Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 70:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en progressiv formueskat.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 20.01.2022).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Tak for det. I dag skal vi jo som sagt behandle et beslutningsforslag fra Frie Grønne, som foreslår, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag inden udgangen af i år, altså 2022, og med virkning fra den 1. januar, hvor der indføres en progressiv formueskat. Efter forslaget skal skattegrundlaget for formueskatten opgøres så bredt som muligt, dvs. inklusive ejerboliger, pensionsformue og finansiel formue fratrukket alle lån. Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger medregnes også i grundlaget, altså så bredt som muligt. Med forslaget ønsker Frie Grønne at udligne ulighed i samfundet, og det er et sympatisk formål.

Der har tidligere været en formueskat i Danmark. Formueskatten udgjorde 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der oversteg et bundfradrag på 1.635.500 kr. for indkomståret 1996. Formueskatten blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997. Det var vurderingen, at der ikke var behov for en formueskat, når der samtidig skete konsekvent beskatning af alle former for indkomst, uanset hvilken kilde de udsprang af.

Et nyt formueskattesystem vil på mange måder komme til at læne sig op ad det tidligere formueskattesystem, og det vil formentlig komme til at genbesøge nogle af de problematikker, som man også havde dengang. Det gælder bl.a. værdiansættelsen af unoterede aktier, som tidligere blev fastsat af den såkaldte skattekurs, der blev beregnet på grundlag af nærmere angivne poster i selskabets regnskab, og i langt de fleste tilfælde var aktiernes reelle værdi større end den, der udgjorde grundlaget for formueskatten. Den samme usikkerhed i værdiansættelsen vil også være at finde i aktiver, der ikke så ofte omsættes. Det kunne f.eks. være et varelager, løsøre eller udestående fordringer, der skulle fastsættes ved skøn.

Det er helt afgørende for en eventuel formueskat, at formuerne kan opgøres præcist, uanset om de er placeret i bolig, unoterede aktier, noterede aktier eller andet. Det skal for det første sikre, at borgere med samme størrelse formue også beskattes ens – et meget fair princip. I modsat fald vil det jo gå ud over retfærdighedsfølelsen. For det andet vil en mangelfuld formueopgørelse eller et formueskattegrundlag med undtagelser betyde, at formuerne placeres der, hvor beskatningsgrundlaget er lavest, og ikke der, hvor det samfundsøkonomiske afkast er størst. En præcis og robust opgørelse af formuerne er således også den største praktiske udfordring ved en formueskat.

Regeringen ønsker, ligesom forslagsstillerne, at bekæmpe den stigende ulighed. Regeringen har da også allerede gennemført tiltag, som medvirker til at mindske uligheden i samfundet. Her kan nævnes genindførelse af en ensartet bo- og gaveafgift samt forslaget om et loft over virksomheders fradrag for højere lønninger. Derudover har regeringen sammen med en række andre af Folketingets partier indgået et boligskatteforlig, der, når det er fuldt implementeret, sikrer, at beskatning af ejendomme sker på baggrund af mere retvisende og aktuelle vurderinger.

Det fremgår af Finansministeriets ulighedsredegørelse, at størrelsen på formue i almindelighed er tæt knyttet til bestemte faser i livet. Yngre voksne har typisk små og ikke sjældent negative nettoformuer. Herefter vokser nettoformuerne frem mod pensionstidspunktet i takt med bl.a. opbygning af pensionsformue samt afvikling af boliggæld og eventuel studiegæld. Efter pensionstidspunktet aftager nettoformuerne gradvis, efterhånden som den opsparede formue forbruges. Nettoformuen er dermed typisk størst umiddelbart inden tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Forslaget vil således i væsentligt omfang komme til at ramme personer, der nærmer sig pensionsalderen – personer, der efter et langt liv på arbejdsmarkedet, har sparet op til deres pension og måske netop har sparet op for at ruste sig til pensionisttilværelsen. Ydermere vil folk med opsparing i en pensionskasse skulle beskattes af en bunden formue. For nogle vil det betyde, at de skal låne for at kunne betale deres formueskat. Derudover vil en formueskat i den foreslåede størrelsesorden også give et betydeligt incitament til skattespekulation og medføre, at midler i højere grad flyttes ud af landet.

Derfor: En formueskat af den størrelsesorden, som foreslås, må forventes at virke som en væsentlig stramning af kapitalindkomstbeskatningen, som vil rykke ved de balancer, der er i den nuværende beskatning af kapitalindkomst, og dermed reducere tilskyndelsen til at spare op. Regeringen ser derfor ikke, at en formueskat i den størrelsesorden er et egnet instrument til at mindske uligheden, og på den baggrund kan vi altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.

Tak til ministeren. I Frie Grønne er vi naturligvis ærgerlige over, at regeringen ikke støtter op om forslaget. Det, jeg vil gøre opmærksom på, er, at vi med forslaget jo forsøger at gå efter de store formuer, og det er kun ca. 10 pct. af den danske befolkning, der vil være omfattet af det her forslag – de rigeste 10 pct. af den danske befolkning.

Da man afskaffede formuebeskatningen i Danmark i sin tid, var det jo på grund af et finanslovsforlig med De Konservative, og dengang sagde den socialdemokratiske regering, at man ikke var glad for det, men at det nu engang var sådan, det måtte være. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om det er regeringens holdning, at vi igen skal have en formuebeskatning, om end det ikke er i den her form, som ligger i forslaget. Men er det regeringens holdning, at vi bør have en formueskat i Danmark igen?

Ministeren.

Lige til den første del vil jeg sige, at sådan som jeg i hvert fald er blevet det oplyst, baseret på beslutningsforslaget, så vil i alt omkring 425.000 blive omfattet af formueskatten, heraf 385.000 alene på det laveste trin, dvs. personer med en formue på under 10 mio. kr. Og som jeg så redegjorde for i mit indlæg, er det også mange mennesker, som har sparet op, som vil blive ramt af den her formueskat tæt på pensionsalderen.

Så til det andet spørgsmål om, om det er rimeligt at lave en beskatning af formuer: Altså, nu er formuebetegnelsen jo meget bredt defineret her. Vi har lagt et forslag frem, som faktisk beskatter f.eks. bo- og arveafgift – nogle vil jo sige, at det er en formue, man arver – og der har vi jo hævet beskatningen. Så det at hæve beskatningen for nogle ting, man i virkeligheden får i arv eller andre ting, for at mindske uligheden og bruge de ting til noget andet og dermed også skabe større retfærdighed er vi jo sådan set enige i.

Hr. Sikandar Siddique.

Det glæder mig naturligvis, at det stadig er den socialdemokratiske holdning – det var det, jeg forstod på svaret. Hr. Mogens Lykketoft har også været ude at sige for ikke særlig lang tid siden, at det var forkert at afskaffe formuebeskatningen, og at vi bør genindføre den. Hr. Mogens Lykketoft lægger op til en anden model end den, vi lægger op til her.

Så vil jeg gerne lige spørge ministeren om noget. Vi står jo lige nu i en situation, hvor vi har været igennem en coronakrise og man har givet hundredvis af milliarder i coronahjælpepakker til erhvervslivet og virksomhedsejere. Der har vi jo set, at uligheden har været stigende. Har regeringen et bud på, hvordan man helt konkret vil bekæmpe den ulighed, som er opstået her under coronaen?

Tak. Ministeren, værsgo.

Altså, jeg tror, man skal passe på, at man ikke siger: Nu har vi haft corona, og uligheden er stigende, og så skal vi iværksætte nogle hårdere værktøjer for ligesom at rydde op efter coronakrisen. Noget af det væsentligste, der er under udvikling, er jo boligskatteaftalen, som betyder, at du får en løbende avancebeskatning af dine boliger, fordi beskatningen af boliger kommer til at afspejle den reelle handelspris. Noget af det, der har været rigtig dyrt og har skabt ekstremt meget ulighed, har været, at man tilbage i starten af 00'erne indførte skattestoppet, som jo har gjort, at man ikke har haft en reel beskatning af boligen, der er fulgt med markedsudviklingen. Så det er jo et af de tiltag, som faktisk vil genoprette noget af den balance, der var.

Tak for det. Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går så i gang med ordførerrunden, og vi starter med hr. Brian Bressendorff, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget fra Frie Grønne, som vi nu skal til at behandle, vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som skal indføre en progressiv formueskat. Intentionen bag forslaget er sådan set ret sympatisk, nemlig at mindske uligheden i det danske samfund. Ifølge Frie Grønne skal det gøres gennem en meget bred progressiv formuebeskatning, som bl.a. dækker over ejerboliger, pensionsformuer og værdien af unoterede aktier og mere.

Som udgangspunkt er Socialdemokratiet enig i, at vi skal bekæmpe den stigende ulighed, for vi ser også flere goder i at have et mere lige samfund. Det gælder både i forhold til færre sociale spændinger, bedre social mobilitet og den økonomiske vækst. Derfor er vi også optaget af ulighedsspørgsmålet. Det ses bl.a., ved at regeringen har indført en række tiltag, som netop har til formål at mindske uligheden i samfundet. Derfor deler vi også Frie Grønnes intention med forslaget, men det skal gøres på en ansvarlig og retfærdig måde, og det er der en række årsager til at forslaget her ikke gør.

For det første ved vi, at mange af de personer, som vil blive ramt af det her forslag, er personer, der gennem et langt arbejdsliv har gået og sparet op til deres pension. Vi synes ikke, at det er rimeligt, at de mennesker skal risikere at blive beskattet, når de nærmer sig tiden for en værdig tilbagetrækning. For det andet ved vi, at folk med opsparing i en pensionskasse vil kunne risikere at blive beskattet af en bunden formue. Det vil betyde, at nogle af dem vil være nødsaget til at optage lån bare for at kunne betale formueskatten. Det synes vi ikke er retfærdigt. For det tredje kan det endelig føre til skattespekulationer, og at pengene simpelt hen flyttes ud af landet, hvis der indføres en formueskat af den størrelsesorden, som der her foreslås.

Derfor ser vi heller ikke den foreslåede formueskat som en retfærdig eller ansvarlig måde at mindske uligheden på, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Der er ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi er naturligvis kede af, at Socialdemokratiet ikke vil støtte vores forslag. Men jeg vil bare gerne lige minde om, at med det her forslag rammer vi de 10 pct. rigeste danskere, og ud af de 10 pct. kommer 90 pct. til at betale 1 pct. i formuebeskatning – 1 pct. Det betyder, at alle dem, der har under 3,5 mio. kr., ikke bliver ramt, men har du så 3,6 mio. kr., skal du betale 1.000 kr. om året.

Mit spørgsmål til ordføreren – jeg spurgte også ministeren, men jeg vil gerne lige spørge ordføreren for Socialdemokratiet – er: Er det stadig socialdemokratisk politik, at man ønsker en formuebeskatning?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil egentlig godt starte med de 10 pct. rigeste, som hr. Sikandar Siddique nævner. Jeg synes egentlig, ministeren redegjorde meget godt for det i sin tale ved egentlig nærmest at give os et billede af den her kurve over, hvordan nettoformuen udvikler sig for rigtig mange mennesker i det her land igennem livet – at man i de unge år kan stå og sådan set have en negativ nettoformue, som for manges vedkommende vokser op til pensionsalderen, ved at man investerer i en bolig, ved at man stille og roligt sparer op til sin pension ved hårdt arbejde, og så når man pensionsalderen, hvor man så begynder at bruge nogle af de penge, der er lagt til side.

Så jeg må sige, at jeg synes, der mangler en eller anden retfærdighed i det her, hvor vi kommer til også at ramme helt almindelige danskere, der har gået på arbejde og arbejdet hårdt hver evig eneste dag og har lagt penge til side, både ved at have betalt deres gæld og afdrag på deres bolig, men sådan set også ved at have gjort det, vi gerne vil have dem til, nemlig at spare op til pensionen.

Hr. Sikandar Siddique.

Det er korrekt, at formuen vokser ved det, at man bliver ældre, men kurven går altså først op og så ned. Det vil sige, at det altid vil være sådan, at dem, der får større formuer, så ender med at være de 10 pct., fordi formuen bliver mindre – den peaker, og så bliver den mindre. Så det vil altid stadig kun være de ca. 10 pct.

Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål, så jeg vil spørge igen: Er det socialdemokratisk politik, at man gerne vil indføre en formuebeskatning, som det jo var, indtil den blev afskaffet på grund af De Konservative?

Ordføreren.

Vi er i hvert fald enige i intentionen om, at vi skal have gjort noget ved den ulighed, der er i samfundet. Om det så er ved en formueskat, tror jeg ikke jeg vil stå her og love hr. Sikandar Siddique. Men vi er allerede i gang med tiltag – de er taget – og den dagsorden tror jeg bestemt ikke vi er færdige med at diskutere.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Ordføreren sagde, at regeringen ønsker at mindske uligheden. Er det det, som den her regering har gjort? Er uligheden øget med de tiltag, som den her regering har taget, eller er uligheden mindsket med de isolerede tiltag, som den her regering har taget?

Ordføreren.

Jeg tror først og fremmest, at jeg vil sige, at vi har en regering, der igennem de seneste år har stået i krise efter krise – har jeg lyst til at sige – hvor man alligevel har formået at holde hånden under arbejdspladser, under erhvervslivet, og det, det først og fremmest gør, er jo at sikre, at helt almindelige danskere hver evig eneste dag kan stå op til at have et arbejde, og det er jo først og fremmest noget af det, som sænker uligheden imellem os. Vi kan stå op hver dag, vi har et arbejde at stå op til, vi kan betale ind til vores pension, og vi kan betale af på boliglån, og hvad vi ellers har.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var godt forsøgt, men det var bare ikke svar på mit spørgsmål. Det var ganske simpelt: Har den her regerings politik øget uligheden, eller har den mindsket uligheden? Det står i jeres forståelsespapir, at I skal søge at mindske uligheden. Faktum er, og det kan jeg så oplyse, at man har gjort det modsatte. Og så spørger jeg bare, om man også fra ordførerens side anerkender, at den politik – det er Finansministeriet, der selv siger det, så jeg går ud fra, at man anerkender det – som den her regering har ført, har øget uligheden i samfundet.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at man igennem 2 år med coronakrise har formået at holde hånden under beskæftigelsen i det her land, sådan at vi lige nu står med den højeste beskæftigelse nogen sinde. Det må jeg sige; det tror jeg er det, der kommer til at have den største effekt på, hvad man kan nå at spare op i forhold til formue, pensioner og afbetaling på ens boliglån, men det vil i det hele taget have en kæmpe effekt på den her ulighed, der vil være.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre. Fru Anne Rasmussen, Venstre.

Tak for ordet. Jeg skal da lige love for, at man på venstrefløjen er kreativ, når det handler om at finde på nye måder at få fat i skatteydernes penge på. Siden Socialdemokratiet kom til magten, har man fundet på over 40 forskellige skatte- og afgiftsstigninger, som hiver penge op af danskernes lommer, og pengene skal bruges til regeringens mange dyre projekter og gavmilde velfærdsgaver. Over de seneste 3 år har regeringen givet 2.000 kr. ekstra skattefrit om måneden til især arbejdsløse indvandrere. I dag skal vi så tage stilling til et forslag om progressiv formueskat fra Frie Grønne, hvor man bl.a. vil beskatte Danmarks pensionsformue med op til 20 pct. Det fremgår ikke af forslagsteksten, hvad skatten skal finansiere. Tilsyneladende er det et selvstændigt mål at få danskerne til at betale mere i skat.

Lad mig starte med at sige, at Venstre naturligvis ikke støtter det her forslag. Skattestoppet er en central del af Venstres økonomiske politik og vælgernes garant for, at skatter og afgifter holdes i ro. Det gælder især vækstskadelige skatter som den formueskat, som Frie Grønne ønsker at indføre. For sagen er, at det vil have store negative effekter, på lysten til at spare op og investere, hvis man beskatter formuer med op til 20 pct., som forslaget her lægger op til. Det vil øge tilskyndelsen til at belåne huset op til skorstenen og tage på nogle fede udlandsrejser, så man undgår formueskatten, og danske iværksættere vil få et vink med en vognstang om, at det ikke er i Danmark, man skal placere sin virksomhed. Og som tidligere selvstændig kan jeg godt hilse og sige, at det er hårdt arbejde at banke en virksomhed op, og hvis det lykkes, kommer der er en kapitalskat som tak for indsatsen.

Kort sagt: En formueskat vil gøre det dyrere at være dansker, føre til mindre vækst og færre arbejdspladser, og med disse ord kan jeg meddele, at Venstre stemmer imod forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordføreren for at kalde Frie Grønne kreative; det tager jeg som en kompliment. Og så vil jeg i virkeligheden gerne lige svare på det spørgsmål, der blev stillet. Vi fremsætter ikke det her forslag, for at vi skal finansiere noget. Der kommer et skatteprovenu, og det kan vi bruge til at bekæmpe ulighed og klimaproblemer, men for os handler det grundlæggende om at bekæmpe de store formuer og bekæmpe den ulighed, som der er i vores samfund.

Men jeg vil gerne lige også korrigere ordføreren, når ordføreren nævner 20 pct. Altså, med vores forslag kommer 90 pct. af alle dem, der vil være omfattet af det her forslag, kun til at betale 1 pct. i skat. Den rigeste ene procent kommer til at betale mere end 1 pct. Så det kommer ikke til at ramme almindelige mennesker med 20 pct. Man skal altså have en formue på 1 mia. kr., for at det er 20 pct., man bliver beskattet med.

Og så kommer mit spørgsmål, og jeg har 2 sekunder tilbage: Mener ordføreren, at det er unfair, hvis et par med en nettoformue på 7 mio. kr. skal betale 10.000 kr. om året, og hvor det samtidig bekæmper uligheden?

Tak. Værsgo.

Så vil jeg gerne lige korrigere ordføreren og sige, at der blev sagt op til 20 pct.

Men for at vende tilbage: Det her handler jo bare om, at det rammer nogle mennesker, som har brugt deres arbejdsliv på at opføre sig økonomisk ansvarligt og spare op og investere og betale af på deres gæld. Det er jo ikke alle mennesker, der har ret til en Arnepension, og de mennesker har så i stedet for valgt at spare op til deres pension, og det synes vi ikke man skal straffes for.

Sikandar Siddique.

Ca. 90 pct. af den danske befolkning bliver ikke ramt af det her forslag. Man skal uden gæld og uden udskudte skatter have 3,5 mio. kr. plus i formue, før det er, man bliver ramt af det her forslag, og så bliver man ramt med 1 pct., hvis man har op til 10 mio. kr., og det er først 20 pct., når du har over 1 mia. kr. Så det er ikke den almindelige borger, der bliver ramt med det her. Vores formål er at bekæmpe de store formuer, ikke den almindelige dansker.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Men det her er slet ikke Venstres dagsorden. Vi er ikke ude på at gøre de rige fattigere. Vi er ude på at gøre hele Danmark rigere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Jan Bjergskov Larsen, SF.

Tak, hr. formand. I SF deler vi intentionen om at indføre en formueskat, og det gør vi, fordi vi har den grundlæggende opfattelse, at de mennesker, der har mest, også skal bidrage mest, og fordi vi mener, at der faktisk er mere at gøre, når det kommer til at bekæmpe en økonomisk ulighed i Danmark. Vi ønsker et lige og retfærdigt samfund, og der er faktisk et potentiale til, at de bredeste skuldre kan bære et større læs, og hertil er en formueskat også et værktøj. Vi ønsker en økonomisk politik, der ikke bliver dikteret af, at dem, der har mest, bestemmer politikken, fordi de truer med at flytte til udlandet.

Vi har tidligere i SF foreslået, at man skulle indføre en formueskat på 0,5 pct. af den del af nettoformuerne, der overstiger 5 mio. kr., og det har vi gjort, fordi vi ser en formueskat som endnu et retfærdigt værktøj. Men det, vi diskuterer i dag, er altså en formueskat på et noget andet niveau. For SF er det vigtigt at sige, at en formueskat jo ikke er det eneste værktøj, man kan tage i brug, når man skal øge den økonomiske lighed i Danmark. SF har tidligere foreslået både at hæve og omlægge arveafgiften, sådan at den bliver mere progressiv. Vi har også ønsket at fjerne de resterende smuthuller på skatteområdet, der eksisterer for store multinationale selskaber.

Så når vi ikke kan støtte op omkring det her forslag, vi diskuterer nu, så skyldes det grundlæggende, at den foreslåede formueskat set med SF's briller ikke nødvendigvis er den rigtige og ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssige, og det er bl.a., fordi de foreslåede procentsatser er for høje. Det er jo sådan, at man ikke kan være halvt gravid, enten er man gravid, eller også er man det ikke, og det samme gælder med forslaget her, altså at enten accepterer man de her procentsatser eller også gør man det ikke, og jeg vil sige, at der er vi simpelt hen set med SF's briller gået for langt. Men når der forhåbentlig bliver vedtaget en formueskat, mener vi, at der skal laves et grundlag, hvor alle de relevante aktiver medtages, herunder også unoterede aktier. Vi deler altså forslagsstillernes intention om en progressiv formueskat, men vi synes, niveauet her er for højt og for urealistisk, så derfor kan vi ikke umiddelbart bakke op om forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Tak til ordføreren, og tak for at støtte op om intentionen, vi er selvfølgelig ærgerlige over, at I ikke vil bakke op om forslaget. Da jeg skulle udarbejde det her forslag, kiggede jeg også på de andre partiers formuebeskatninger, og der kan jeg se, at SF vil have en flad formueskat på 0,5 pct. af formuer, der overstiger 5 mio. kr. Men det mener vi jo er uretfærdigt, for der beskatter man både milliardærer og dem, der har over 5 mio. kr., ens, og dermed tager du ikke et opgør med formuerne.

Men jeg vil her på falderebet spørge ordføreren, om SF, hvis det er procentsatserne her, der generer, så er klar på sammen med f.eks. Enhedslisten og Frie Grønne at udarbejde et formuebeskatningsforslag, som vi så kan fremsætte her og forhåbentlig få igennem?

Ordføreren.

Det vil jeg ikke umiddelbart afvise. Det tror jeg sagtens vi kan finde ud af. Nu er jeg jo vikarierende ordfører på området, så jeg vil nødig bringe alt for mange løfter ind på vegne af ordføreren på området, men vi er altid åbne over for sammen med andre partier at sætte os sammen og komme med forslag. Men der er ingen tvivl om, at procentsatserne i hvert fald så skal drøftes godt og grundigt.

Sikandar Siddique ønsker ordet? Ja, værsgo.

Undskyld, formand. Grunden til, at jeg ikke tog ordet igen, var, at ordføreren – og det er fair nok – vikarierer for en anden ordfører, og så bliver diskussionen for teknisk. Men tak til ordføreren.

Ja, selv tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu nævner ordføreren, at SF vil bekæmpe uligheden i samfundet, og jeg stillede jo et spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører, som to gange prøvede på ikke at svare på spørgsmålet. Men kan SF's ordfører svare på det spørgsmål, altså om uligheden grundet den politik, som regeringen har ført med finanslove og reformer, som er støttet af SF, rent faktisk er blevet øget i samfundet?

Ordføreren, værsgo.

Det er også et relativt teknisk spørgsmål, og jeg vil ikke komme ind og snakke Ginikoefficienter og den usikkerhed, der ligger omkring det. Jeg vil sige, at det jo er Socialdemokratiet, som grundlæggende må stå på mål for den førte politik. SF har støttet op omkring en lang række forslag, og hvis vi ser, at alternativet er værre, så bakker vi op, også selv om det kan påvirke uligheden. Men der er jo ingen tvivl om, at vi bekæmper uligheden og gør alt, hvad vi kan. Vi har presset på for Ydelseskommissionen, og vi venter også på de forhandlinger, som snart skal afsluttes, i forhold til at vi faktisk mener, at vi skal have givet dem, der har mindst, nogle bedre vilkår.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at SF snakker om at bekæmpe uligheden, men at den førte politik jo så gør det modsatte. Målt pr. år er Mette Frederiksens regering, som SF støtter via forståelsespapiret, den regering, som har øget uligheden målt på Ginikoefficienten – og det er nu det, vi måler det på – mest, selv når man sammenligner med Løkkeregeringen og Thorningregeringen. Så faktum er, når man kigger på den reelt set førte politik, at uligheden lige nu øges stort, og er det SF's politik? Man har støttet det i 3 år.

Værsgo.

Jeg tænker nærmest, at ordføreren har levet i et vakuum, hvis ikke man har observeret, at der de sidste 2 år har været en lang række grundlæggende faktorer, som har disruptet det politiske system, som har gjort, at vi må handle anderledes. Så der har været nogle vilkår. Jeg er helt overbevist om – og jeg synes også, ordføreren fra Socialdemokratiet gjorde det meget klart og tydeligt – at der har været nogle vilkår, som vi skulle sejle skibet igennem, og at nu er vi på vej den anden vej, og jeg ser helt klart nogle perspektiver på, at vi sammen med Socialdemokratiet vil ændre vilkårene og være mere lighedsskabende.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer til ordføreren. Fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. I Radikale Venstre besluttede vi her for nylig at få et nyt principprogram, og i det principprogram står der, at vi bekæmper ulighed. Og når vi i Radikale Venstre taler om ulighed, maler vi med den brede pensel: Det handler ikke kun om økonomisk ulighed eller omfordeling af de penge, der er i samfundet; det handler også om ulighed i sundhed, det handler om social arv, det handler om adgang til uddannelse for alle. I virkeligheden arbejder vi i Radikale Venstre jo med at øge chanceligheden, dvs. muligheden for alle i det her samfund til at kunne få en god fremtid.

Det være sagt, så tak for forslaget til Frie Grønne. Formueskatten er altid interessant at diskutere. Men i modsætning til Venstre, som roste forslaget for at være kreativt – og jeg ved godt, hvad Venstre mente med det, og hvordan det skulle forstås – synes jeg faktisk, det er et temmelig fantasiløst forslag. Jeg synes, det er mangel på fantasi, når venstrefløjen igen og igen kun kan diske op med at beskatte formuer via en formueskat. Det er på en eller anden måde et levn fra det forrige århundrede. Og i en lille åben økonomi som Danmarks kan det være utrolig svært at dæmme op for, at formuer f.eks. flytter til udlandet, så snart man begynder at kigge på en yderligere beskatning af dem, også selv om det blot er på 1 pct.

Ud over det har vi rigtig mange måder, vi allerede nu flytter rundt på midler i vores samfund på, og ministeren var jo inde på nogle af dem. F.eks. er det jo sådan, at vi har fået lavet, synes jeg, en rigtig god boligaftale. Noget af det allermest ulighedsskabende i det her samfund overhovedet var skattestoppet fra 2002, som Anders Fogh Rasmussen indførte. Det var med til at skævvride hele boligmarkedet på en måde, der flyttede formuer, uddannelser og segmenter rundt i Danmark, så vi i dag står og kigger på, at der er utrolig stor forskel på kommuner. Det har vi så forsøgt at lappe på med udligningsreformen, men det kommer vi nok også til at skulle kigge på igen om 5-6 års tid – anyways, det var et sidespor.

Ud over ejendomsskatten er der også en kraftig beskatning af aktier. Det er også sådan, at vi har en arveskat på 15 pct., og så har vi også skat på pensionsafkast, den såkaldte PAL-skat. Så i virkeligheden kan man sige, at i Danmark har vi allerede nogle rigtig gode måder, hvorpå vi omfordeler formuer og sender penge tilbage i samfundet og i fællesskab løfter vores velfærd.

Nogle af de problematikker, jeg kan se at Frie Grønne er optaget af, er jo også den her ulighed, der foregår i hele verden. Jeg kan sagtens se, hvorfor det ser helt skævt ud, når – og jeg kan ikke huske procenterne, så nu må ordførerne og alle andre tilgive mig – 10 pct. af befolkningen på kloden ejer 90 pct. af alle midler, eller noget i den stil. Det er klart, at når man ser den type skævhed i andre lande, kan man sidde her i Danmark og undre sig over, hvorfor de ikke bare gør det, ligesom vi gør det i Danmark. Det kunne jo være fantastisk et langt stykke hen ad vejen.

Men løsningen på den globale ulighed er ikke i Danmark at gå ind og gribe fat i noget fra det forrige århundrede ud af en eller anden form for mangel på fantasi og så sige, at vi omfordeler med en gammeldags formueskat. Der skal andre midler på banen, for at vi kan få fat i den ulighed, som vi oplever i Danmark, som vi især ser på sundhedsområdet, og som vi især ser på uddannelsesområdet – og i øvrigt også mellem forskellige etniske grupper. Det er en helt anden diskussion og en anden type ulighed, men den vil jeg også gerne snakke om; det er slet ikke det. Så det var ordene. Vi støtter ikke forslaget.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Tak til ordføreren. Vi er naturligvis kede af, at Radikale ikke vil støtte op om forslaget. Nu nævner ordføreren jo en masse andre uligheder, altså uligheder på sundhedsområdet og på uddannelsesområdet, men anerkender ordføreren, at økonomisk ulighed, som vi jo vil bekæmpe med det her forslag, netop er med til at skabe ulighed på alle de andre områder, som ordføreren nævner?

Værsgo.

Ja, det vil jeg egentlig godt være med til at anerkende, men der er også rigtig mange måder, hvorpå vi jo forsøger at hjælpe de laveste indkomstgrupper. F.eks. var det jo Radikale Venstre, der fik båret ind i forståelsespapiret, at de allerfattigste børnefamilier – dem på det, der stadig væk hedder hjemrejseydelse – får et yderligere tilskud pr. barn, sådan at de kan holde skindet på næsen og få tre måltider mad om dagen.

Så vi har jo rent faktisk i Radikale Venstre helt konkret budt ind med, hvordan vi økonomisk også kan hjælpe de allersvageste.

Så er det igen hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Men med al respekt for ordføreren må vi jo bare konstatere, og det ansvar ligger ikke kun hos De Radikale, at uligheden er stigende og også har været stigende under den socialdemokratiske regering støttet af Radikale Venstre og de andre støttepartier. Så der er et eller andet, der mangler; der er et eller andet, som vi har behov for.

Når vi i Frie Grønne fremsætter det her forslag, er det simpelt hen, fordi argumentet om, at formuerne flytter, i sig selv er det største bevis på, hvorfor det er, at så mange penge og så mange værdier ikke skal være koncentreret hos enkelte mennesker, så de simpelt hen ved udflytning kan udhule vores velfærdssystem. Så er der jo et eller andet grundlæggende galt.

Det, vi ønsker med det her forslag, er at bekæmpe ulighed, og det er at omfordele og tage de værdier, som rigtig mange medarbejdere har skabt, og som nu ligger hos nogle få private mennesker, og dele dem ud, demokratisere dem, så flere mennesker får gavn af de værdier.

Ordføreren havde jo rigtig mange ting i sit indlæg, men nu blev det så lige det.

Tak. Og værsgo.

Det er en lidt anden diskussion, for det er jo på globalt plan, men hvis vi på globalt plan sådan ud fra det, der – undskyld, nu kommer jeg til at sige noget på engelsk – ligger i level playing field, siger, at vi har en jævn konkurrence i hele verden, så kunne man jo godt kigge på, og det burde man reelt, også set fra Radikale Venstres side, at lægge en formueskat på samtlige milliardærer, i de allerhøjeste indkomstgrupper. Det ville, tror jeg, være meget populært på kloden.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Til det ordføreren siger, vil jeg sige, at uligheden på verdensplan jo ikke er stigende. Uligheden på verdensplan er faldende. Det var bare det modsatte, ordføreren sagde. Altså, hvis vi kigger på fakta, er uligheden jo faldende på verdensplan. Anerkender ordføreren, at uligheden på verdensplan er faldende?

Værsgo.

Ja, og det er den jo, fordi der faktisk er rigtig mange lande, der gør en stor indsats for at løfte de allerfattigste ud af f.eks. sult. Man kan se på nogle af de her grundlæggende tal, at det er rigtigt, at verden bevæger sig i den rigtige retning, men vi har stadig væk også nogle enormt store formuer – det vil jeg fuldstændig medgive ordføreren for forslagsstillerne – som der er en eller anden form for principiel uretfærdighed i at der ikke på en eller anden måde i de pågældende lande bliver kigget på.

Jeg tror, at OECD's arbejde med fælles beskatning er den rigtige vej at gå. Men i Radikale Venstre er vi jo heller ikke sat i verden for at bekæmpe rigdom; vi er sat i verden for at bekæmpe ulighed.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Noget af det, som har været driveren for, at vi har mindsket uligheden i verden, er, at de to folkerigeste lande, Kina og Indien, har løftet rigtig mange fra den fattigste gruppe op i mellemklassen. Det har så samtidig betydet, at der er nogle, som har lavet de investeringer, og som er blevet rige på, at der er blevet rykket ved det.

Men er det ikke en god pris, at der er nogle enkelte, der måske får øget deres formue, ved at vi rykker hundredvis af millioner mennesker væk fra fattigdom og op i mellemklassen?

Værsgo.

Jeg kan simpelt hen konstatere, at jeg er enig med hr. Lars Boje Mathiesen. Det er faktisk en meget god fornemmelse, så tak for det indspark. Det er rigtigt.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så vi går videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi har set, at uligheden i Danmark har været stigende igennem rigtig mange år. Vi har fra omkring 1980'erne og frem set en temmelig voldsom stigning i uligheden i Danmark, der skyldes forringelser for nogle af dem, der har mindst i vores land – arbejdsløse, syge, studerende og folk på dagpenge – samtidig med at vi har set, at der er blevet givet den ene skatterabat efter den anden til folk med de højeste indkomster. De to ting i kombination har betydet, at uligheden er steget i Danmark. Vi er heldigvis stadig væk et af de mere lige lande i verden, det er vi bestemt, men udviklingen er gået i den forkerte retning.

Hvis man så skal se på, hvad det er, der skal til, for at man ikke bare skal snakke om at gøre noget ved uligheden, men rent faktisk også gøre noget ved den, kan man tage udgangspunkt i det, som bl.a. den franske økonomiprofessor og kendte økonom Thomas Piketty siger. Han siger, at der i hvert fald er tre greb, der er meget væsentlige. Det er en højere beskatning af dem med den højeste indkomst; det er en højere beskatning af arv, hvor rigdom går fra generation til generation i bestemte dele af samfundet; og så er det en højere beskatning af formue. Derfor vil det være klogt at genindføre en formueskat i Danmark, hvis der ikke bare er tale om at mindske uligheden, men rent faktisk også om at gøre noget ved den, i en situation, hvor uligheden faktisk er steget voldsomt i Danmark igennem mange år.

Så er Frie Grønne kommet med et forslag til, hvordan man kan gøre det, og jeg kan med det samme sige, at vi ikke er enige i den model, der bliver foreslået. Vi ønsker faktisk en anden model. Vi synes, at det, som man i virkeligheden bør gøre, er at skille tingene lidt ad. Der er beskatning af boliger, hvor vi bliver nødt til at have en retfærdig beskatning af de samfundsmæssige stigninger i boligpriserne, som vi har set i de sidste mange år, men det mener vi at man skal gøre ved en mere retfærdig boligbeskatning. Der er så sket det stik modsatte med den boligskatteaftale, der blev lavet i 2017, hvor der blev givet skatterabatter. Det er i øvrigt en aftale, som Enhedslisten ikke var med til, og det var SF og Alternativet heller ikke, hvilket var meget fornuftigt, for den skatteaftale tager alene i 2025 10 mia. kr. fra råderummet, som kunne være blevet brugt på grøn omstilling, men de går til boligejerne i stedet for, som alt andet lige er folk, som har mere i vores land. Det er penge, der f.eks. bliver taget fra den grønne omstilling.

Men pointen er, at en formueskat for os at se er noget andet end boligbeskatning. Det skal man huske. Vi mener, at man skal kigge på de finansielle aktiver. Det er indestående i banker, værdipapirer som aktier og obligationer og også værdien af unoterede aktier. Det er det, vi synes en formueskat skal omfatte. En formueskat bør heller ikke efter vores opfattelse omfatte en beskatning af pensionsopsparing, for det er også en særlig kategori. Den skal vi også indrette beskatningen af med særskilte regler, for det handler om folk, der sparer op til deres alderdom. Så det er en anden problematik set i vores optik.

Men vi ønsker en formueskat. Vi har konkret foreslået, at man laver en model, hvor man siger, at ved en formue på over 3 mio. kr. beskattes den med 1 pct., og det vil ifølge et svar fra Skatteministeriet, som jeg har fået på et spørgsmål, jeg har stillet, give et merprovenu om året på ca. 1,9 mia. kr. Det synes vi er den rigtige måde at gøre det på.

Hvordan stiller vi os så til det her forslag? Man kan sige, at vi ikke er enige i modellen, der er foreslået, og så kunne vi stemme rødt, men vi synes, det er ærgerligt at stemme imod noget, som har med en formueskat at gøre. Så kunne vi undlade at stemme, men det er også lidt vattet, når vi snakker om en formueskat, som er noget, vi går ind for og synes er vigtigt. Så vi har tænkt os at stemme grønt til det her forslag, men med den stemmeforklaring, at hvis der måtte være et flertal her i Folketinget, som bakker op om beslutningsforslaget, vil vi få en diskussion om, hvordan en formueskat så skal se ud, og i den diskussion vil vi selvfølgelig tage med til bordet, hvordan vi mener en formueskat skal se ud. Med de bemærkninger og den stemmeforklaring, om jeg så må sige, er vi positive over for forslaget og har tænkt os, såfremt det bliver sendt til afstemning, at stemme for det. Tak.

Tak. Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg vil naturligvis gerne kvittere og takke for, at Enhedslisten støtter op om vores forslag til en formuebeskatning, og jeg vil da heller ikke udelukke, hvis forslaget ikke kommer igennem, at vi også er friske på at sætte os sammen med dem, der gerne vil indføre en formuebeskatning, og se på, om modellen kunne se anderledes ud. Men for Frie Grønne er det fuldstændig afgørende, at det ikke er en flad skat, men en progressiv skat, for formålet for os er at bekæmpe ulighed og at bekæmpe de store formuer. Det er ikke et mål i sig selv, at vi skal have et skatteprovenu, som vi så kan bruge på noget andet. Det ville også være mega fedt, men det er vigtigt, at den, der har mest, skal betale mest.

Så jeg vil bare høre Enhedslisten, om det også er Enhedslistens princip i forhold til en formuebeskatning. Altså, som jeg forstår det, er Enhedslistens formuebeskatningsforslag jo en flad formuebeskatning. Ønsker Enhedslisten også en progressiv formuebeskatning, fordi det handler om at bekæmpe formuer, eller en flad formuebeskatning?

Tak. Værsgo.

Det er vi meget villige til at diskutere. Men det forslag, som Frie Grønne er kommet med her, synes jeg har det problem, at fordi det omfatter alle aktiver, alle værdier, og man sætter grænsen ved 3,5 mio. kr., vil det også ramme folk, der bor i en bolig, som er mere end 3,5 mio. kr. værd, og det, som vi synes er vigtigt i forhold til boligbeskatningen, er, at der skal ske en højere og en mere retfærdig beskatning af den værdistigning på boliger, der er, men vi skal indrette den beskatning på en sådan måde, at folk med lave indkomster ikke bliver beskattet ud af deres bolig ved en løbende højere beskatning. Og det mener jeg faktisk ikke det her forslag tager højde for. Så det er bare for at sige, at hvis der måtte være flertal for det her beslutningsforslag – jeg fornemmer lidt, at det er der ikke, men hvis der måtte være det – vil det i hvert fald være vores indvending i forhold til den model, der er foreslået.

Vi er helt enige om, at det er dem med de største formuer, dem, der tjener mest, der skal bidrage noget mere til fællesskabet efter i årevis at have fået den ene skatterabat efter den anden. Det er kun rimeligt, og vi har jo også set en eksploderende ulighed. Vi skal finansiere en genopretning af velfærden, og vi skal finansiere den grønne omstilling, og vi mangler penge til det. Vi står over for en truende klimaforandring, som det er meget væsentligt at håndtere, og det mangler vi penge til.

Så vi synes ikke, at forslaget her er supergodt skruet sammen – helt rigtigt – men i forhold til det progressive vil jeg sige, at ja, det er vi bestemt også villige til at diskutere.

Hr. Sikandar Siddique.

Men det, der bare er vigtigt at huske på her, er, at med forslaget rammer vi, og det har jeg også sagt nogle gange før, altså cirka kun de rigeste 10 pct. af den danske befolkning. 90 pct. af den danske befolkning bliver ikke ramt af det her forslag. Og hvis du så kigger på de 10 pct., er det 90 pct. af dem, der kun skal betale 1 pct. i formueskat. Det vil sige, at hvis du har en bolig til 3,6 mio. kr., skal du altså kun betale 1.000 kr. om året, og det mener vi i hvert fald i Frie Grønne er fair.

Værsgo.

Altså, det, der er med formueskat, er jo, at det er en skat, som sikrer, at det er de allerrigeste, som kommer til at bidrage med noget mere, og i den model, som jeg fremlagde, og som er en, som vi har fremlagt i forskellige sammenhænge, nemlig at vi beskatter formuer på over 3 mio. kr. med 1 pct., altså det, man har af likvide formuer, også unoterede aktier, altså aktier, der ikke er på børsen, snakker vi i virkeligheden ikke bare mest om de rigeste 10 pct.; vi snakker om den ene procent, som ejer allermest, bare i den model, jeg nævner her, og det er dem, som suverænt vil skulle bidrage mest. Så selvfølgelig er det en socialt retfærdig måde at lave en beskatning på, som er rigtig fornuftig.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har kommentarer. Værsgo, fru Mona Juul.

Nå, men så prøvede jeg også det her i Folketingssalen, nemlig at se et beslutningsforslag, der giver en indtægt på mere end 40 mia. kr. i umiddelbar virkning, altså i det første år, medmindre de såkaldt formuende danskere ikke allerede for længst har flyttet sig selv og deres friværdier til et helt andet land – et land uden progressiv beskatning af såvel indkomst som formue; et land, hvor det kan betale sig at gøre mere; et land, hvor vi har respekt for hinandens indsats; et land, hvor politikere har forståelse for, hvad der driver velstandsudviklingen i en markedsøkonomi.

Hvis man gerne vil løsrive virksomheder fra deres ejere, hvis man gerne vil have en kapitalflugt, hvis man gerne vil hæmme iværksætteri, produktivitet og velstand, og hvis man gerne vil bekæmpe rigdom, stemmer man for det her forslag. Det gør Konservative ikke.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre. Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Som nævnt er det jo et forslag fra Frie Grønne, som handler om at indføre en progressiv formueskat, altså jo flere penge man har, jo mere skal man beskattes. Og der er så foreslået en trappemodel for formueskat, og jeg vil ikke gennemgå hele modellen, da den jo har været nævnt en del gange igennem debatten, men jeg vil bare nævne, at den allerede starter ved formuer på 3,5 mio. kr., altså formue i et hus, pensionsopsparing, og det, man har på kontoen, eventuelt i aktier, og det er jo egentlig ret tidligt. Jeg er med på, at det ikke er alle, der bliver ramt af det, men det er altså alligevel 35.000 kr. om året, man skal aflevere, hvis man betaler 1 pct.

Hvad betyder det så for danskerne i almindelighed? Ja, hvis man har bundet sine penge i pension, kan man jo ikke betale med dem. Hvis værdien er bundet i huset, som den er for de fleste, skal man ud at låne pengene, hvis man skal betale den her skat, for man kan jo ikke betale med murstenene. Det synes jeg også giver lidt udfordringer med modellen i det hele taget.

En formueskat er en ekstra skat på investeringer – en skat, som kommer ud over de eksisterende kapitalskatter, som jo er aktieskat og selskabsskat – og vi har altså i forvejen en utrolig høj beskatning af kapital, som i forvejen faktisk er progressiv. Vores beskatning af boliger er progressiv, de dyreste huse betales der en højere skat af end de billigere huse. Tjener man mange penge på aktier, betaler man en højere sats på 42 pct. mod en lavere sats på 27 pct., hvis man ikke har så meget i indkomst. Vi har altså i forvejen en ret progressiv beskatning, også en topskat på indkomstskat, så vi har faktisk det, man ønsker.

Så jeg forstår ikke helt, hvad det egentlig er, man vil opnå med en højere beskatning alene på formuer. For hvad vil konsekvensen egentlig være af det? Jamen vi kan jo kigge tilbage i tiden. Herhjemme afskaffede Nyrupregeringen det i 1996, fordi det indebar en formueflugt, altså pengene ville flyttes ud af landet. Og der er måske også en grund til, at vi kun er, jeg tror, det er fem lande tilbage i OECD, som faktisk har en formueskat. Altså, alle andre lande har nu fundet ud af, at det altså ikke er en god måde at beskatte på, for konsekvensen er jo ganske enkelt den, at pengene flytter ud af landet. Hvad betyder det? Ja, det giver færre investeringer i Danmark, og færre investeringer giver færre arbejdspladser, og hvis der er noget, der er med til at sikre, at vi har lighed i Danmark, er det jo netop, at folk kan komme ud at tjene nogle penge. Der er selvfølgelig også andre parametre, der spiller ind. Vi har lige adgang til uddannelse, som jeg i øvrigt tror er noget af det vigtigste for at sikre mere økonomisk lighed. Det, at man har samme muligheder for at kunne få en god uddannelse, vil også bagefter give en en højere livstidsindtægt.

Så generelt synes vi i Dansk Folkeparti, at det her er en ret dårlig idé, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg er ked af, at ordføreren ikke kan støtte forslaget. Jeg kan ikke genkende det tal på 35.000 kr., men det er ikke det, der er spørgsmålet, for jeg vil have, at ordføreren svarer på det spørgsmål, jeg stiller nu. Jeg gad altså godt at se den person, der har en formue på 3,6 mio. kr., og som ikke kan betale 1.000 kr. om året i formueskat. Det er jo det, vi lægger op til. Kan ordføreren give mig et eksempel på det?

Værsgo.

Nej, det er jo altså procentregning. Man siger 1 pct. af 3,5 mio. kr., 1 pct. af 1 mio. kr. er 10.000 kr., 1 pct. af 3,5 mio. kr. er så 35.000 kr. Når det tilsvarende er 10 mio. kr., er det 2 pct., og det kan være helt op til 20 pct. af ens formue, hvis man har en formue på 1 mia. kr. Det er i hvert fald sådan, jeg har læst det. Det står på side 1 af beslutningsforslaget, og det er jo det, jeg har forholdt mig til. 1 pct. af 3,5 mio. kr. er 35.000 kr. om året og ikke 1.000 kr. om året.

Værsgo.

Det er forkert læst. Formuebeskatningen starter fra 3,5 mio. kr. Det vil sige, at alle, der har en formue på under 3,5 mio. kr., ikke er omfattet af forslaget, og dermed er 90 pct. af den danske befolkning ikke omfattet. Det vil sige, at har man fra 3,5 mio. kr. og op til 10 mio. kr., når gæld og udskudte skatter er trukket fra, skal man betale 1 pct., og det vil sige, at fra 3,5 mio. kr. til 3,6 mio. kr. er det kun 1.000 kr. om måneden, man skal betale. Så ordføreren har simpelt hen læst forslaget forkert. Alle, der har en formue på under 3,5 mio. kr., skal ikke betale noget i formueskat.

Tak. Ordføreren.

Jeg er helt med på, at for folk, der har under 3,5 mio. kr. i hus, pension og det hele lagt sammen fratrukket gæld, er der ikke nogen beskatning. Men det står altså ret tydeligt, at det er 1 pct., man skal betale af de 3,5 mio. kr., og hvis man har 50 mio. kr., er det så 5 pct., og er det 100 mio. kr., er det 10 pct. Er det over 1 mia. kr., er det 20 pct. Det er det, man i hvert fald har skrevet i forslaget, men så kan det godt være, det er mig, der har læst forkert, eller at det ikke står særlig tydeligt, men modellen står beskrevet ret klart på side 1 og også i spalte 2 på side 2, nemlig at man skal betale 1 pct. af sin formue, hvis man har mere end 3,5 mio. kr., og det er altså 35.000 kr., hvis man tager 1 pct. af 3,5 mio. kr.

Tak. Så er det fru Mona Juul for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil bare bakke ordføreren på talerstolen op. Altså, som det står beskrevet her, er det borgere med nettoformuer på mellem 3,5 mio. kr. og 10 mio. kr., og det er det dobbelte for ægtepar, der beskattes med 1 pct. Hvis det ikke var det, der var intentionen med forslaget, ville vi jo heller aldrig nå op på langt over 40 mia. kr. i samlede indtægter. Så der må jo være et eller andet galt her, og hvis forslagsstillerne tænker, at det kun er 1.000 kr. om måneden, så er vi jo nok nødt til at komme i salen igen med endnu et formueskatteprojekt fra Frie Grønne. Det nænner jeg næsten ikke at foreslå, men tak for det.

Værsgo.

Tak for kommentaren. Det var ikke så meget et spørgsmål, men det er i hvert fald en bekræftelse af måden, som jeg også har læst beslutningsforslaget på, altså at det er 35.000 kr. – i hvert fald ud fra det, jeg har læst. Men det kan jo være, det skal forstås på en anden måde. Det må forslagsstillerne jo redegøre for på talerstolen.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Det her er nok det ringeste forslag, og det er også det mest usympatiske og grådigste forslag, som jeg har måttet behandle i de knap 3 år, jeg har siddet i Folketinget. Intentionen fra Frie Grønne er helt klar. Man siger: Jamen det her handler ikke for os om, at der bliver skabt provenu eller ej; det er ikke vigtigt for os. Det, der er vigtigt for Frie Grønne, er at tage noget, som nogle andre mennesker har skabt. Det er definitionen på, hvad der er skadeligt, når folk kommer i Folketinget og har mulighed for at få sådan en magt over andre. Man tager, bare fordi man kan. Det er ikke, fordi det skal skabe et provenu, man skal bruge til noget, men bare fordi man gerne vil tage fra andre mennesker, som har skabt noget. Det er så usympatisk og så grådigt, som noget kan være.

Jeg hører også, at man fra Frie Grønnes side siger: Det kan godt være, at det her kommer til at skade økonomien generelt, og at der ikke bliver skabt lige så meget vækst i samfundet, men det er heller ikke vigtigt. For Frie Grønne har den dagsorden, at det ikke gør noget, at væksten falder. Men hvad er det, der sker, hvis der ikke er noget vækst i samfundet, eller hvis væksten ligefrem falder? Ja, hvis vi kigger på det nuværende billede, hvor vi har en inflationsrate, som nogle steder i verden er på omkring de 7 pct., men som her i Danmark måske rammer et sted mellem 3 og 5 pct., så betyder det, at varerne bliver dyrere; ting bliver dyrere, og hvis man ikke vækster i den danske økonomi samtidig, får man altså et problem.

Så det her forslag er ringe på alle de parametre, som man overhovedet kan måle et forslag på. Det er udtryk for en ufattelig grådighed og for, at man er usympatisk, når man mener, at man har ret til med magtmidler, med lovgivning herindefra, at påtvinge sig andre menneskers formuer og ting, som de har erhvervet sig. Når man så endda inkluderer ting på den måde, som man gør, hvor man både vil inkludere værdien af boliger og aktier, altså ting, som ikke er realiserede, så falder det jo fuldstændig fra hinanden – det falder fuldstændig fra hinanden. Jeg tror ikke, jeg har ord for, hvor dumt det her beslutningsforslag er, så vi kan selvfølgelig ikke støtte det.

Hr. Sikandar Siddique kommer lige med en kommentar. Værsgo.

Jeg forstår godt, at Nye Borgerlige synes, det er et dumt forslag. Det er et parti, som ønsker en minimalstat og ønsker gunstige forhold for de rige. Ja, Frie Grønne ønsker at bekæmpe store formuer. Ja, Frie Grønne ønsker at tage den værdi, som rigtig, rigtig mange medarbejdere har skabt, men som kun tilfalder en lille gruppe mennesker deroppe. Ja, vi ønsker at omfordele den værdi ud til medarbejderne, ud til samfundet. Ja, vi ønsker at bekæmpe ulighed. Mere har jeg ikke at sige til ordføreren.

Tak.

Det er jo sådan en sjov form for blanding mellem islamisme og kommunisme, som Frie Grønne dyrker. Og det er bare skadeligt for ethvert frit samfund, som gerne ønsker at bevæge sig fremad.

Tak. Hr. Sikandar Siddique.

Nu begynder debatten jo at blive megauværdig. Det tænker jeg ikke at jeg vil deltage i på nogen måde. Jeg synes, det tager en fuldstændig forkert drejning. Jeg kunne også herfra tale om de kredsformænd i Nye Borgerlige, der ikke har noget problem med, at man har en nazistisk baggrund og stadig er med i Nye Borgerlige. Men jeg synes, det er helt forkert. Vi snakker om formuer her, og det vil jeg også appellere til at ordføreren forholder sig til.

Ja, det er forkert fra begge sider, vil jeg sige. Derfor går vi videre. (Lars Boje Mathiesen (NB): Jeg må vel svare på det). Ja, når jeg siger værsgo.

Værsgo.

Tak for det. Spørgeren taler om Nye Borgerliges politik og siger faktuelt forkerte ting. I vores økonomiske politik får en ganske almindelig familie et sted mellem 5.000 kr. og 6.000 kr. mere netto om måneden i lommen. Vi allokerer flere penge til skattelettelser og afgiftslettelser i bunden. Den økonomiske politik, som Frie Grønne vil køre, er en kommunisme, en statslig styring og en fratagelse af de midler, som folk har skabt, for bare at dele dem ud til andre mennesker. Det er dybt, dybt skadeligt.

Tak for det. Så går vi videre – nej, hr. Lars Boje Mathiesen skal lige blive her. Der er en kommentar til. Hr. Brian Bressendorff, værsgo.

Tak. Inden ordføreren når at løbe helt væk, vil jeg sige, at jeg synes, det har været dejligt, at hr. Lars Boje Mathiesen har været optaget af ulighedsdagsordenen i dag, og det syntes jeg egentlig bare at jeg ville kvittere for.

Så vil jeg spørge hr. Lars Boje Mathiesen, om han er enig i, at skattestoppet, som vi oplevede det igennem 00'erne og dele af 2010'erne, især på boligområdet, har været en væsentlig årsag til stigningen i uligheden i Danmark.

Værsgo.

Ja. Jeg er ikke generelt modstander af stigende ulighed. Hvis du har opgangstider i samfundet – det så vi efter finanskrisen – og det går fremad i samfundet, vil du have en øget ulighed. Det, vi så under finanskrisen, hvor dansk økonomi blev skadet og ikke havde det godt, var, at man mindskede uligheden. Så i forhold til det her med at gøre det op, vil jeg sige, at det jo ikke er mig, der fremfører i Folketingssalen, at der ikke må være øget ulighed.

Noget af det, der skaber øget ulighed, er også det, vi ser i en situation, hvor der er flere pensionister og flere studerende, og hvor der så også bliver skabt en øget ulighed. Så det har jeg ikke noget imod. Og jeg synes faktisk, det er lidt pinligt for de borgerlige partier, at de seneste reformer, som blev skabt, og som også var ulighedsskabende, f.eks. en sænkelse af topskattegrænsen og en sænkelse af selskabsskatten, blev skabt med en socialdemokratisk regering. Det vil jeg takke for – det synes jeg var fornemt. Og jeg synes, det er lidt sigende for den krise, som det borgerlige Danmark desværre har været i, at de seneste topskattelettelser er sket under en socialdemokratisk regering.

Tak. Og værsgo til hr. Brian Bressendorff.

Tak for svaret. Jeg sætter pris på ærligheden om, at Nye Borgerlige ikke mener, at ulighed er skadeligt for vores samfund.

Jeg vil egentlig godt følge op med et spørgsmål til Nye Borgerliges politik, som jo efter min mening vil medføre ganske store nedskæringer i det offentlige her i Danmark. Jeg vil egentlig bare spørge hr. Lars Boje Mathiesen, om det er hans vurdering, at de nedskæringer, som Nye Borgerlige foreslår, vil øge uligheden bl.a. i uddannelse, i sundhed og andre steder.

Værsgo.

Nej. Og man skal huske på, at der er forskel på noget, der øger uligheden, og noget, der skaber ekstrem ulighed. Ekstrem ulighed kan godt være farligt for et samfund. Men hvis man indførte hele Nye Borgerliges økonomiske plan, ville vi stadig væk være et af verdens mest lige lande. Så det er ikke et problem i sig selv. Så nej, grundlæggende ser jeg ikke et problem i, at man øger uligheden. Altså, »Danmark kan mere I«-reformen, som Socialdemokratiet står bag, øger jo også uligheden i samfundet – jo, det gør den; den hæver den fra 0,12 til 0,22 på Ginikoefficienten – så på den måde er det ikke et problem.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer, og der er ikke nogen ordførere fra partierne LA og KD, kan jeg se, så derfor er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Tak for det, formand. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for en god debat om formuebeskatning og ulighed. Uanset om man støtter forslaget eller ikke støtter forslaget, synes jeg, at vi er kommet dertil i vores samfund, at vi trænger til at tage en sådan debat.

Når jeg står her og præsenterer Frie Grønnes forslag til en formueskat, er det ikke, fordi vi gerne vil have en lind strøm af skattekroner til statskassen, så vi kan få lidt mere at forhandle om på finansloven. Faktisk er jeg ikke specielt interesseret i, hvor mange penge en formue præcis vil indbringe, for når vi i Frie Grønne foreslår en formueskat, er det, fordi vi vil have et opgør med de enorme formuer, der er samlet hos meget få mennesker i vores samfund. Selv om Danmark har en relativt høj økonomisk lighed, ejer den fattigste halvdel af befolkningen blot 5 pct. af de samlede værdier. Den øverste samfundselite, den rigeste procent, ejer knap 20 pct. – 4 gange mere end den fattigste halvdel. Det tør jeg godt stå her og love ikke var tanken bag velfærdssamfundet, da det blev skabt.

I Frie Grønne har vi ikke noget problem med, at nogle har mere end andre, men det er hverken meningsfuldt, forsvarligt, fortjent eller acceptabelt, at så få mennesker har så meget mere, end de nogen sinde kunne få brug for, mens andre må gå sultne i seng. 100.000 danske husstande må springe måltider over på grund af økonomien, og det må vi aldrig acceptere. Derfor foreslår vi en formueskat, hvor kun de rigeste 0,01 pct. af befolkningen skal betale mere end 5 pct. i skat af en del af deres formue. Der er altså ikke tale om flere mennesker, end at vi ville have kunnet invitere alle herind i Folketinget. Der er ingen fare for, at de mennesker nogen sinde ender i økonomisk fattigdom, fordi de skal give mere tilbage til fællesskabet end det, de gør i dag. En høj formueskat på ekstreme formuer vil give en enestående mulighed for at omlægge vores erhvervsliv til et mere demokratisk ejerskab, for der er ikke tvivl om, at nogle af vores mest velhavende vil være nødt til at sælge nogle af deres aktiver med vores formueskat, men i et land med stolt tradition for demokratisk ejerskab i andelsbevægelsen og med succesfulde kooperativer kan jeg ikke se noget mere oplagt end igen at bygge et samfund på medindflydelse og demokratisk ejerskab. Så hvorfor ikke omfordele de store værdier i vores virksomheder ved at give medarbejderne en større andel i den værdi, de skaber, og omlægge virksomhederne til medarbejdereje?

Den store koncentration af værdierne hos de få skader den sociale mobilitet, fordi det skaber ulige muligheder i alt fra uddannelse, fysisk og psykisk sundhed og generelt udsigten til et værdigt og meningsfuldt liv. Her vil jeg gerne igen understrege vores privilegium i at være født i en velfærdsstat, som har sikret en høj social mobilitet og mere lige muligheder end langt de fleste steder i verden. Det synes jeg gerne vi må være stolte af. Men vi svigter den kamp, de kæmpede for at skabe velfærdsstaten, hvis vi læner os tilbage og venter på at nå afgrunden. Vi skylder at kæmpe videre for drømmen om et samfund med lige muligheder for alle. Hvis vi ikke formår at gøre livet nemmere og bedre og mere bekymringsløst for vores børn og børnebørn og deres børn, har vi svigtet vores ansvar. Der er ingen undskyldning for at være tilfredse, bare fordi problemerne stadig er mindre i Danmark end så mange andre steder, for det går den forkerte vej.

Vi er længe blevet bildt ind, at hvis vi bare sørger for, at de rigeste har flest mulige penge mellem hænderne, regner velstanden ned på resten af befolkningen. Men vækst bliver ikke velstand i et samfund, når den kun tilfalder de få. I stedet lever en alt for stor del af befolkningen begravet i gæld eller uden en levende chance for at komme ind på boligmarkedet, mens formuerne i toppen har kronede dage. Penge er magt, og selv om vi ikke lever i et oligarki, skal man altså ikke langt tilbage i tiden for at finde eksempler på, at pelsindustrien sad med til politiske møder omkring minksagen, eller at en cementkæmpe, som har givet partistøtte til regeringspartiet, fik gunstige vilkår på bekostning af planeten i en såkaldt klimaaftale. Det er ikke det, jeg forstår ved demokrati. Når jeg forestiller mig det samfund, jeg kunne tænke mig at give videre til vores børn, er det et samfund, hvor den politiske retning er styret af folket frem for erhvervsinteresser, hvor økonomien ikke skal vokse for vækstens skyld på bekostning af planeten og vores lige muligheder, og hvor vi ikke accepterer, at medmennesker går sultne i seng, når nogle få har mere, end de nogen sinde har kunnet bruge.

Hvis regeringen rent faktisk ønsker det opgør med uligheden, som blev lovet efter valget, er vi nødt til at erkende, at de seneste årtiers pisk til de arbejdsløse og lavtlønnede og gulerod til de mest privilegerede ikke er vejen. Vi er nødt til at skabe et reelt fundament for en ordentlig og retfærdig omfordeling ved at begynde opgøret med de store formuer. Tusind tak for en god debat, og tak for ordet.

Tak for det.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.