Minister for ligestilling
Ligestillingsudvalget
Folketinget
30. marts 2022
2022 – 1075
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget har i brev af 25. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 23 (B 72), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil ministeren redegøre for forskellen på at være retlig forælder og
forældremyndighedsindehaver?”
Svar:
Når en medfar får del i forældremyndigheden, betyder det ikke, at
der etableres et retligt og varigt slægtskab mellem barnet og med-
faren. Fx er barnet ikke tvangsarving, og forældremyndighed med-
fører ikke forsørgelsespligt. Ved etablering af forældremyndighed
er der således ikke tale om en fuld anerkendelse af fælles forældre-
skab og dermed ligestilling af familier med to fædre med andre fa-
milier.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Social- og
Ældreministeriet, der har oplyst følgende for så vidt angår den
konkrete lovgivning på deres område:
”De fleste forældre er både retlige forældre og forældremyndig-
hedsindehavere. Når et barn fx fødes af en kvinde i et ægteskab
med en mand, opstår typisk både fælles retligt forældreskab og fæl-
les forældremyndighed over barnet. Det retlige forældreskab bliver
fastslået ved barnets fødsel og vil – lidt firkantet sagt – for langt de
fleste børn ikke ændre sig. Forældremyndigheden er derimod mere
bevægelig og kan flyttes ved aftale eller afgørelse under hensyn til,
hvad der er bedst for barnet.
Efter forældreansvarsloven skal en forældremyndighedsindehaver
drage omsorg for barnet, og en forældremyndighedsindehaver kan
træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets inte-
resse og behov. Dette gælder også for en person, der har forældre-
myndighed over et barn uden at være retlig forælder til barnet.