Tak for det. Venstre ønsker med det her beslutningsforslag at gøre selvejende institutioner for ældre, handicappede og udsatte samt almennyttige foreninger på kultur- og idrætsområdet skattefri. Forslaget begrundes med, at man ønsker at fjerne risikoen for, at mange foreninger, der ellers opererer i god tro, bryder lovgivningen ved ikke at betale skat af erhvervsmæssige indtægter. Samtidig skal skattefritagelsen medvirke til, at foreningen kan beholde flere indtægter til at forfølge foreningens almennyttige formål.
Det er jo umiddelbart et sympatisk forslag. Danmark er et land, der er kendetegnet ved utallige frivillige foreninger, der i vidt omfang udfører arbejde til gavn for mange medlemmer og også for samfundet generelt. Derfor er regeringen jo som udgangspunkt også positiv over for forslag, der gør det lettere at drive frivillige foreninger og selvejende institutioner. Men vi skal passe på med, at vi, når vi støtter foreningslivet, gør det på den rigtige måde, og at vi støtter de rigtige foreninger. Der er en mangfoldighed af foreninger, og det er vi glade for, for denne mangfoldighed dækker jo netop over forskellige typer af foreninger. Nogle er små og lokalt forankrede, nogle er store og landsdækkende med et professionelt tilsnit, nogle har formål, der tilgodeser relativt få medlemmer, mens andre har bredere formål af en mere generel karakter. Derfor skal vi have skatteregler, der dækker foreningerne bredt. Foreningerne skal ikke bebyrdes med unødvendigt papirarbejde, men vi skal heller ikke blindt støtte foreningerne på bekostning af andre grupper eller andre formål. Det er en balance, og jeg synes faktisk, at der er gode argumenter for de regler, som vi har i dag.
Almennyttige foreninger har allerede i dag gode muligheder for at undgå skattebetaling i det omfang, indkomsten anvendes til almennyttige formål. Derudover er foreninger efter gældende regler skattefri af indtægter for ikkeerhvervsmæssig virksomhed, f.eks. sponsorindtægter eller kontingenter. Foreningerne er kun skattepligtige af foreningens erhvervsmæssige indtægter, dvs. indtægter ved omsætning med ikkemedlemmer. Der er, som det også nævnes i beslutningsforslaget, taget hensyn til de administrative byrder for foreningerne med en relativt begrænset erhvervsmæssig virksomhed. Foreningerne har således mulighed for at indlevere en erklæring i stedet for at indsende et normalt oplysningsskema. Det gælder, hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser.
Vi har således allerede fornuftige regler, og samtidig er der en række udfordringer forbundet med det fremsatte beslutningsforslag. Flere af de foreninger, som forslaget omfatter, udbyder en række ydelser, som naturligt kan siges at være i konkurrence med private udbydere. Der kan være tale om udlejning af lokaler eller værelser til overnatning, fitnessvirksomhed, koncertvirksomhed og café- og restaurationsvirksomhed. På idræts- og kulturområdet er der således en bred vifte af foreninger, der udbyder meget forskelligartede ydelser til ikkemedlemmer. Derved står forslaget i modsætning til de nuværende skattefritagelser, der omfatter væsentlig mere afgrænsede områder som skoler, daginstitutioner og museer. Den foreslåede skattefritagelse vil reelt alene omfatte indtægter fra den erhvervsmæssige virksomhed, som foreningerne driver i konkurrence med almindeligt skattepligtige virksomheder. Det kan føre til, at erhvervsmæssig virksomhed i videre omfang drives af foreninger, som dermed kan udkonkurrere almindelige skattepligtige virksomheder, og det mener vi ikke er hensigtsmæssigt. Hertil kommer, at der ikke umiddelbart findes en i skattemæssig forstand naturlig eller anvendelig afgrænsning af de omfattede foreninger. En skattefritagelse vil endvidere også skulle omfatte udenlandske foreninger, idet EU-retten kræver, at danske og udenlandske foreninger behandles ens. Afgrænsningen af de skattefrie foreninger m.v. skal derfor også anvendes i forhold til almennyttige udenlandske foreninger.
Endelig synes jeg, at det for en god ordens skyld bør nævnes, at en fuldstændig skattefritagelse jo ikke er ensbetydende med, at foreninger m.v. ikke længere har administrative byrder. En forening, der har ansatte, eller som er momspligtig, vil jo fortsat have en række forpligtelser i forhold til det offentlige. Foreningen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, den skal have et cvr-nummer, og en forening med ansatte skal derudover registreres for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP, og den skal betale skat og indberette lønoplysninger til Skattestyrelsen.
Sammenfattende synes jeg derfor, at de gældende regler, vi har i dag, har en fornuftig balance for beskatningen af foreningernes erhvervsmæssige indtægter. En fuldstændig skattefritagelse vil medføre en række afgrænsningsproblemer og risikere at påføre almindelige lokale erhvervsdrivende en utilsigtet konkurrence, og regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.