft, der kommer fra det andet land. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en stribe korte bemærkninger. Den første er fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Det er blot, fordi ordføreren nævner nogle af de jobs, der, kan man sige, sådan er borgernære, altså hvor man er i kontakt med børn eller andre, ældre måske, i den offentlige sektor. Så vil jeg høre, om det er nogle af de jobs, som fru Samira Nawa betragter som naturlige for udenlandsk arbejdskraft at gå ind i, eller om hun måske som jeg synes, at det er naturligt, hvis man skal passe børn i Danmark, at man så også kan tale det sprog, som børnene jo typisk behersker.

Ordføreren.

Det tænker jeg er en rigtig god forudsætning for at besætte det job, som hr. Morten Messerschmidt peger på der, for sprog er også i flere stillinger en kompetence. Det danske sprog er en kompetence, hvis man skal ind og arbejde i en børnehave f.eks. Det giver sig selv. Men der er rigtig mange stillinger, som virksomheder slår op, hvor det også er fint at mestre engelsk, og så have en række andre kompetencer, som man måske ikke lige kan finde her blandt den arbejdskraft, der er i Danmark.

Spørgeren.

Tak for det. Når vi ser på det forslag, vi behandler her i dag, er en af de ting, som jeg i hvert fald falder over som noget af det mest usympatiske, det, som jeg også nævnte over for Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, om, at man vil overgå til, at lønnen kan udbetales på anden vis end i rede penge, altså likvider. Man kan bruge madkuponer, fri bolig og den slags ting for ad den vej at bringe lønnen ned. Hvordan ser Radikale Venstre på det? Er det en vej, man også sammen med de andre borgerlige partier gerne vil gå?

Ordføreren.

Det er ikke noget, vi er for forskrækkede til at tale om. Det kunne være en måde at gøre det på. Men jeg ved godt, hvor hr. Morten Messerschmidt gerne vil hen, og det er jo der, hvor han også ledte spørgsmålet til hr. Hans Andersen hen i forhold til social dumping. Der har vi jo nogle klokkeklare regler i Danmark, og man må ikke udnytte arbejdskraft. Når der er tale om social dumping og ulovligheder, er vi jo selvfølgelig imod.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Jeg forstår godt det her med, at Radikale Venstre har trukket Socialdemokratiet så langt, som Radikale Venstre kunne, og det var så det, der var flertal for. Men hvis vi nu ser bort fra det, synes Radikale Venstre så ikke, at det forslag, som ligger på bordet her – hvis man ser bort fra den skelnen mellem arbejdstagere fra bestemte lande, som Radikale Venstre ikke kan lide – faktisk er bedre end det, som Radikale Venstre har aftalt med Socialdemokratiet, så langt som Radikale Venstre kunne trække Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Hvis vi begynder at fjerne elementer i det forslag, som vi diskuterer her, f.eks. den åbenlyse diskrimination, som også er en del af det, så er der da nogle ting, hvor man går videre end det, vi har aftalt med regeringen. Er det lovforslag, som vi bl.a. har aftalt med regeringen og andre partier, rent radikalt? Næh, det er da ikke. Men har vi fået trukket bl.a. Socialdemokratiet og SF rigtig langt? Ja, det har vi. Og hvor ville jeg ønske – og jeg håber fortsat på det – at der er en stor opbakning til, at det kan blive gennemført, sådan at virksomhederne kan få en nemmere adgang til at rekruttere international arbejdskraft.

Spørgeren.

Men når man nu kigger på det, som Radikale Venstre har kunnet trække Socialdemokratiet med til, så skal jeg – hvis udgangspunktet er, at vi i dag har så store problemer med at kunne hyre udenlandsk arbejdskraft – lige sænke barren 1 cm eller sådan noget. Der er stadig kæmpestore problemer, og det, Radikale Venstre har aftalt med Socialdemokratiet, gør ikke særlig meget. Det bliver en lillebitte smule bedre, men jo overhovedet ikke bedre i et omfang, der gør, at man tænker, at man har gjort noget ved det her problem. Det gør det blå forslag. Det gør noget ved problemet. Vil fru Samira Nawa medgive det?

Ordføreren.

Ej, jeg synes godt, man kan strække den der centimeter til at være 10 cm, al den stund at aftalen jo også indeholder ret mange andre elementer, både med fokus på investeringer i uddannelse, men også med fokus på at øge arbejdsudbuddet. Så kan man se på det forslag, som vi behandler nu. Jamen, der er da elementer i det, som jeg synes kunne være fede lige at tage med ind i det andet lovforslag. Men det er jo en aftale, som vi har indgået; vi har trukket Socialdemokratiet, regeringen, rigtig langt på det spørgsmål. Og vi taler faktisk om, at der har siddet en regering, hvor bl.a. Liberal Alliance jo også har siddet, men hvor Dansk Folkeparti evig og altid stak en kæp i hjulet, så man ikke kunne få en aftale om at sænke beløbsgrænsen, og så man ikke kunne få en aftale om at få mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Og hr. Morten Messerschmidt sidder og nikker stolt, kan jeg se. Men lige her er det jo faktisk lykkedes Radikale Venstre i en konstellation, hvor det ikke var SF eller Socialdemokratiet eller Enhedslisten, men jo Radikale Venstre, der fandt på, at der skulle være lempeligere adgang for virksomhederne til udenlandsk arbejdskraft. Og så er det jo bare, at jeg må sætte min lid og mit håb til, at man også kan se det hos bl.a. Liberal Alliance, så de tænker: Det må vi simpelt hen få bakket op om.

Fru Pernille Vermund.

Tak for det. I 2018 fremlagde VLAK-regeringen et forslag, hvor man ville sænke beløbsgrænsen for ti konkrete lande. Dengang stemte Radikale Venstre for. I dag fremsætter vi et beslutningsforslag, hvor de ti lande er udvidet med en gruppe af yderligere lande, som er de lande, som har visumfri adgang til Schengen. Nu siger Radikale Venstre, at man diskriminerer. Hvad er logikken i det?

Ordføreren.

Jamen logikken er jo den, vil jeg sige til fru Pernille Vermund, at hver gang fru Pernille Vermund har haft ordet for at stille et spørgsmål her, så har der jo været fokus på, at man ikke ønsker mennesker fra de såkaldte MENAPT-lande til Danmark som arbejdskraft. Og stemte Radikale Venstre for et lignende forslag i 2018? Ja, det gjorde vi. Var det en fejl? Ja, det var det.

Spørgeren.

Men det betyder, at det ikke er forslaget, som det ligger, men de enkelte partiers intentioner bag forslaget, som Radikale Venstre er imod. Jeg troede, Radikale Venstre var et parti, der havde lagt det der med symbolpolitik på hylden, dengang Morten Østergaard svømmede ud til en ø for at bevise, at det kunne man jo også. Altså, hvad er det for noget? Skal vi nu begynde at lave lovgivning og modarbejde hinanden i lovgivningen, hvis man er enig i lovteksten, men man er uenig i intentionerne bag? Det giver jo simpelt hen ingen mening.

Ordføreren.

Det her handler ikke om intentioner. Det er vist rimelig tydeligt, at det både i intention og i praksis skelner mellem lande. Der er jo 30 lande, man kan komme til Danmark fra med det her beslutningsforslag – ikke bare i intentionen, men også i praksis. Og hvis det alene var intentionen, som vi i Radikale Venstre var imod, så ville jeg ikke stå her og sige, det var en fejl at stemme for i 2018. Men det var en fejl.

Hr. Hans Andersen.

Tak for det. Den radikale ordfører og jeg har jo haft ministeren i samråd et antal gange med det mål at få nedsat sagsbehandlingstiderne i forbindelse med ansøgninger om at få lov til at arbejde her i Danmark. Kunne ordføreren ikke forklare, hvor mange penge – altså ekstra penge til at få nedbragt sagsbehandlingstiderne – der er afsat i den aftale, ordføreren bakker op om?

Ordføreren.

Jo, og tak for det gode samarbejde, som hr. Hans Andersen og jeg har haft her, for vi er jo enige om, at det ikke kan være rigtigt, at det skal være sagsbehandlingstiden, der forsinker processen med at gode, dygtige medarbejdere kan gå ind og virke lige med det samme på de virksomheder, som har så kraftig en mangel på arbejdskraft. Og vi er i Radikale Venstre optaget af at få nedbragt den sagsbehandlingstid, og det har ministeren jo også tilkendegivet at man gerne vil. Det er der også afsat midler til. Og det er noget, som vi i Radikale Venstre kommer til at forfølge, forhåbentlig sammen med Venstre.

Så er det spørgeren igen.

Men som jeg læser aftalen, er der ikke afsat ekstra midler. Der blev afsat midler i efteråret til at nedbringe sagsbehandlingstiden, og altså, det går jo ikke særlig godt. Og derfor er der sådan set brug for at gøre yderligere, for et er, at vi ændrer kriterierne for at komme hertil, men noget andet og afgørende er jo sådan set også, at sagsbehandlingstiden bliver bragt ned – og væsentligt ned. Virksomhederne kan jo ikke bruge det her til noget, og dem, der i øvrigt søger hertil, søger jo andre steder hen, hvis de skal vente i flere måneder. Så derfor er det bare, jeg vil spørge: Hvordan kan Radikale Venstre gå ind i en aftale, hvor der ikke er afsat ekstra midler til at nedbringe sagsbehandlingstiden?

Ordføreren.

Jamen jeg er meget optaget af sagsbehandlingstiden, og det ved spørgeren også godt. Og jeg synes, at vi i fællesskab skal holde ministeren op på, at den sagsbehandlingstid bliver nedbragt – både den generelle, men i øvrigt også der, hvor der er kig på læger og tandlæger fra udlandet, hvor der også er en urimelig lang sagsbehandlingstid, for at de kan få deres autorisation, sådan at de kan indgå på det danske arbejdsmarked.

Og i sidste ende – hvis der ikke bliver leveret på det – så kunne det jo være, at hr. Hans Andersen og jeg skulle gå sammen og se, om vi kunne lave et beslutningsforslag om lige præcis det og så forhåbentlig også blive enige om, hvor finansieringen skal komme fra. Det vil jeg meget gerne indgå i et samarbejde om, såfremt sagsbehandlingstiden ikke bliver forbedret, sådan som vi ønsker det.

Tak til fru Samira Nawa. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor vil jeg gerne byde velkommen til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, på talerstolen.

Tak, forman. Danmark mangler arbejdskraft, det gælder det offentlige såvel som det private. Og det er jo, som om det er blevet sådan et forløsende ord – uanset om det så er de andre borgerlige partier, eller om det er den forenede venstrefløj – at det skal håndteres ved at importere flere udlændinge til Danmark. Det tror vi i Dansk Folkeparti ikke nødvendigvis er den rigtige løsning.

Vi har rigtig meget uforløst arbejdskraftpotentiale i Danmark. Vi er allerede i gang med at få løst en del af det, bl.a. ved den aftale, vi har indgået i »Danmark kan mere I«, hvor vi bl.a. fjerner nogle af de modregningsregler, som gør, at rigtig mange mennesker i dag ikke har lyst til at yde en ekstra indsats.

En af mine gode venner er fængselsbetjent, hans hustru er førtidspensionist, og hver gang han måtte tage ekstra arbejde for at aflaste sine kollegaer, ja, så bliver det modregnet i førtidspensionen, så indtægten for husstanden er uforandret. Det eneste, der forandrer sig, er, at han har mindre fritid. Og hvem gider det?

Derfor skal vi fjerne den slags modregningsregler, ligesom det i øvrigt er godt, at vi har taget skridt i samme retning i forhold til su, hvor mange unge mennesker gerne vil arbejde ved siden af studierne med noget erhvervsrelevant – det er selvfølgelig at foretrække – men også bare for at kunne stå for en større del af deres eget underhold. Det giver god mening.

Vi har også nogle strukturer på arbejdsmarkedet, som vi nødvendigvis må gøre op med. Der er alt for mange, der bliver afvist i deres jobansøgning alene på grund af deres alder. Folk, der er over 50 år, har en unaturligt høj afvisningsfrekvens, når det kommer til ansøgninger, og det skal vi gøre noget ved. Så der er masser af ting at gribe fat i, inden man tyer til den løsning, som erhvervslivet selvfølgelig vil elske, nemlig at få nogle flere udlændinge til Danmark.

Iblandt den model har vi så fået to forslag. Der er et fra den forenede venstrefløj, som af mange årsager er et dårligt forslag, bl.a. fordi det ikke har den undtagelse, som vi har set på den knap så forenede højrefløj, men altså en undtagelse i forhold til de muslimske lande i Mellemøsten. Og hvorfor er det, man skal have den undtagelse? Ja, det er selvfølgelig, fordi det er ikke kun er den pågældende, der måtte få arbejde i Danmark, som kan komme hertil. Det er også hele familien, og vi ved udmærket godt, at de meget børnerige familier fra Mellemøsten vil elske at have muligheden for at kunne tage det første, det bedste Ryan Air-fly fra Madras, eller hvor det nu måtte være, til Danmark, hvor far eller mor kan være i arbejde, og hele børneflokken kan følge med. Og det vil vi ikke acceptere i Dansk Folkeparti.

Det har man så prøvet at håndtere i den borgerlige lejr – det vil sige de borgerlige partier foruden Dansk Folkeparti – ved at undtage de såkaldte MENAPT-lande. Desværre har man så ramt nogle andre problemer, bl.a. det, jeg nævnte over for Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, hvor jeg slet ikke kan forstå, at man sådan umiddelbart kan sige til en person, der så skal have 30.000 kr. nominelt på sin ansættelseskontrakt, at det i øvrigt er helt i orden, hvis det ikke udbetales i likvide midler.

Jeg kan ikke forstå, at man i et liberalt parti kan have så lidt kreativ sans, at man ikke kan se, hvordan det åbner for et vanvittig stort misbrug. Det er muligt, at man som inder eller kineser eller mexicaner eller fra et andet af de farverige lande, som man i det borgerlige forslag her er kommet frem til der skal være let adgang til Danmark fra, ikke kan se det som attraktivt at komme hertil, ikke bare selv, men også hele familien, og til en løn, der måske er 18.000 kr. eller 16.000 kr. eller 12.000 kr., og at det altså ikke kræver særlig meget kreativ tænkning ude i det ganske land at finde ud af, hvordan mankoen op til de 30.000 kr. kan suppleres med ting i netop naturalier.

Jeg synes, det er ret usympatisk, at man begynder at aflønne folk i naturalier, for det vil selvfølgelig ikke bare være fri telefon, eller hvad ved jeg, som hr. Hans Andersen nævner. Det vil selvfølgelig være fri bolig, madkuponer og al den slags ting, som man vil bevæge sig ud i for at sørge for, at de her folk kan komme til en for et dansk lønniveau meget lav betaling, men en løn, der for en inder, en kineser og andre alligevel kan forsvares, al den stund at det ikke bare er ham eller hende, der kommer, men hele familien, der får adgang.

Så det er to dårlige forslag. Det ene af dem behandler vi i dag, og med den begrundelse, som jeg her har givet, kommer Dansk Folkeparti til at stemme pænt nej tak.

Tak for det. Der er to korte bemærkninger. Den første er fra hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Hr. Morten Messerschmidt er jo en ung mand og skal derfor være tilgivet for, at han ikke har haft hus og haft brug for håndværkere, før polakkerne og andre østeuropæere fik mulighed for at komme til Danmark og hjælpe danske husejere med at få renoveret deres bolig. Jeg havde hus dengang, og det var nogle vanvittige priser, som de danske håndværkere krævede for at få lov til at arbejde på vores huse.

Da polakkerne kom, bød vi dem velkommen, fordi vi ikke længere skulle finansiere håndværkernes golfmedlemskab og deres medlemskab af diverse countryklubber osv. via vores sparsomme opsparing, som kunne bruges til at renovere boliger.

Kan hr. Morten Messerschmidt ikke se det positive i, at almindelige mennesker får råd til almindelige ting som følge af, at der ikke er mangel på arbejdskraft, og at der kan komme nogle mennesker f.eks. fra Ukraine til Danmark? Hvad er egentlig det frygtelige ved, at folk kan komme fra Ukraine til Danmark, hvis man accepterer, at folk kan komme fra Polen?

Ordføreren.

Først vil jeg lige nævne, at jeg bor i hus – jeg ejer også et hus, og jeg har også håndværkere. Vi har faktisk i det firma, jeg er med til at drive, ansat håndværkere – smede, tømrere, elektrikere osv. Jeg går ud fra, at det lever op til definitionen på almindelige mennesker, som hr. Ole Birk Olesen excellerer i. Det er dejlige mennesker, og det er i øvrigt danskere, men det er ikke, fordi man ikke kan være et dejligt menneske, selv om man er polak eller ukrainer eller endog medlem af Liberal Alliance. Der kan være store afstande på mange områder, og alligevel kan folk være dejlige mennesker.

Det, der bare er så sjovt ved det spørgsmål, hr. Ole Birk Olesen stiller, er, at det jo ikke har noget med det forslag, han har fremsat, at gøre, al den stund at polakker jo kan komme hertil uagtet det forslag, som han, fru Pernille Vermund og andre har fremsat, fordi Polen i dag er en del af EU. Så hr. Ole Birk Olesen kan jo glæde sig – han kan få alle de polakker, han vil, hjem i sin baghave, i sin forhave og på loftet og i kælderen, men det er slet ikke det, vi taler om i dag.

Spørgeren.

Det er jo en gang retorisk sniksnak, men det er vi jo vant til, når hr. Morten Messerschmidt ikke kan svare på det konkrete spørgsmål – så får vi noget retorisk sniksnak.

Jeg spurgte – fordi hr. Morten Messerschmidt jo ikke kendte til forholdene som husejer, før polakkerne fik lov til at komme til Danmark – om det var en lykkelig situation, dengang vi kun kunne hyre danske håndværkere. Og svaret på det er jo: Nej, det var ikke nogen lykkelig situation. Så spurgte jeg: Hvad er egentlig problemet ved, at ikke alene polakker kan komme til Danmark, f.eks. som håndværkere, men at også f.eks. ukrainere kan komme til Danmark som håndværkere? For det kan de jo ikke, sådan som ordningen er i dag. De kan ikke leve op til den høje beløbsgrænse, og de er jo ikke EU-borgere, så derfor kan de ikke komme til Danmark. Det var de to spørgsmål, jeg stillede, og det ville være rart, hvis man så kunne få noget andet end retorisk sniksnak fra den ellers retorisk sniksnakkende mester i det danske Folketing.

Ordføreren.

Tak for komplimentet. Altså, det fungerer jo sådan på det private arbejdsmarked, som i alle andre kapitalistiske systemer, at der er to enheder, som bestemmer prisen på en vare, og løn er jo prisen på arbejdskraft. Og hvis lønnen for en bestemt arbejdsydelse bliver for høj, kan man f.eks. åbne for et kæmpe udbud, så der bliver flere håndværkere – det kan man gøre ved at åbne internationalt, hvilket er hr. Ole Birk Olesens løsning – men er det egentlig ikke en falliterklæring? Burde det ikke være sådan, at det, hvis lønnen er så høj – der blev nævnt noget om golfklubber, læseklubber og alt muligt andet – så i sig selv ville være så attraktivt at blive håndværker, at markedet regulerede sig selv?

Så mit modsvar vil være, at det jo er en falliterklæring, at hr. Ole Birk Olesen skal have ukrainere og alle mulige udlændinge til at korrigere de markedsmekanismer, som han jo faktisk hylder selv, for logisk set burde det jo føre til, at flere gerne vil være tømrere, og så skulle prisen jo falde.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Ordføreren bryster sig af aftalen »Danmark kan mere«. Det er mildest talt en fuser, for at sige det, som det er. Vi står med virksomheder, der skriger på arbejdskraft. Vi har en velfærdssektor, hvor vi mangler varme hænder til vores kernevelfærd. Den aftale, som DF har indgået sammen med de røde partier, lukker hullet efter Arnepensionen, og så kommer der yderligere et sted mellem 1.500 og 2.000 sæt hænder frem mod 2030 – i en situation, hvor virksomhederne siger, at det er langt, langt flere hænder, man mangler allerede nu.

Erkender ordføreren, at når den her arbejdskraft ikke er til rådighed og der er varer, der ikke bliver produceret, jamen så bliver det dyrere at være dansker?

Ordføreren.

Det gør jeg helt bestemt. Vi har bestemt et problem med manglende arbejdskraft i Danmark. Det, jeg bare siger, er, at fru Pernille Vermunds forslag til at løse problemet altså er utrolig usympatisk, og det var det, som jeg redegjorde for både i min tale og over for hr. Hans Andersen tidligere. Vi vil gerne, at man ser på, hvordan man kan frigøre noget af den arbejdskraft, der ikke bliver udnyttet i Danmark i dag. Det kunne være de seniorer, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, og det kunne være i forhold til at fjerne de modregningsregler, der gør, at det ikke er attraktivt at tage et arbejde. Og skulle man endelig kigge til udlandet, kunne man jo kigge til de 12-13 millioner EU-borgere, som er uden for beskæftigelse, og som uden nogen som helst restriktioner kan komme til Danmark – altså de polakker, som hr. Ole Birk Olesen talte om tidligere.

Det forslag, som fru Pernille Vermund fremsætter her, er usympatisk. Alle mulige typer – jeg tror, det er 84.000 over de næste år, man forestiller sig – kan komme til Danmark fra Indien, Kina osv. til meget lave lønninger, og de kan tage hele familien med. Men vi har et alternativ, og det vil jeg gerne fremlægge.

Spørgeren.

Det, der er usympatisk, er at indgå en aftale med de røde partier, hvor man på ingen måde løser det her problem, og så efterfølgende står og taler om bl.a. amerikanere, canadiere, newzealændere osv., som om det er nogle, der har lyst til at komme her og leve på en fusket vis, og som om danske virksomheder er nogle, der fusker i et væk.

Altså, prøv at høre her: Vi har så mange danske virksomheder, som er gode danske virksomheder, og som ønsker at have medarbejdere ansat på ordentlige vilkår både lønmæssigt og arbejdsmæssigt. Jeg synes faktisk, hvis man skal vende den om, at det er relativt usympatisk, at man står her som ordfører for et nominelt borgerligt parti, har lagt sine stemmer i en rød aftale, som ikke løser problemet, og så ovenikøbet udskammer danske virksomheder.

Ordføreren.

Men jeg udskammer ikke danske virksomheder – jeg udskammer fru Pernille Vermund. Der er noget, hun har fuldstændig misforstået her, for det, jeg gør opmærksom på, er, hvad der ville blive lovligt, hvis fru Pernille Vermunds forslag blev vedtaget. Så ville det være lovligt for en kineser, inder, mexicaner og andre fra den del af verden, som fru Pernille Vermund ikke taler så meget om, at komme til Danmark – arbejde for 30.000 kr. om måneden, tage hele familien med, og en udefinerbar del af lønnen behøver ikke at blive udbetalt i penge, men kan blive udbetalt i form af madkuponer, fri bolig og alle mulige andre kreative ting. Jeg tror, at det danske erhvervsliv er meget, meget kreativt, men at sige, at det er fusk, er forkert, for det er det ikke. For fru Pernille Vermund vil jo gøre det her meget, meget utiltalende fuldstændig lovligt – det står sort på hvidt.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor vil jeg gerne byde velkommen til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Virksomhederne skriger på arbejdskraft, og overalt i vores kernevelfærd er der mangel på varme hænder. Regeringens store slagnummer »Danmark kan mere« skulle løse problemet, og med Radikale Venstres udmeldinger i pressen og på sociale medier så der da også kortvarigt ud til at være flertal for fornuftige, borgerlige reformer.

Med den borgerlige opposition kunne regeringen og Radikale Venstre have lavet en økonomisk ansvarlig aftale. Man kunne have øget incitamentet til at give den en ekstra skalle for alle os, der i forvejen er på arbejdsmarkedet. Man kunne sænke eller helt fjerne den passive forsørgelse fra arbejdsvægrende indvandrere – altså dem, der kan, men ikke vil – og have givet dem et tiltrængt skub ud på arbejdsmarkedet. Man kunne have skåret på de kolde hænder i den offentlige sektor og have vekslet dem til varme hænder, til kernevelfærd. Og man kunne have gjort det lettere for danske virksomheder at rekruttere kompetent arbejdskraft udefra. Men det gjorde man ikke.

Regeringens store slagnummer endte som en fuser, og konsekvensen er nu, at virksomheder overalt i landet er gået ud af endnu et kvartal, hvor de har måttet sige nej til ordrer, fordi de manglede arbejdskraft. Det er en uholdbar situation for virksomhederne, og det er politisk dybt uansvarligt. Derfor står vi her i dag – i håbet om, at vi kan få regeringen til at tage ansvar.

Med dagens beslutningsforslag er det vores mål at passe på Danmark og på dansk økonomi. Politikere skal ikke sætte danske virksomheder i en situation, hvor de tvinges til at sige nej til ordrer og dermed omsætning, der skaber økonomisk vækst, velstand og velfærd, fordi de ikke kan få kvalificeret medarbejdere til at varetage de opgaver, der skal løses. Derfor skal danske virksomheder fremover have bedre mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis arbejdsløsheden er lav.

Konkret foreslår vi ti tiltag, og af de ti tiltag vil jeg her fremhæve den nye, forbedrede beløbsordning. I dag har vi en beløbsordning, som gælder for alle lande. Som et tillæg til den beløbsordning ønsker vi med nærværende forslag at sænke beløbsgrænsen til 360.000 kr. om året for international arbejdskraft fra en række lande, som vi har gode erfaringer med – økonomisk, socialt og kulturelt.

Lignende forslag har tidligere været fremsat. I 2018 fremlagde VLAK-regeringen et forslag om at sænke beløbsgrænsen for de lande, vi har flest ud- og indgående investeringer med. Forslaget drejede sig om i alt ti lande – Radikale Venstre stemte dengang for.

I nærværende forslag er listen på ti lande, som oprindelig blev foreslået af VLAK-regeringen og støttet af Radikale Venstre, udvidet med de lande, som Danmark og de øvrige Schengenlande har et velfungerende samarbejde med. Konkret måles det på, om der er visumfrihed for besøgende i Schengen fra de pågældende lande. Ordningen skal være åben, så længe arbejdsløsheden er under 4,5 pct. og antallet af tilladelser har været under 12.000 om året. Hvis disse grænser nås, lukkes der for nye opholdstilladelser. Opholds- og arbejdstilladelser opnået efter ordningen kan have en varighed på 7 år.

Som tillægsordning til den eksisterende beløbsordning er det vores håb, at danske virksomheder fremover får lettere ved at tiltrække international arbejdskraft, uden at vi samtidig øger de kulturelle og sociale problemer, som følger i kølvandet på migrationen fra MENAPT-landene. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal bare spørge fru Pernille Vermund om det her med, at I vil fjerne kravet om, at lønnen skal udbetales i likvide midler. Gælder det hele lønnen? Det fremgår ikke af forslaget. Er det kun en del af den, der må udbetales i form af madkuponer og fri bolig osv., eller er det hele lønnen på 30.000 kr. om måneden?

Ordføreren.

Målsætningen her er at ligestille en amerikaner eller en, der kommer fra et andet land, og som ønsker at arbejde i Danmark, med danske medarbejdere. I dag er det sådan for danske medarbejdere, at man som en del af ens løn må modtage f.eks. fri bil, få en del af boligen betalt eller have en, hvad skal man sige, lidt bedre kantineordning, end man ellers ville have haft, hvis man skulle betale for den selv.

Spørgeren.

Så hvor stor en andel af lønnen for de indere, kinesere og andet godtfolk fra Asien og mexicanere, som fru Pernille Vermund vil lukke ind – jeg tror, at det er 84.000, ikke sandt, over nogle år – planlægger man så skal udbetales i rigtige penge, og hvor meget må komme sådan i goder, man kan udlevere fysisk? Hvad er andelen?

Ordføreren.

Målet er, at vi ligestiller dem med danske medarbejdere. Derfor giver det jo ikke mening, at vi politisk skal fastsætte, om man skal have adgang til fri telefon, når man er statsborger i et andet land, hvis man har mulighed for det, når man er dansk statsborger.

Fru Samira Nawa.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig høre fru Pernille Vermund om den her landeliste, som man gerne vil have for den nye ordning her: Tænker ordføreren, at det er den samme landeliste, der skal gøre sig gældende, som den for den nuværende beløbsordning?

Ordføreren.

Vi havde gerne set, hvis det havde stået til os alene, at man havde hævet beløbsgrænsen for de lande, som vi ved vi har problemer med, og at man så sænkede beløbsgrænsen for de lande, som er uproblematiske. Det skal naturligvis være en mulighed, som man har løbende, således at hvis samfundet udvikler sig i en retning, som er uhensigtsmæssig, kan man flytte på de her beløbsgrænser.

Spørgeren.

Men det er jo meget interessant, for så skylder man jo netop også at fortælle virksomhederne, at man fra Nye Borgerliges side er klar til at indskrænke deres muligheder for at rekruttere international arbejdskraft fra bestemte lande, som de i dag har adgang til. Men vil fru Pernille Vermund ikke også lige sætte et par ord på, hvorfor det er et bestemt beløb? Altså, for nogle mennesker, der kommer fra ét land, er det fint, hvis de kommer på et højere beløb og ikke på et lavere beløb. Hvorfor hænger den kulturelle, økonomiske, sociale forskel, som fru Pernille Vermund peger på, så kraftigt sammen med et bestemt beløb?

Ordføreren.

Jamen det har aldrig været nogen hemmelighed, at vi intet problem har med at få indvandrere hertil fra de lande med de nationaliteter, som klarer sig godt i Danmark. Det er ikke bare økonomi, det er også et spørgsmål om kultur, det er et spørgsmål om synet på forholdet mellem mænd og kvinder osv. Derfor har vi fra begyndelsen sagt, at fra de lande, som vi notorisk har dårlige erfaringer med – det er typisk MENAPT-landene – skal vi gøre det sværere for folk at komme hertil, fordi vi har så rigeligt med problemer i forvejen, og det handler ikke kun om, at de ikke er på arbejdsmarkedet. Det handler også om, hvordan de opdrager deres børn til ikke at beskæftige sig selv, ikke at overholde vores lovgivning og til i stigende grad at blive islamiserede.

Tak til fru Pernille Vermund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Det danske samfunds velstand er i meget høj grad et produkt af, hvor mange mennesker der arbejder i Danmark, og hvor store værdier de så producerer, når de går på arbejde. Og vi står i disse år med den udfordring, at virksomhederne har fyldte ordrebøger og ville kunne producere mere velstand for sig selv, for deres ejere, for det danske samfund, hvis de kunne ansætte flere mennesker, men det kan de kun vanskeligt i mange fag, fordi der er en meget stor mangel på arbejdskraft.

Derfor kan man jo glæde sig over, at det er muligt at få f.eks. polske medarbejdere til Danmark, svenskere til Danmark, tyskere til Danmark. Det hjælper med til, at vi fortsat kan være et velstående samfund, og det sikrer vores medlemskab af EU at vi kan. Men vi ville kunne få endnu større glæde af flittige og dygtige mennesker fra andre lande, hvis vi i højere grad også kunne ansætte uden for EU-landene. Der er f.eks. allerede mange ukrainere i Danmark på en særlig ordning, som landbruget kan benytte sig af, og det har vi kun positive erfaringer med. Vi har en klokkeklar forventning om, at hvis ikke vi kunne have haft de ukrainske landbrugsmedhjælpere i Danmark, så ville vores landbrug have store udfordringer med at få tingene til at løbe rundt og konkurrere på de internationale markeder.

Men hvorfor skulle man ikke også kunne ansætte ukrainere i f.eks. danske håndværksfag, ligesom vi har polske håndværkere i Danmark? Ja, det er der altså lovgivning imod, fordi vi har en beløbsordning, der kræver, at man skal tjene 450.000 kr. om året, altså 37.000 kr. om måneden, for som ukrainer at kunne få lov til at arbejde i Danmark. Det er et højt beløb. Også selv om håndværkerlønningerne er høje, er det stadig væk et højt beløb for at hyre en medarbejder fra Ukraine, som ikke kan det danske sprog, og som ikke er bekendt med at begå sig på en dansk håndværksarbejdsplads.

Derfor har vi fremsat det her forslag, der skal gøre det nemmere at tage arbejdskraft til Danmark. Man kan spørge: Har vi ikke egne borgere, som man kunne nyttiggøre, i det danske samfund? Jo, det har vi. Danmark har verdensrekord i andelen af mennesker i den arbejdsdygtige alder, som er på overførselsindkomst. De er på kontanthjælp, de er på dagpenge, de er på førtidspension, de er på efterløn, de er nu også på Arnepension – de er på de talrige ordninger, som vi har i det danske samfund, og som er verdens mest rundhåndede ordninger.

Derfor har vi en høj andel af mennesker i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde, og hvis man kunne lave nogle reformer; hvis Folketinget kunne tage sig sammen til at lave nogle reformer, som ansporede disse mennesker til at være i arbejde i stedet for at være på overførselsindkomst, ja, så ville alting gå meget nemmere. Men desværre er der ikke den rygrad i det danske Folketing, hos et flertal i det danske Folketing, så man laver nogle reformer, der batter noget, i forhold til de danskere, som ikke er i arbejde.

En anden løsning er derfor at sige: Jamen så tager vi nogle, der tilbyder sig fra den store verden. Der er jo ikke dansk førtidspension, dansk efterløn eller dansk Arnepension i Ukraine eller i Indien eller i Mexico, og derfor kunne man forestille sig – eller det ved vi – at der er mennesker der, der har lyst til at yde en indsats i Danmark til gengæld for at kunne tjene en løn, der er højere end lønnen i de lande, de kommer fra. Og jeg og vi i Liberal Alliance synes, at den vej skal vi gå. Allerhelst skulle vi gøre begge dele, men hvis der i det danske Folketing ikke er flertal for at lave arbejdsmarkedsreformer, der batter, så skal vi i det mindste gøre det muligt for vores virksomheder at ansætte flittige mennesker, også fra lande uden for EU, som er villige til at arbejde i Danmark.

Til spørgsmålet om, hvorfor det kun skal være fra bestemte lande og ikke andre lande, så er svaret det simple, at vi har gode aftaler med en masse lande i verden om, at hvis deres borgere ikke opfører sig ordentligt i Danmark, så kan vi sende dem hjem. Der er andre lande i verden, som ikke tager imod egne borgere, og derfor har vi, hvis de kommer hertil som arbejdskraft og opfører sig dårligt, vanskeligt ved at sende dem hjem til deres egne lande. For deres egne lande vil ikke tage imod dem, hvis de ikke kommer frivilligt. Og det er derfor, at vi i beslutningsforslaget skelner mellem lande, som tager imod egne borgere, og som Danmark har en aftale med, og lande, som ikke tager imod egne borgere.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg skal bare spørge, hvorfor man så er så uambitiøs. Hvis det er sådan, at den danske lønudvikling, det danske arbejdsmarked og kvaliteten af håndværkerjobs kun bliver bedre, altså at der kun er fordele ved at få så meget udenlandsk arbejdskraft ind som overhovedet muligt, hvorfor nøjes man så med 12.000 om året og så kun i 7 år? Altså, det er da helt utrolig uambitiøst.

Ordføreren.

Jamen Liberal Alliance er åbne over for mere. Her sættes en grænse på 360.000 kr. om året, altså 30.000 kr. om måneden. Liberal Alliance har det synspunkt, at alle, der kan tjene, hvad der svarer til de overenskomstfastsatte minimumslønninger i Danmark, skal have lov til at komme til Danmark og arbejde.

Spørgeren.

Alle – som i alle? Altså, skal der ikke være nogen grænser, ikke være noget, der hedder jobtilladelser eller arbejdstilladelser eller noget som helst fra nogen lande i hele verden, bare man har et job og overholder dansk ret og de overenskomster, der gælder?

Ja, det, vi ønsker, er, at beløbet i den beløbsordning, vi har i dag, hvor alle, der lever op til beløbet, kan komme til Danmark, uanset hvordan arbejdssituationen er inden for det fag, de kommer fra, skal sættes ned til, hvad der svarer til dansk mindsteløn; så skal man have lov til at komme til Danmark. Og så skal der være strikse regler for, at hvis man ikke opfører sig ordentligt i Danmark, at hvis man begår kriminalitet eller deltager i antidemokratisk, samfundsundergravende virksomhed, så skal man sendes hjem igen.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi høre ordføreren for forslagsstillerne, hr. Hans Andersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Jeg skal på vegne af Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance takke for debatten og drøftelsen af, hvordan vi kan sikre, at Danmark bliver rigere, at væksten kan fortsætte og vi dermed også kan have råd til vores velfærd, både i form af bedre ældrepleje og bedre hospitalsvæsen, men jo også investeringer i vores grønne omstilling.

Det er jo rigtigt, at vi har fremsat et beslutningsforslag her, der handler om at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft til Danmark på rimelige arbejdsvilkår, og fremlagt ti initiativer, bl.a., som vi har omtalt i nogle omgange, en ny og forbedret beløbsordning, men jo også en udvidelse af fasttrackordningen, forlængelse af opholdsperioder i drifts- og fodermesterordningen, som vi også kort har berørt her i dag, kortere svartid og ændret proces hos SIRI og fjernelse af bøvlede og unødvendige krav. Det er alt sammen med til at sikre, at den vækst, vi ser lige i øjeblikket, kan fortsætte. Vi står jo over for at kunne se ind i en lang årrække med mangel på arbejdskraft, og derfor har vi den opfattelse, at vi skal invitere mennesker hertil, som har lyst til at bidrage og kan bidrage til at gøre Danmark stærkere og rigere.

Det kan jeg så forstå at regeringen ikke siger ja til her og nu. Regeringen har fremlagt et eget forslag til en løsning, men det er der jo heller ikke flertal for. Det er rigtigt, at det jo er et forslag til en lidt lavere beløbsordning, men det er vel at mærke en midlertidig nedsættelse af beløbsgrænsen og dermed en midlertidig ordning.

Det samme nævnte den socialdemokratiske ordfører, og jeg må bare konstatere det og sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor den skal være midlertidig. Vi ser ind i en periode her, hvor der er mangel på arbejdskraft, lige så langt øjet rækker. Det har Kommunernes Landsforening også gjort opmærksom på et antal gange. Så vi ser ind i, at vi har brug for arbejdskraft ikke bare i dag, men også i morgen og i overmorgen.

Socialistisk Folkeparti er gået ind i en aftale med regeringen, og i forhold til hvad Socialistisk Folkeparti tidligere har sagt, har de jo flyttet sig, for hr. Karsten Hønge har i hvert fald et antal gange kritiseret Venstre og andre borgerlige partier, der ønskede at ændre beløbsordningen, og sågar jo også fået indføjet i forståelsespapiret, at der skulle ske ting og sager for at forhindre, at mennesker kommer hertil og arbejder og bidrager til, at vi alle sammen bliver rigere. Men man må bare sige, at der har SF vendt rundt. Jeg ved ikke helt, om de har fået hr. Karsten Hønge med i den vending, men der står SF i hvert fald et helt andet sted end tidligere.

Så kan jeg konstatere, at Radikale Venstre er tilfreds. Det beklager jeg, fordi Radikale Venstre og Venstre jo i en længere periode har presset på for at forbedre vilkårene og mulighederne for at komme til Danmark og arbejde. Jeg må bare konstatere, at det jo er en midlertidig ordning, Radikale Venstre er gået ind i en aftale om, og at ventetiderne i SIRI her og nu fortsat er meget høje, og det begrænser i hvert fald muligheden for at komme hertil.

Så er der Dansk Folkeparti. Det er jo en klar holdning, som hr. Morten Messerschmidt tilkendegiver i dag. Jeg ser så en udfordring i at løse problemet med mangel på arbejdskraft. Altså, der er ikke meget hjælp fra Dansk Folkeparti, hverken i forhold til de private virksomheder eller i forhold til den offentlige sektor, som skriger på arbejdskraft, og som skal sikre, at der faktisk fremadrettet er ansatte på vores plejehjem og på vores hospitaler.

Det skulle være et forsøg på at samle lidt op på den udmærkede debat, vi har haft, og jeg skal blot på vegne af Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance opfordre til, at vi nu prøver at lave en aftale her, der kan sikre, at vi faktisk hjælper virksomheder derude med at skaffe arbejdskraft. Det er jo ikke bare private virksomheder; det er også offentlige virksomheder, som i den grad mangler hænder og hoveder. Vi har lige nu 126.000 forgæves rekrutteringer. Vi mister sådan set i dag både vækst og momentum og dermed også muligheden for fremadrettet at fastholde vores velfærd. Tak.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg deler fuldstændig bekymringen for det danske erhvervsliv. Jeg kan sige, at vi lige i øjeblikket oplever det selv. Vi er ved at skulle ansætte medarbejdere til sæsonen på Dyrehavsbakken, og det er langt, langt vanskeligere, end det plejer at være. Så jeg vil gerne have mig frabedt ikke at skulle anerkende problemet her. Jeg tror, jeg har større berøring med det i hverdagen, end hr. Hans Andersen selv har.

Der, hvor forskellen jo er, er, i forhold til hvad vi gør ved det. Nu kender jeg jo hr. Hans Andersens synspunkt, og jeg har også læst hans forslag, men det, jeg godt kunne tænke mig at høre hans vurdering af, er den meget liberale tanke, som hans medforslagsstiller hr. Ole Birk Olesen gjorde sig til talsmand for; altså simpelt hen en model, hvor man slet ingen begrænsninger har, hvor man, uanset om man kommer fra Indien eller USA, Rusland eller Kina, i fald man kan arbejde i Danmark til overenskomstmæssig løn og efter gældende ret, så skal være velkommen. Er det en model, som Venstre, der jo har siddet i regering med Liberal Alliance, i virkeligheden også kunne være besnæret af?

Ordføreren.

Vi synes rigtig godt om det forslag, vi har fremsat – som i rigtig godt. Da vi sad i regering, arbejdede vi jo med de fuldstændig samme tanker om en beløbsgrænse på 360.000 kr. Så det står vi sådan set fast på, og det synes vi er en rigtig god måde, hvorpå vi kan række hånden ud til virksomhederne og sikre, at de faktisk kan få noget arbejdskraft. Og så anerkender jeg fuldstændig, at I har og vil få problemer og udfordringer i år med at skaffe medarbejdere i forhold til alle mulige ansættelsesvilkår på Bakken, men det ændrer jo ikke på, at vi sådan set med det her forslag kan gøre mulighederne bedre for, at I lykkes med jeres opgave.

Morten Messerschmidt.

Nej, det er jeg ikke helt overbevist om. Jeg tror ikke, det vil være den samme oplevelse at have en eller anden kineser ansat på radiobilerne. Altså, det er bare meget rart, også af hensyn til sikkerhed og sådan nogle ting, at folk kan tale det samme sprog – for slet ikke at tale om en af de tjanser, jeg selv tager, nemlig på Hestespillet, hvor man gerne skal stå og kommentere lidt. Nu taler jeg utrolig dårligt kinesisk, men det tror jeg altså også vores kunder gør.

Men det er bare for at sige, at jeg fuldstændig anerkender problemet, men jeg synes bare, at den løsning, som hr. Hans Andersen og de andre borgerlige partier fremlægger, ikke er den rigtige vej. Hvorfor går man egentlig ikke efter de der 12 millioner i EU? Altså, der er jo 12 millioner uden for arbejdsstyrken i EU.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er helt overbevist om, at hvis det er vejen for virksomhederne i Danmark, så prøves det – og det har jeg også konstateret. Men det lykkedes jo helt åbenlyst ikke. Jeg ved ikke, om det så har noget med vejret at gøre, eller hvad – jeg kan bare konstatere, at de altså ikke kommer strømmende fra Spanien og Italien hertil for at arbejde; de er meget, meget velkomne. Og hvis de gjorde det, og hvis der i øvrigt kom nogen fra Ukraine og Australien og USA og tog nogle jobs, var der måske flere, der havde lyst til at blive ansat efterfølgende, danskere, på Bakken.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak. Vi kan tage en virksomhedsejer, der mangler arbejdskraft. Han ser sig om ude i verden og finder lige præcis den arbejdskraft, han har brug for, og vil gerne betale de her 360.000 kr., men tjekker ind på Venstres landeliste og ser, at hov, landet optræder ikke på den liste. Hvorfor ved Venstre bedre end virksomhederne, hvor man kan rekruttere fra?

Ordføreren.

Vi har lavet den her aftale, hvor vi siger, at udgangspunktet er 59 lande, og det er faktisk 4 milliarder mennesker, der nu – hvis man støtter op omkring det her forslag, og det håber jeg virkelig at Radikale besinder sig og gør – får muligheden for at søge til Danmark, hvis man i øvrigt har en løn, der svarer til 360.000 kr. Det synes vi er et rigtig godt udgangspunkt, og jeg tror sådan set også, at virksomhederne vil synes, at det er godt. For det er jo langt bedre end den mulighed, de har i dag.

Samira Nawa, værsgo.

På mig virker det jo, som om Venstre har givet fru Pernille Vermund al magten til at bestemme, hvordan det her beslutningsforslag skulle skrues sammen. For når man lytter til Nye Borgerliges spørgsmål, når man lytter til Nye Borgerliges ordførertale og også til det svar, som fru Pernille Vermund gav mig, da jeg stillede spørgsmål lige for lidt siden, så er der jo ikke nogen tvivl om, hvad intentionen er. Så vil Venstre fortsætte ad det spor og også forfølge Nye Borgerliges idé om, at der nu skal indføres yderligere landegrænser, og at beløbsgrænsen skal hæves for nogle lande og sænkes for andre lande?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det forslag, som vi står med i dag, er faktisk en udvidelse i forhold til den aftale, som vi i Venstre og Radikale Venstre har stemt for tidligere, i forhold til at sige, fra hvilke lande man kan komme hertil, og hvilke mennesker der kan komme hertil og blive omfattet af beløbsordningen. Så vi er sådan set meget tilfredse med, at det nu er 59 lande, og at de indbyggere, der bor der, har mulighed for at komme hertil. Så det kan jeg kun opfordre til at Radikale støtter op omkring.

Tak for det. Jeg ser ikke, at der er flere ønsker om korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.