Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om en klimalov 2.0, der sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks samlede drivhusgasudledning.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 02.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det, formand. Danmark har formentlig verdens mest ambitiøse klimalov, og det har vi, fordi vi har sat et meget højt mål for de reduktioner, vi skal nå. Vi skal reducere med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990, og det er et mål, som vi har sat ud fra en beregning af, hvad der er nødvendigt, for at vi kan leve op til Parisaftalen. Det er også noget, som mange internationale organisationer har fremhævet som værende yderst positivt, og Danmark er flere gange blevet rangeret som det land i verden, der gør det bedst på klimaområdet, ikke mindst på grund af vores klimalov. Men det er ikke kun målsætningen, der gør, at den er ambitiøs; det er også en lang række andre ting, f.eks. de kriterier og principper, som er skrevet ind i loven.

Hvis det bare handlede om kun og blindt at nedbringe vores CO2-udledning, kunne man jo gøre det ganske nemt ved at sige, at så er der simpelt hen dele af vores industri, vi lukker ned, og dele af vores produktionsapparat, vi lukker ned. Det vil næppe være formålstjenligt. Jeg tror ikke, at særlig mange danskere ville synes, det var ønskværdigt, men ville det egentlig gøre det, som vi ønsker at opnå? Det tror jeg ikke. For grunden til, at vi gerne vil have en ambitiøs klimalov i Danmark, er jo, at vi gerne vil påvirke andre lande. Vi står kun for 0,1 pct. af verdens drivhusgasudledninger, og det vil sige, at selv hvis vi bare lukkede vores land i morgen fra den ene dag til den anden, ville det næppe kunne måles i atmosfæren. Så når vi alligevel gør de her ting, når vi alligevel er ambitiøse, er det jo, fordi vi gerne vil påvirke andre, bl.a. ved at gå forrest med det gode eksempel og vise, at man faktisk godt kan være et rigt og innovativt land med en høj grad af lighed, med høj beskæftigelse og med god konkurrenceevne, samtidig med at man har høje ambitioner på klimaområdet. Og når vi presser os selv til hele tiden at gøre mere, måske også sætter et mål, der er højere, end hvad vi egentlig troede vi kunne nå eller i hvert fald havde virkemidler til at kunne nå, da vi satte målsætningen, som det var tilfældet med de 70 pct., udvikler vi ny teknologi og nye løsninger, som vi selv kan bruge, og som andre også kan bruge. Der har vi vist mange gange i historien, og det er vi i gang med at vise igen nu.

Dertil kommer, at loven jo også har et årshjul, hvoraf det fremgår, at Klimarådet skal komme med en uafhængig vurdering hvert år, hvor Folketinget skal forholde sig til, om man er på rette vej. Det er bare for at nævne et par eksempler. Samlet set er det en meget ambitiøs lov. Betyder det, at den er perfekt, og at den giver det samlede, hele, fulde billede af Danmarks klimaindsats, og betyder det, at den også adresserer alle de udfordringer, vi har? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Jeg tænker, at intentionerne bag det her forslag er, at man ønsker at rette op på nogle af de fejl skråstreg mangler, man kan sige der er i klimaloven. Og den intention synes jeg jo sådan set er sympatisk, men jeg tror bare ikke, at det her er måden at gøre det på.

Jeg tænker, at det er meget vigtigt, at vi i Danmark har en klimalov, som er direkte sammenlignelig med klimalove i andre lande, og at vi opgør vores drivhusgasudledninger på samme måde, som andre lande gør, og som FN gør. Hvis ikke vi gør det i Danmark, hvordan skal vi så egentlig være det foregangsland, som vi gerne vil være, og hvordan skal folk fra andre lande kunne sammenligne deres egen indsats med den danske indsats, hvis ikke vi opererer på samme parametre og bruger samme opgørelsesmetoder? Derudover er vi jo blandt dem, der presser allerhårdest på i verden, for at FN's processer skal blive mere ambitiøse, og at der skal laves højere reduktionsmål i FN, og så ville det være sådan lidt underligt, hvis vi ikke selv brugte de mål, som andre bruger i FN. Og så har jeg ikke engang talt om EU endnu. Så af den årsag tror jeg ikke det er nogen særlig god idé at ændre opgørelsesmetoden i den danske klimalov.

Når det så er sagt, er det her med at opgøre vores samlede globale klimaaftryk, altså også de udledninger, som ikke direkte knytter sig til emissioner fra Danmark, selvfølgelig vigtigt, og derfor fremgår det faktisk også af klimaloven, at man skal lave en global afrapportering, som jo viser, så præcist som vi nu kan med de metoder, vi nu har udviklet – jeg tror også, det er nogle af dem, der er de mest sofistikerede i verden, for ikke mange gør, som vi gør – hvor godt det går, hvor der er et forbedringspotentiale, og hvor vi gør det rigtig godt og kan gøre det endnu bedre. Det er selvfølgelig klart, at der er nogle områder, hvor vores høje forbrug, fordi vi er et rigt land, også betyder, at vi sætter et vist aftryk andre steder i verden, og det skal vi selvfølgelig adressere, for det er et ansvar, vi har. Det er også klart, at hvis det skal give nogen mening ligesom at tegne et billede af, hvad det er for et aftryk, vi som land sætter på planeten, skal vi også tage de ting med, som trækker i en positiv retning. Og hvis man ser på, hvad Danmark gør, bl.a. via vores myndighedssamarbejder med 19 lande rundtomkring i verden, som samlet set dækker langt størstedelen af verdens drivhusgasudledninger, hvor vi hjælper med alt fra fjernvarmelovgivning i Skotland til energieffektivitetsindsatser i Vietnam og til at få havvind ind på et grid i Kina, vil man se, at alle de indsatser tilsammen selvfølgelig har meget, meget stor effekt. Det gælder også eksporten fra vores grønne virksomheder, der producerer grøn teknologi, for den hjælper selvfølgelig også med at reducere udledningen ude i verden, endda betragteligt mere end de udledninger, vi selv har her i vores eget land, hvis man tæller i tons.

Så alt i alt vil jeg sige, at jeg selvfølgelig godt forstår nogle af bevæggrundene bag det her forslag, men jeg må også sige, at jeg ikke kan støtte det af de årsager, jeg her har fremhævet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ministeren. Nu var jeg så lige i en kort overgang ved at tro, at ministeren havde misforstået forslaget, for det piller netop ikke ved vores 70-procentsreduktion, som dækker de territoriale udledninger, men handler om netop forbrugsproduktionen af CO2. Der er det jo nu sådan, at vores territoriale udledning falder, mens vores forbrugsbaserede udledning stiger, og det tæller så fly, biomasse, import og transport. Mener ministeren ikke, at de sidste opgørelser, der er kommet fra FN og Klimarådet, viser, at vi er nødt til at tage fat i det hele?

Ministeren.

Jo, det er klart, og det var vist også det, jeg sagde i min tale. Jeg vil så opfordre spørgeren til også at læse den klimarapport, som de danske myndigheder har lavet, og som jo ikke bare bygger på en aggregeret analyse af den globale problemstilling, men som faktisk belyser præcis det, som forslagsstillerne ønsker vi skal have belyst i Danmark. Altså, det er noget, vi gør, og det giver os et rigtig godt redskab til at kunne adressere de udfordringer, der ligger, også ud over de emissioner, som tæller med i de 70 pct.

Fru Susanne Zimmer.

Hvad siger ministeren så til at sætte nogle konkrete mål, så vi kan se, at vi faktisk rykker os, og så det ikke bare er noget, vi siger vi gør? Altså, så bliver vi konkrete, og så kan vi se, at det rykker noget.

Ministeren.

Det kan sagtens være, at vi skal bevæge os i den retning, men på baggrund af hvordan vi har mulighed for at agere nu, hvor det er ganske svært at opgøre de her ting metodisk, tror jeg ikke, at det er klogt at have sådan et separat mål. Jeg kan dog sige, at hvis vi havde det, er det jo ikke sådan, at vi har noget at være flove over i Danmark. Jeg tror sagtens, vi kan nedbringe vores globale aftryk – det tror jeg bestemt – men når man tæller tingene sammen, altså både de ting, vi gør positivt, og de ting, der handler om, at vi så måske er med til at skabe problemer ude i verden på grund af vores høje forbrug, så må man sige, at vi jo er et land, der virkelig, virkelig gør det godt.

Tak for det. Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordførerne. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er fru Anne Paulin.

Tak for det. B 81, som vi behandler i salen nu, drejer sig om en velkendt diskussion. Vi havde debatten i forbindelse med forhandlingerne om klimaloven, vi har tidligere diskuteret det her i salen, og vi tager da også gerne debatten endnu en gang om, hvad det er for nogle udledninger, som bør indgå i det danske 70-procentsreduktionskrav.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er fornuftigt, at 70-procentsmålsætningen opgøres efter de gængse FN-metoder. Vores holdning til den sag skyldes ikke, at vi tror, at de 70 pct. alene er nok som et styringsredskab i vores klimaindsats. Vi er dybt optaget af den globale dimension og af Danmarks fodaftryk i verden. Men hvis Danmark skal lave sin egen individuelle definition af, hvad der tæller med og ikke tæller med i 70-procentsmålet, så er der risiko for, at vi kan ende i kreativ bogføring. Jeg forstår bestemt argumenterne om, at vi også har et forbrugsbaseret aftryk fra varer, der er produceret i andre lande, men købt og anvendt i Danmark. Omvendt har Danmark også en produktion af alt fra cement til landbrugsprodukter med en høj eksportandel. Så hvis man skal følge Frie Grønnes logik, burde en del af Aalborg Portlands produktion og store dele af dansk landbrug så ikke længere tælle med i opgørelsen af den danske 70-procentsmålsætning, hvis der er tale om varer, der forbruges i et andet land. Det er nok lige før, at der sidder nogle lobbyister derude og synes, at det lyder som en god idé.

Men nej, vi skal selvfølgelig tage ansvar for omstillingen af den produktion, som foregår på dansk jord, og derfor giver opgørelsesmetoden for 70-procentsmålet også mening langt hen ad vejen. Men – og der er selvfølgelig et men – det er afgørende, at vi sætter fokus på det danske klimaaftryk, også den del, som ikke kan ses i 70-procentmålsætningen. Her mener vi, at den seneste afrapportering, »Global Afrapportering 2022«, der kom for nylig, er et vigtigt redskab, som belyser både Danmarks forbrugsbaserede aftryk i andre lande på den ene side, men jo også på den anden side den store indsats, som vi gør f.eks. med myndighedssamarbejde på energiområdet. Med vores stærke kompetencer inden for energisystemer og planlægning er Danmark med til at gøre en stor global forskel og sikre store reduktioner af CO2 i samarbejde med nogle af verdens største økonomier og også største udledere som eksempelvis Kina, Indien og Indonesien.

Men vi er selvfølgelig ikke færdige med at diskutere, hvordan vi får nedbragt både eksempelvis vores biomasseforbrug og vores forbrugsbaserede aftryk derudover. Det er gode og relevante diskussioner, som vi er meget optaget af i Socialdemokratiet. Og som der også allerede står i klimaloven, er det vigtigt, at klimaloven går på to ben, altså både 70-procentsmålsætningen og det ben, som handler om det forbrugsbaserede uden for Danmarks grænser. Det arbejde ser vi frem til at fortsætte, men vi kan ikke støtte B 81.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra Susanne Zimmer.

Tak. Og tak til ordføreren. Jeg anfægter jo ikke, at vi skal bruge den gængse metode, som FN anbefaler os. Det, det handler om, er jo at se på det forbrugsbaserede, og der er det jo sådan – der er jo tal, og det ved ordføreren sikkert også godt – at det, vi importerer, udleder langt mere CO2 i de lande, vi importerer fra, end det, vi eksporterer. Og det er jo det, vi skal regne ud. Og Klimarådet anbefaler faktisk i deres sidste statusrapport, at Danmark tager et større ansvar i forhold til de forbrugsbaserede globale udledninger, f.eks. ved at opsætte mål for fly- og skibstrafik. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Man kan sige, at det jo står i det beslutningsforslag, som Frie Grønne har fremsat, at man skal lave noget, som ikke er i tråd med FN's opgørelsesmetoder; så det er jo sådan set det forslag, der er på bordet her. Men jeg anerkender sådan set ordførerens øvrige pointer om, at vi har et stort forbrug ude i verden, da vi selvfølgelig også trækker på nogle ressourcer derude, og at det er vigtigt, at det er belyst, så vi også kan handle på det. Der synes jeg, at vi har fået et rigtig godt værktøj med den globale afrapportering, og at vi skal have det som et vigtigt fokuspunkt i den kommende tid. Og vi har jo også allerede haft meget fokus på biomasse, på at få nedbragt det og sørge for, at den biomasse, som vi anvender, er bæredygtig, men jo også, at vi skal have langt mindre biomasse i fremtiden.

Så langt hen ad vejen deler jeg bestemt intentionerne i, at det her også er en vigtig del af sagen.

Fru Susanne Zimmer.

Jeg synes bare, at med de opgørelser og redegørelser, der kommer fra Klimarådet, IPCC osv., er det ikke længere nok at have fokus og afrapportere; så skal der ske noget konkret. Og faktisk siger Klimarådet på side 33 i deres seneste rapport:

»Danmarks andel af udenrigstransport med skibe og fly bør inddrages, når det planlægges, hvordan nettonulmålet skal nås. Det vil øge behovet for kulstof, men det vil være nødvendigt at inddrage disse sektorer for at nå de globale klimamål.«

Det her forslag er et bud på en mulighed for at kunne gøre det, og hvis ikke ordføreren vil bruge det, hvad så?

Ordføreren.

Jamen jeg er fuldstændig enig i, at det er vigtigt, at vi også kigger på skibsfarten og på flytrafikken. Det er også en del af regeringens grønne køreplan, at vi bl.a. i år skal kigge på flybranchen, og hvad vi kan gøre der. Vi har jo lavet en strategi for grønne brændstoffer tidligere på året og lavet en aftale om det, som jo er med til at give et skub, med hensyn til at vi rent faktisk kan komme til at producere nogle grønne brændstoffer, som vi kan komme på flyene. Så flytrafikken og shipping er bestemt noget, vi har fokus på, også selv om det ikke indgår i 70-procentsmålet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til fru Anne Paulin. Og så er det Venstres ordfører. Værsgo, fru Marie Bjerre.

Tak for det. Beslutningsforslaget er i høj grad en genfremsættelse af et beslutningsforslag, som vi behandlede sidste år, og Venstre har ikke ændret holdning siden da. Derfor kan jeg også henvise til Venstres ordførertale til det lignende beslutningsforslag, B 69, fra sidste år. Vi mener fortsat, at det er positivt med et globalt udsyn, og tak til forslagsstillerne for at bringe den dimension på banen. Den synes vi faktisk ofte mangler i klimadebatten, men vi mener ikke, at forslagsstillernes løsningsforslag er det rigtige.

For det første tror vi ikke på, at det er en god idé at gå dansk enegang i bekæmpelsen af klimaudfordringerne, og derfor er der brug for internationale standarder i forhold til opgørelse af CO2. For det andet er det helt store problem med forslaget her, at det eneste, vi kan gøre for at reducere de forbrugsudledte CO2-udledninger, er at begrænse importen, og resultatet vil blive, at vi begrænser friheden og den økonomiske vækst. For Danmark har jo ikke de samme virkemidler til at regulere, hvordan man skal producere i andre lande, og vi tror på, at vi netop har brug for friheden og den økonomiske vækst, hvis vi skal have råd til den grønne omstilling, og hvis vi skal kunne inspirere resten af verden til at være grønne foregangslande. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en kort bemærkning. Fru Susanne Zimmer.

I den ideelle verden gik alle lande jo sammen om at gøre noget for det her, men vi er desværre ikke i den ideelle verden. Så har vi ikke en forpligtelse som et rigt land, der har mulighederne, til at vise vejen, i forhold til hvordan vi kan reducere vores globale CO2-udslip?

Ordføreren.

Jo, jeg mener, vi har en forpligtigelse til at gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe klimaforandringerne. Men jeg tror ikke på, at vi gør det med ordførerens forslag her, faktisk tværtimod. For det her forslag vil begrænse friheden og den økonomiske vækst. Det vil gøre, at vi ikke har muligheden for at lave den grønne omstilling, der skal til. Det vil gøre, at der ikke er mulighed for at være et økonomisk foregangsland på den grønne omstilling, der kan inspirere andre lande til også at være grønne og få dem til at se, at man sagtens kan få grøn omstilling og økonomisk vækst til at gå hånd i hånd.

Fru Susanne Zimmer.

Altså, nu er det jo sådan, at råstofmængden i vores verden ikke er ubegrænset. Hvis alle brugte lige så mange råstoffer, som vi gør, ville vi skulle bruge 4,2 jordkloder. Så jeg forstår simpelt hen ikke tankegangen om, at vi skal blive ved med at vækste. Det betyder, at vi bruger ressourcer fra de fremtidige generationer – så er der ikke noget tilbage til dem. Kan ordføreren ikke se, at det er problematisk, at vi bare bliver ved med at forbruge og forbruge, både i forhold til ressourcer, men også fordi vi udleder så meget CO2?

Ordføreren.

Jo, men det, jeg taler om, er økonomisk vækst, altså at man bliver ved med at være et rigt foregangsland. For selvfølgelig skal vi kigge på forbruget af Jordens ressourcer. Vi overforbruger, og det er netop der, vi skal sætte ind. Men ordførerens værktøj her kommer ikke til at virke, fordi det, ordførerens værktøj gør, er, at det begrænser importen. Dermed vil det begrænse den økonomiske vækst. Det begrænser muligheden for, at vi kan lave den grønne omstilling, hvor man skal bruge færre af Jordens ressourcer, og hvor man udleder mindre CO2. Resultatet vil være, at der ikke er nogen andre lande, som vil efterfølge os, og dermed får vi ikke den grønne omstilling.

Tak til fru Marie Bjerre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det SF's ordfører, hr. Rasmus Nordqvist.

Da vi i sin tid forhandlede klimaloven, havde vi store diskussioner om, hvordan den skulle bygges op, hvordan vi skulle gøre de forskellige tal op, og hvad der skulle være med i den. Det valg, der blev truffet, var jo meget tydeligt. Vi sagde: Altså, vi kopierer den måde, man opgør det på i de FN-aftaler, der er, og det er der, vi lægger et specifikt reduktionsmål. Det, jeg så er rigtig glad for at vi var nogle der fik med ind i den her klimalov, er nogle af de andre ting, for det er jo ikke gjort med en 70-procentsmålsætning.

Noget af det vigtige, vi fik med i klimaloven, er bl.a. det årshjul, der gør, at vi konstant og hele tiden skal diskutere og vurdere en regerings indsats. Og det andet handler om det globale perspektiv i det. Der var to ting, som vi fik med i klimaloven, som er rigtig, rigtig vigtige, og som taler ind i intentionerne bag det her forslag. Det ene er, at regeringen bliver forpligtet til årligt at lave en særskilt afrapportering om de internationale effekter. Og jeg synes, det er dejligt at se, når man ser udviklingen i de afrapporteringer, hvordan tingene bliver bedre og bedre. Vi bliver bedre og bedre til at gøre det, og vi bliver bedre og bedre til at kunne se, hvordan de her tal hænger sammen, og hvor vi kan gøre noget ved det. Den anden del er så også, at regeringen også er forpligtet til årligt at lave en global strategi, som handler om de indsatser, der skal gøres ude i verden og klimapolitisk. Så jeg synes, vi fik nogle rigtig gode ting med.

Derudover fik vi også en ambitionsmekanisme med ind i aftalen, som vi får brug for, specielt oven på det gode resultat, som klimaministeren var med til at sikre i Glasgow, i forhold til at vi skal højne ambitionerne hele tiden. Det kommer vi til at se på lige om lidt, når vi kommer til 2025. Jeg ved godt, det måske kan virke uoverskueligt, når vi kæmper med at nå de mål, vi snakker om nu, men det er ligesom det, der ligger i vores klimalov, og det er grunden til, at den er så god.

Vi mener ikke, at der er behov for at lave en version 2.0. Vi diskuterede det også, sidst det her forslag blev fremsat. Vi mener sådan set, at det er en god klimalov, vi har. Og tydeligheden i alle de andre indsatser end lige 70-procentsreduktionsmålet er jo lysende klar, når vi ser på den globale afrapportering, vi lige har fået, hvor vi bl.a. ser på, hvor meget forbrug fylder i det her. Det er også en af grundene til, at vi fra SF's side lavede et forbrugerudspil for et par uger siden, hvor vi går ind og ser på, hvordan vi kan gøre noget ved den del af den klimabelastning, der er. Så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren. Ordføreren lægger meget vægt på afrapportering, og det er jo fint med en afrapportering, men det kan jo for så vidt stikke i alle mulige retninger. Altså, hvad har ordføreren imod, at man laver nogle konkrete mål for vores forbrugsrelaterede CO2-udslip?

Ordføreren.

Jamen det, jeg har imod det, handler om, at det er så vigtigt, at vi, når vi handler i forhold til klimakrisen, ud over at gøre rigtig meget herhjemme også hele tiden ser os selv i en international kontekst. Derfor skal der være den spejling. Jeg synes også, der står i bemærkningerne meget tydeligt, at vi skal se lidt bort fra den spejling, der er i forhold til UNFCCC's måde at gøre tingene på. Det er jo det, der er så vigtigt at sige, nemlig at vi ikke er alene om det her. Vi må ikke få den her totale nationale selvoptagethed, hvor vi kun kigger på, hvordan vi selv gør de her ting. Vi bliver nødt til at se ud og se på, hvordan vi gør alle tingene i en sammenhæng, og den her afrapportering er et enormt vigtigt redskab til så at se effekterne ude i verden.

Fru Susanne Zimmer.

Men vil ordføreren ikke mene, at samtidig med at vi ser på det her globalt, ville det også være godt at gå forrest? Og påvirker det ikke ordføreren, at vores forbrugsbaserede CO2-udslip stiger, samtidig med at vores territoriale falder? For så kan vi jo sige, at vi dybest set er kommet lige vidt, i forhold til at vi bliver ved med at forbruge lige så meget CO2 eller udlede lige så meget.

Ordføreren.

Jo, det gør da et enormt indtryk på mig, når jeg ser, hvad der ligger i den afrapportering. Det er jo så også derfor, at vi netop er kommet med det udspil, hvor vi går ind og ser på, hvordan vi kan gøre noget i forhold til de her ting. For det er jo der, vi bliver nødt til hele tiden at handle, men vi bliver også nødt til at se klimapolitik i en international kontekst, hvor vi hele tiden skal kunne beregne og måle sammen med andre lande, for det er en global indsats, der skal til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Vi går meget ind for, at Danmark skal indberette til FN, så vi kan sammenligne det, vi indberetter, med det, andre lande gør. Det er så det, som forslagsstillerne her ønsker at ændre på. For det, der konkret står, er, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at fremsætte et forslag til klimalov 2.0, der sikrer, at 70-procentsreduktionsmålet i klimaloven også inkluderer Danmarks forbrugsopgjorte udledninger. Det synes vi ikke om at man skal gøre, men vi i Enhedslisten er meget for, at vi skal have et stort fokus på det, der ikke tælles med i den officielle opgørelse, som vi sender ind til FN.

Derfor er det yderst interessant at se på den tryksag, der er kommet for ganske nylig, om de globale udledninger, som jo ikke rigtig er med i de officielle statistikker. Der er det jo interessant at se, at man gør det op, at importen af soja sådan set har en klimabelastning på 4 mio. t. Den tæller så med ovre i Sydamerika, og så har vi så nogle grise og noget mælkepulver, der bliver eksporteret fra Danmark, hvor der så er noget produktion, der tæller med i vores opgørelse. Jeg synes også, det interessant, at vi er kommet så langt, at vi nu begynder at forholde os til, at hvis ikke man producerede den soja til de danske grise, kunne man faktisk producere noget andet i de latinamerikanske lande. Det er jo den globale sammenhæng, som vi synes er interessant også at have for øje. Så der er vi sådan set enige i, at vi jo ikke udelukkende skal have fokus på det, vi skal indrapportere ifølge Parisaftalen; vi skal også kigge på alt det andet. Der er det selvfølgelig interessant at have tal, som man kan tage udgangspunkt i.

Der er også det med, at flyrejser til og fra Danmark har en belastning på 6 mio. t. Det er et stort tal. Det er godt 1 t pr. dansker. Det må da give anledning til, at vi har en diskussion af, hvordan vi tager på ferie, og om der er nogle af de her forretningsrejser, som kunne foregå virtuelt i Danmark i stedet for.

Når vi så ser på den tryksag, vi har fået, har man ikke taget en vurdering af den biomasse, som vi har i Danmark, med, og der vil jeg da håbe, at den tryksag, vi får næste år, også vil begynde at kigge på den biomasseafbrænding, der er fra importeret biomasse i Danmark – hvad der egentlig er et rimeligt tal at gøre det op i. Hvad er det, vi med rette skulle opgøre træpillerne til, og hvad er belastningen fra det flis, der importeres?

Så jeg synes, at det der globale udsyn er utrolig vigtigt. Men jeg tror altså ikke, at vi opnår det og får det gjort på den bedste måde ved at vedtage det her beslutningsforslag. Jeg vil sådan set gerne have noget, hvor vi tydeligt fra år til år kan se, hvordan det bevæger sig i Danmark i forhold til Parisaftalen. Og jeg vil sådan set hellere arbejde for, at vi i Danmark får hævet vores reduktionsmål til 80 pct., frem for at gå ind og lave noget forstyrrende i forhold til den måde, vi opgør tingene på.

Så det er med den begrundelse, at vi ikke kan tilslutte os beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren, også for at frembringe alle de her grimme tal, kan man sige. Jeg ved ikke, om vores bemærkninger er lidt kluntet formuleret, men tanken er jo, at vi holder fast ved vores 70-procentsreduktion og det opgørelsessystem dér, men hvor vi virkelig gerne vil bakke op om at lave det om til 80 pct. Ved siden af det ser vi så på vores forbrugsbaserede CO2-udledninger, og der vil vi så gerne sætte nogle mål, så vi også kan se, hvad det er, vi pejler efter, og måle, om vi når det, vi pejler efter.

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, om der står noget i beslutningsforslaget, som ikke er det, man har tænkt sig at fremsætte. Det ved jeg jo ikke. Det er selvfølgelig lidt uheldigt, hvis det er tilfældet. Men det er da godt at høre, at der er flere, der også synes, at vi skal have en debat om, om 70-procentsmålet skal øges til et 80-procentsmål, for med den seneste rapport fra IPCC er der jo noget, der indikerer, at vi kun har omkring 3 år til at handle, indtil vi skal have vendt kurverne for alvor. Og hvis vi i Danmark er et sted, hvor vi formår at yde endnu mere – og det tror jeg egentlig – og vi skal kigge på, at vi sagtens kan øge vores vedvarende energi-produktion, og hvis vi har en stor opbakning i befolkningen til, at der skal gøres mere, og hvis man kan formå at have et godt samarbejde med kommuner, borgere og foreninger, tror jeg egentlig godt, at vi kunne nå videre og have opbakning til det.

Fru Susanne Zimmer.

Det er jeg jo helt enig i. Altså, vi skal bare finde ud af, hvad vejen dertil er, og så kan det ikke bare blive ved med at være snak. Derfor synes jeg også, det er dejligt at høre ordføreren sige, som jeg forstår det i hvert fald, at Enhedslisten også går ind for, at vi skal sætte nogle konkrete mål og se på nogle forskellige veje til, hvordan vi når de mål. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jamen vi vil meget gerne arbejde med delemner. Vi har tidligere bl.a. fremsat forslag om, at man skulle lave et stop for sojaimport, som kommer fra arealer, hvor der sker afskovning, og så havde vi en stor debat om, om den sojaimport, der er, er bæredygtig nok. Sådan nogle debatter er jo med til at sætte dagsordenen. Det er jo den slags, vi skal have noget mere af – hvor vi kigger konkret på det og ser, om vi kan gøre mere. Det er vi hundrede procent for i Enhedslisten.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Britt Bager. Værsgo.

Tak for ordet. B 81 er en genfremsættelse af et tidligere forslag fra de samme forslagsstillere. Det forslag blev stemt ned, det blev forkastet af alle andre end forslagsstillerne og Enhedslisten, og jeg har svært ved at se, at substansen ikke er præcis den samme som sidst, nemlig at inkludere vores såkaldte forbrugsopgjorte udledninger i vores klimalov og 70-procentsmålsætning.

Det er meget sympatisk. Jeg forstår godt hvorfor, men det giver bare ikke mening at droppe vores internationalt anerkendte opgørelsesmetode. Det er trods alt rimelig vigtigt, at alle verdens lande er enige om, hvordan vi opgør det. Så kan vi nemlig sammenligne, også selv om det giver udfordringer og uhensigtsmæssigheder.

Tiden er til at nå vores mål og ikke til at lave nye udredninger, og derfor kommer vi Konservative heller ikke til at stemme for forslaget den her gang.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Susanne Zimmer.

Tak. Og tak til ordføreren. Det er fuldstændig korrekt, at det stort set er en genfremsættelse. Der er nogle få justeringer. Men er ordføreren ikke enig i, at situationen faktisk er væsentlig anderledes i år, end den var sidste år? Altså, vi har så lille et vindue til at kunne forhindre de her temperaturstigninger, som f.eks. i forhold til vandstandsstigninger kan komme til at betyde så meget for vores land.

Ordføreren.

Jamen jeg er fuldstændig enig i, at de temperaturstigninger, vi ser ind i lige nu, er katastrofale, og jeg er også fuldstændig enig i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at nedsætte de temperaturstigninger, men jeg er ikke enig i, at det her forslag er midlet til at nå målet.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Britt Bager. Og så er det hr. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Da vores klimaordfører ikke har mulighed for at give møde i dag, skal jeg på hans vegne sige følgende:

Forslaget drejer sig konkret om at pålægge regeringen at fremsætte et forslag til en ny klimalov, der sikrer, at 70-procentsreduktionsmålet i klimaloven også inkluderer Danmarks forbrugsopgjorte udledninger, dvs. drivhusgas, udledninger fra vores forbrug og afbrænding af biomasse. Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 69 i folketingsåret 2020-21.

Perspektiverne i forslaget er på mange måder sympatiske og logiske. Det er jo fornuftigt, at såfremt en dansker spiser en importeret bøf fra Argentina, vil den tælle med i vores klimaregnskab. Omvendt må det jo så betyde, at varer, Danmark eksporterer til resten af verden, bør fratrækkes vores klimabelastning. Ud fra denne logik giver beslutningsforslaget som sagt mening, og en beregningsmetode, der tager højde for dette, vil formentlig være en fordel for Danmark, der jo som bekendt igennem de sidste årtier har haft overskud på betalingsbalancen ved at eksportere mere, end vi importerer.

Hvis man dog dykker lidt dybere ned i forslaget, der jo som nævnt har været behandlet tidligere, ser man desværre, at det ikke er den førnævnte logik, der er herskende. Der er i stedet tale om, at man tilfører en yderligere søjle i klimaloven, der angår udledning ud fra et forbrugsprincip og udledning fra afbrænding af biomasse. Der er dog, som beskrevet i forslaget, en betydelig usikkerhed om tallene for drivhusgasudledningen efter forbrugsprincippet afhængigt af regnemetode og datakilder.

Endvidere savner Dansk Folkeparti, at man i beslutningsforslaget for alvor adresserer de større klimamæssige sammenhænge i det samlede klimaregnskab, jeg nævnte før. En eventuel justering af beregningsmetoderne bør ske ud fra en samlet betragtning og løses ikke ved de foreslåede tilføjelser.

Alt i alt er der tale om et beslutningsforslag med perspektiver, men man går desværre i den forkerte retning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så er der ikke flere ordførere i salen, bortset fra ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo, fru Susanne Zimmer.

Tak. Og tak for debatten. Det kan jeg måske næsten ikke sige, for det er sidst på aftenen og der har ikke været så meget respons, men alligevel. Jeg synes, at det indtryk, jeg får fra ordførererne – i hvert fald fra de fleste af dem – er, at vi sætter os lidt i venteposition i forhold til andre lande, og det sker så, samtidig med at vi er et af de mest klimabelastende lande, hvis vi måler på indbyggerniveau. Det, der bliver sagt, er, at vi vil være grønne på papiret. Men vil vi også være det i virkeligheden? Hvorfor sætter vi kun reduktionsmål og laver planer for at reducere udledningen, som FN og EU tvinger os til?

Frie Grønnes forslag om en klimalov 2.0 er mere eller mindre en genfremsættelse af det forslag, vi debatterede sidste år. Dengang fik vi kun opbakning fra Enhedslisten, men jeg håber, at tiden og den lange række af dystre, dystre fremtidsscenarier fra verdens førende klimaforskere har masseret lidt andre tanker ind i hovedet på mine kollegaer, eller det havde jeg håbet på. Sådan blev det ikke helt.

Danmark er meget klimabelastende. Man kunne faktisk sige, at vi er klimasvin på forskellige måder. Vores forbrugsaftryk er blandt de højeste i verden. Én dansker udleder mere, end 17 indere tilsammen gør. Vi importerer soja fra Sydamerika, der lægger beslag på et areal større end Sjælland og Lolland tilsammen. Amazonas er i knæ og kan næsten ikke længere genoprette sig selv som følge af afskovning og sojaproduktion til vores bøffer herhjemme. Vi importerer omkring 40 pct. af vores biomasse fra udlandet, men vi forholder os ikke til det tab af biodiversitet og fældning af skov, som det foranlediger i f.eks. de baltiske lande.

Når ordførerne fra alle andre partier taler om lækage som argument for ikke at reducere udledningen herhjemme, fordi man er bange for, at den vil opstå i andre lande, lyder det jo godt og er tydeligvis vigtigt i forhold til at tage hensyn til, at udledningen ikke kommer i andre lande. Men er det samme tilfældet, når man tager hensyn til, at vi faktisk skal handle, altså ændre adfærd? Vores forbrugsbaserede udledninger tæller ikke med i de officielle regnskaber, dem, vi skal aflevere til det internationale samfund, over det, vi altså kalder CO2-reduktion. Men udledningerne findes, og de er vores ansvar.

Mens vi laver handlingsplaner for udledning inden for Danmarks grænser, glemmer vi tydeligvis, at vi lever i en verden, der er langt større. Vi er ansvarlige for produktion af de ydelser og varer, vi forbruger i Danmark, også selv om emissionen stiger op fra fabrikker andre steder i verden. Og selvfølgelig er vi også ansvarlige for transporten af varer hertil. Det er altså vores klimabelastende efterspørgsel, der øger andre landes udledning og bidrager til den globale klimakrise. Det kan og må vi ikke ignorere, hvis vi vil være vores ansvar bevidst.

Jeg er ikke ude på at anfægte FN's opgørelsesmetoder. Det her handler om, at vi ud over de udledninger, vi indrapporterer til FN, også skal tage ansvar for de udledninger, vi er ansvarlige for, i form af vores forbrug. Vi skal altså have reduktionsmål for de udledninger, og dem har vi ikke reelle reduktionsmål for nu. At vi ikke tæller flyrejser med i vores reduktionsmål, er absurd, at vi ikke tæller udledning af biomasse med i vores reduktionsmål, er absurd, og at vi ikke tæller vores forbrug med, er absurd. Derfor skal vi selvfølgelig have et supplement til de territoriale opgørelser, så vi faktisk tager ansvar for det, vi faktisk udleder. Og ja, vi skal forbruge mindre, vi skal flyve mindre, og vi skal spise mindre kød.

FN's Klimapanel understreger i sin seneste rapport, at vi har et lillebitte, hurtigtlukkende vindue til at bremse de allerværste konsekvenser af klimakrisen. Det handler om vores overlevelse, og det handler om, at vi tager ansvar for en global nødsituation, som vi i mange, mange år har været en af de største drivkræfter bag. Ud over reduktionsmål er der ingen handleplaner. Derfor er det første lille skridt at inddrage vores forbrugsbaserede udledninger i klimaloven. Det håber jeg at de øvrige partier anerkender, og jeg håber, at vi på et eller andet tidspunkt når frem til noget, der svarer til en klimalov 2.0. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.