Til beslutningsforslag nr.
B 72
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 00. maj 2022
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende medfaderskab i
regnbuefamilier
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA),
Sikandar Siddique (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars Løkke Rasmussen (UFG)]
1. Indstillinger
[Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF)
indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla-
get til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling. ]
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Nye
Borgerlige og Liberal Alliance
Socialdemokratiets, Venstres, SF’s, Radikale Venstres,
Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af udval-
get er enige i beslutningsforslagets intention om at anerken-
de medfaderskab og dermed give både barnet og medfade-
ren en række rettigheder og pligter. Der er også enighed
om, at hensigten er at ligestille familier med to fædre med
familier med en far og en mor eller en mor og en medmor.
S, V, SF, RV, NB og LA anerkender, at der er flere måder
at være familie på, og at lovgivningen så vidt muligt skal
kunne rumme denne mangfoldighed. Begrebet »medfar«
findes i dag ikke i børneloven, da der højst kan være to
retlige forældre, og den fødende kvinde altid vil være den
ene af de to retlige forældre. Da et mandligt par, som ønsker
et barn, vil have brug for en kvinde til at føde barnet (sur-
rogatmor), kan farens partner ikke blive juridisk anerkendt
som »medfar« til barnet i forbindelse med fødslen. Retlig
anerkendelse af medfaderskab nødvendiggør således en stil-
lingtagen til anerkendelse af surrogataftaler.
S, V, SF, RV, NB og LA er enige i, at regeringen vil gøre
det muligt at registrere forældreskabet i forbindelse med
barnets fødsel ved en altruistisk surrogataftale. Den tiltænkte
forælder får herved mulighed for at blive registreret som
barnets forælder i forbindelse med barnets fødsel, herunder
som »medfar«, hvis der er tale om et mandligt par.
S, V, SF, RV, NB og LA er enige i, at regeringen nedsæt-
ter en ekspertgruppe, der skal opstille mulige modeller for,
hvordan og i hvilket omfang man kan anerkende forældre-
skab ved kommercielle surrogataftaler, der giver fædre ret
til at blive medfædre, men samtidig sikrer beskyttelse af
kvinder samt af børns rettigheder. Dette med henblik på en
politisk stillingtagen hertil. Ekspertgruppen skal afslutte sit
arbejde med en afrapportering til regeringen ved årsskiftet
2022/23. Regeringen forpligtes til at inddrage partierne i
sammensætningen af ekspertgruppen.
I lyset af ovenstående er S, V, SF, RV, NB og LA enige i
forslagets intention, og forslaget støttes på den baggrund.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
er enige i beslutningsforslagets intention om at anerkende
medfaderskab og dermed give både barnet og medfaderen
DokumentId
Journalnummer