Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om en analyse og reform af det samlede efter- og videreuddannelsessystem.

Af Ellen Trane Nørby (V) m.fl.

(Fremsættelse 27.01.2022).

Forhandlingen er åbnet. Og først er det børne- og undervisningsministeren.

Tak for ordet. Og tak for anledningen til at drøfte et efter min mening ufattelig vigtigt område, som desværre får alt for lidt omtale i den store offentlighed, hvilket godt kan undre, fordi det jo sådan set er vores voksen- og efteruddannelsessystem, som er hele forudsætningen for, at man, når man skal være så mange år på arbejdsmarkedet, også kan blive ved med at have relevante kvalifikationer. Og det er en grundforudsætning for grøn omstilling og alt muligt andet. Så det er ufattelig vigtigt og fylder efter min mening alt for lidt. Så tak for at tage det her op.

Det, der bliver lagt op til, er jo en omfattende analyse og reform af det samlede efter- og videreuddannelsessystem. Jeg vil sige det på den måde, at det har vi jo for så vidt sat i gang, fordi det bl.a. er det, Reformkommissionen står for at skulle lave. Det vil sige, at vi for så vidt er enige om hele hensigten, nemlig at vi skal have gennemanalyseret det, og at der så skal træffes nogle beslutninger. Og den første del er vi i gang med.

Men hvis man ligesom skal tage fat om baggrunden for, at det her område er vigtigt – hvad det er, man skal med analyserne, hvad det er, vi gerne har villet, når vi har sat Reformkommissionen i gang med at arbejde med det analysearbejde – så er det jo simpelt hen, fordi alting udvikler sig; nogle ting udvikler sig langsomt, og nogle gange udvikler ting sig lynhamrende hurtigt, og det gør sig jo ikke mindst gældende for arbejdsmarkedet, hvor det, man lærer som ung, kan blive forældet. Tænk her på typograferne og typograffaget, hvor det, som dem, der nu i dag er 60 år, lærte, da de tog deres typografuddannelse som unge, så i løbet af deres tid på arbejdsmarkedet er blevet forældet, og man har skullet have nogle helt andre kvalifikationer i forhold til at træde ind i den nye digitale tidsalder.

Så tingene kan altså være forældet 10 år senere, 20 år senere eller mere, og derfor er der simpelt hen for nogles vedkommende behov for, at man lærer noget helt nyt, får et helt nyt fag, og der kan også være behov for at få nye udfordringer, altså at man simpelt hen har lyst til at skifte spor, men det kan også være et spørgsmål om at lære nye teknikker inden for et fag, fordi tingene simpelt hen inden for ens fag har forandret sig rigtig meget. Så når verden udvikler sig, er det jo afgørende, at vi udvikler os med den og vi som samfund stiller det til rådighed, og at vi forsøger at holde takt med den verden, der er omkring os. Og det er jo præcis derfor, at vi har voksen- og efteruddannelsessystemet, altså simpelt hen for at holde takt med det arbejdsmarked, der udvikler sig.

De gode muligheder på arbejdsmarkedet for ufaglærte og faglærte afhænger i høj grad af, om de har gode betingelser for løbende at kunne vedligeholde og udvikle deres kompetencer. Det er selvfølgelig særlig aktuelt – og det, de fleste kender til – i forbindelse med den grønne omstilling, og derfor er det så godt et eksempel at bruge, nemlig fordi klimakrisen og særlig den grønne omstilling er en af vor tids største udfordringer. Og vi har både med klimaloven og 70-procentsmålet sat et reduktionsmål, der er blandt de allermest ambitiøse i verden. Det kommer buldrende som et ustoppeligt tog, og alle på arbejdsmarkedet vil jo på en eller anden måde blive påvirket af det, og derfor er der selvfølgelig behov for, at dem, der blev udlært som elektrikere for 30 år siden, igennem voksen- og efteruddannelsessystemet enten allerede har lært eller lærer nogle af de nye teknikker, der skal til i forhold til de nye opgaver, der er.

Så et velfungerende efter- og videreuddannelsessystem er fuldstændig afgørende for arbejdsmarkedet. Så det er afgørende for samfundsøkonomien og for helheden, men det er det selvfølgelig også for den enkelte i forhold til at kunne bibeholde en plads på arbejdsmarkedet. Det er regeringens holdning, og jeg læser ud af Venstres oplæg her, at det også er Venstres holdning, og at vi sådan set står sammen om det. Og jeg vil tro, at det er en holdning, som samtlige partier i Folketinget deler, og det er måske, fordi der sjældent er meget konflikt om det, at det ikke fylder så meget i pressen, eller også kan der være andre årsager til det, men det er i hvert fald virkeligheden.

Der er udfordringer i efter- og videreuddannelsessystemet, som skal løses. Der har været en ret stor nedgang hen over det sidste årti i forhold til anvendelsen af forskellige dele af vores efter- og videreuddannelsessystem, og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved. Regeringen er derfor også både i gang med at lave det analysearbejde, der skal til, igennem Reformkommissionen, men også i gang med at forberede de konkrete initiativer, som skal løfte kvalifikationerne for faglærte og ufaglærte og understøtte den grønne omstilling. I det udspil, der hedder »Danmark kan mere I«, stiller vi forslag om at gøre uddannelsesløftet permanent, og så er der jo i øvrigt afsat midler til de nye klimaerhvervsskoler, som omfatter unge, men jo også omfatter de voksne.

Men altså, Reformkommissionen arbejder lige nu med anbefalinger til voksen- og efteruddannelsesområdet, og de forventes at blive offentliggjort i starten af april. Det vil sige, at vi står meget tæt på at gøre analysearbejdet færdigt, og derfor kan det måske virke lidt ved siden af at sætte et nyt analysearbejde i gang, altså når vi nu er ved at være færdige med det analysearbejde, der skal ligge til grund for de beslutninger, der skal træffes.

Så har vi også trepartsforhandlinger på voksen- og efteruddannelsesområdet i det her forår, og det ligger jo i forlængelse af, at Reformkommissionen kommer med deres anbefalinger. De forhandlinger vil blive sat i gang i løbet af det her forår, og det vil sige, at det pågår der selvfølgelig også en masse forberedelse af i de her dage.

Så er der ud over det en selvstændig diskussion, hvor jeg bl.a. har mødtes med de forskellige parter fra vuc-sektoren og i øvrigt parterne fra amu-sektoren. For jeg synes også, at der er en diskussion om det strukturelle rum – både i forhold til de økonomimodeller, de har, men også i forhold til hvad det er for en placering, de har i det samlede uddannelsesbillede, og hvad det er for en struktur, og hvad det er for nogle rammer, de har rundt om sig. Og det er et arbejde, der vel nu har pågået det sidste halve års tid, og det vil sige, at der har vi også en forventning om at kunne konkludere på de første dele i løbet af det her forår.

Der er store vanskeligheder. Særlig har vuc-sektoren selvfølgelig lidt meget i forhold til økonomien og aktivitetsniveauet, fordi en del af deres elever er kommet over i det nye fgu-system. Det tror jeg sådan set var det rigtige greb set med elevbriller, men det efterlader selvfølgelig en sektor med meget store vanskeligheder i forhold til økonomien, fordi det har givet en markant nedgang i antallet af elever. På samme vis kan man sige, at et af de store problemer på tværs af både vuc og amu er, at de er ekstremt udsat for konjunktursvingninger. Det er selvfølgelig godt, for det betyder, at man bliver suget ind på arbejdsmarkedet, når der er plads, og det skal vi jo være glade for, men hver gang det sker, så falder aktiviteten. Og fordi økonomien er skruet sammen på en måde, hvor økonomi og aktivitet hænger tæt sammen, så flår man tæppet væk under sektoren, hver gang der kommer en højkonjunktur. Og jeg opfatter både amu-sektoren og vuc-sektoren som en art beredskab, altså forstået på den måde, at når lavkonjunkturen rammer, så er det lidt, ligesom når huset brænder, hvor vi faktisk helst skal have et brandvæsen, der er der; det skal jo ikke først findes på, når der bliver sat brand i huset. Og problemet med den måde, vi har skruet økonomien sammen på nu, er, at man skal finde på systemet, når aktiviteten lige pludselig stiger på grund af lavkonjunktur. Det duer ikke. Altså, der mener jeg, at vi skal se det som et beredskab, og det vil sige, at der skal være en ret stabil lærergruppe og også ret stabile faciliteter, sådan at man kan tage imod den bølge af ekstra tilmeldinger, der kommer i de perioder, hvor arbejdsløsheden stiger.

Så summa summarum: Jeg synes, at vi er rigtig godt i gang. Vi har en virkelig god dialog både med arbejdsmarkedets parter, men også med den sektor, der løfter både amu og vuc. Og vi har en forventning om, at der kommer forhandlinger her i løbet af foråret. Og derfor synes jeg ikke, det er så relevant, at vi sætter en ny gruppe i gang med analyser, når vi efter min mening er nået dertil, hvor analyserne er ved at være færdige og vi så til gengæld kan gå i gang med at træffe beslutninger. Det vil være et forlængende led, hvor jeg egentlig synes, at vi er ved at være der, hvor der ikke er brug for flere analyser. Der skal træffes nogle beslutninger, og vi skal sørge for, at voksen- og efteruddannelser kommer godt i vej.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til Kenneth Mikkelsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Tak for ministerens indledende tale her. Det er dejligt at høre, at vi i bund og grund deler den her, skal vi kalde det passion for efter- og videreuddannelse.

Jeg havde en fornemmelse af, at ministeren ville pege på Reformkommissionen, og det er sådan set også relevant i den her sammenhæng. Det, der bare bekymrer mig en lille smule, er, at når man lytter til Reformkommissionen, taler de om de her andengenerationsreformer og udtaler jo også, at det er reformer, som har et meget langsigtet perspektiv, hvor jeg jo, når jeg taler med parterne på amu- og vuc-området, altså hele efter- og videreuddannelsesområdet, hører, at vi lige nu står på en brændende platform. Kunne ministeren ikke sætte lidt ord på, hvordan man ser på det her med det langsigtede perspektiv, kontra at vi står på en brændende platform lige nu?

Ministeren.

Det er faktisk præcis på grund af den brændende platform, at der gik et gys igennem mig over, at Venstre nu ville starte et nyt analysearbejde, fordi den brændende platform gør, at der er behov for, at vi træffer nogle beslutninger nu, ikke at vi sidder og venter på endnu en analyse. Så jeg mener, at der er behov for at træffe beslutninger nu i tæt samarbejde med de parter, der er på området, og ikke at skulle vente på et nyt analysearbejde.

Jeg mener, at parterne, både arbejdsmarkedets parter, men også vuc-sektoren og amu-sektoren, har spillet ind med nogle rigtig gode bud på, hvordan man kan afhjælpe den brændende platform, der er lige nu, og den akutte problematik, de står i. De har også givet nogle rigtig gode bud på det mellemlange perspektiv, og så vil Reformkommissionen jo afdække de langsigtede. Det vil sige, at jeg ikke kan se for mig, at vi har brug for, at der skal være sådan et ekstra stykke analysearbejde, der så gør, at vi ikke kan komme i gang med at træffe beslutningen. Jeg synes, vi skal i gang.

Kenneth Mikkelsen, værsgo.

Tak. Analysen kunne jo i virkeligheden så gennemføres forholdsvis hurtigt, for jeg deler jo ministerens opfattelse af, at der ligger rigtig meget data på det her område. Der er mange af aktørerne, som har budt ind. Spørgsmålet er at få det samlet, og så kan vi begynde at behandle det politisk set. Så kunne ministeren ikke sætte lidt ord på tidsperspektivet i det her? Jeg har noteret mig de her forskellige emner, som ministeren har listet op her. Hvornår er det, vi begynder at få politiske drøftelser på det her område?

Ministeren.

Jeg har en klar forventning om, at vi ikke bare har påbegyndt, men også for en stor dels vedkommende har afsluttet det på den her side af sommerferien. Og den del, der handler om trepartsforhandlinger, påbegynder vi i løbet af det her forår – håbet er jo altid lysegrønt. Jeg kan ikke vide, hvor lang tid forhandlingerne tager, men det er tænkt sådan, at trepartsforhandlingerne, som jo er det sted, hvor vi træffer nogle beslutninger, som ikke handler om det lange sigte, men faktisk handler om her og nu og om, hvad det er for nogle tiltag, der skal sættes i søen, går i gang her i løbet af foråret. Jeg forventer, at de bliver afsluttet inden sommer – håbet er jo lysegrønt. Med hensyn til de dele, der vedrører vuc-sektoren og emu-sektoren, vil vi i hvert fald have påbegyndt dem på den her side af sommerferien.

Så er det hr. Jens Rohde, KD.

Tak for det. Jeg tager nu mest ordet, fordi jeg kommer sidst i ordførerrækken og der er rigtig mange møder i ministerierne i dag, og jeg vil bare sige, at jeg er fuldstændig på linje med ministeren i, at det ikke er analyser, der er behov for.

Jeg vil også bare anmode om, at vi, når vi forhandler de her ting, ikke altid tager den kasket på, der hedder, at vi har behov for meget store reformer. Mange gange er det jo små ting, der skal ændres. Jeg synes en gang imellem, at vi, når vi forfølger de der kæmpe reformspor, kommer til at skabe lige så mange problemer, som der var før. Det kan godt være, at der er mange ting, der er behov for at få kigget på, men en elefant skal spises i små bidder. Jeg er bare lidt på den med, at det måske ikke skal være sådan en stor reform, men at vi tager tingene i den rækkefølge, de skal tages, så vi i fællesskab får løst problemerne og også på en måde, så de bagefter er implementerbare for dem, det skal leve med det ude i den virkelige verden uden for Christiansborgs mure.

Det var blot min kommentar til det, for jeg skal af sted til et møde om et øjeblik.

Ministeren.

Tak for det. Det er jeg sådan set enig i. Jeg har aldrig troet på det der med, at nu lader vi bare alle bytte plads inden for en eller anden sektor, og når de så alle sammen har fået et nyt skrivebord, har vi sikkert løst problemerne. På den måde tror jeg heller ikke, at det at lave en strukturforandring i sig selv nødvendigvis giver noget som helst andet, end at personalet bliver optaget af lave noget andet end det, det egentlig er meningen de skal lave. Så det er jeg sådan set enig i.

Da jeg holdt møde med parterne omkring vuc – det var i den her uge eller sidste uge; det kan jeg ikke lige huske – opfordrede jeg dem til at komme med et bud på præcis det her, altså om der er eller ikke er et behov for, at vi gør noget ved selve grundstrukturen på vuc. Det er simpelt hen, fordi vuc har forandret sig, og fordi vilkårene for og rammerne omkring vuc har forandret sig så meget, at man godt kan diskutere, om den form, det har i dag, er den bedste. Det har jo tidligere været under andre former, som måske gav et bedre greb til, at de kunne løfte den opgave, de har. Hvis de vender tilbage til mig og siger, at det er der overhovedet ikke behov for, så synes jeg, at det skal begraves fuldstændigt. Omvendt vil jeg sige, at det er en så nødlidende sektor, at jeg ikke vil afvise, at det er den eneste måde, man kan redde den på.

Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg er sådan set enig i, at der ikke er behov for, at vi får lavet en fuldstændig grundlæggende analyse af det her, for vi kender godt nogle af problemerne. Dem tror jeg egentlig vi deler opfattelsen af i både Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre: Vi er nødt til at have en økonomisk model for vores efter- og videreuddannelsessektor, som også holder, når der er højkonjunktur, sådan at vi faktisk udnytter muligheden for en højkonjunktur til at få nogle rustet til en lavkonjunktur.

Til gengæld har vi også et ønske i Radikale Venstre om, at vi meget, meget snart får taget hul på nogle forhandlinger om det her. For nu har ministeren indkaldt til forhandlinger om en ny institutionspolitik, som bl.a. går på regeringens eget forslag om, at der skal ungdomsuddannelser ud i hele landet. Vi vil rigtig gerne have, at det her bliver en del af de forhandlinger, så vi kommer i gang med forhandlingerne meget snart. Og så er jeg sådan set enig med KD i, at der måske ikke er behov for fuldstændig grundlæggende at kaste alle brikker op i luften, men der er til gengæld behov for at få kastet en redningskrans ud. Så det håber jeg ministeren vil give tilsagn om vi kan få i de forhandlinger.

Ministeren.

Jeg tror, det var mig selv, der opholdt ordføreren, fordi vi havde et møde, umiddelbart inden vi skulle herind i salen. Derfor tror jeg sådan set, at det er min skyld, at ordføreren kom lige et par minutter senere. Det vil sige, at det tilsagn nåede jeg at give til Venstres ordfører, inden Radikale kom herind efter et møde, der var på mit område. Så det er ikke selvforskyldt, at ordføreren ikke fik hørt den del.

Men jeg har en forventning om, at vi kan påbegynde forhandlinger inden sommer. Det vil sige, at vi i løbet af det her forår kan få afsluttet de ting. Jeg har påbegyndt inddragelsesprocessen i forhold til både vuc-sektoren og amu-sektoren – det gjorde jeg faktisk allerede inden jul, så det har været i gang et halvt års tid nu. Jeg synes, vi begynder at have klodserne til det. Men det sidste spørgsmål, jeg stillede vuc-sektoren, og som jeg lige har stillet, er det her med den grundlæggende struktur. Altså, de er kommet med 14 eller 15 bud, tror jeg det er, på konkrete forandringer, hvor det netop er i den boldgade, som hr. Jens Rohde nævnte. Og jeg står sådan tilbage med, at jeg simpelt hen er usikker på, om det vil løse det. Elevaktiviteten er faldet til så lavt et niveau, at jeg er i tvivl om, om det faktisk løser problemet. Derfor har jeg sendt det tilbage med det spørgsmål: Kan bukserne holde?

Anne Sophie Callesen, værsgo.

Jamen så har ministeren været meget hurtig til at give tilsagnet, for det er rigtigt, at jeg kom lige et par minutter senere ind i salen. Men det er jeg selvfølgelig kun glad for. Jeg kan så forstå, at det er inden sommer. Altså, vi ønsker, at de forhandlinger også er en del af dem, vi har nu, om en ny institutionspolitik. Er det sådan, jeg skal forstå tilsagnet?

Ministeren.

Nej, det er faktisk ikke sådan, det skal forstås. Og det er, fordi jeg gerne vil have, at vi kan sætte punktum for den del med institutionslovgivningen ret hurtigt, og jeg vil gerne have et ordentligt svar fra vuc-sektoren, inden vi går i gang. Derfor kommer vi til at sætte punktum for den ene aftale, inden vi går i gang med den næste. Det er faktisk, fordi jeg er ufattelig glad for det princip, som hr. Jens Rohde sagde, nemlig at en elefant skal spises i mindre bidder. Det vil sige, at i stedet for at lave aftalen om alt – det har sådan en tendens til at blive om ufattelig lang tid, fordi alt først er færdigt om ufattelig lang tid – så vil jeg hellere sige, at vi sætter punktum for det ene, hvis vi kan nå det, og så går vi i gang med det næste. Hvis de forhandlinger trækker meget ud, bliver det parallelle forløb. Så det får vi at se i forhold til forhandlingsvilligheden, eller hvad man skal sige, hos alle.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrunden, og først er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak til Venstre for beslutningsforslaget om det her ekstremt vigtige område. Jeg er jo i sagens natur også enig i ministerens udsagn om, at det her bliver der talt alt for lidt om. Altså, det debatterer vi for lidt, i forhold til hvor vigtigt det er for de mennesker, det handler om, men også for vores samfunds udvikling, og det er vel også det, der ligger i, at Venstre nu fremsætter et beslutningsforslag om at få det her på dagsordenen. Det er klart, at voksen-, efter- og videreuddannelse er ekstremt vigtigt for faktisk alle målgrupper. Der er jo nogle, som har gået relativt lang tid i skole, fået en lang uddannelse, men som stadig væk har brug for at få nye kompetencer undervejs. Der er også nogle, som har trukket meget, meget lidt på uddannelseskontoen i starten af deres liv, og som i mine øjne er ekstra vigtige at give, måske, kompetencer som faglært senere i livet, men måske også bare de kompetencer, som skal til for at begå sig; læse en godnathistorie for sine unger eller for sine børnebørn. Og på den måde er der i voksen- og efteruddannelsessystemet jo både personlige vindinger og arbejdsmarkedsvindinger.

Det er klart, at nogle ting vil ændre sig meget hurtigt. Det kunne være nye krav i den grønne omstilling, som gør, at vi bliver nødt til at kunne sætte ind rimelig hurtigt. Nogle ting er desværre langvarige problemer, f.eks. det her med, at nogle grupper kommer ud af vores skolesystem uden at have fået de basale kompetencer med. Man kan jo sige – nu nævnte ministeren også Reformkommissionen – at hvis det lykkes at sikre, at færre falder af uddannelsesvognen, og at alle kommer med, så er det jo i givet fald en succes, som viser sig på lang sigt. Og indtil den begynder at slå igennem, skal vi selvfølgelig have et system, som hele tiden står til rådighed, hvad enten det er for folk, der har kæmpet med ordblindhed eller andre ting for at kunne få basale færdigheder på afgangseksamensniveau, eller for f.eks. at få kurser som faglært for at kunne flytte sig fra ufaglært til faglært. Det er jo en af grundene til det, som ministeren sagde til sidst – og som flere ordførere også har sagt – omkring vuc-sektoren, altså at den er nødlidende lige nu, men at det er ekstremt vigtigt, at den findes, også i de tider, hvor der ikke er så mange elever på skolebænkene, fordi der er rigtig mange, der er i arbejde. Men den skal jo findes, sådan at den står klar, når konjunkturerne vender. Det er jo også derfor, vi har lavet eksempelvis vores permanente løft til de ufaglærte, som vælger at blive faglærte, i nogle af de områder, hvor vi mangler arbejdskraft, og hvor vi som en del af vores aftaler her har hævet dagpengesatsen, man kan få, så man kan få 110 pct., hvis man er i gang med at tage en faglært uddannelse.

Så alt i alt synes jeg, at der i virkeligheden er ting, hvor vi har taget skridt. Men der er bestemt også ting – og der er jeg enig med Venstres ordfører i forhold til det spørgsmål, der blev stillet til ministeren – hvor der er brændende platforme, f.eks. på vuc-området, hvor vi er nødt til meget snart at diskutere det, og det er måske i virkeligheden også konklusionen her. Jeg deler ministerens omfattelse af, at vi har analyser nok. Vi ved godt, hvad problemet er, og det, vi så skal, er at bruge det her forår på både det, som vi er meget mere direkte involverede i – det kunne være diskussionen om vuc – men jo også det, vi er lidt mindre direkte involveret i, nemlig de trepartsforhandlinger, som vi selvfølgelig skal passe på vi ikke går i vejen for, men som jo ikke desto mindre er ekstremt vigtige på voksen- og efteruddannelsesområdet. Så vi støtter ikke beslutningsforslaget, men vi støtter jo alle de intentioner om at få sat det her på dagsordenen og i øvrigt også om at træffe nogle beslutninger på området.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.

Tak for det. Beslutningsforslaget lægger op til, at der skal foretages en analyse og en efterfølgende reform af det samlede voksen-, efter- og videreuddannelsessystem. Intentionen med beslutningsforslaget er god, og i SF er vi sådan set enige i, at der er plads til forbedringer af det eksisterende system. Det er et uoverskueligt og komplekst system, og det tror jeg mange af brugerne også vil give os ret i.

Mere uddannelse og opkvalificering på de eksisterende og fremtidige mangelområder er helt nødvendigt, også i perioder, hvor det går godt for vores samfund. Og med svingende konjunkturer, der opstår, forsvinder og forandres hele brancher og derved også opgaver for både faglærte og ufaglærte. Alle typer uddannelser og erhverv er en proces, der fortsætter, og som også i dag stiller krav til os. Derfor er vi faktisk glade for forslaget om at tænke grøn omstilling ind i systemet. Det har længe været SF's ønske, at der bliver lavet et grøn prognose-værktøj, som jobcentrene kan bruge som et mere moderne redskab, når det kommer til at give opkvalificering til ledige på de områder, der i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft i forbindelse med den grønne omstilling.

Men vi er kritiske over for en analyse, der på forhånd foregriber konklusionerne, og jeg er også forbeholden over for en sammenlægning af vuc og amu. En sammenlægning vil potentielt bidrage til en øget centralisering, så vi er ikke sikre på, at det her er den rigtige løsning. Jeg er desuden lidt nysgerrig på, hvordan forslagsstillerne har tænkt sig at få Reformkommissionens anbefalinger og trepartsforhandlingerne ind i beslutningsforslaget. Vi undrer os også lidt over timingen, da vi jo afventer Reformkommissionens anbefalinger om forbedringer af systemet, for anbefalingerne burde jo være lige på trapperne her i foråret. Der er således en række elementer, jeg forestiller mig vi kan drøfte i udvalgsbehandlingen, og vi er også åbne over for eventuelt at lave en beretning over beslutningsforslaget. Med de bemærkninger ser vi frem til det videre arbejde med forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Kenneth Mikkelsen. Værsgo.

Tak. Jeg har lige et enkelt spørgsmål til ordføreren. For jeg noterede mig lige, at ordføreren sagde, jeg tror, det var sådan her, at en analyse, der foregriber konklusionerne, læser ordføreren ud af beslutningsforslaget. Det har jeg simpelt hen behov for lige at få uddybet. For det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Tak for det. Noget af det, som vi er bekymrede for, er, hvis man på forhånd sætter det hen i nogle bestemte retninger ud fra, hvordan konjunkturen har set ud lige nu. Det, som vi gerne vil, er, at vi vil afvente det arbejde, vi snart får fra Reformkommissionen, fordi det netop også går længere ned i de dybere lag, så vi ikke bare får taget det ud fra et nutidsbillede, men at det også beror på noget over lidt længere tid.

Kenneth Mikkelsen? Nej. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tusind tak til ordføreren og går videre til fru Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre.

Tak for ordet, og tak til Venstre for at fremsætte et beslutningsforslag på det her område. Som jeg også gav udtryk for før, synes jeg, det er enormt vigtigt, at vi kommer i gang med at få fundet nogle løsninger. Det er der virkelig brug for i den situation, vi står i nu, og jeg er fuldstændig enig med Venstre, hvad angår de to hovedbehov, man ser. Det ene er at få løftet flere ufaglærte, som var det, jeg selv adresserede før, og så er der det andet, der handler om den grønne omstilling. Det er de to behov, der gør det ekstra presserende. Så er der så et tredje behov, der kommer til. Vi ved, at flere af de her institutioner er lukningstruede nu, så derfor er der virkelig behov for, at der sker noget.

Derfor tror jeg også, at det, vi har brug for nu, ikke så meget er et nyt analysearbejde, men mere, at vi kommer i gang med nogle forhandlinger. Jeg synes selvfølgelig også, det er fornuftigt lige at se, hvad der kommer ud af den næste delrapport, der kommer fra Reformkommissionen. Det kan vi måske godt vente på, men så kan vi nok heller ikke vente meget længere. Derfor synes jeg som sagt heller ikke, at det, der er brug for, er at se på det hele forfra igen.

Det, der er vigtigt for os i Radikale Venstre, er, at vi får kastet en økonomisk redningskrans ud til institutionerne. Det hører jeg egentlig et tilsagn om fra regeringen. Dog vil jeg sige, at jeg oprigtig talt faktisk er en lille smule forvirret, men det kan være, at jeg får lejlighed til senere at blive oplyst om, hvad den præcise rækkefølge i forhandlingerne er. Vi er i gang med nogle forhandlinger nu om institutionslovgivning, og dem ser jeg også for mig at vi nok godt kan afslutte inden. Så er der også nogle forhandlinger om nye udbud af ungdomsuddannelser, og her er min pointe, at inden vi begynder at oprette noget nyt, er der behov for, at vi får reddet de eksisterende uddannelser, som er lukningstruede.

Derfor er det vigtigt for os, at vi meget snart får fundet en løsning på det, og der glæder jeg mig så over, at også Venstre vil være med til at presse på for det, og selvfølgelig også over, at regeringen umiddelbart har givet et tilsagn her. Og som jeg forstod det, har regeringen endda givet tilsagn om ikke bare, at vi skal påbegynde forhandlingerne, men også afslutte dem inden sommerferien. Det sidste er jo en vigtig detalje i den sammenhæng.

Så jeg vil sige tak til Venstre for et vigtigt beslutningsforslag, som vi deler intentionerne i. Jeg tror ikke, at det vil blive nødvendigt for os, så at sige, at stemme for det, og hvis vi skulle have gjort det, skulle vi i virkeligheden også have ændret i det, for der er nogle af tingene, som vi ikke er helt enige i, i forhold til om der er behov for en analyse af eller ej. Men intentionen støtter vi fuldt ud op om i Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Allerførst tak til Venstre for at sætte behovet for initiativer på voksen- og efteruddannelsesområdet på dagsordenen. Vi i Enhedslisten er helt enige i, at der er brug for at sætte et langt stærkere fokus på området både i forhold til de mange voksne, som har et kæmpe behov for at styrke deres almene og erhvervsrettede kompetencer, i forhold til manglen på uddannet arbejdskraft i mange sektorer, og når det gælder hele den grønne omstilling af vores samfund, som forslagsstillerne også peger på.

Der er jo flere grupper, som vi skal have tænkt på i den her sammenhæng. Der er tusindvis af unge, som hvert eneste år forlader uddannelsessystemet uden at have fået en kompetencegivende uddannelse, og der er rigtig mange, der oplever, at den uddannelse, de tog i går, er forældet i morgen. Det giver alvorlige problemer i forhold til dels for nogen at få fodfæste på arbejdsmarkedet, dels for andre at holde sig inde på arbejdsmarkedet. Og derfor er det utrolig vigtigt, at vi forbedrer mulighederne for at tilegne sig faglærte kompetencer gennem voksenuddannelse og sikrer et både effektivt og fleksibelt efteruddannelsessystem. Jeg tænker, at det faktisk burde være en selvfølge for hver eneste virksomhed her i landet, private som offentlige, at arbejde systematisk med voksen- og efteruddannelse til medarbejderne og således ikke alene, vil jeg godt understrege, i forhold til de umiddelbare erhvervsrettede kompetencer, men i høj grad også i forhold til de almene voksenuddannelser, sådan at den uddannelsesvision, vi har, ikke kun handler om at få plads på arbejdsmarkedet, men har et langt bredere sigte end det.

Vi er altså enige med forslagsstillerne i, at der er brug for mere handling på området. Vi er bestemt ikke afvisende over for et samlet initiativ i forhold til at løfte hele veu-området, men vi ser dog, vil jeg godt understrege, ikke noget umiddelbart perspektiv i en sammenlægning af vuc-systemet og arbejdsmarkedsuddannelserne. Og så mener vi i øvrigt, og jeg tror, alle ordførere har været inde på det forud for mig, at der er brug for at handle uden at indhente yderligere undersøgelser og analyser.

Både på vores voksenuddannelsescentre og hele arbejdsmarkedsuddannelsesområdet hviler der et massivt økonomisk pres. Vi ved, at der er et stort økonomisk pres på vuc-sektoren, aktiviteten er faldet markant, og kigger man på tallene for det sidste år, kan man se, at ikke mindre end hver tiende lærer i vuc-systemet er blevet opsagt. Sektoren har også påpeget, at der er al mulig grund til at være bekymret for, at den tredjedel af vuc-afdelingerne, hvor der er under 100 årskursister, også kan være meget voldsomt truet på deres eksistens, hvis vi ikke handler, og det er helt afgørende, at vi får forhindret det.

Nogenlunde tilsvarende ser det ud på amu-området. Der har vi, når vi kigger på den sidste halve snes år, set intet mindre end en halvering af det samlede antal kursister, og vi ved, at på afdelinger, der driver arbejdsmarkedsuddannelser på erhvervsuddannelserne, er de presset, men især måske på amu-centrene, der har det som eneste virksomhed, er de meget voldsomt presset, og det haster faktisk med løsninger på området.

Så i forhold til forslaget er vi ikke uenige i, at der skal være et samlet løft af hele området. Vi ser ikke noget formål i at snakke sammenlægning af den almene voksenuddannelsessektor og amu-sektoren; det tror vi ikke er den rigtige retning. Vi synes, at der til gengæld er grund til at handle både på vuc-området og på amu-området uden yderligere analyser. Så vil jeg også spørge, for det kunne være en pointe for forslagsstilleren: Jamen er der nogen modsætning mellem det langsigtede og kortsigtede? Det er der naturligvis ikke. Så derfor medvirker vi meget gerne til eventuelt at lave en beretning, hvori vi både peger på det langsigtede perspektiv, som jo er afgørende, så det, vi gør, ikke er for tilfældigt og brudstykkevist, og meget gerne også peger på helt konkrete intiativer især i forhold til vuc- og amu-området.

Jeg hørte ministeren sige, at ministeren har mindst lige så travlt som os andre; sådan måtte jeg forstå det. Jeg vil håbe, det holder vand, når vi skal i gang med forhandlingerne, men jeg synes, der er grundlag for også at formulere en fælles opfattelse bredt mellem partierne om, at det her er et område, der generelt er meget vigtigt. Vi skal have noget langtidsplanlægning, men vi skal også skynde os at handle der, hvor det står allermest bekymrende til.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken til fru Gitte Willumsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak til Venstre for at fremsætte beslutningsforslag B 75, som omhandler en analyse og reform af det samlede efter- og videreuddannelsessystem. I Danmark er det muligt at dygtiggøre sig hele livet. Sådan skal det også være i fremtiden. Lige nu har både vuc og amu store udfordringer, da søgningen til deres tilbud er reduceret betydeligt på grund af den høje arbejdsfrekvens, vi ser lige nu. Hvis vi ikke rækker en hånd ud, er der stor sandsynlighed for, at nogle tilbud må lukke, da deres økonomi begynder at være stærkt udfordret.

Både vuc og amu er vigtige institutioner. De hjælper folk videre i deres arbejdsliv, ofte når noget er svært – hvis du har mistet jobbet og gerne vil prøve noget nyt, hvis du ikke længere kan tåle melstøvet i bageriet, hvis du ikke længere kan holde til rystelserne fra trykluftboret, hvis du ikke længere kan kravle rundt i garderoben og hjælpe børnehavebørn i flyverdragten, kort sagt når du står over for et karriereskift.

Vi har et ønske om, at det også skal være muligt i fremtiden. Så når Venstre foreslår, at vi skal lave en analyse og indkalde til rundbordssamtaler med uddannelsesaktørerne, ser vi det som en rigtig god idé. Det, det handler om, er, at vi skal fremtidssikre vores efter- og videreuddannelsessystem. Vi ved, at fremtiden kræver nye kompetencer på jobmarkedet, og det skal man have mulighed for at finde sig til rette i. Det kan være den grønne omstilling, nye it-kompetencer eller måske også robotteknologi.

Derfor er Det Konservative Folkeparti positive over for, at vi igangsætter et analysearbejde og handler, sådan at vi også har et efter- og videreuddannelsessystem i fremtiden. Det skal være gearet til den tid, vi kigger ind i. Og så hørte jeg tidligere i ministerens tale, at der skulle komme forhandlinger lige om lidt, her i løbet af foråret, og det ser vi frem til, for vi synes, at det haster. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. I Dansk Folkeparti er vi helt enige i behovet for at se på efter- og videreuddannelsessystemet, så tak til Venstre for at have fremsat beslutningsforslaget. Det skyldes jo, at i den omskiftelige verden, vi er en del af, er der et stigende behov for at sikre øgede kompetencer til alle på arbejdsmarkedet og i særdeleshed kompetencer til dem, som ikke har så meget uddannelse i forvejen. Som alle ved, har vi en lav ledighed for tiden, hvilket betyder, at alle har gode muligheder for at få et job, også helt ufaglærte, og det er jo fantastisk, men når konjunkturerne vender og med krig i Europa, er det ikke til at forudsige, hvad der sker, og så er det forventeligt, at nogle eller mange ufaglærte eller dem med lidt uddannelse vil miste deres job. Og på det tidspunkt har vi brug for et effektivt efter- og videreuddannelsessystem til at give det løft i uddannelserne, som gør, at man hurtigt kan få de rette kompetencer til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

En del af analysen og drøftelserne bør også handle om, hvordan det kan sikres, at også ufaglærte i job får mulighed for at få øgede formelle kompetencer – noget, som Enhedslisten i mange år har talt for – så det er lettere at fastholde jobbet, også når konjunkturerne vender. Det er så vigtigt. Det system, vi har i dag, hvor bl.a. amu-systemet er styret af, hvad parterne kan blive enige om, er med til at gøre systemet stift en gang imellem, og den manglende smidighed mindsker virksomhedernes lyst til og mulighed for at benytte systemerne i forbindelse med et kompetenceløft af medarbejderne.

Man kan selvfølgelig sige, at det er rigtig fint, hvis virksomhederne selv finder og betaler for den uddannelse, deres medarbejdere har brug for, men tanken med amu om, at det skal være formelle kompetencer, som er brugbare på tværs af virksomheder, er fornuftig. I forhold til vuc er efterspørgslen også svingende. Det er et smertensbarn, og med oprettelsen af den forberedende grunduddannelse har vi politisk med åbne øjne flyttet en del af eleverne væk fra vuc, og det mener vi i Dansk Folkeparti var det helt rigtige at gøre, og vi står ved det, men det giver selvfølgelig også udfordringer for vuc, særlig i en situation, hvor arbejdsløsheden er meget lav og vuc derfor generelt har færre elever, der søger.

Vi kan derfor fra Dansk Folkepartis side kun bakke op om behovet for at få en proces og dialog med alle parter om, hvordan vi kan sikre et efter- og videreuddannelsessystem, som reelt er til stede i hele landet. Det er vigtigt, at der ikke er for langt til uddannelsesstedet, hvis det skal lykkes at få denne gruppe, som ofte i forvejen har en dårlig oplevelse med at sidde på skolebænken, til at tage en uddannelse. Der er behov for analysen. Dialogen og smidigheden får alle til at skabe en god løsning, og det håber vi i Dansk Folkeparti vi kan blive enige om på tværs i salen, og hvis ikke regeringen er med på at støtte forslaget, som det ligger, og det hører jeg jo lidt regeringen ikke helt er, vil vi opfordre til, at der søges enighed om en beretning. Det helt afgørende er, at vi kommer i gang, og at regeringen vil påtage sig sit ansvar for, at det lykkes. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi nu går videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er jo en fornøjelse at komme på talerstolen efter den sidste taler, hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, som jo meget, meget fint har redegjort for hele det her område og de potentielle faldgruber, men også de steder, hvor vi skal være opmærksomme på, at vi kan opgradere, og hvilken vej vi i så fald skal vælge. Så det vil jeg egentlig ikke gå så meget ind i.

I Nye Borgerlige er vi også meget optaget af, at vi har et fleksibelt uddannelsessystem gennem hele livet, for jeg tror ikke, der er nogen mennesker, uanset om man så er ufaglært eller man er faglært eller man i øvrigt har en anden uddannelse, som i dag bliver i det samme job hele livet. Det var sådan noget, mine forældre gjorde, de blev i det samme job hele livet, men det er jo ikke det, vi ser i dag. Så ud over det her område er det jo vigtigt, at vi på alle områder også sikrer, at man kan udvikle sig hele livet.

Vi synes, det er fornuftigt at kigge på området, kigge på, om der er noget, der skal lægges sammen, hvordan vi skaber den bedste struktur, sådan at det er bedst muligt. Så lad det være ordene herfra. Vi støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kenneth Mikkelsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig starte med en personlig oplevelse. For 4-5 år siden blev jeg inviteret ud på en større virksomhed i Herningområdet. De havde screenet deres medarbejdere. Direktørerne i selskabet var gået forrest og havde også fået konstateret, at der var mangler, hvis jeg må kalde det sådan, hvad angår nogle af de almene kompetencer, og der var en enkelt direktør med ordblindhed. Der blev etableret kurser af forskellig art på virksomheden, og det, jeg så var inviteret ud til, var evalueringen af det forløb, som medarbejderne havde været igennem.

4-5 år senere, altså i dag, kan jeg mærke, at jeg får gåsehud på armene af at tænke tilbage på den oplevelse. For det, jeg blev mødt af, var medarbejdere, som sad med tårer i øjnene og fortalte om, at for første gang kunne de nu begynde at hjælpe deres børn med at lave lektier. Jeg blev mødt af en værkfører, som med rystende stemme fortalte, at han i 22 år, hver eneste gang der skulle laves en anbefaling til en kollega, skulle finde på en undskyldning for lige at få en anden til at skrive den her anbefaling. Og jeg starter med den historie, fordi det jo lige nøjagtig er det, som uddannelse og også den her type af uddannelse, som vi taler om i dag, kan. Det har kæmpe indvirkning, det har kæmpe betydning for mennesker, og i den historie, jeg lige har refereret, har det faktisk også rigtig, rigtig stor betydning for vores virksomheder. Så det er en stærk oplevelse, jeg selv har haft, og måske også en af baggrundene for, at jeg i høj grad deler ministerens holdninger til hele efter- og videreuddannelsesområdet og har et brændende ønske om, at vi rent faktisk også, også politisk, taler mere om det.

Venstre har fremsat det her beslutningsforslag, som pålægger regeringen at gennemføre en grundlæggende analyse og derefter en reform af det samlede efter- og videreuddannelsessystem, herunder også at se på fordele og ulemper ved en sammenlægning af amu- og vuc-systemerne. Og lad mig bare slå fast, at det er gjort, med baggrund i at der ikke er nogen hellige køer for Venstre i det her. Jeg noterer mig, og tak for det, at alle ordførerne har anerkendt, at Venstre har fremsat beslutningsforslaget her, og jeg fornemmer også opbakning til handling, måske knap så meget opbakning til selve analysen, og det må vi jo så finde ud af hvordan vi håndterer her efterfølgende. Jeg noterer mig også, specielt ud fra ministerens tale, at der ligger rigtig meget data, og spørgsmålet er jo, hvordan vi så bedst muligt får samlet de her data og det datagrundlag og får det præsenteret for Folketingets partier. Det er måske i den retning, vi skal se det, vi betegner som analysen.

Men lad mig slå fast endnu en gang, at med beslutningsforslaget her ønsker vi i Venstre ikke på nogen måde at lægge os fast på et bestemt spor. Tværtimod ønsker vi at inddrage en bred gruppe af interessenter. Det kunne være Uddannelsesforbundet, Danske HF & VUC og amu-centrene. Mange har allerede budt ind, og lad os holde dem fast ved bordet. Med reformen ønsker Venstre, at vuc- og amu-uddannelserne vedbliver med at være tilgængelige for flest mulige. Det gælder geografisk, men det gælder også for virksomhedernes behov i forhold til den grønne omstilling og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.

Det er jo sådan, at de sidste par år har vuc- og amu-uddannelserne fået tilført ekstra midler, sådan fra år til år, og alligevel er det jo sådan, at halvdelen af de 24 vuc-institutioner, som aflægger selvstændige regnskaber, i 2021 havde et underskud. Det er ikke holdbart, og det er derfor, vi også i Venstre taler om den brændende platform. Der er selvfølgelig årsager til det her. Højkonjunkturen har været nævnt flere gange, og at vi for år tilbage flyttede en del af elevgrundlaget fra vuc-centrene over til fgu-centrene, har allerede været nævnt, så det skal jeg ikke træde mere rundt i. Men vores intention med det her er, at vi skal finde mere varige løsninger, så vi ikke år efter år kaster redningskranse ud til de her institutioner.

Det er i en situation som den, vi står i nu, i en højkonjunktur, at vi bør kigge på, hvordan strukturen for voksen- og videreuddannelse skal se ud i fremtiden, og for Venstre er der ikke tvivl om, at der er behov for reformer. Vi er i Venstre blevet kontaktet af rigtig mange aktører. Alle påpeger behovet for, at der handles nu. Mange har også bemærket dagens beslutningsforslag og har rakt ud til os i den forbindelse, og jeg tænker også, og det har ministeren sådan set allerede bekræftet, at ministeren også bliver kontaktet og får en række lignende henvendelser – som dem, vi har fået i Venstre.

I Danmark mangler vi kvalificeret arbejdskraft, især inden for fag, der skal bidrage til den grønne omstilling. Det er vigtigt, at særlig de kortuddannede bliver opkvalificeret, og her spiller vuc og andre voksenuddannelser og arbejdsmarkedsrettede uddannelser en helt central rolle. Som jeg startede med at sige i min indledning er uddannelse en central vej til at sikre beskæftigelse, produktivitet og velstand, men også livskvalitet for den enkelte. Derfor opfordrer vi regeringen til at gennemføre den her analyse. Lad os finde ud af, hvordan det skal gøres rent praktisk, og så sætte gang i en reform. Og jeg noterer mig, at ministeren næsten har sendt mødeindkaldelsen ud. Der bliver i hvert fald indkaldt til forhandlinger, og forhåbentlig bliver de også afsluttet inden sommerferien.

Det er handling, der skal tage livtag med en række af de udfordringer, som der er lige nu i det samlede efter- og videreuddannelsessystem. Jeg er glad for Folketingets opbakning til beslutningsforslaget. Det synes jeg vi skylder sektoren, medarbejderne og virksomhederne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er en forespørgsel, men vi har lige nogle tekniske ting, vi skal have klaret. Vi holder en kort pause på 2 minutter, mens vi klarer det tekniske.

Mødet er udsat. (Kl. 10:51).