Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 67:

Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

Af Susan Kronborg (RV) m.fl.

(Fremsættelse 18.01.2022).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Radikale Venstre foreslår med beslutningsforslaget at genindføre den tidligere regel i indfødsretsloven, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk indfødsret. Med forslaget vil man gå tilbage til den tidligere retsstilling, hvor unge udlændinge født i Danmark kunne blive danske statsborgere blot ved at afgive en erklæring. Det er under 1 år siden, at vi sidst stod her i Folketingssalen og behandlede et tilsvarende forslag, og regeringen kan heller ikke den her gang støtte beslutningsforslaget.

Jeg vil gerne gentage, at den tidligere erklæringsadgang efter regeringens opfattelse var for lempelig. Der blev f.eks. ikke for personer mellem 18 og 19 år stillet noget uddannelses- eller karakterkrav. Herudover indgik det ikke i vurderingen, at Politiets Efterretningstjeneste skulle vurdere, om de unge udlændinge kunne være til fare for statens sikkerhed, ligesom det heller ikke var et krav, at de personer skulle have en permanent opholdstilladelse.

Det anføres i beslutningsforslaget, at PET skal vurdere, om de unge udlændinge kan være til fare for statens sikkerhed. Men jeg vil godt gentage, at grundlovens § 44 indeholder et delegationsforbud, som medfører, at det ikke kan overlades til administrative myndigheder at træffe afgørelse om tildeling af statsborgerskab. Grundlovens § 44 forhindrer ikke, at der vedtages lovgivning, som medfører, at en person kan opnå dansk statsborgerskab ved erklæring, når nogle objektive, konstaterbare betingelser er opfyldt og der ikke overlades et skøn til den myndighed, der skal tage stilling til, om betingelserne er opfyldt. Men PET foretager i forbindelse med ansøgning om statsborgerskab ved naturalisation en vurdering af, om ansøgere kan være til fare for statens sikkerhed. Sådan en vurdering vil ikke alene bero på objektive, konstaterbare forhold.

Derfor vil der ikke i forbindelse med en erklæringsadgang kunne stilles krav om, at PET skal have vurderet, at den unge, som vil erklære sig dansk, ikke er til fare for statens sikkerhed, sådan som foreslået. Det er regeringens holdning, at det er fornuftigt, at der kan søges om dansk statsborgerskab på baggrund af nogle på forhånd fastsatte kriterier, der understøtter krav til sprog, samfundsforståelse, demokrati, kriminalitet, selvforsørgelse og loyalitet.

Reglerne om tildeling af statsborgerskab bygger på en bred politisk aftale, og jeg er glad for, at regeringen sammen med Venstre, Konservative og LA sidste år blev enige om en ny aftale. En del af den er, at reglerne om tildeling af statsborgerskab også gælder for den her gruppe af unge. Det er, som jeg nævnte sidste gang, også regeringens holdning, at PET for den gruppe bør vurdere, om de kan være til fare for statens sikkerhed, ligesom det er regeringens holdning, at de unge skal have en permanent opholdstilladelse.

I de gældende regler er der allerede i dag i et vist omfang taget hensyn til unge, som er født og opvokset i Danmark. Det er nemlig sådan i dag, at hvis man har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på 2 i dansk eller har en bestået studentereksamen, så opfylder man sprogkravet, og det har de fleste unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, heldigvis. Derudover er der et lempet opholdskrav for personer, der er indrejst i Danmark, inden de fyldte 15 år, herunder også dem, der er født her. Reglerne om statsborgerskab udgør en vigtig søjle i dansk udlændingepolitik, og jeg synes, vi har fundet en meget god balance i de eksisterende regler. Vi er derfor heller ikke indstillet på at støtte det eksisterende forslag.

Som jeg har nævnt tidligere, vil jeg personligt ikke opfatte det som hverken afvisende eller diskriminerende, hvis jeg boede i et andet land og mit barn, som var født opvokset i det land, skulle opfylde nogle krav for at få landets statsborgerskab. Derfor synes jeg også, det er i orden, at vi stiller nogle krav til de unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ønsker at få dansk statsborgerskab, men som ikke har forældre, der har fået det, inden de blev 18 år, så de altså kunne få det sammen med deres forældre.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Susan Kronborg.

Igen som sidste år kan jeg så sige, at det som sådan ikke er en lempelse, at der er et kort opholdskrav, når det er sådan, at man rent faktisk har været i Danmark i hele sit liv. Så hjælper det jo ikke meget, at opholdskravet bliver forkortet. Men jeg vil i hvert fald gerne høre ministeren om det, for mange af de unge, som jeg har talt med, fortæller om, at de har følt sig danske, men at de i det øjeblik, hvor de opdager, at de ikke har dansk statsborgerskab, føler sig fremmedgjorte, og oven i det chok, det er, er det jo også en kæmpe nederlagsfølelse. Og så har det jo en tredobbelt effekt, fordi de unge mennesker jo så skal jonglere både med eksamener, fritidsjob og studier, samtidig med at de på en meget, meget lille levefod typisk skal finde midler til at betale for både permanent ophold og eventuelt statsborgerskab. Har ministeren en holdning til, at det måske kunne blive billigere for de unge?

Så er det ministeren.

Jeg er først og fremmest glad for, at de unge, der har skrevet til fru Susan Kronborg, føler sig som danske, for så er der da meget, der er lykkedes. Dernæst er det jo så lidt ærgerligt, at deres forældre har været forældre for dem – nogle børn, der føler sig danske – i 18 år, uden at forældrene selv har søgt statsborgerskab, for havde de søgt og fået statsborgerskab, kunne de dermed få børnene med som bipersoner og sikre sig, at deres børn, som føler sig danske, så også formelt set, juridisk bliver danske statsborgere.

Gebyrerne for at søge forskellige rettigheder på udlændingeområdet – det gælder permanent ophold, og det gælder statsborgerskab – er jo på en eller anden måde en reaktion på, at de her ansøgninger kræver en del sagsbehandling, og at der også fra regeringens side er et politisk ønske om, at det at få den foretaget ikke entydigt skal afholdes af skattekroner, men at folk også selv er med til at betale for det. Det er i øvrigt generelt set ikke helt unormalt i den offentlige forvaltning, at man betaler nogle penge for at få udstedt forskellige dokumenter eller for at få adgang til forskellige ydelser.

Fru Susan Kronborg.

Med det udgiftsniveau, vi taler om, ville det jo ikke betyde noget for ministeren eller for mig for den sags skyld eller for den gennemsnitlige voksne person her i Danmark, men for unge kan det jo være halvdelen af budgettet, der lige pludselig ryger, og der er ikke råd til bøger, og der er ikke råd til en vinterfrakke. Har ministeren nogen holdning til, at vi som politikere i Indfødsretsudvalget giver afslag, og at vi ikke giver nogen begrundelse for det i forbindelse med dispensationsansøgninger?

Ministeren.

Jeg er med på, at flere tusinde kroner ikke bare er et greb i lommen for unge på 18 eller 19 år; det er jeg fuldstændig med på. Og jeg mener også selv, at der er en grænse. Der er en konventionsmæssig grænse for, hvor dyrt det kan være, men jeg mener også bare, at der politisk er en grænse for, hvor dyrt det skal være. Omvendt må man også sige: Der er vel også en eller anden rimelighed i, at hvis du søger statsborgerskab i et andet land, tager de nogle penge for det. Det kan jeg ikke forestille mig Danmark er det eneste land der gør. Så har jeg glemt det sidste spørgsmål.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg vil lige starte med at læse op, hvad daværende justitsminister Karen Hækkerup sagde tilbage i 2014, da den daværende SR-regering fremsatte et lovforslag, som handlede om at sikre erklæringsadgang, og som jo kom til at virke ganske kortvarigt, fra 2015 og nogle få måneder frem, indtil den blev afskaffet af den nye Venstreledede regering. Men i den forbindelse sagde tidligere justitsminister Karen Hækkerup i forbindelse med fremsættelsen:

»De unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, og som har taget del i det danske samfund, får nu mulighed for at erklære sig danske. Regeringen mener, at denne gruppe velintegrerede unge skal have lettere ved at opnå statsborgerskab i Danmark. Det fremmer integrationen«.

Er det ikke den nuværende ministers opfattelse, at vi skal fremme integrationen i Danmark?

Ministeren.

Jeg er meget enig i, at vi skal fremme integrationen. Jeg tror måske, at den grundlæggende politiske diskussion her er, om vi tildeler statsborgerskab for at fremme integrationen, eller om vi tildeler statsborgerskab til folk, vi anser for at være integreret. Altså, er det en gulerod for at nå i mål, eller er det en belønning for at være nået i mål? Jeg er nok mest tilhænger af, at statsborgerskab er noget, man får, når man er nået i mål, og det mener vi jo at flere tusind mennesker er hvert år. Vi uddeler jo masser af statsborgerskaber i det her land, men ikke som en tilskyndelse til at blive integreret. Og det er jo sådan en grundlæggende politisk diskussion, som vi i Folketinget har haft med hinanden igennem en del år efterhånden.

Så kan vi altid diskutere kriterierne, og hvor stramme kravene skal være. Men det, der er regeringens position, er, at statsborgerskab er noget, man får, når man er blevet integreret, og når man, som Susan Kronborgs kontakter siger, føler sig som dansker. Det er ikke er en appel om: Vil I ikke nok føle jer som danske? Og: Hvad nu, hvis vi giver jer et pas, føler I jer så ikke lidt mere danske? Det skal gerne være slutningen på processen.

Værsgo til spørgeren.

Det skal jeg lige forstå helt rigtigt, for jeg troede faktisk, at opgaven var at øge integrationen, altså at sikre, at de mennesker, der er her permanent og lovligt i landet, også bliver integreret i samfundet. Hvis et statsborgerskab også er et redskab til at opnå det, er det vel det, der er målet? Det er vel at øge integrationen. Det er vel ikke et spørgsmål om, hvilke borgere der opnår statsborgerskab, men netop det, at et statsborgerskab også er en tilkendegivelse af, at man er et fuldgyldigt medlem af det samfund, som man lovligt opholder sig i.

Værsgo til ministeren.

Det sidste er jeg enig i. Det er et dokument og en rettighed, man får, fordi man er blevet integreret. Det, jeg bare reagerer på, er, at vi bruger statsborgerskabet som en gulerod, for at folk bliver integreret, altså som en slags tilskyndelse til at blive mere danske. Og når jeg har fulgt indfødsretsdebatten igennem nogle år, kan jeg bare se, at der er stemmer i debatten, der siger: Lad os give folk et pas, for så bliver de nok mere glade for at bo her, og så bliver de nok mere integrerede. Men det synes jeg er den omvendte måde at gøre det på. Man må starte med at bede folk om at blive en del af det her samfund, og hvis de søger permanent ophold, må det være, fordi det er her, de har tænkt sig at bo. Når de så har haft permanent ophold i et par år, og hvis de så føler sig som danske og de føler, at det er det her, der er deres hjemland – at det er det land, de gerne vil leve i og forsvare og føle sig som en del af og få indflydelse på – så kan man få statsborgerskab.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Dermed går vi over til den almindelige debat. Den første er hr. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Radikale Venstre at genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven, så unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får let adgang til at få dansk statsborgerskab.

I Socialdemokratiet mener vi naturligvis, at der skal stilles høje krav til personer, der ønsker at blive danske statsborgere. Det er ret og rimeligt, for med en velfærdsstat som vores kræver det et stærkt fællesskab i befolkningen. Med indvandringen fra de såkaldte MENAPT-lande har vores befolkningssammensætning ændret sig gennem tiden. Der er kommet mennesker hertil, som værdimæssigt adskiller sig markant fra resten af befolkningen. Det er ikke længere givet, at unge med indvandrerbaggrund, der er født og opvokset i Danmark, betragter sig som værende en del af vores fællesskab. Man bliver med andre ord ikke nødvendigvis dansk af at være født og opvokset i Danmark.

Det er der flere eksempler på. Mange af dem, som valgte at tage til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, er født og opvokset i Danmark. En af de cases, der for nylig blev rejst af Radikale Venstre, og som de brugte i deres kampagne for, hvor uretfærdigt det var, var en kvinde, der hed Kübra Sahan. Gik man ind på hendes facebookprofil, kunne man se, at hun var stor tilhænger af Tyrkiets præsident Erdogan. Det er ikke nødvendigvis noget, som er foreneligt med danske værdier. Derfor skal vi selvfølgelig stille høje krav til de udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere. Det gælder også udlændinge, der er født og opvokset i Danmark. For danske statsborgere skal naturligvis være dansksindede.

Som reglerne er i dag, har unge med indvandrerbaggrund, der er født og opvokset i Danmark, og som ansøger om dansk statsborgerskab, inden de fylder 22 år, mulighed for at få dispensation. Deres sager forelægges nemlig for Indfødsretsudvalget, som skal tage stilling til, om der kan dispenseres for beskæftigelseskrav. Der eksisterer med andre ord allerede nu mulighed for, at udlændinge kan opnå dansk statsborgerskab på lempede vilkår.

Socialdemokratiet støtter ikke forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren. Hvad tænker ordføreren om, at der i Indfødsretsudvalget træffes afgørelser af politikere – afgørelser, hvor der ikke gives en begrundelse, og hvor det ikke er muligt at blive partshørt, så det i det hele taget kan være svært overhovedet at forstå, hvorfor man har fået et afslag, som man jo så heller ikke har mulighed for administrativt at klage over? Hvad tænker ordføreren om det?

Værsgo.

Jeg synes, det er meget demokratisk, at det er Folketinget herinde, der bestemmer, hvem der skal have statsborgerskab – noget af det allerallerfineste. Hvis man ønsker, at alle skal have statsborgerskab, skal man jo stemme på Radikale Venstre. Hvis man synes, at stort set ingen skal have det, kan man jo stemme på Nye Borgerlige. Hvis man ønsker nogen, der faktisk læser sagerne og tager stilling fra sag til sag, så kan man stemme på f.eks. Socialdemokratiet. Jeg fortæller i hvert fald personligt altid folk, hvis jeg ikke ønsker at tage deres sag op, hvorfor jeg ikke ønsker det.

Værsgo. Spørgeren.

Tak. Hvad tænker ordføreren om, at der i vores tiltrædelse af statsborgerretskonventionen er taget forbehold for administrativ klageadgang, men der er faktisk ikke taget forbehold for begrundelseskravet? Hvad tænker ordføreren om, at vi jo rent faktisk ikke følger statsborgerretskonventionen på det område ved ikke at give en begrundelse?

Værsgo.

Jeg synes, man får en meget fair behandling. Hvis man står i den situation, at man gerne vil have sin sag taget op, kan man kontakte et udvalgsmedlem. Jeg ved, der er flere – og jeg kan jo sige, hvad jeg selv gør – der har taget nogle af de her sager op, og jeg synes egentlig, man får en fair behandling. Jeg synes, der er meget klare rettigheder. Jeg vil også sige, at når man er født og opvokset i Danmark og ens forældre ikke selv har valgt at være danske statsborgere, synes jeg, det er fair nok, at det er noget, man selv beder om og selv ønsker.

Næste korte bemærkning er til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er en interessant tankegang, ordføreren udfolder i forhold til det med statsborgerskab og det med, at man skal være dansk, også når man er født og opvokset i Danmark – altså at man, selv om man er født og opvokset i Danmark, ikke nødvendigvis har danske værdier. Så jeg vil egentlig bare spørge ordføreren, om det sådan er en tankegang, som ordføreren har tænkt sig at videreføre til andre områder. Det kunne være til mine børn; nu har de så tilfældigvis forældre, der begge to har dansk statsborgerskab, men ordføreren har jo ikke nogen garanti for, at de har det, som ordføreren definerer som danske værdier. Skal deres statsborgerret så også kunne drages i tvivl, og skal de dermed også kunne miste retten til at stemme til et folketingsvalg? Eller er det her noget, der kun gælder for nogle bestemte typer af borgere?

Værsgo.

Jeg synes, det er et problem – og det er nok det, der adskiller Socialdemokratiet fra Enhedslisten – at der er ret mange i det her samfund, som ikke deler grundlæggende danske værdier. Nu nævnte jeg før, at Radikale Venstre jo brugte en case, som man turnerede rundt med i alle medierne, og som viste sig at være en svoren tilhænger af præsident Erdogan. Det synes jeg ikke er specielt dansk. Men det synes man i Radikale Venstre, måske også i Enhedslisten, det ved jeg ikke.

Men grundlæggende synes jeg, at ja, det er et problem, og vi kan, se når vi kigger på undersøgelser af, hvad nogle indvandreres holdninger er til homoseksuelle og til frigørelse af kvinder, så ligger de markant anderledes end etniske danskeres. Derfor er det fair nok, at man kommer op til en prøve, hvis man ønsker at blive dansk statsborger. Og igen: Som hos Radikale Venstre er Enhedslistens politik jo stort set, at alle skal have et dansk statsborgerskab, også folk, der har begået meget grove forbrydelser.

Værsgo. Spørgeren.

Nu er spørgsmålet jo, om det, at man støtter Erdogan, er nok til, at man ikke kan være dansk statsborger og ikke stemme til et dansk folketingsvalg. Jeg ville være dybt politisk uenig med en, der støtter Erdogan, ligesom der er folk, jeg er dybt politisk uenig med, der er danske statsborgere. Men er det et krav for at kunne være dansk og kunne stemme til et folketingsvalg, at der bliver lagt nogle politiske kriterier ind om, hvilke politiske overvejelser man har og gør sig? Er det en tankegang, som ordføreren ønsker at videreføre?

Værsgo.

Jeg har svært ved at se, hvordan man kan være dansk og støtte en præsident, der ovenikøbet er en diktator i et andet land. Det har jeg meget svært ved, og det blev Radikale Venstre gjort opmærksom på på det her tidspunkt. Jeg kan simpelt hen ikke se, at det har noget med at være dansk at gøre. Det synes jeg faktisk er et problem. Hvis der var en million, der havde den holdning, havde vi ikke det samfund, vi har i dag i Danmark.

Jeg synes, det er fair nok, at man går op til en prøve og viser, at man kan det, når det er et aktivt valg. Det kan også være, at ens forældre har valgt, at man skal være tyrkisk statsborger og ønsker at holde fast i den beslutning, og så kan man jo være det eller selv gå op til en prøve. Jeg synes, at reglerne er ret gennemskuelige.

Næste spørger er hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til den socialdemokratiske ordfører. Lidt i forlængelse af den debat, vi har her, kunne jeg godt tænke mig at høre Socialdemokratiets holdning til, at hvert tiende barn, der fødes i Danmark, jo fødes uden et dansk pas. Lige nu har vi 440.000 mennesker, der har boet her i hvert fald i over 4 år, og som ikke har dansk pas. Det, der kunne bekymre os i Frie Grønne, er, at hvis den udvikling fortsætter, ender vi jo et eller andet sted op med at have rigtig, rigtig mange borgere, der er født her, der arbejder her osv., men ikke er en del af demokratiet, altså ikke har stemmeret.

Det er i virkeligheden et åbent spørgsmål: Hvad tænker Socialdemokratiet om den udvikling? Det hænger jo sammen med det her, hvorfor vi gerne vil gøre det nemmere at få et dansk statsborgerskab. Hvis den her gruppe bliver større og større, er det så ikke et problem i forhold til vores sammenhængskraft i Danmark?

Værsgo.

Jo, og velkommen til debatten – jeg ved ikke, om hr. Sikandar Siddique hørte min tale. Jo, jeg synes, det er et problem, hvis der er alt for mange i vores samfund, som ikke har dansk statsborgerskab, og det er derfor, det også hænger sammen med, hvilken politik man ønsker at have for, hvor mange der skal ind i det her land. De her to ting hænger jo sammen, og det er derfor, vi har en lidt anden udlændingepolitik end nogle af dem på venstrefløjen.

For det er klart, at hvis man inviterede en million mennesker fra Mellemøsten ind, ville det være et problem, fordi mange af dem nok ikke ville opfylde kriterierne for at få et dansk statsborgerskab. Men som det er nu, synes jeg, det er fint, og jeg håber da, at rigtig mange vil søge. Jeg vil stadig væk mene, at hvis man er født og opvokset i Danmark, vil man, hvis man er nogenlunde integreret, kunne bestå den her prøve.

Værsgo.

Jeg er i hvert fald glad for, at ordføreren tilkendegiver, at det er problematisk, hvis der er for mange mennesker uden for samfundet, selv om de er en del af samfundet. Problemet er bare, at nu har man jo lavet den her nye indfødsretslov, som i praksis betyder, at hvis man er født her uden et dansk statsborgerskab og gerne vil have en længerevarende uddannelse, kan man i princippet først komme i betragtning, når man er 28 eller 29 år. Altså, det er jo lang tid at leve i et samfund, vokse op i et samfund og så ikke kunne deltage i demokratiet, men være en slags tilskuer til demokratiet. Det er derfor, jeg i virkeligheden gerne vil gentage spørgsmålet: Hvis den udvikling fortsætter, siger det sig selv, at gruppen bliver kæmpe, kæmpe stor, og er det ikke et problem for vores sammenhængskraft?

Tak. Værsgo.

Det var også det, jeg sagde: hvis der var en million mennesker fra Mellemøsten. Men sådan et samfund ønsker jeg ikke. Det er alt for mange. Så mange tror jeg ikke det danske samfund kan kapere, for så ville der være en del, der ikke havde et statsborgerskab.

Jeg vil gerne anholde det der om et godt liv. Jeg mener godt, man kan have et godt liv i Danmark uden nødvendigvis at have et statsborgerskab. Der er jo folk, der er flygtet fra Iran, der faktisk alligevel har både et iransk statsborgerskab og et dansk statsborgerskab, mærkeligt nok, men det er der nogle der holder fast i. Så jeg mener godt, man kan leve et godt liv af den grund. Og der er nogle lempeligere krav i forbindelse med at søge om dansk statsborgerskab, hvis man er født og opvokset her.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Det er jo ikke første gang, vi har den her diskussion i Folketingssalen, der handler om at genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven. Vi diskuterede det, dengang Socialdemokratiet sad i regering og syntes, det var en glimrende idé. Så diskuterede vi det, da Venstre kom i regering, og vi syntes, det var så dårlig en idé, at vi fjernede den. Så diskuterede vi det i 2017, da SF fremsatte et lignende beslutningsforslag, og vi diskuterede det i 2019, da Radikale Venstre fremsatte et lignende beslutningsforslag. Og så diskuterede vi det sidste år, da Radikale Venstre fremsatte et identisk forslag til det, som de har fremsat og vi behandler her i dag. Der kan altså ikke være tvivl om, at den nu forhenværende § 3 A i indfødsretsloven er ganske veldebatteret her i Folketingssalen.

Derfor vil det heller ikke komme som en stor overraskelse, at Venstre også den her gang er imod forslaget. Vi har ikke ændret holdning, for vi synes grundlæggende, det er helt fair, at vi stiller en række krav til de mennesker, der ønsker at være en del af det danske fællesskab. Det danske statsborgerskab er noget helt unikt; det er noget særligt. Og derfor er det ret og rimeligt, at vi stiller krav til de udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere, også selv om de er født på dansk jord. Når det så er sagt, er det jo vigtigt at huske på, at der faktisk på en række områder er lempeligere krav for den gruppe af udlændinge, der er født og opvokset i Danmark.

Derfor vil det ikke komme som en overraskelse, når jeg siger, at ligesom de andre gange kan vi i Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er en kort bemærkning fra fru Susan Kronborg, Radikale Venstre.

Mange tak, og tak til ordføreren. Ja, som ordføreren nævner, er der så også mulighed for at få dispensation i Indfødsretsudvalget. Der vil jeg gerne høre, hvad Venstres holdning er til, at vi jo ved, at ordføreren for DF og ordføreren for Nye Borgerlige rent faktisk – ifølge dem selv – stemmer nej til alle, der er muslimer eller kommer fra muslimske lande. Hvad er Venstres holdning til det?

Værsgo.

Først og fremmest ved jeg ikke, hvor ordføreren hørte, at jeg nævnte noget om dispensation i Indfødsretsudvalget. Det sagde jeg faktisk ikke noget om i min tale. Jeg sagde, at der allerede for den her gruppe var lempeligere krav, end der var for andre – ikke noget om, hvor du skal ind forbi Indfødsretsudvalget, men at der er lempeligere krav.

Hvad andre partier stemmer i Indfødsretsudvalget, må de jo om, men vi stemmer ikke, ud fra hvilken religion folk har. Altså, vi stemmer ud fra hver enkelt sag, som vi læser, som vi sætter os ind i. Nogle dispensationsansøgninger stemmer vi ja til, andre stemmer vi nej til. Det er jo Venstres måde at gøre tingene på. Og jeg har naturligvis den opfattelse, at Venstres måde at gøre tingene på er den rigtige. Den vil jeg gerne opfordre alle partier til at følge; desværre er jeg ikke sikker på, at alle andre synes det samme som mig.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nu synes jeg, at Venstre gjorde rigtig meget ud af at fortælle om, at det her forslag har været oppe en del gange, og det er ganske rigtigt. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at det jo er en tankegang, som vi har haft i 200 år, rent faktisk siden 1776.

Men derudover vil jeg gerne lige stille et spørgsmål. Jeg har jo en rigtig god veninde, som hedder Ilknur, og hun har været igennem hele møllen med at kæmpe for at få statsborgerskab. Bl.a. har hun fået Venstres Frihedspris, fordi hun har været en ledestjerne og været engageret i frivilligt arbejde og har betydet så meget for så mange unge mennesker. Jeg vil gerne høre, om Venstre har en holdning til, at en pige som Ilknur har været igennem et hækkeløb af forhindringer for at få dansk statsborgerskab.

Værsgo.

Først må jeg indrømme, at jeg ikke helt forstod, hvad det var for en tankegang, hvem havde haft om hvad siden 1700-tallet. Det beklager jeg, men det missede jeg simpelt hen. Så er der spørgsmålet om en konkret sag, som jeg selvfølgelig ikke kan forholde mig til.

Jeg kan bare sige, at hvis man er en velintegreret borger i Danmark, som opfører sig ordentligt, som har taget de danske værdier til sig, som forsørger sig selv, og som gør en indsats i det frivillige foreningsliv, så er de krav, vi har stillet op for at blive dansk statsborger, jo ikke umulige at leve op til. Derfor er det helt fair, at man skal leve op til de krav.

Tak til Venstres ordfører – der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til Radikale Venstre for forslaget her også. Socialistisk Folkeparti bakker op om, at unge, som er født og opvokset i Danmark, skal have adgang til statsborgerskab ved erklæring. For hvordan kan man forklare følgende til et ungt menneske eller til et barn: Du er måske godt nok født og opvokset i Danmark ligesom alle os andre, ja, men du er ikke dansker på samme vilkår som os andre? Jeg kan simpelt hen ikke se logikken eller retfærdigheden i det.

Der er noget særligt ved at få et dansk statsborgerskab og blive en del af fællesskabet på lige fod med alle andre danskere. Det er et privilegium, og der skal stilles krav til dem, der kommer udefra og gerne vil opnå det. Men når der er tale om unge, der er født og opvokset her i landet, unge, der har danske venner, har gået i en dansk børnehave og i en dansk skole og måske ikke engang kender til andet, så er det altså kun rimeligt, at de får et dansk statsborgerskab.

For mig at se er en af de positive sider ved forslaget også, at de unge allerede fra barnsben kan få følelsen af for alvor at være danske, men også få det deraf følgende ansvar. Altså, de vil kunne sige til sig selv, at de bliver danskere, og at det her er deres land.

Lad mig derfor også komme med en opfordring til regeringen og andre partier herinde, som ser meget kritisk på forslaget her. Hvis man går op i at bekæmpe parallelsamfund og sikre, at folk, som er født her i landet, bliver medborgere og ikke modborgere, så er det altså en god idé at støtte det forslag her. På den måde kan vi sikre, at mennesker ikke vokser op i et identitetsmæssigt vakuum, men får forståelse af ejerskab i forhold til landet og en følelse af, at det er noget, vi har sammen og skal passe på.

Vi skal styrke sammenhængskraften ved at komme nogle unge mennesker i møde, som har haft hele deres liv og opvækst i Danmark. Det er i mange tilfælde unge mennesker, som har haft hele deres skolegang i Danmark, og som har deres venner og familie i Danmark, og som måske ikke engang kender andet. De har krav på nogle basale rettigheder og bør også have krav på at blive betegnet af staten som det, de er – danske. Derfor støtter Socialistisk Folkeparti forslaget. Tak.

Den første korte bemærkning er til fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak til ordføreren, og tak for opbakningen. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad SF mener om den her proces, som er forholdsvis dyr, og nogle gange kan det være rigtig svært for de unge at få plads til udgiften i et almindeligt budget. Det kan være, at man skal vælge mellem 825 kr. til en indfødsretsprøve og vinterstøvler. Det kan være valget mellem, om man skal bruge 4.000 kr. på et ansøgningsgebyr eller man skal købe bøger til studiet. Hvad tænker SF om det?

Værsgo, ordføreren.

Jeg synes, den proces er unødig problematisk for mennesker, som er født og opvokset her. Så kort tror jeg det kan siges.

Er der et opfølgende spørgsmål? Nej. Den næste korte bemærkning går til hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg har egentlig to spørgsmål til SF's ordfører. Det første handler om den tone, SF lægger for dagen i forhold til de unge mennesker, der enten er kommet til Danmark tidligt, eller som er født her. SF får det jo til at lyde, som om der ikke er lempeligere adgang for de her mennesker i dag, som om de skal søge statsborgerskab fuldstændig på lige fod med alle andre. Vil SF's ordfører venligst bekræfte fra Folketingets talerstol, at det selvfølgelig ikke er tilfældet? Der er faktisk lempeligere adgang for de her mennesker. Det er det ene.

Det andet er, at SF's ordfører nævner, at de her mennesker har krav på dansk statsborgerskab. Så hvis man er født og opvokset i Danmark, har man ifølge SF krav på dansk statsborgerskab. Der kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at spørge hr. Carl Valentin, om det var en fortalelse, eller om det virkelig er SF's politik, at man, hvis man er født på dansk jord, så har krav på dansk statsborgerskab.

Tak, og værsgo.

Det første spørgsmål var jo af faktuel karakter, og det er korrekt, at kravene er lempeligere for folk, som er født og opvokset her. Det er dejligt, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi synes, det er godt nok. Vi synes, at man skulle kunne få statsborgerskab ved erklæring, og at det er helt naturligt, at man får det danske statsborgerskab, hvis man er født og opvokset her, som jeg understregede i min tale.

Ja, vi synes, det skal være et krav, men der ligger jo også nogle undtagelser i den gamle paragraf, som Radikale Venstre ønsker genindført, og det er f.eks., hvis PET har en anmærkning på en om, at man kan være til skade for statens interesser, og der ligger nogle andre ting. Men ja, som udgangspunkt mener vi, at hvis man er født og opvokset her, skal man kunne få det danske statsborgerskab, og det kan sådan set godt omtales som at have krav på det, som jeg ser det.

Spørgeren.

Det er jo en spændende diskussion, hvor hele perspektivet på, hvad et statsborgerskab er, i virkeligheden bliver debatteret nu her i Folketingssalen. Det er ret spændende. Og SF kan jeg jo så forstå er tilhænger af den amerikanske model, hvor det, der afgør, om du skal være statsborger, udelukkende er, om du er født i landet. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge SF's ordfører, som jo nu har bekræftet, at det er partiets politik, at hvis man er født i Danmark, så har man krav på dansk statsborgerskab: Hvor lang tid skal man så have opholdt sig i Danmark for at få et dansk statsborgerskab, hvis man er født på dansk jord?

Værsgo.

Jeg sagde »født og opvokset i Danmark«, og derfor betyder det jo også noget, hvor længe man har været på dansk jord i den periode, der er gået. Det er klart.

Næste spørger er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg bemærkede, at ordføreren i sin tale brugte ordet en modborger, altså ordene en medborger og en modborger, og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilke overvejelser man i Socialistisk Folkeparti gør sig om de bidrag, man har skabt i forhold til dette modborgerskab ved igennem årtier at have tildelt indfødsret til nogle folk, der åbenlyst har vist sig uegnet, og som jo er årsagen til, at man nu strammer meget.

Altså, det er jo venstrefløjens – og Radikale Venstre selvfølgelig, som måske i virkeligheden er hovedmodstanderen, men lad det ligge – hovedløse tilgang til statsborgerskabssagen og den måde, venstrefløjen har ageret på, der gør, at man i dag er nødt til at stramme på en sådan måde, at nogle, der måske slet ikke er tiltænkt at blive ramt af stramningerne, alligevel bliver det. Så hvilke overvejelser har hr. Carl Valentin og hans gruppe gjort sig om deres ansvar i den forbindelse?

Værsgo.

Jeg har gjort mig mange tanker om venstrefløjens ansvar i forhold til integrationsopgaven i Danmark. Men jeg må også sige ærligt, at jeg er vokset op i et SF, hvor jeg synes at man har taget integrationsproblemerne relativt alvorligt. Altså, jeg kan huske, at det år, hvor jeg meldte mig ind i Socialistisk Folkeparti, jo var cirka det samme år, hvor Villy Søvndal, vores daværende formand, var ude at sige, at Hizb ut-Tahrir kunne ... Ja, jeg kan ikke citere det her, for det er for hårde ord at sige fra Folketingets talerstol, men de kunne i hvert fald smutte ud af landet. Og det sagde han jo, fordi det var vigtigt for ham også at tage et opgør med en tilgang, hvor man eksempelvis ikke tager religiøs ekstremisme alvorligt, og det opgør synes jeg var vigtigt at tage.

Men jeg synes også, det er sådan lidt mærkeligt at stå her så mange år efter – jeg meldte mig ind i Socialistisk Folkeparti i 2007, som på daværende tidspunkt synes jeg også har taget integrationsopgaven alvorligt – og så ligesom skulle undskylde på vegne af venstrefløjen for den tilgang, man har haft på et tidspunkt, hvor jeg slet ikke var i dansk politik. Det føler jeg egentlig ikke er min opgave.

Spørgeren.

Jamen det var jo ikke nødvendigvis en undskyldning, jeg efterspurgte; det var sådan set mere en refleksion. Og jeg er glad for, at hr. Carl Valentin nævner et af de få områder, hvor jeg så er ærgerlig over, at hr. Villy Søvndal ikke har fået sin politik igennem. Altså, mig bekendt befinder Hizb ut-Tahrir sig stadig væk på den her side af jordens overflade og ikke nede i helvede.

Hvilke tanker gør man sig i Socialistisk Folkeparti om, at de mange mennesker, man kerer sig om, og om hvem man siger, at det er uretfærdigt, at de bliver ramt – hvis det er det udtryk, man skal bruge – bliver ramt af stramningerne på indfødsretsområdet, set i lyset af at det er den laissez faire-mentalitet, som venstrefløjen har lagt for dagen, der er årsagen til stramningerne?

Værsgo.

Jeg tænker, at det klart har en betydning for, hvor stram en politik man ønsker at føre nu, at den har været for lempelig tidligere. Altså, det er jeg enig med hr. Morten Messerschmidt i. Men at lovgivningen er så stram, er jo ikke udelukkende, i hvert fald ikke i min optik, en konsekvens af, at den tidligere har været for lempelig. Det er også, fordi der er nogle partier i Folketinget, der er villige til at gå ekstremt langt, sådan som jeg ser det. Og SF var jo heller ikke med i den seneste indfødsretsaftale, netop fordi vi synes, at man går for langt på nogle punkter. Så jeg synes, at det er en kombination af en lidt for lempelig politik tidligere og så selvfølgelig en meget stærk vilje til at stramme rigtig hårdt fra nogle partiers side herinde.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at stille et spørgsmål, for jeg tror, det er ret åbenlyst, at vi er imod det her forslag. Men jeg hører ordføreren fra SF sige i ramme alvor, at hvis man er født og opvokset i Danmark, så skal man have krav på det danske statsborgerskab. Det er bare lige, så jeg forstår det. Altså, er der ingen begrænsninger i forhold til kriminalitet? Man kan have begået vold, voldtægt, været bandemedlem? Er det fuldstændig frit? Kan man have begået lige så meget kriminalitet, man har lyst til, og så får man det alligevel, bare fordi man er født og opvokset i Danmark?

Værsgo.

Nej, for det, man ønsker at indføre her med forslaget, er den gamle paragraf, som også tog hensyn til nogle af de her ting. Og der kan være nogle særlige advarsler, som gør, at man ikke får dansk statsborgerskab.

Værsgo. Spørgeren.

Men kan ordføreren så ikke bare for vores alle sammens skyld præcisere, hvor grænsen går? Er det voldtægt, er det 1 års fængsel, er det en betinget dom?

Værsgo.

Det er jo relativt kompliceret at udlægge her, præcis hvor grænsen går i forhold til de her ting, men jeg synes, at det skal være udgangspunktet, at når man er født og opvokset her, så skal man også have dansk statsborgerskab. Det er helt sikkert.

Vi siger tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. At unge, der er født og opvokset i Danmark, kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, er en gammel og velafprøvet regel. Det manglede da også bare, for naturligvis er unge mennesker danske, når de har haft hele deres liv her i landet. De skal have ret til et rødbedefarvet pas og den stemmeret, som vi andre har glæde af.

Ordningen med erklæringsadgang blev indført helt tilbage i 1950'erne og gjaldt indtil 2004, da VK-regeringen, som sad på Dansk Folkepartis stemmer, afskaffede ordningen for alle andre end nordiske statsborgere. Da SRSF-regeringen kom til i 2011, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at erklæringsadgangen skulle genindføres. Den blomst havde så åbenbart ikke groet i Socialdemokratiets have, så de socialdemokratiske justitsministre tog sig rigtig god tid med at etablere ordningen. Den kom først i 2014, men på grund af vanskeligheder med ansøgeres løsning fra et tidligere statsborgerskab kom ordningen først til at fungere i praksis i 2015. Derfor kom den kun til at virke fuldt ud i ganske få måneder, før Venstreregeringen som noget af det første tog initiativ til at afskaffe ordningen, i øvrigt med socialdemokratisk støtte.

Fra 2016 har unge, som er født og opvokset Danmark, igen skullet igennem den tunge, bureaukratiske og dyre naturalisationsproces for at få fulde borgerrettigheder i det land, der er deres. Når vi skal lette erhvervelsen af statsborgerskab for unge mennesker, er det ikke bare en politisk opfattelse, som Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne og SF har, men det er også noget, som Danmark har forpligtet sig til i artikel 6 i den europæiske konvention om statsborgerret. Efter Venstreregeringen har afskaffet erklæringsadgangen for unge, der er født og opvokset i Danmark, er det ærlig talt svært at se, hvad Danmark gør for at leve op til den forpligtelse, især når man ser på den sidste indfødsretsaftale, som regeringen har indgået med højrefløjen. Med den aftale er vi jo faktisk havnet i en situation, hvor unge, som er født og opvokset her, måske aldrig kan opnå statsborgerskab, hvis de har begået en fejl som 15-årige.

Helt konkret ser vi jo netop nu situationer, hvor mennesker, der er født og opvokset her, af forældre, der er født og opvokset her, aldrig får adgang til statsborgerskab. Vi taler altså om, at vi holder flere generationer af borgere uden for demokratiet. Det her er jo ikke småting. Vi er gået fra en situation, hvor vi for 40 år siden havde under 2 pct. af befolkningen uden statsborgerskab og dermed stemmeret, til i dag, hvor vi er helt oppe på omkring 15 pct. i København og omegn, der uden statsborgerskabet heller ikke kan stemme til valg og dermed have demokratisk indflydelse. Det er altså et alvorligt demokratisk problem. Én ting er, at dem, der ikke har indflydelse, bliver ramt, men man fjerner faktisk også legitimiteten af alt, hvad vi beslutter herinde, når flertallet konsekvent udelukker en større og større del af befolkningen fra at kunne have indflydelse. For at rette op på det bør Folketinget hurtigst muligt vedtage det her beslutningsforslag, som Radikale Venstre har fremsat.

Jeg vil gerne slutte min tale med et citat. Det stammer fra den pressemeddelelse, som den daværende socialdemokratiske justitsminister, Karen Hækkerup, udsendte, da hun i marts 2014 fremsatte SR-regeringens lovforslag om at genindføre erklæringsadgangen. Og jeg citerer:

»De unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, og som har taget del i det danske samfund, får nu mulighed for at erklære sig danske. Regeringen mener, at denne gruppe velintegrerede unge skal have lettere ved at opnå statsborgerskab. Det fremmer integrationen.«

Jeg er fuldstændig enig med den daværende socialdemokratiske minister. Jeg håber, at det igen bliver en socialdemokratisk regerings politik at fremme integrationen på det her vigtige område. Derfor kan Enhedslisten naturligvis støtte forslaget.

Tak. Den første korte bemærkning går til fru Susan Kronborg, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak til Enhedslisten for at støtte forslaget. Jeg vil gerne høre, hvad ordføreren mener om, at meget af Danmarks frontpersonale under den forgangne coronakrise – det er sosu-assistenter, sygeplejersker, børnehavepædagoger, buschauffører og togførere – lige netop er i den situation, at de selv kommer fra udlandet, men at deres børn er født her i Danmark, og at deres børn alligevel kan se frem til en procedure, hvor de skal igennem et hækkeløb af forhindringer for at få dansk statsborgerskab. Hvad er Enhedslistens holdning til, at det så er takken, at vi ikke kan give dem en erklæringsordning, som de har i andre lande europæiske lande? Hvad tænker Enhedslisten om det?

Værsgo.

Det er jo en fuldstændig paradoksal situation, når der er tale om mennesker, der bor her i landet og har deres daglige virke her. Som fru Susan Kronborg også bemærker, har en del af dem ydet en kæmpestor indsats, også under coronaepidemien som frontpersonale. Men uanset hvad er det jo paradoksalt i forhold til mennesker, som har deres daglige virke i Danmark, at deres børn ikke har muligheden for at opnå de fulde borgerrettigheder.

Det er jo i virkeligheden det, der er den demokratiske katastrofe i den situation, vi har i dag: at en større og større del af befolkningen føler sig ekskluderet, altså bliver segregeret, i Danmark og ikke bliver en del af samfundet, selv om de har deres daglige virke og deres daglige liv og har permanent og lovligt ophold i landet. Og derfor synes jeg, at det her er en helt naturlig måde at sikre, at i hvert fald deres børn ligesom mine børn får muligheden for at blive danske statsborgere, i og med at det er det her land, de er født og opvokset i.

Tak. Den næste spørger er hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det er lidt mærkeligt, at ordføreren gør sig sådan meget lystig over, hvad Helle Thorning-Schmidt-regeringen mente for 11 år siden. Altså, lige nu skifter Enhedslisten jo holdning til Ukraine hvert kvarter. Så det er vel fair nok, at man bliver klogere på nogle områder.

Ordføreren siger det med, at man kan have begået en lille fejl. Er sandheden ikke, at hvis en arabisk dreng har begået en voldtægt som 15-årig, så skal han, hvis det stod til Enhedslisten, have et statsborgerskab, når han bliver 18 år og har udstået sin straf – også selv om han ikke er født og opvokset i Danmark? Så er sandheden ikke, at der ikke bare er tale om små fejl? Jeg håber ikke, det er sådan, man betragter det i Enhedslisten.

Værsgo.

Vi har en konsistent holdning til situationen i Ukraine, og det ved spørgeren også ganske udmærket. Men derudover ville jeg da bifalde det, hvis det var sådan, at Socialdemokratiet igen kunne skifte holdning i forhold til det her spørgsmål og have den samme politik, som man havde under den tidligere Thorningregering.

Men i forhold til om der er tale om en lille fejl, vil jeg sige, at som det er i dag, ser vi jo masser af eksempler med borgere, som har begået en lille fejl. Det kan være, at man har deltaget i et værtshusslagsmål, og vi har set eksempler på borgere, som har gjort ting, de aldrig nogen sinde har fået en dom for, men fordi de har haft svært ved at dokumentere det, har de været meget tæt på at blive udelukket fra at få statsborgerskab – på grund af de her regler. Det er jo ofte borgere, som har begået en fejl, og så kan vi diskutere, om det er en lille fejl at have deltaget i et værtshusslagsmål; altså, vi har set adskillige eksempler på forholdsvis små lovovertrædelser, som har medført en betinget dom – nogle af dem uden strafansættelse – som så betyder, at man bliver udelukket fra at få statsborgerskab. Og det betyder ikke, at en voldtægt er en lille ting, men her ser vi jo eksempler på folk, der har begået ganske få fejl, hvor det får den konsekvens, at de aldrig bliver statsborgere.

Værsgo, spørgeren.

Det er da fint, at Enhedslistens ordfører synes, at partiets holdning til Ukraine står lysende klart; lad os tage det på et andet tidspunkt.

Når det er sagt, er det så ikke korrekt forstået, at når en person, der er født og opvokset i Danmark, eller som er kommet til Danmark – for der er jo ikke grænser for, hvem der skal have statsborgerskab – har begået voldtægt eller mord, så vil Enhedslisten give vedkommende et statsborgerskab som 18-årig? Så der er ikke kun tale om små fejl; der er tale om ret alvorlige ting, som Enhedslisten alligevel vil belønne vedkommende for med et statsborgerskab.

Tak. Værsgo.

Nej. Altså, der kan sagtens være tale om en karensperiode – det ligger der også i den gamle § 3 – så man ikke må være sigtet for en lovovertrædelse på det tidspunkt, hvor man skal have erklæringsadgang. På samme måde kan der, som det er i dag, være en karens i forbindelse med en kriminalitet, man har begået. Men at man permanent skal udelukkes, eller at det, at man har begået en forbrydelse på et tidspunkt, gør, at man aldrig kan blive statsborger, synes jeg simpelt hen ikke er rimeligt. Det er klart, at begår man en lovovertrædelse, skal man straffes – fuldstændig som hr. Lars Aslan Rasmussen eller jeg skal straffes, hvis vi begår en lovovertrædelse – men så slutter straffen jo også dermed, og det betyder ikke, at man så aldrig nogen sinde skulle kunne opnå retten til statsborgerskab.

Næste spørger er hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Det, jeg hæftede mig ved, var, at hr. Peder Hvelplund citerede en socialdemokratisk tidligere minister, som jeg ikke fangede navnet på, men som skulle have sagt, at indfødsret var en god måde at blive integreret på. Måske er det godt, at jeg ikke hørte navnet, for jeg kan slet ikke forstå sammenhængen, og det kunne derfor være, at hr. Peder Hvelplund ville føre mig lidt ind i det.

Altså, mener hr. Peder Hvelplund, at alle de uintegrerede elementer, vi har fået ind i landet, skal have indfødsret for så derved at blive mere danske? Kan hr. Peder Hvelplund sige lidt mere om, hvad det er for en tankegang, der ligger bag, for det er for mig helt omvendt. Jeg synes jo, at man skal give indfødsret, hvis folk føler sig danske, snarere end at give dem indfødsret, i håb om at de så bevæger sig i den retning. Og hvad var det for en minister?

Værsgo.

Lad os få det med ministeren på det rene først: Det var tidligere justitsminister Karen Hækkerup, som var justitsminister i SR-regeringen på daværende tidspunkt. Det var hendes ord, jeg citerede.

Det, der er baggrunden for, at det virker integrationsfremmende at kunne give statsborgerskab, er jo netop, at når vi ikke giver mulighed for statsborgerskab, har vi borgere, som bor her i landet, som har arbejde, som tager en uddannelse, og som har hele deres liv her, men som ikke opnår de samme rettigheder og dermed bliver ved med at føle sig som nogle borgere, som ikke er fuldgyldige medlemmer af samfundet, og som dermed også har sværere ved at integrere sig. For integrationen går jo altså begge veje. Det betyder jo, at man også laver tillempninger i forhold til dem, der kommer hertil, og som lever op til de betingelser og krav, som vi stiller, og dermed kan det at give statsborgerskab faktisk virke integrationsfremmende, og det tror jeg faktisk også der ville kunne findes evidens for.

Værsgo til spørgeren.

Det håber jeg virkelig hr. Peder Hvelplund vil lede efter. Altså, for mig lyder det som sådan en større udgave af det der rædselsfulde tv-program, hvor man bliver gift uden at kende hinanden, i håb om at man så på et eller andet tidspunkt lærer at elske hinanden. Og nu ser jeg det ikke ret meget, men jeg har ikke indtrykket af, at det går den vej særlig ofte.

I øvrigt vil jeg bare sige, at det da var fint at få fremdraget fru Karen Jespersens odyssé. Hun har jo rejst nærmest derudefra, hvor hr. Peder Hvelplund befinder sig stadig væk, og er endt helt ovre hos mig. Jeg håber, hr. Peder Hvelplund en dag vil gøre samme tur.

Værsgo.

Det er muligt, at jeg udtrykte mig uklart. Det var fru Karen Hækkerup – Hækkerup. Det var af en anden politisk familie, må man konstatere.

Nu ser jeg faktisk ikke det program, som hr. Morten Messerschmidt omtalte, så derfor er min viden omkring det ret begrænset. Men det her svarer jo til, at man aldrig nogen sinde kan opnå et giftermål, selv om man gerne vil. Selv hvis det er to personer, der elsker hinanden, der lever sammen, der bor sammen, og som gør det hele deres liv, vil hr. Morten Messerschmidt så sige, at selv om de gør det, har de ikke retten til at blive gift, selv om det er det, de ønsker? Det er jo det, det eksempel her svarer til.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Jeg synes jo, at den her sammenligning med »Gift ved første blik« er ganske interessant, for ordføreren får det til at lyde: Jamen hvis man får det danske statsborgerskab, tager man pludselig Danmark til sig. Jeg har jo stillet nogle spørgsmål, som hr. Morten Messerschmidt også var inde på før, hvor svarene om statsløse, dvs. ofte palæstinensere, viser, at 45 pct. af de unge palæstinensere, der får dansk statsborgerskab, begår kriminalitet efterfølgende. Mener hr. Peder Hvelplund, at det er i orden?

Værsgo.

Jeg er ikke af den opfattelse, at kriminalitet er i orden. Men spørgsmålet er, om hr. Marcus Knuth er af den opfattelse, at de, hvis de ikke havde fået statsborgerskab, heller ikke havde begået kriminalitet. Det er jo grundlæggende den diskussion, vi bør have, for det at kunne give et statsborgerskab udelukker ikke nogen fra at begå kriminalitet. Det ansporer heller ikke nogen til det. Men det, som jeg tror man nok godt kunne finde evidens for, er, at når man har lettere ved at opnå statsborgerskab, kan det virke integrationsfremmende.

Men det ændrer jo ikke ved, at kriminalitet skal straffes. Der skal man stilles for en domstol. Men skal det forhindre en i at have mulighed for at kunne stemme til et folketingsvalg eller kunne rejse rundt i verden? Nej, det skal det ikke – ikke medmindre man er blevet straffet. Men ellers er det at få et statsborgerskab jo bare, at man opnår de rettigheder, som hr. Marcus Knuth og jeg har i det land, som vi bor, lever og er opvokset i.

Værsgo.

Men hele min pointe er, at de slet ikke skal have dansk statsborgerskab. Hvis det er sådan, at man stiller nogle skrappe krav op, og det er både i forhold til permanent ophold, i forhold til statsborgerskab, og i forhold til hvornår man kan få det – det er jo især for unge 18-23-årige, at de her tal er helt skøre – får de her personer jo ikke dansk statsborgerskab. For hvis de først har et dansk statsborgerskab, kan vi aldrig nogen sinde udvise dem, medmindre de virkelig er til fare for landets sikkerhed. Så kan ordføreren ikke – jeg tror godt, jeg kender svaret – bakke op om, at vi er nødt til at stramme reglerne for, hvem der får statsborgerskab, således at vi ikke ser det her mønster med især statsløse palæstinensere, der begår omfattende kriminalitet, efter de har fået det danske pas?

Værsgo.

Det kan jeg naturligvis ikke. Det er jo, fordi det blandt de borgere, vi ser søger om statsborgerskab, som er født og opvokset her i landet, stadig væk er en lille minoritet, der enten er kriminelle eller bliver kriminelle. Langt de fleste af dem er borgere som hr. Marcus Knuth og jeg eller vores børn, som altså er født og opvokset i det her land. Dem siger vi til: Selv om I gør, som vi beder jer om, får I ikke statsborgerskabet, fordi I har begået en eller anden dumhed, som hr. Marcus Knuth eller jeg også kunne have begået i vores ungdom. Men for dem vil det få den konsekvens, at de ikke vil få mulighed for at stemme ved et folketingsvalg.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Mener Enhedslisten, at hvis en udlænding kommer til Danmark og begår en grov forbrydelse, eksempelvis en voldtægt, og bliver straffet, bliver fængslet for voldtægten, så skal vedkommende efterfølgende kunne belønnes med et dansk statsborgerskab?

Værsgo.

Nu er det jo ikke det, som det her beslutningsforslag handler om, men hvis jeg skal besvare det spørgsmål, så ja, naturligvis bør man kunne det. Det bør jo ikke være sådan, at man permanent vil være udelukket fra statsborgerskab, fordi man har begået en kriminel handling på et tidspunkt i sit liv. Det er da muligt, at der skal være en eller anden form for karensperiode – det vil jeg ikke være afvisende over for. Det har der også tidligere været, og det er der også i mange andre lande. Men at sige, at fordi man har begået en voldtægt på et tidspunkt i sit liv, skal man permanent være udelukket fra at kunne stemme til et folketingsvalg, mener jeg ikke er en rimelig straf at lægge oveni.

Spørgeren, værsgo.

Er der en type forbrydelse, som Enhedslisten mener er så grov, at Enhedslisten ville udelukke en, der har begået den forbrydelse, fra at få dansk statsborgerskab? Jeg kunne komme med to eksempler: Mener Enhedslisten, at en person, der er dømt for terrorisme, skal udelukkes fra at få dansk statsborgerskab? Eller hvad med en person, der er dømt for at spionere for en fremmed stat, eksempelvis Rusland, mod Danmark – vil det være en forbrydelse, hvor man skal udelukkes fra at få dansk statsborgerskab?

Værsgo.

Ja, og jeg tror sådan set godt, hr. Morten Dahlin ved, at det allerede i dag er sådan, at hvis man overtræder straffelovens § 10 eller 11 – jeg kan ikke lige huske, hvilken en af dem det er, så det må spørgeren ikke hænge mig op på – altså netop i forhold til forbrydelser mod statens sikkerhed og terrorisme, så kan man fratage statsborgerskabet. Og derfor vil jeg heller ikke afvise, at der kan opstå situationer, hvor man kan gøre det. Men det er jo slet ikke det, vi taler om her. Her taler vi om, om unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, skal have retten til at kunne stemme i det land, hvor de lever og har deres virke.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg har ikke brug for de helt store talenoter for at sige, hvad jeg mener om det her beslutningsforslag. Jeg tror, at man, hvis man har fulgt vores indsats for at få strammet op på reglerne for, hvem der kan få dansk statsborgerskab, ved, at vi er meget imod det her. Vores synspunkt er kun blevet styrket af de svar, vi har fået på det seneste af udlændingeministeren om, hvor mange der i virkeligheden begår kriminalitet, før eller efter de har fået dansk statsborgerskab. Det er jo især desværre en håndfuld lande, der boner ud: Det er statsløse palæstinensere, det er somaliere, irakere, iranere og afghanere. Og heldigvis for det, for langt de fleste EU-borgere, der får dansk statsborgerskab, har jo ikke rigtig begået omfattende kriminalitet, før eller efter de har fået det tildelt. Så det er jo ikke sådan, at alle udlændinge ikke kan finde ud af at opføre sig pænt. Der er heldigvis en lille gruppe, der kan.

Jeg vil dog så også sige, at der har været nogle synspunkter herinde fra dem, der afviser det, som jeg desværre ikke er helt enig i. Der er nogle, der siger: Nåh ja, men i forhold til folk, der bor her og er opvokset her, er der allerede nogle lempelige vilkår. Men det er faktisk desværre – og det siger jeg også til hr. Lars Aslan Rasmussen – de lempelige vilkår, bl.a. den ordning, der er for herboende 18-19-årige, der gør, at de kan få permanent opholdstilladelse uden at leve op til f.eks. beskæftigelseskravet. Der så vi meget hellere, at man lavede en mulighed for, at de kunne få en midlertidig opholdstilladelse, og hvis det var sådan, at de slet ikke begik kriminalitet, kunne de jo leve op til reglerne efter de gængse forhold. For det er bl.a. de smuthuller for 18-19-årige, der gør, at man efter reglerne i dag kan få permanent opholdstilladelse som 18-årig, statsborgerskab som 19-årig, og så er det jo ikke så mærkeligt, at der er nogle, der bare læner sig tilbage, fordi der ikke er blevet stillet krav til dem, og dermed begår kriminalitet og ender på overførselsindkomst. Og det er lige præcis noget af det, som virkelig springer os i øjnene.

For ministeren har jo ret, når han siger, at der er blevet strammet op flere gange, men det nytter jo ikke noget, at vi strammer op, hvis det er sådan, at der er nogle kæmpe, kæmpe huller i lovgivningen, hvor man kan suse igennem og få permanent opholdstilladelse som 18-årig, og hvor man derefter også kan omgå beskæftigelseskravet til statsborgerskab, fordi der igen kan søges dispensation for 18-22-årige. Så med de ord vil jeg sige, at vi ikke bakker op om forslaget, som det ligger her.

Der er en kort bemærkning fra fru Susan Kronborg. Værsgo.

Til ordføreren for talen. Jeg vil gerne høre, hvad Konservative mener om det her eksempel, jeg har taget med i dag. Det er Eldison , der er født i Aalborg og er opvokset på Als. Han er ikke kriminel og har gået i børnehave og folkeskole og har fået en læreplads som speditør. Men ligesom rigtig mange andre – mere præcis her 19.000 andre voksne – der er født og vokset op i Danmark, har han ikke dansk statsborgerskab. Forklaringen er, at Eldisons forældre er kommet til Danmark som flygtninge fra Jugoslavien. Han siger selv, at det føles, som om han ikke er med på holdet, og han oplever det som en manglende accept fra Danmarks side. Hvad tænker ordføreren om det ikke at være med på holdet og ikke være ønsket på holdet?

Ordføreren.

Hvis jeg må drage en sammenligning til en god dansker, der bor nede i nærheden af, lidt syd for Køge, Jan Henrik Thun: Han er født og opvokset i Danmark, men som tysk statsborger, fordi han er født på et tidspunkt, hvor han fik det tyske statsborgerskab, på grund af at faren var tysker, og han har boet hele sit liv i Danmark og bl.a. været soldat ved Gardehusarregimentet. Han følte ikke, at han skulle tage indfødsretsprøven, fordi det var så fremmed for ham, når nu han er pæredansk. Så jeg hjalp ham – og jeg er sikker på, at ordføreren kan huske det – og tog han sag op i Indfødsretsudvalget. Han har nu fået dansk statsborgerskab – eller rettere, han skal give det gode håndtryk her om nogle få uger. Jeg fortæller det, fordi det jo er det, der er så godt ved vores system.

Jo, vi stiller nogle strenge krav, men når der så er undtagelser, og det vil der jo altid være, når det handler om så mange mennesker, har vi Indfødsretsudvalget, hvor vi heldigvis kan give dispensation i sådanne sager.

Spørgeren.

Mange tak for svaret. Ja, så vil jeg gerne høre, hvad De Konservatives holdning er til, at Eldison jo så i teorien godt kan være muslim, i og med at hans forældre er flygtet fra det tidligere Jugoslavien, og at vi jo ved, at Nye Borgerlige og DF er gået offentligt ud med, at de altid og konsekvent stemmer nej til muslimer. Hvad tænker Konservative om det?

Værsgo.

Jeg tror godt, at ordføreren kender mit svar på det: Vi diskriminerer ikke på baggrund af religion.

Så siger vi tak til den konservative ordfører – der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Med udgangspunkt i det, som hr. Peder Hvelplund sagde, er der grund til at causere lidt over forholdet mellem det at være en familie og det at være et folk. Jeg tror i virkeligheden ikke, at der er den store forskel, bortset fra størrelsen, altså det kvantitative forhold. Det at være en del af et folk bygger jo netop på en tillid, en umiddelbarhed, en fortrolighed med historie, sprog, humor, kultur – alle de ting, som gør, at vi kan tillade os at tale om et »os«. Vi taler ofte, når vi drøfter folkeslag, om nogle fælles karaktertræk: briternes humor, amerikanernes måde at feste på, tyskernes måde at tale og agere på. Og tilsvarende har vi også en fælles opfattelse af, hvad det er, der binder os sammen som folk.

Sådan er det også i en familie, hvor man måske nogle gange godt kan være lidt træt til familiefester, hvis man måske har en tante, der altid skal være den første på dansegulvet, og en onkel, der altid er den første til at tømme en flaske vin osv. – men man føler alligevel, at de hører til, fordi de er en af os. Der er noget, der binder os sammen.

Derfor er det jo også at vende tingene på hovedet, når hr. Peder Hvelplund og andre på den yderste venstrefløj – ja, det er jo for så vidt bredt forankret på venstrefløjen – siger, at man skal bruge indfødsretten som instrument til at blive integreret. Det er jo netop ligesom billedet på den der skøre tv-udsendelse, hvor man indgår ægteskabet først, i håb om at kærligheden så opstår efterfølgende. Det må naturligvis være sådan, hvad enten det er til ens fædreland, nye fædreland eller ægtefællen først skal være der, før man indgår den forpligtende overenskomst, som det er at sige: Ja, jeg er 100 pct. dansk, jeg er villig til at give mit liv for Danmark. Eller: Ja, jeg er 100 pct. forpligtet på det ægteskab, det bånd, som vi for gud og hvermand knytter. De to ting hænger jo snævert sammen.

Derfor er det også så væsentligt, at vi tænker indfødsretten som en relation a la det, vi kender fra vores familie, og at vi selvfølgelig ikke – lige så lidt, som vi er villige til at give vores børn til ægtefolk, vi ikke har tillid til – giver vores samtykke til, at de må indgå ægteskab, selv om det jo ikke har den store juridiske betydning længere; det er jo tilbage fra Jeronimi tid. Men på samme måde skal vi være sikre på, at dem, vi giver indfødsret, selvfølgelig også er nogle, vi kan regne som os, som vor.

De mange stramninger, som man jo alt andet lige må give regeringen cadeau for, selv om det godt nok kunne være bedre, som er gennemført, er jo netop et forsøg på at rette op på den anomali, på den fejlagtige tilstand, som hele indfødsretsområdet har været omgærdet af de seneste 30 år godt og vel. Der er det selvfølgelig ikke underligt, at det parti, som jo har sit navn klæbende på, jeg vil sige i hvert fald de seneste 100 års største katastrofer i danmarkshistorien – fra tabet af Sønderjylland, besættelsen i 1940, medlemskabet af EF og til udlændingeloven af 1983 – selvfølgelig marcherer i den diametralt modsatte retning. Der er jo ikke noget underligt i, at Scavenii, Munchs, Hørups og Brandes' parti ønsker at kaste indfødsret i grams, al den stund de ønsker at nedbryde familien. De hader familien som det bånd, der er det givne, lige så meget som de hader nationen som det bånd, der er det overleverede.

Derfor er det her forslag jo i smuk forening med hele den radikale tankegang og derfor også noget, der selvfølgelig af enhver borgerlig orienteret må blive mødt med en overbærenhed og bare et stille og roligt: Nej tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak til Dansk Folkeparti. Jeg vil rigtig gerne høre ordføreren, om man har en holdning til, at Marie Krarup fra Dansk Folkeparti offentligt har udtalt, at hun konsekvent stemmer nej til muslimske ansøgere i Indfødsretsudvalget. Tak.

Værsgo.

Ja, det flugter fuldstændig med Dansk Folkepartis politik. Det er jo ikke sådan, at alle muslimer i Danmark udgør et problem, men man må jo sige, at det langt, langt overvejende problem med udlændinge i Danmark kan henføres til de muslimer, der er her, og derfor er det bare en sikker måde at forhindre, at problemets omfang bliver større. Der er jo altså mange gode måder, hvor man kan være lovligt i Danmark på uden at have den indfødsret, som gør, at man bliver en del af den danske familie, og som jo giver den særlige beskyttelse, at man så i udgangspunktet ikke kan udvises af landet.

Den næste spørger er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og også tak til ordføreren for det maleriske eksempel fra det tv-program, som åbenbart hedder »Gift ved første blik«, tror jeg det var. Men lad os nu bare tage det eksempel, og lad os så sige, at Gerda og Hassan er blevet glade for hinanden og gerne vil flytte sammen. De kender hinanden rigtig godt. De vil egentlig gerne være en del af hinanden og dele livet sammen. Men Gerda har så begået en eller anden form for kriminalitet som ganske ung. Lad os sige, at Gerda og Hassan nu nærmer sig de 40 år og gerne vil indgå ægteskab. Så siger vi: Det må I ikke, fordi Gerda begik en kriminel handling som 16-årig. Synes hr. Morten Messerschmidt, det er rimeligt, at vi skal stille den slags regler op for, at mennesker kan drage nytte af hinanden?

Værsgo.

Nu skal tilhørerne jo lige forstå allegorien. For umiddelbart mener jeg ikke, at folk skal være forhindret i at indgå ægteskab, hvis de er kriminelle, selv hærdede kriminelle. Jeg tror endda, at folk som Peter Lundin og andre jo bliver tilbudt ægteskab i fængslet osv. Men skal vi bruge paralleliteten? For jeg mener, at der er en direkte sammenhæng imellem det at elske sin familie og elske sit land, og at det er den følelse, der skal være til stede, når man vælger at sige: Ja, jeg vil melde mig ind i det danske folk og i hele den historie, der ligger. Og så er svaret selvfølgelig ja. Men der er jo forskel på indfødsret og de ægteskabelige regler. Det tror jeg hr. Hvelplund er udmærket bekendt med.

Værsgo. Spørgeren.

Nu var det bare, fordi hr. Morten Messerschmidt selv brugte det eksempel, og det er jo netop en af de absurditeter, der er, i forhold til at kunne opnå statsborgerskab. Så lad mig spørge på en anden måde. Altså, hvis man i øvrigt opfylder alle betingelser for at kunne opnå statsborgerskab i Danmark og er en fuldgyldig del af samfundet, bor her, arbejder her, har taget uddannelse, har fået familie, har fået børn og på den måde er en del af Danmark, mener hr. Messerschmidt så, at det er rimeligt, at man stadig væk skal udelukkes fra at kunne blive et fuldgyldigt medlem, når man i øvrigt fuldt ud er en del af det på alle andre områder?

Værsgo.

Nej. Der kan være masser af eksempler, hvor det er urimeligt. Det var også det, jeg var inde på over for hr. Carl Valentin tidligere. Vi står jo bare to forskellige steder. Hr. Peder Hvelplund står der, hvor han siger: Hvad er udgangspunktet for individet, altså den enkelte? Det gør jeg ikke. Mit udgangspunkt er, hvad der er det rigtige og det gode for Danmark. Og når man igennem så mange år har lukket så mange ind, givet indfødsret til nogle, som aldrig burde have haft det, så er vi ikke længere i en position, hvor vi kan sidde og sådan enkeltsagsbehandle. Så er vi nødt til at spørge: Hvad er det, Danmark som danskernes hjem har behov for? Det er jo der, vi står to meget forskellige steder.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

I årtier har et bredt flertal i Folketinget smidt om sig med danske statsborgerskaber til helt utrolig mange, der aldrig nogen sinde burde have haft det. Man har løbende strammet lidt op, men på ingen tænkelig måde nok. Det danske statsborgerskab er en gave, der skal være de ganske, ganske få forundt. Det skal ikke være noget, der er nemt at få. Danmark påvirkes allerede massivt i dag af årtiers fuldstændig forfejlet udlændingepolitik, og det må og skal stoppes, og derfor skal vi selvfølgelig også begrænse tildelingen af danske statsborgerskaber voldsomt.

Vi kan på ingen tænkelig måde støtte det her beslutningsforslag, for det er udtryk for den sædvanlige radikale naivitet. I en dom afsagt af Københavns Byret blev to unge mænd dømt for hundreder af forskellige forhold, heriblandt voldtægt af en kun 14-årig pige. Voldtægten filmede de, ligesom de efterfølgende delte videomaterialet på internettet. Havde man genindført adgangen til statsborgerskab efter § 3 A, som Radikale foreslår, så ville den ene gerningsmand faktisk have været kvalificeret til statsborgerskab efter § 3 A. Om gerningsmanden alligevel ikke kunne få det, ville kun afhænge af, om politiet havde opdaget kriminaliteten tidsnok. I denne sag kunne politiet nå det, bl.a. fordi de to udlændinge havde en vane med at filme deres forbrydelser, herunder voldtægten af den kun 14-årige pige.

En ordning, der tildeler unge statsborgerskab, hvis de har haft ophold i Danmark i 12 år og bestået folkeskolen med 02, giver naturligvis ikke en god vurdering af, om nogen fortjener et dansk statsborgerskab. Og derfor giver det her forslag ganske enkelt absolut ingen mening. Det gav ikke mening, sidste gang det blev fremsat, eller forrige gang det blev fremsat, og det giver heller ikke nogen mening nu.

I Nye Borgerlige mener vi ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommer fra muslimske lande, når vi ved, at indvandrerne og deres efterkommere lang oftere begår kriminalitet, når de kommer hertil, end danskere. Vi mener ikke, at dansk statsborgerskab skal tildeles lemfældigt, men med omhu og til markant færre, end det er tilfældet i dag – kun til de få, som reelt er til gavn for Danmark. Vi mener, at man skal have frataget sit tildelte danske statsborgerskab, hvis man begår kriminalitet og får en ubetinget frihedsstraf, og det er en vigtig del af den opgave, som vi har påtaget os, nemlig at løse udlændingepolitikken fra bunden. Det er vores pligt, og det er vores ansvar at sikre, at Danmark også er dansk om 100 år. For det skylder vi vores børn og vores børnebørn. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til Nye Borgerlige, og tak til ordføreren. Jeg vil rigtig gerne høre om holdningen til noget. Når man ikke er dansk statsborger, kan man rent faktisk hverken blive uddannet til politi- eller fængselsbetjent, og har ordføreren og Nye Borgerlige en holdning til det, og vil Nye Borgerlige være åbne over for eventuelt at overveje, at man fjerner kravet om statsborgerskab i forbindelse med eksempelvis fængselsbetjentuddannelsen?

Nej.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Sikandar Siddique fra Frie Grønne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest tusind tak til Radikale Venstre for at fremsætte det her forslag.

Se, i Frie Grønne tror vi på, at demokratiet indrettes bedst af dem, der bor i demokratiet. Det er jo egentlig også det, der er formålet med demokratiet – demos kratos: folkestyre. Men desværre er det sådan i Danmark, at over 440.000 mennesker, der bor her, arbejder her, bidrager her og betaler skat her er sat uden for demokratiet. De er sat uden for indflydelse. Hvert tiende barn, der fødes i Danmark, fødes uden et dansk statsborgerskab, dvs. fødes uden lige muligheder, fødes uden de samme muligheder som andre børn, der er født det samme sted. Det har jeg tidligere kaldt demokratisk apartheid. Det er i hvert fald et demokratisk underskud. Det er et demokratisk underskud for vores samfund, for demokratiet og for den enkelte. Det er simpelt hen ikke demokratiet værdigt.

Oppe på tilhørerrækkerne sidder der to unge mænd. Begge to er i praktik hos Frie Grønne. De er begge to livsglade, de er begge to engagerede, de vil begge to samfundet, de vil begge to demokratiet. Forskellen er bare, at et af de unge mennesker har et statsborgerskab, mens den anden ikke har et statsborgerskab. De går i samme klasse, men de har ikke samme muligheder. Den ene kan være med, når han bliver 18 år gammel – være med til at bestemme, hvordan det her samfund skal indrettes. Den anden kan ikke være med. Den anden kan gå i skole her, arbejde her, bidrage her, betale skat her, men kan ikke bestemme, hvordan hjemmet, Danmark, skal se ud. Selvfølgelig er det fuldstændig forrykt, at det er sådan, hvis man er født i Danmark, at man ikke automatisk får et dansk statsborgerskab. Så Frie Grønne støtter selvfølgelig forslaget.

Men det er et større problem – det bagomliggende problem her er – at der er en stor del af Folketinget, som ikke ser unge mennesker med en minoritetsbaggrund født i Danmark som danske. Det er jo det menneskesyn, der ligger bag, at man ikke ønsker, at de får et dansk statsborgerskab. Under hele den her debat har vi hørt politikere, mine kolleger, sige: Jamen hvad nu, hvis man begår kriminalitet, skal man så kunne få et dansk statsborgerskab? Men der er da også etniske danskere, der begår kriminalitet. Vi tager da ikke deres pas fra dem. Så det menneskesyn, der ligger bag, at man ikke ønsker at give de her unge mennesker, de her børn, der fødes i Danmark – hvis forældre måske også er født her, og hvis bedsteforældre kom hertil – et dansk statsborgerskab, er, at man stadig den dag i dag ikke ser dem som ligeværdige borgere, som ligeværdige danske unge og børn. Det gør mig ked af det, og det ved jeg gør de mange unge mennesker kede af det.

Så ud over at vi støtter det her forslag, er det fuldstændig afgørende for Frie Grønne at sende et klart og tydeligt signal til alle jer unge mennesker derude: I er mindst lige så danske som nogen af os herinde. I er mindst lige så gode, som nogen af os herinde er. I har mindst lige så meget ret til at bestemme, hvordan vores samfund skal se ud. (Fjerde næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Undskyld, reglen om ikke at bruge direkte tiltale gælder også på den her måde.) Jeg beklager, formand, følelserne løb af med mig. Min pointe er: Vi bliver nødt til at se hinanden som ligeværdige borgere, og på baggrund af det princip – lighed – skal vi indrette vores politik. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre.

Mange tak for støtten til beslutningsforslaget, og mange tak til ordføreren. Jeg vil gerne høre, om ordføreren har bemærkninger til, at det fremgår af konklusionerne fra Institut for Menneskerettigheders rapport, at den lange vej til statsborgerskab er fremmedgørende for de unge. Jeg har også tilsvarende hørt fra unge, som simpelt hen oplever det her hækkeløb hen imod statsborgerskab som et chok, når de finder ud af, at de ikke kan stemme ligesom deres kammerater. Jeg vil gerne høre, om ordføreren har nogle bemærkninger til det.

Jamen jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt – jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt. Tænk, at man herfra, fra den her Folketingssal, sender et signal til de unge mennesker og fortæller dem, at de egentlig ikke er rigtig danske. Det er det, man gør. Det er præcis det, man gør, og så gemmer man det bag en eller anden fortælling om, at det er, fordi der også er nogle, der har fået det, som ikke skulle have det. Ja, det er der da sikkert. Der er da sikkert nogle, hvor man tænker, at vi helst ville have været fri for personen. Men skal vi straffe alle de andre smukke unge liv, smukke unge mennesker, fordi der er andre mennesker, der gør det forkert? Nej, det er så udemokratisk og slet ikke en retsstat værdigt. Så det er mine bemærkninger til spørgeren.

Tak til ordføreren for Frie Grønne. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for debatten. I Radikale Venstre mener vi, at børn og unge, der er født og opvokset her i landet, og som ikke har begået kriminalitet, skal have nemmere adgang til dansk statsborgerskab, når de fylder 18 år eller består folkeskolens afgangseksamen. Man skal ikke være fremmed i det land, man er født og opvokset i, og derfor er det også bestemt i den europæiske konvention om statsborgerret, at Danmark har en konventionsmæssig forpligtelse til at lette adgangen til dansk statsborgerskab for personer, som er født og opvokset i Danmark. Vi har nemlig i Radikale som bærende værdi, at Danmark overholder de retsprincipper og konventioner, som vi har tilsluttet os, dels fordi vi støtter de internationale retsstatsprincipper, herunder også folkeretten, dels fordi et lille land som Danmark ville være ilde stedt, såfremt større og stærkere magter med inspiration fra Danmark indledte et folkeretligt fribytterkaos uden hensyntagen til internationale aftaler.

Radikales forslag afspejler en tankegang, som ikke bare er afspejlet i konventionen, men også er afspejlet i retstilstanden siden 1776. Siden indfødsretsforordningen af 1776 havde en person født i Danmark automatisk erhvervet dansk statsborgerskab ved det fyldte 19. år, medmindre den pågældende forinden havde afgivet en erklæring om ikke at ville erhverve dansk statsborgerskab. Denne automatiske erhvervelse af statsborgerskab blev i 1950 erstattet af en erklæringsordning for bl.a. alle udlændinge mellem 21 og 23 år, der var født i Danmark og vedblivende havde haft bopæl her.

I 1999 skete der jo så et brud, og erklæringsordningen blev strammet ved indførelse af vandelskravet. I 2004 blev erklæringsordningen afskaffet for ikkenordiske unge, og så kom vi så tilbage til de gamle regler igen. I 2014 genindførte Socialdemokratiet og Radikale Venstre erklæringsordningen, men Venstreregeringen fjernede derpå ordningen i 2016. Vender vi så blikket tilbage til 1776, fremgik det dengang af indfødsretsforordningen, at indvandreres »herfødte børn, når de her i staten forblive, til hobe skal agtes og anses fuldkomne for indfødte«.

Det er regeringen og dens udlændingepolitiske støttepartier, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, DF og NB, ikke enige i. De har i dag i stedet talt om ikke at agte herfødte børn og ikke at anse de børn som fuldkomne indfødte. Om fastholdelsen af den nuværende proces mest giver mindelser om Kafkas »Processen« eller kong Minos' labyrint, er en smagssag, men resultatet er det samme. Mange dygtige borgere, som Danmark har brug for, skal igennem et hækkeløb for at opnå fulde statsborgerrettigheder i Danmark.

Når vi i Radikale endnu en gang tager det her forslag i salen, er det, fordi vi ser en uhyggelig tendens brede sig. Det handler om splittelse. Derfor opfordrer jeg til, at I tænker over, at forordningen af 1776 havde til formål at sikre, at de indfødte undersåtter fik ret til ansættelse i landets embeder, og at den blev vedtaget som led i en opbygning af den danske nation. Med de vise ord vil jeg opfordre alle partier til at stemme for at genindføre den tidligere § 3 A og dermed genindføre de regler, vi har haft i 200 år. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Først og fremmest tusind tak til ordføreren for forslaget, men også tak for, at ordføreren altid er så mega godt forberedt og laver et grundigt stykke arbejde. Frie Grønne støtter ubetinget op om forslaget. Radikale Venstre er jo også, kan man sige, blevet klogere forstået på den måde, at Frie Grønne jo siden 2019 har sagt til støttepartierne samlet: Venner, lad os alle sammen her på venstrefløjen sige til regeringen, at vi ikke støtter regeringen, hvis man ikke ændrer kurs i udlændingepolitikken. Og det har Radikale Venstre så gjort nu – nu mangler vi bare at få de andre støttepartier med. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, og jeg håber, at Radikale Venstre som støtteparti kan overtale regeringen til at støtte op om forslaget, fordi det her handler om demokrati, om retsstat, om lighed. Tak.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tusind tak for bemærkningen, og ja, det er jo en løbende proces. Nu må vi se. Jeg må indrømme, at jeg nogle gange bliver en lille smule træt. Men jeg får i hvert fald altid lidt mere energi, når jeg taler med hr. Sikandar Siddique og også med hr. Peder Hvelplund – og også med SF, som så ikke lige er her nu. Men i hvert fald er det dejligt om ikke andet at trampe af sted sammen i samme retning, og så håber vi, at vi får flere med.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)