Minister for ligestilling
Ligestillingsudvalget
Folketinget
1. marts 2022
2022-1075
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 6 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren redegøre for sin stilling til den situation, der opstår,
når medforældreskabet udspringer af brug af en udenlandsk ruge-
mor, herunder om muligheden for medforældreskab ifølge regerin-
gen bør eksistere i forbindelse med kommercielt surrogati, hvilket
ikke i dag er tilladt?”
Svar:
Det er regeringen holdning, at brug af udenlandske surrogataftaler
er forbundet med nogle komplekse, etiske og principielle spørgs-
mål. Særligt i forhold til brug af kommercielle surrogataftaler, hvor
kvinden, der bærer og føder barnet, får et vederlag.
Samtidig er det en kendsgerning, at der i Danmark er børn, der er
kommet til verden gennem brug af surrogataftaler. Organisationen
DARE har oplyst, at brugen af surrogataftaler er stigende. Der er
dog samtidig også en anden bevægelse, hvor fx Indien, der har væ-
ret leverandør af surrogatbørn til hele verden, i marts 2020 har
forbudt kommerciel surrogasi for at beskytte udsatte kvinder mod
udnyttelse.
Etisk Råd behandlede i 2013 surrogatmoderskab. På det tidspunkt
fandt alle de daværende medlemmer, at kommercielt surrogatmo-
derskab er etisk problematisk og henviste bl.a. til, at kommercielt
surrogatmoderskab udgør en værdighedskrænkelse, at det kan æn-
dre synet på graviditet og forældreskab, at kommercielt surrogat-
moderskab risikerer at underminere de altruistiske principper i det
danske sundhedssystem, og at kommercielt surrogatmoderskab in-
deholder elementer af udnyttelse. Det bemærkes, at den nyligt af-
gåede formand, Anne-Marie Gerdes, i Ugeskrift for Læger i novem-
ber 2021 har tilkendegivet, at der er sket meget på området, og at
surrogatmoderskab bør diskuteres.