B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om forskellen på at være retlig forælder og forældremyndighedsindehaver, til ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
B 72
Offentligt

Minister for ligestilling

Ligestillingsudvalget

Folketinget

30. marts 2022

2022 – 1075

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Ligestillingsudvalget har i brev af 25. marts 2022 stillet mig føl-

gende spørgsmål 23 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 23:

”Vil ministeren redegøre for forskellen på at være retlig forælder og

forældremyndighedsindehaver?”

Svar:

Når en medfar får del i forældremyndigheden, betyder det ikke, at

der etableres et retligt og varigt slægtskab mellem barnet og med-

faren. Fx er barnet ikke tvangsarving, og forældremyndighed med-

fører ikke forsørgelsespligt. Ved etablering af forældremyndighed

er der således ikke tale om en fuld anerkendelse af fælles forældre-

skab og dermed ligestilling af familier med to fædre med andre fa-

milier.

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Social- og

Ældreministeriet, der har oplyst følgende for så vidt angår den

konkrete lovgivning på deres område:

”De fleste forældre er både retlige forældre og forældremyndig-

hedsindehavere. Når et barn fx fødes af en kvinde i et ægteskab

med en mand, opstår typisk både fælles retligt forældreskab og fæl-

les forældremyndighed over barnet. Det retlige forældreskab bliver

fastslået ved barnets fødsel og vil – lidt firkantet sagt – for langt de

fleste børn ikke ændre sig. Forældremyndigheden er derimod mere

bevægelig og kan flyttes ved aftale eller afgørelse under hensyn til,

hvad der er bedst for barnet.

Efter forældreansvarsloven skal en forældremyndighedsindehaver

drage omsorg for barnet, og en forældremyndighedsindehaver kan

træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets inte-

resse og behov. Dette gælder også for en person, der har forældre-

myndighed over et barn uden at være retlig forælder til barnet.

B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om forskellen på at være retlig forælder og forældremyndighedsindehaver, til ministeren for ligestilling

Side 2/3

Retligt forældreskab giver på nogle områder forælderen og/eller

barnet en anden retsstilling end den, der følger af forældremyndig-

hed – det gælder fx i forhold til samvær, forsørgelsespligt (børnebi-

drag) og efternavn, jf. nedenfor.

Når en mand er sæddonor til et surrogatbarn og derfor anses som

retlig far til barnet, kan faren og hans partner aftale, at de skal have

fælles forældremyndighed over barnet. Fælles forældremyndighed

fortsætter efter samlivsophævelse. Hvis den fælles forældremyn-

dighed søges ophævet, placeres forældremyndigheden hos én af de

to hidtidige forældremyndighedsindehavere ud fra, hvad der vil

være bedst for barnet, uanset hvem der er barnets retlige forælder.

Barnets bopæl

Det er uden betydning for placeringen af barnets bopæl efter en

eventuel samlivsophævelse, om farens partner er retlig forælder el-

ler blot har del i forældremyndigheden. Et surrogatbarn kan såle-

des få bopæl hos en forældremyndighedsindehaver, der ikke er ret-

lig forælder, hvis det er bedst for barnet. Retsstillingen i forhold til

at få tillagt barnets bopæl er således den samme, uanset om man

har del i forældremyndigheden eller er retlig forælder.

Samvær

Forældreansvarslovens hovedregel om barnets ret til samvær er

møntet på samvær med barnets retlige forældre. Samværsreglerne

gælder således umiddelbart ikke for en forældremyndighedsinde-

haver, der ikke er retlig forælder. Hvis barnet kun har én retlig for-

ælder, indeholder loven dog mulighed for at fastsætte samvær med

barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til, f.eks. en (tidli-

gere) forældremyndighedsindehaver.

Et surrogatbarn har således mulighed for at have samvær med den

retlige fars partner (den sociale far), selvom han og faren ophæver

samlivet, men barnet vil ikke nødvendigvis have samvær med den

pågældende i samme udstrækning som med en retlig forælder.

Forsørgelsespligt (børnebidrag)

En forældremyndighedsindehaver har ikke forsørgelsespligt over

for barnet. Det har betydning, hvis parterne ophæver samlivet, da

den retlige far i så fald ikke vil kunne kræve, at forældremyndig-

hedsindehaveren (den tidligere partner/sociale far) skal betale bør-

nebidrag til barnet.

Skal barnet efter en samlivsophævelse bo hos den sociale far (for-

ældremyndighedsindehaveren), kan han kræve, at den retlige far

skal betale børnebidrag.

B 72 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om forskellen på at være retlig forælder og forældremyndighedsindehaver, til ministeren for ligestilling

Side 3/3

Da en retlig forælder modsat en forældremyndighedsindehaver

skal tage del i forsørgelsen, er retsstillingen og forpligtelsen ikke

den samme for en forældremyndighedsindehaver og en retlig for-

ælder i forhold til den privatretlige forsørgelsespligt.

Efternavn

Navneloven giver et barn ret til at antage barnets retlige forælders

nuværende eller tidligere ægtefælles efternavn. Det samme gælder

forælderens nuværende samlevers efternavn, forudsat at de har le-

vet sammen i mindst to år.

Loven giver imidlertid ikke barnet ret til at tage en forældremyn-

dighedsindehavers efternavn, heller ikke selvom denne har barnet

boende.”

Med

venlig

hilsen

Trine Bramsen