Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om at udvide skattefritagelsen for visse selvejende institutioner og almennyttige institutioner og foreninger.

Af Stén Knuth (V) m.fl.

(Fremsættelse 27.01.2022).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren. Velkommen til skatteministeren.

Tak for det. Venstre ønsker med det her beslutningsforslag at gøre selvejende institutioner for ældre, handicappede og udsatte samt almennyttige foreninger på kultur- og idrætsområdet skattefri. Forslaget begrundes med, at man ønsker at fjerne risikoen for, at mange foreninger, der ellers opererer i god tro, bryder lovgivningen ved ikke at betale skat af erhvervsmæssige indtægter. Samtidig skal skattefritagelsen medvirke til, at foreningen kan beholde flere indtægter til at forfølge foreningens almennyttige formål.

Det er jo umiddelbart et sympatisk forslag. Danmark er et land, der er kendetegnet ved utallige frivillige foreninger, der i vidt omfang udfører arbejde til gavn for mange medlemmer og også for samfundet generelt. Derfor er regeringen jo som udgangspunkt også positiv over for forslag, der gør det lettere at drive frivillige foreninger og selvejende institutioner. Men vi skal passe på med, at vi, når vi støtter foreningslivet, gør det på den rigtige måde, og at vi støtter de rigtige foreninger. Der er en mangfoldighed af foreninger, og det er vi glade for, for denne mangfoldighed dækker jo netop over forskellige typer af foreninger. Nogle er små og lokalt forankrede, nogle er store og landsdækkende med et professionelt tilsnit, nogle har formål, der tilgodeser relativt få medlemmer, mens andre har bredere formål af en mere generel karakter. Derfor skal vi have skatteregler, der dækker foreningerne bredt. Foreningerne skal ikke bebyrdes med unødvendigt papirarbejde, men vi skal heller ikke blindt støtte foreningerne på bekostning af andre grupper eller andre formål. Det er en balance, og jeg synes faktisk, at der er gode argumenter for de regler, som vi har i dag.

Almennyttige foreninger har allerede i dag gode muligheder for at undgå skattebetaling i det omfang, indkomsten anvendes til almennyttige formål. Derudover er foreninger efter gældende regler skattefri af indtægter for ikkeerhvervsmæssig virksomhed, f.eks. sponsorindtægter eller kontingenter. Foreningerne er kun skattepligtige af foreningens erhvervsmæssige indtægter, dvs. indtægter ved omsætning med ikkemedlemmer. Der er, som det også nævnes i beslutningsforslaget, taget hensyn til de administrative byrder for foreningerne med en relativt begrænset erhvervsmæssig virksomhed. Foreningerne har således mulighed for at indlevere en erklæring i stedet for at indsende et normalt oplysningsskema. Det gælder, hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser.

Vi har således allerede fornuftige regler, og samtidig er der en række udfordringer forbundet med det fremsatte beslutningsforslag. Flere af de foreninger, som forslaget omfatter, udbyder en række ydelser, som naturligt kan siges at være i konkurrence med private udbydere. Der kan være tale om udlejning af lokaler eller værelser til overnatning, fitnessvirksomhed, koncertvirksomhed og café- og restaurationsvirksomhed. På idræts- og kulturområdet er der således en bred vifte af foreninger, der udbyder meget forskelligartede ydelser til ikkemedlemmer. Derved står forslaget i modsætning til de nuværende skattefritagelser, der omfatter væsentlig mere afgrænsede områder som skoler, daginstitutioner og museer. Den foreslåede skattefritagelse vil reelt alene omfatte indtægter fra den erhvervsmæssige virksomhed, som foreningerne driver i konkurrence med almindeligt skattepligtige virksomheder. Det kan føre til, at erhvervsmæssig virksomhed i videre omfang drives af foreninger, som dermed kan udkonkurrere almindelige skattepligtige virksomheder, og det mener vi ikke er hensigtsmæssigt. Hertil kommer, at der ikke umiddelbart findes en i skattemæssig forstand naturlig eller anvendelig afgrænsning af de omfattede foreninger. En skattefritagelse vil endvidere også skulle omfatte udenlandske foreninger, idet EU-retten kræver, at danske og udenlandske foreninger behandles ens. Afgrænsningen af de skattefrie foreninger m.v. skal derfor også anvendes i forhold til almennyttige udenlandske foreninger.

Endelig synes jeg, at det for en god ordens skyld bør nævnes, at en fuldstændig skattefritagelse jo ikke er ensbetydende med, at foreninger m.v. ikke længere har administrative byrder. En forening, der har ansatte, eller som er momspligtig, vil jo fortsat have en række forpligtelser i forhold til det offentlige. Foreningen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, den skal have et cvr-nummer, og en forening med ansatte skal derudover registreres for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP, og den skal betale skat og indberette lønoplysninger til Skattestyrelsen.

Sammenfattende synes jeg derfor, at de gældende regler, vi har i dag, har en fornuftig balance for beskatningen af foreningernes erhvervsmæssige indtægter. En fuldstændig skattefritagelse vil medføre en række afgrænsningsproblemer og risikere at påføre almindelige lokale erhvervsdrivende en utilsigtet konkurrence, og regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Tak til ministeren. Der kom en kort bemærkning. Den tager vi lige med. Den er fra hr. Stén Knuth, Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ministeren for talen. Jeg skal beklage, at vi bruger tiden her, mens Danmark spiller fodbold lige i de her minutter. Det er sikkert derfor, at der ikke er fyldt med folketingsmedlemmer. Vi går alle sammen ind for det, som ministeren også taler om, nemlig at foreningerne derude skal have så lidt bøvl som overhovedet muligt, sådan at de kan drive deres aktiviteter for de medlemmer, som de nu engang har. Jeg er også glad for, at ministeren synes, at det er sympatisk, og at ministeren på lange stræk kan støtte op omkring det her forslag.

Men hvis det nu er sådan, at det her forslag faktisk gør det nemmere for foreningerne, hvorfor støtter Socialdemokraterne det så ikke? Det gør det også nemmere for Skattestyrelsen, for de skal ikke hente de her erklæringer, som ministeren også taler om. Hvis vi kigger på konkurrencen, som kan blive inddæmmet, og hvis det her ikke koster noget, hvorfor er det så, at Socialdemokraterne er imod det her forslag?

Ministeren.

Når jeg mener, at det er sympatisk, er det også, fordi ordføreren går meget op i foreningers vilkår, og jeg synes virkelig, at det er sympatisk. Vores udfordring her, som jeg også forsøgte at skitsere i talen, er jo det med, at nogle foreninger så vil kunne udkonkurrere en almindelig privat virksomhed, en lokal virksomhed eller noget andet. Det er det, der grundlæggende set er udfordringen ved beslutningsforslaget her. Altså, hvis det er nemmere for skattevæsenet at administrere, og hvis der er mindre administrativt bøvl for foreningerne, så er jeg stor tilhænger af det. Hagen ved det her beslutningsforslag er, at man jo for at gøre noget, der virker sympatisk, skaber en uhensigtsmæssig konkurrencesituation, som gør, at nogle foreninger, som måske falder uden for den kategori, som vi normalt tænker de tilhører, vil få en fordel i forhold til at kunne udkonkurrere tilsvarende private virksomheder.

Spørgeren.

Tak. Hvis det er sådan, at vi kan indkapsle det konkurrencehensyn, ministeren også taler om, vil ministeren så være med til at kigge på det forslag, som ligger her? For hvis det er hovedanken i forhold til at gå med her, så det kan blive nemmere for vores foreninger, vil ministeren så være med til at kigge på, om vi kan indkapsle det konkurrencehensyn, ministeren taler om?

Ministeren.

Gode forslag og idéer til det inviterer jeg meget gerne til en kop kaffe om. Så kan vi jo sætte os ned og kigge på det sammen.

Så siger jeg tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. (Skatteministeren (Jeppe Bruus): I øvrigt kan jeg sige, at Danmark er foran 1-0 – det var bare en oplysning til ordføreren). Så gik spændingen af den første runde.

Så har hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet trippet for at komme til. Velkommen.

Tak for ordet. Og tak til Venstre for at fremsætte dette beslutningsforslag. Forslagsstillerne foreslår at udvide skattefritagelsen til også at omfatte visse selvejende institutioner for ældre, handicappede og udsatte samt almennyttige institutioner og foreninger på kultur- og idrætsområdet. Som ministeren også siger, er intentionen bag forslaget sådan set rigtig god. Vi er også mange, der som børn af foreningslivet i Danmark ved, at netop foreningerne gør et kæmpe stykke arbejde for både de enkelte medlemmer og vores samfund.

Så intentionen er god. Det handler også om at fjerne risikoen for, at mange foreninger, der ellers opererer i god tro, bryder lovgivningen ved ikke at betale skat af erhvervsmæssige indtægter. Men udfordringen ved forslaget er, som det også allerede er sagt, at den foreslåede skattefritagelse kan risikere at udkonkurrere almindelige skattepligtige virksomheder, og det skyldes, at foreninger og selvejende institutioner på kultur- og idrætsområdet omfatter et bredt spænd af foreninger. Det er foreninger, som også kan udbyde en meget bred vifte af ydelser til dem, der ikke er medlemmer – det gælder, som det også blev sagt, f.eks. udlejning af lokaler og værelser til overnatning, fitnessvirksomhed, koncertvirksomhed og café- og restaurationsvirksomhed. Det er ydelser, som vil være i konkurrence med private udbydere, og den skattefritagelse, der her foreslås, vil altså alene omfatte indtægter fra den erhvervsmæssige virksomhed, og den kan altså drives i konkurrence med almindelige skattepligtige virksomheder.

Så af den årsag kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Og jeg skulle hilse fra henholdsvis Kathrine Olldag fra Radikale Venstre, Rune Lund fra Enhedslisten og Carl Valentin fra SF og sige, at det kan de tre nævnte partier heller ikke. Tak.

Det er noteret. Tak til hr. Troels Ravn. Der er ingen korte bemærkninger. Når der nu har været hilsner fra Carl Valentin, Kathrine Olldag og Rune Lund, er vi kommet til Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Hjertelig velkommen.

Tak, formand. Det går godt nok stærkt i dag. Jeg er sikker på, at det intet har med fodboldkampen at gøre.

Jeg vil sige tak til Venstre for et rigtig, rigtig fint forslag, som jeg med det samme kan sige vi med stor glæde støtter. Jeg skal beklage, hvis min tale er lidt kort – jeg er her i dag i stedet for vores normale skatteordfører – men som jeg tror, at Churchill engang sagde: Jo kortere en tale er, jo bedre er den.

Det her forslag er jo bare ganske enkelt sund fornuft. Det er godt for foreningslivet. Det gør det nemmere for vores foreninger, det gør det nemmere for skattevæsenet, og som hr. Stén Knuth sagde lige før, koster det ikke noget.

Så med de ord kan jeg sige, at Konservative bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi iler videre til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Som nævnt handler det her beslutningsforslag om at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som udvider skattefritagelsen for en række selvejende institutioner. Det kan være institutioner, som har noget med ældre, handicappede eller udsatte at gøre, og almennyttige institutioner. Men det er også en udvidelse af skattefritagelsen for foreninger inden for kulturområdet og idrætsområdet. Det var egentlig en del af finansloven for 2019, som vi var en del af, men den nåede ikke at blive behandlet inden folketingsvalget, så derfor har vi beslutningsforslaget i dag, som Venstre har fremsat. Det er jo sådan set godt, for så får vi i al fald diskussionen i Folketingssalen.

Sådan som det er i dag, er foreninger faktisk skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst, hvis de f.eks. udlejer idrætsbaner eller lokaler. Det kan være en skytteforening, der mod betaling gør det muligt, at man kan komme og skyde med jagtgevær, eller spejderklubben, som lejer kanoer ud, når de ikke selv bruger dem. Det er jo sådan set ganske god, fornuftig brug af ressourcerne. Når man nu alligevel har udstyr, hvorfor så ikke sørge for, at andre kan få lov til at bruge det mod betaling? Men det er så skattepligtigt.

Vi synes faktisk, det er ganske fornuftigt at give nogle gode vilkår til specielt foreningslivet, så de kan få lov til at få de her indtægter uden at skulle løbe panden mod en bureaukratimur, hvor det er svært at gøre det op. Måske skal man bruge tid og ressourcer på en revisor, som skal være med til at opgøre indkomsten, og så efterfølgende betale en meget beskeden skat til staten.

Men man skal også have blik for, at der selvfølgelig kan være nogle ulemper ved det her. Det kan jo være en mulig åbning for noget konkurrenceforvridning. Altså, man kunne vel tænke sig til, at der kom en ny spejderklub, der hedder Flydtkjærspejderne. Jeg er det eneste medlem, og jeg lejer så kanoer ud ved siden af den anden kanolejr, der sidder og skal betale skat af det. Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer, men det nævner man faktisk også fra Venstres side i beslutningsforslaget, altså at det er et af de elementer, der så skal udredes, inden man laver et endeligt lovforslag. Og der synes jeg da sådan set, at det er fornuftigt, at man får rammet den del ind, for den bekymring kan være der, også fra erhvervslivets side.

Men vi melder os ind på foreningslivets og også de selvejende institutioners side. Vi synes, det er vigtigt, at man giver dem nogle gode vilkår, og derfor synes vi, det er et ganske udmærket beslutningsforslag. Vi kan godt se os i det, og vi kan også – qua vi sagde ja til det i finansloven 2019 – støtte det her forslag.

Tak for det. Der var heller ikke her nogen korte bemærkninger. Nye Borgerlige stiller op med fuld opstilling med hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Det er godt med fodboldanalogier. Der er en formand, der gerne ville være et andet sted i dag, kan jeg høre. Det kan slet ikke skjules.

Det her forslag ligger tilbage, fra før Nye Borgerlige kom i Folketinget, og det er lidt sjovt, for jeg har nogle gange været lidt efter mine gode venner i den borgerlige lejr, for kunne de ikke bare have gennemført de ting, de gerne vil, dengang de havde magten? Det her er så en af tingene. Det er jo noget værre med det økonomiske råderum. Det var, med al respekt for det her forslag, en lidt større ting, at man ikke fik de penge ud og tilbage til borgerne. Men lad nu det ligge.

Det her forslag handler om Foreningsdanmark, og der var én ting, jeg lærte, da jeg sad i Aarhus Byråd, og det var, at når der er nogen, der starter med at sige, at det er et sympatisk forslag, stemmer de altid imod det. Det er sådan et kodeord for at sige, at det er fint, men at man stemmer imod. Jeg kommer ikke til at sige, at det er sympatisk, for jeg kan ikke sige endnu, om vi vil stemme imod det, for der er, som også andre har sagt, nogle uklarheder omkring det aspekt om konkurrenceforvridning. Det er både i forhold til danske, men faktisk også i forhold til udenlandske firmaer, som kan komme ind qua den måde, som EU-lovgivningen ser ud på. Måske det kan blive klarlagt under udvalgsbehandlingen – eller det hele kan måske ende med en beretning, for jeg hører sådan set også fra regeringens side, at hvis vi kan gøre noget, som kan støtte op omkring foreningslivet og gøre det simplere og lettere og sådan nogle ting, er der faktisk et bredt ønske om det. Det synes jeg ville være noget positivt at tage ned fra det her ligegyldigt hvad. Og så kan det være en lille læring om, at næste gang man gerne vil noget, skal man skynde sig at få det gennemført, inden der kommer et regeringsskifte.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ingen korte bemærkninger. Nu må jeg se, hvor langt vi er kommet på listen. Der er ikke nogen fra Liberal Alliance, der er ikke nogen fra Frie Grønne – jeg synes, der var en lige før – og der er heller ikke nogen fra Kristendemokraterne, der ønsker ordet. Så kommer vi til ordføreren for forslagsstillerne. Hr. Stén Knuth fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, og tak til ministeren og ordførerne for at være positive over for forslaget. Jeg hører det jo sådan her, at kan vi få hegnet det her konkurrencehensyn ind, er der faktisk et flertal for, at man gør noget, som vil lette de administrative byrder for rigtig mange foreninger derude. Altså, vi skal helt tilbage til før valgkampen. Der var faktisk flertal for det i finanslovsaftalen for 2019, vil jeg sige til hr. Lars Boje Mathiesen, men vi fik aldrig rullet det ud, for så kom der en valgkamp, og så fik vi ikke implementeret det her. Men der var på det tidspunkt et flertal for, at vi gjorde det her med regeringens og Dansk Folkepartis opbakning. Men fred være med det. Så kom vi i valgkamp, og i valgkampen talte mange partier og i særdeleshed Venstre om, at man ville lette foreningsarbejdet derude for byrden og bøvlet. Vi havde nogle konkrete forslag, og der var det her et af dem, for hvis det var, at det gik i glemmebogen, havde vi i hvert fald det som instrument også i den periode, som vi er inde i nu.

I februar 2020 havde vi et ret stort beslutningsforslag om at prøve at fjerne noget af bøvlet i forhold til foreningerne. Det blev stort set hældt ned ad brættet, dog med et par undtagelser omkring hvidvask, som vi stadig væk prøver på at finde nogle løsninger på, som gør det nemmere og faktisk også billigere for foreningerne og sådan set også for små erhvervsdrivende. Og nu står vi her 3 år efter. Jeg mindes også, at Socialdemokraterne i deres forståelsespapir med dem, der bakker op omkring det, jo havde skrevet ind, at vi skulle prøve at lette byrderne i forhold til foreningsarbejdet, men nu står vi her 3 år efter og er stadig væk ikke kommet et skridt videre.

Det er meget typisk, tænker jeg, for noget af det, der foregår omkring foreningerne. Vi kan alle sammen sige: Det er rigtig fint, og vi skal prøve at gøre alt, hvad vi kan, men der sker ikke rigtig noget. Her er et sympatisk forslag, som ministeren siger, og det vil vi selvfølgelig arbejde videre med. Vi vil prøve at finde et flertal, gerne hele Folketinget, for, at vi kan lave en beretning om, at det her kan gennemføres, hvis man hegner de her konkurrencehensyn ind, og så vil vi selvfølgelig arbejde videre med det. Men tusind tak for talerne og for opbakningen til beslutningsforslaget her. Jeg ser frem til arbejdet i udvalget, men også til den kop kaffe, som ministeren lovede. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.