Tak for det. Jeg har set frem til at behandle det her beslutningsforslag og er meget glad for, at vi får lejlighed til at kigge på det her område, og jeg vil gerne i den anledning indlede med at sige tak til Dansk Folkeparti og hr. Alex Ahrendtsen for, at vi får lejlighed til at drøfte det. Jeg synes allerede, at vi har haft gode drøftelser på kryds og tværs, og jeg har også haft en direkte dialog med forslagsstillerne om, hvordan vi håndterer den her udfordring. Så lad os tage debatten nu. Det ser jeg frem til, men jeg vil bare sige indledningsvis, at jeg har en forhåbning om, at vi, hvad angår det her forslag, bredt set kan være enige om, hvor vi skal hen, og så kan vi tage en drøftelse om, hvordan vi kommer derhen.
Det er nemlig sådan, at jeg helt deler intentionen i beslutningsforslaget om at passe på vores kolonihaver, og jeg er derfor også glad for, at initiativet er taget af Dansk Folkeparti. Det er jo sådan – også for at få lidt socialdemokratisk historie med ind her – at forslaget til lov om kolonihaver blev fremsat af Svend Auken og den S-ledede regering i 2001 og blev vedtaget i 2002. Lovens formål er og var at sikre, at kolonihaveområdet fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Det er vigtigt, at de ikke bliver nedlagt og overgår til anden anvendelse, og det er vigtigt, at vi passer på vores kolonihavetradition.
Jeg mener, at kolonihaveområdet har en særlig karakter og charme. Kolonihaver bygger på en lang folkelig tradition – en, som vi jo også kender fra vores fælles sangskat – og de giver mulighed for, at den del af befolkningen, som bor i byer og typisk i lejligheder, får mulighed for at dyrke noget friluftsliv i små haver i fællesskab med andre. Det er nogle kvaliteter og nogle muligheder, som vi skal gøre, hvad vi kan, for at bevare og passe på. Det er også min opfattelse, at der desværre i nogle kolonihaver i dag er udfordringer med helårsbeboelse, og det er min opfattelse, at der er behov for, at vi gør noget ved det. Og derfor vil jeg gerne igen takke Dansk Folkeparti for at have taget problemstillingen op.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget et forbud mod at blive registreret i det centrale personregister, altså CPR-registeret, med bopæl i kolonihaver. Men som jeg har haft lejlighed til at drøfte med hr. Alex Ahrendtsen, er det efter vores bedste opfattelse ikke den vej, vi skal gå for at komme ulovlig helårsbeboelse til livs. Det er først og fremmest, fordi vi ikke tror på, at det vil løse problemet, da folk, der ikke overholder et forbud mod helårsbeboelse, næppe heller vil overholde et forbud mod bopælsregistrering. Hertil kommer, at et sådant forbud vil stride mod det grundlæggende princip for bopælsregistrering, nemlig at personer skal bopælsregistreres der, hvor de rent faktisk opholder sig, og som også er der, hvor de kan træffes i forbindelse med eksempelvis en fogedforretning, en politiforretning eller andet.
Det har en række konsekvenser, hvis ikke vi fastholder det princip. Hvis ikke oplysningerne om personers bopæl er angivet korrekt, kan CPR-registeret ikke danne grundlag for f.eks. administrationen af offentlige ydelser, herunder automatiske udbetalinger af eksempelvis børnetilskud eller den målrettede varmecheck.
I dag følger det ligeledes af kolonihavelovens definition af et kolonihaveområde, at bebyggelsen i området ikke må anvendes til helårsbeboelse. Kolonihaveloven indeholder dog ikke i dag påbuds- eller strafhjemler til, at kommunen efter den lov kan håndhæve forbud mod helårsbeboelse. Dette gør det ofte til en kompliceret sag og en unødig kompliceret sag, når der er mistanke om ulovlig helårsbeboelse i områderne. Det konkrete grundlag for det enkelte kolonihaveområde – det kan f.eks. være en lokalplan eller en lejeaftale – er i dag afgørende for, hvor forbuddet mod helårsbeboelse er fastsat, og dermed for, hvem der skal håndhæve det forbud. F.eks. håndhæver kommunen lokalplaner og landzonetilladelser efter reglerne i planloven, hvorimod kolonihaveforeningen eller udlejeren kan håndhæve privatretlige aftaler – lejeaftaler, foreningsvedtægter og lignende – på et privatretligt grundlag.
Det nuværende uensartede grundlag for et forbud mod helårsbeboelse kan skabe usikkerhed om og vanskeliggøre en effektiv håndhævelse. Bl.a. er der erfaringer med, at kolonihaveforeninger baseret på medlemmers frivillige indsats kan have meget vanskeligt ved at påtale og stoppe ulovlig anvendelse i eget kolonihaveområde – selvfølgelig særlig hvis den ulovlige anvendelse foretages af personer, som i forvejen er kriminelle eller på anden måde har en adfærd, som gør, at det for en haveforening er ganske vanskeligt at sætte et sådant forbud mod helårsbeboelse igennem, af helt uforståelige årsager.
Som jeg kan forstå det, er der flere partier, der er enige i, at regeringen her søger i folketingsåret 2022-23 at løse problemet ved at fremsætte et forslag til ændring af kolonihaveloven. Det er hensigten, at der med lovforslaget indføres et generelt og klart forbud mod helårsbeboelse, der gælder i alle kolonihaveområder uanset deres grundlag, altså f.eks. lokalplan, landzonetilladelse, servitut eller lejeaftale. Det vil betyde, at det vil blive beskrevet nærmere, hvad der ikke er helårsbeboelse. Definitionen vil blive udarbejdet som led i det kommende lovforslag.
Der vil være tale om et forbud med kommunale tilsynsbeføjelser, og derved vil kommunen i alle tilfælde være tilsynsmyndighed. Med forslaget vil vi sørge for, at kommunerne har de nødvendige redskaber i værktøjskassen, der skal til for at komme problemer med ulovlig helårsbeboelse til livs. Kommunerne får således mulighed for at meddele påbud til kolonister, der anvender deres kolonihave ulovligt. Det vil sige, at kommunen kan påbyde, at den ulovlige anvendelse stopper. Hvis det ikke sker, vil vi give kommunerne mulighed for løbende at udstede bøder, inspireret af den model, vi kender fra sommerhusområdet. I sidste ende vil kommunen også kunne politianmelde, hvis den ulovlige anvendelse ikke stopper. Jeg kan forstå, at Kolonihaveforbundet umiddelbart er positive over for den her løsning og har et håb om, at det vil lykkes os at gøre noget ved de her problemer med ulovlig helårsbeboelse.
Derfor er konklusionen fra regeringens side, at vi ikke vil stemme for beslutningsforslaget, da vi ikke ser et forbud mod bopælsregistrering i CPR-lovgivningen som en løsning på problemet. Vi vil i stedet for fortsætte den dialog, vi har haft med Folketingets partier, forslagsstillerne og i øvrigt øvrige interessenter, og foreslå ændringer i kolonihaveloven, sådan at vi kommer det sted hen, som Dansk Folkeparti og hr. Alex Ahrendtsen skitserer i forslaget, nemlig et sted hen, hvor man får nogle bedre redskaber til at håndtere helårsbeboelse, og hvor det er kommunen, der skal ud og regulere det, og hvor det dermed ikke, som vi desværre har set det, er kriminelle elementer, der sætter dagsordenen i vores kolonihaver.
For os i Socialdemokratiet og for regeringen er kolonihaver en helt afgørende del af den danske kulturarv. Den skal vi passe på, og derfor skal vi reagere, når vi ser noget ude i vores kolonihaveforeninger, som ikke er, som det skal være. Derfor er jeg glad for forslaget og glad for den indledende dialog, vi har haft med flere af jer, om, at vi kan bringe os hen et sted, hvor vi kan håndtere problemet med nogle redskaber, som er gode, og som virker. Tak for ordet.