Til beslutningsforslag nr.
B 73
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 18. maj 2022
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod partnerdrab
på kvinder
[af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Samira Nawa (RV) og Rosa Lund (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA)
indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (LA) indstiller beslutningsforsla-
get til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin parti havde
ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at partnervold
og drab begået mod kvinder bør tages dybt alvorligt. Un-
dersøgelser viser, at partnervold mod kvinder ofte bliver
hyppigere eller voldsommere under graviditeten. Derfor er
det positivt, at beslutningsforslaget lægger op til at styrke
medarbejderes viden om partnervold, herunder jordemødres
og sundhedsplejerskers viden. Desuden er det V’s overbe-
visning, at det – ved at man uddanner frontpersonale og
myndigheder – vil komme begge køn til gavn i forhold til
partnervold. Det er V’s klare indstilling, at der ikke skal
ske en bevidst forskelsbehandling i forhold til vold begået
af en partner uagtet seksualitet og køn. Ingen former for
vold hører til i det danske samfund og i særdeleshed ikke
partnervold. Taget forslagets potentiale i betragtning kan V
støtte beslutningsforslaget.
Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Dansk
Folkeparti
Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Dansk
Folkepartis medlem af udvalget støtter intentionerne i be-
slutningsforslaget og anerkender behovet for at påvirke den
triste partnerdrabsstatistik, der er i Danmark. Det er positivt,
at der også lægges op til, at handlingsplanen skal have fokus
på forebyggelse af vold, for partnervold kan være det første
skridt på vejen til partnerdrab. Her er det afgørende at aner-
kende, at psykisk vold er lige så skadelig og underkuende
som fysisk vold. Endelig skal det bemærkes, at partnervold
og partnerdrab oftest går ud over kvinder, men at der altså
også er mænd blandt ofrene. Med en handlingsplan mod
partnerdrab skal der naturligvis være fokus på helt at undgå
partnerdrab, uanset om offeret er mand eller kvinde. Derud-
over mener Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og
DF, at der skal sættes fokus på æresdrab, og at mørketallet
på området skal undersøges. Der henvises til artiklen på
TV2.dk den 8. november 2021 »Der findes et mørketal,
siger direktør om æresdrab i Danmark«.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget stemmer for beslut-
ningsforslaget med følgende betænkningsbidrag:
NB støtter intentionen bag forslaget. Dog mener NB, at
det i lyset af den store overrepræsentation af partnerdrab
begået af indvandrere og efterkommere er helt afgørende,
at der i en handlingsplan også fokuseres på dette specifik-
ke problem. Det er naturligvis ligeledes vigtigt, at en hand-
lingsplan ikke alene ser på partnerdrab mod kvinder, men
mere overordnet undersøger forholdene mellem partnervold
og partnerdrab begået mod såvel mænd som kvinder.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. januar 2022
og var til 1. behandling den 5. maj 2022. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestil-
lingsudvalget.
AX027837