Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 62:

Forslag til folketingsbeslutning om en forenkling af skiltningsreglerne.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V) m.fl.

(Fremsættelse 22.12.2021).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Tak for det. Venstre foreslår her med B 62 at pålægge regeringen at invitere partierne til forhandlinger om initiativer, der skal sikre en mere lempelig skiltelovgivning, som skal gøre det nemmere for lokale erhvervsdrivende, foreninger og institutioner i forhold til at opsætte relevante skilte med henblik på at styrke aktiviteten uden for de større bysamfund.

Men de skiltningsregler, som vi har i dag, er udtryk for en afvejning mellem forskellige hensyn. På den ene side skal man selvfølgelig ikke unødigt begrænse de lokale erhvervsdrivende i at reklamere for deres virksomheder. På den anden side har Danmark en lang tradition for at beskytte vores landskab mod at blive plastret til med skilte. I Danmark har vi altså haft regler om skiltning i det åbne land siden den første naturfredningslov fra 1917.

Det skyldes ikke kun hensynet til det danske landskab, men også hensynet til trafiksikkerheden. I 2016 indgik Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti aftalen »Danmark i bedre balance«, altså en planlovsaftale. Og som led i den aftale blev der gennemført et serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens regler om friluftsreklamer og reglerne i vejafmærkningsbekendtgørelsen om kommerciel serviceskiltning . Eftersynet førte så til, at der i 2018 blev lempet på naturbeskyttelseslovens skiltningsregler – en ændring, som både Venstre og regeringen stemte for.

Ændringerne havde til formål at give borgere og private virksomheder og offentlige myndigheder bedre muligheder for at opsætte skilte, der reklamerer for turistmål, lokale erhverv m.v. og kortvarige arrangementer i det åbne land. Blandt lempelserne var bl.a. bedre muligheder for at opstille skilte til sæsonbetinget salg af frugt og grønt, bedre mulighed for skiltning vedrørende salg af erhvervsgrunde, bedre mulighed for skiltning til loppemarkeder og sportsarrangementer m.v., og det er regeringens opfattelse, at der med de ændringer er opnået netop en god balance mellem hensynet til landskab og natur over for hensynet til mulighederne for at understøtte vækst og udvikling uden for byerne ved at gøre det muligt for lokale at reklamere.

Ud over ændringen i naturbeskyttelsesloven blev reglerne om kommerciel skiltning med revisionen i 2018 genstand for en omfattende forenkling. Det skete også på baggrund af et ønske om at give større muligheder for at skilte til lokale erhverv og turistattraktioner for at fremme vækst og udvikling i hele Danmark.

Reglerne om kommerciel skiltning hører under Transportministeriets vejafmærkningsbekendtgørelse og hviler i virkeligheden på to hovedhensyn: 1) muligheden for at skilte med virksomhedstypen og så mange virksomhedsnavne som muligt, og 2), færdsels- og trafiksikkerheden, altså primært så der ikke kommer så mange informationer, at trafikanterne ikke kan nå at læse dem og forholde sig til dem.

Med ændringen er det muligt at få opsat skilte fra mere trafikerede veje end før 2018. Reglerne har også medført, at en lang række virksomheder og seværdigheder og attraktioner har mulighed for at få en skiltning fra veje i lokale områder. Vilkårene for skiltning er ens, og dermed er der også taget hensyn til, at alle kan få mulighed for kommerciel skiltning, så det er regeringens opfattelse, at de nuværende regler medfører den rette balance, også i forhold til vilkår for skiltning og hensyn til trafik- og færdselssikkerheden.

Så på regeringens vegne kan vi ikke bakke op om forslaget, med henvisning til at de nuværende regler netop samlet set både skal sikre en hensigtsmæssig balance mellem mulighederne for vækst og udvikling i landdistrikterne ved at muliggøre, at lokale erhvervsdrivende kan reklamere, men altså også det meget, meget vigtige hensyn at beskytte vores landskab og selvfølgelig også at sikre trafiksikkerheden. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg er glad for, at heller ikke ministeren vil plastre landskabet til med store skilte, neonreklamer osv., for det er der ingen her i Folketinget der vil. Det, vi taler om her, er at lempe lidt, så fornuftig skiltning kan fremmes. Det hænger jo sammen med, at vi har et mål om et sammenhængende Danmark i bedre balance, og der er rigtig mange steder i Danmark, hvor man savner et skilt, der kan vise hen til vigtige lokale aktiviteter. Lad mig nævne sådan noget som Blicheregnens Museum i Thorning, som godt nok har et skilt ved rute 13, som er en statsvej, men de må ikke have et skilt fra Kjellerupsiden, så man kan finde ind til museet fra den vej, for der må kun være ét skilt til sådan et museum. Det er jo tåbeligt og rigidt. Og jeg kan nævne andre eksempler. Det, vi bare beder om, er, at vi får en forhandling om at lempe de her regler en lille smule, så de er knap så firkantede. Kan ministeren ikke love, at vi får en snak om det politisk?

Ministeren.

Der er jo i virkeligheden to ting at sige om det. Den første er, at man skal gøre op med sig selv, hvor man synes balancen er. Der har vi jo lavet det her serviceeftersyn af reglerne, og der er så blevet givet nogle flere muligheder – det gælder i øvrigt også det eksempel, der blev givet – og det er muligheder, der er ens i hele landet. Det synes jeg sådan set er ganske fornuftigt.

Den anden ting, der er at sige om det, er i forhold til, om vi kan tage en snak om det. Det gør vi jo her i salen i dag. Men der er jo også planlovsforhandlinger i gang, og der kan Venstre løfte det. Det ændrer ikke på, hvor regeringen står, men det er jo et helt legitimt politisk synspunkt at have. Jeg synes bare, det er vigtigt at understrege, at det, vi gerne vil, er at sørge for, at vi passer godt på vores landskab og undgår det, som man ser i mange andre lande, og vi har selvfølgelig også et hensyn at tage til trafiksikkerheden.

Kristian Pihl Lorentzen.

Det er jeg enig i. Vi skal jo ikke helt over i den anden grøft. Vi taler om en lille justering til gavn for de realiteter, der er derude. Et andet eksempel er borgmesteren i Vordingborg, som i øvrigt er socialdemokrat, som blev meldt til politiet, fordi der var opsat noget skiltning tæt ved motorvejen i noget, der er et erhvervsområde, hvor der både er benzintank og restaurant og andre erhvervsvirksomheder. Der var det pludselig dybt ulovligt, at kommunen havde opstillet en reklamesøjle. Det stiller man sig i Vordingborg Kommune selvfølgelig dybt uforstående over for. Det gør jeg også. Det er jo sådan nogle ting, vi beder vi lige får set på, så vi får den sunde fornuft parret med de regler, vi har i dag.

Ministeren, værsgo.

Jeg hepper altid på den sunde fornuft. Det tror jeg sådan set er et godt politisk princip. Det er jo svært at gå ind i konkrete sager her. Der har vi jo myndigheder, der vurderer den type sager. Virksomhedsreklamer må jo gerne opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomhederne, men må altså ikke være dominerende i landskabet. Der må man jo foretage den afvejning. Men det var jo under den tidligere regering, hvor hr. Kristian Pihl Lorentzens parti sad med regeringsmagten, at det her serviceeftersyn blev lavet, og hvor man lavede de her lempelser.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi kan gå i gang med ordførerrunden. Vi starter med hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Vi har en rigtig god og lang tradition i Folketingets Landdistriktsudvalg for at rejse rundt og besøge alle dele af Danmark. For år tilbage var vi en tur på Lolland, og vi kiggede, som vi altid gør, når vi er ude, på faldefærdige huse, der skulle rives ned, og vi kiggede også på produktion af gode lokale fødevarer. Det foregik på en ejendom, der hedder Knuthenlund, som ligger nordøst for Maribo. Mens vi så smagte på de der gode oste og pølser, som der er der, fortalte hende, der driver det, hun hedder Susanne, om de der mange besøgende, der kom forbi, og også om, hvor mange der kunne være kommet forbi, hvis der havde været et skilt, der viste vej oppe fra hovedvejen. Det var vi jo alle sammen dengang enige om der skulle kigges på.

Jeg ved jo ikke, om det var den eneste årsag, men i hvert fald blev der i 2016 lavet en aftale, og i 2018 blev der vedtaget en lov bredt her i Folketinget, der gør det muligt at skilte lidt mere ude i landdistrikterne, end det tidligere var muligt. Vi, der bor derude på landet og elsker naturen og det miljø, som vi nu bor i, vil også gerne have, at både vi selv, de gæster, der kommer, og turister, der kommer derud, kan finde rundt og opleve alt det, som vi har at tilbyde. Det kræver jo, at der tages et balanceret hensyn til både naturen og behovet for skiltning, og den balance mener vi faktisk er fundet i den lov, som vi har, og som den fremstår i dag. Derfor ser vi heller ikke, at det er nødvendigt at vende mere, om den skal ændres.

Så med baggrund i det må jeg så meddele her, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget, og jeg har også lovet at sige fra Radikale Venstre, at det kan de heller ikke.

Tak for det. Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen for en, synes jeg, ganske god tale – og så gik det galt hen mod konklusionen. For jeg kan høre, at hr. Lennart Damsbo-Andersen har samme forståelse for, at det er af stor betydning for specielt landdistrikter og landsbyer, at man kan lave fornuftig skiltning ind til det, der foregår, så der også kan være noget liv uden for de store byer. Det mærker jeg en dyb forståelse for.

Jeg er også glad for de landvindinger, vi har fået, bl.a. takket være Landdistriktsudvalget, men jeg kan bare komme med nogle konkrete eksempler på, at der stadig væk er noget, der halter, og det er såmænd bare det, Venstre beder om, altså at vi foretager en kortlægning af det og en forhandling om, om ikke lige vi kan finde en løsning på det også.

Ordføreren.

Tak for de rosende ord. Jeg tror, det er de ture, hvor jeg har været sammen med vores gode kollega hr. Hans Christian Schmidt, som måske i virkeligheden også har været med til at trække i trådene, mens vi havde en Venstreledet regering, i forhold til netop at gøre noget ved de her ting. Så det er fuldstændig rigtigt, og jeg er ikke uenig i, at der skal være den rigtige skiltning derude, men jeg har også den opfattelse, at balancen skal være der.

Man kan jo altid diskutere, om grænsen ligger det rigtige sted. Nu prøver Venstre med det her beslutningsforslag at få rykket grænsen lidt igen, og der vil jeg bare sige, at jeg synes, at vi alt andet lige står rigtigt i øjeblikket. Og så kan jeg måske bare henvise til ministerens tale og sige, at hvis Venstre virkelig vil noget med det her, er det måske en idé at tage det med ind i de forhandlinger, der er omkring planloven.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for rådet, og det vil vi så gøre – det har vi faktisk planer om. Men balance er jo vigtigt – hvad enten vi taler om skiltning eller naturnationalparker, er balance altid vigtigt.

Jeg vil bare spørge, om Lennart Damsbo-Andersen kender sagen nede fra Vordingborg, hvor borgmesteren blev meldt til politiet. Synes ordføreren, at det er en fornuftig måde at behandle en borgmester på, som jo bare har lavet noget fornuftig skiltning i forhold til et erhvervsområde?

Ordføreren.

Jeg tænker om lige netop den der sag, at årsagen til, at borgmesteren blev meldt til politiet, jo er, at borgmesteren ikke har rettet sig efter de påbud, der er givet, med hensyn til at få flyttet skiltet. Det kunne han jo bare have gjort. Han er en god socialdemokrat, og jeg tænker, at han også plejer at være fornuftig. Det, man ser nu, er jo, at skiltet er flyttet, og når man kører på motorvejen, kan man stadig væk godt se skiltet. Og jeg tænker bare, at det da var torskedumt, for at sige det rent ud, og jeg ved ikke, om man må sige sådan noget, formand, men det var da rigtig dumt, at borgmesteren ikke sørgede for at få rettet det i første omgang, så han kunne slippe for at blive meldt til politiet.

Sund fornuft skal man også bruge, og jeg vil sige – hvis jeg må være bare en lille smule længere tid om det her – at jeg også synes, den sunde fornuft egentlig har fundet anvendelse i forhold til den måde, som loven er indrettet på nu.

Så blev tiden godt overskredet. Der er endnu et spørgsmål, og det er fra hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg føler mig egentlig lidt forpligtet til at rejse mig op for min gode kollega i Landdistriktsudvalget. For nylig var jeg selv på Lolland, og på vej til færgen, Spodsbjerg-Tårs, ville jeg så ind at besøge Frederiksdal Kirsebærvin. Når jeg kom fra Lollandssiden, kunne jeg se et fint, lille brunt skilt til Frederiksdal Kirsebærvin der, hvor jeg kunne køre ind. Men det, jeg kunne forstå, var så, at hvis jeg var kommet fra den anden side, havde jeg ikke kunnet se et skilt på grund af de her skiltningsregler. Vil hr. Lennart Damsbo-Andersen ikke give mig ret i, at lige nøjagtig i sådanne få tilfælde, som jo er det, vi taler om her, ville det være fint af regeringen at indkalde til en forhandling, så vi kan få justeret de småting til? Tak.

Ordføreren.

Nu kender jeg jo det sted, og det var i øvrigt dejligt, at ordføreren kommer på Lolland, det er et godt sted, og Frederiksdals kirsebærvin er jo en glimrende vin og også en stor eksportvare. Jeg tror nu, at lige netop i forhold til den der skiltning handler det mere om, at Frederiksdal Kirsebærvin måske skal snakke med kommunen om, at skiltet bliver stillet sådan, at man kan læse det fra begge sider og ikke kun fra den ene side. Men det skal vi ikke lave lovgivning om.

Hr. Niels Flemming Hansen, værsgo.

Jeg bemærkede bare, at der dér blev sagt, at man ikke kunne se det fra den anden side, og hvis det er et issue, synes jeg, at vi skal tage en drøftelse om det og få det mindeligt overstået og komme videre, så at sige.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg jo kun bifalde.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg har fået stukket en tale i hånden af SF's ordfører fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som ikke kunne være her, så den vil jeg læse op:

Først og fremmest tak til Venstre for at fremsætte forslaget, som argumenterer for at lempe lovgivningen vedrørende skilte uden for de største byer, fordi det kan føre til øgede aktiviteter. Her er det værd at tænke over, hvorfor vi har reglerne om reklamer i det åbne land. Det er jo først og fremmest for at varetage hensynet til beskyttelsen af landskabet. Der findes allerede en række undtagelser fra forbuddet i lovgivningen, der således giver mulighed for at skilte til lokale aktiviteter. Det er kun 3 år siden, at reglerne sidst blev ændret. Ændringerne gjorde det lettere for lokale erhvervsdrivende at skilte. Reglerne blev tilpasset på baggrund af anbefalingerne fra serviceeftersynet i 2017, hvilket gjorde det nemmere at skilte i forbindelse med salg af visse erhvervsgrunde og forskellige typer arrangementer. Som jeg forstår det, medførte ændringerne, at en række virksomheder, seværdigheder og attraktioner har fået flere muligheder for skiltning fra veje i det lokale område og for at opsætte skilte fra mere trafikerede veje, end der var med reglerne fra før 2018.

Jeg synes faktisk, at det er for tidligt at lave reglerne om igen, og vi mener i SF, at reglerne fortsat skal være restriktive. Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Lad mig med det samme slå fast, at Enhedslisten er imod det pågældende beslutningsforslag. Vi er imod det, fordi vi ønsker en klar beskyttelse af det åbne land mod udvikling af en skilteskov. Vi synes faktisk, det er godt, at man holder, om jeg så må sige, markedet ude af naturen og ude af det åbne land. Skrækscenariet eller skræmmebilledet her er jo – som faktisk også forslagsstilleren selv henviser til – USA. Og selv om man tager alle mulige forbehold i beslutningsforslaget om, at det slet ikke er det, man vil osv. osv., så er det her jo alligevel et forsøg på sådan at skubbe grænsen en gang til.

Det er jo rigtigt, som SF's ordfører også gjorde opmærksom på, at det ikke er mere end 3 år siden, at vi ændrede reglerne, og hvor vi faktisk lempede på dem. Det var Enhedslisten imod dengang, og nu skal vi så lempe igen. Jeg tænker bare, at det her nok aldrig holder op, før der er fuldt knald på, og før der er fuld ret til at skilte med næsten, hvad man vil. Så derfor duer det her beslutningsforslag simpelt hen ikke.

Der er også i den gældende lovgivning – og det kom jo også med lempelserne i 2018 – undtagelsesbestemmelser. Og ja, der kan da sikkert findes eksempler på urimeligheder med hensyn til skiltning. Det kan der vel egentlig altid, når vi laver nogle begrænsninger på en aktivitet. Men vi syntes faktisk, at helheden er i orden, og vi er i Enhedslisten tilhængere af en meget restriktiv praksis på det her område.

Som sagt blev reglerne jo rent faktisk forenklet og lempet i 2018 til gavn for netop lokale erhvervsvirksomheder, og også for at seværdigheder, attraktioner, egnsmuseer osv. kunne reklamere. Men ikke desto mindre synes vi altså, at vi ikke skal blive ved at lempe på de her regler, for det er en glidebane, vi er kommet ind på efter vores mening, og den vil formentlig fortsætte.

Og så er der jo hele det der færdselssikkerhedsaspekt, som jeg også mener spiller en stor rolle. Det kan simpelt hen ikke nytte noget, at bilisterne på vores veje, hvad enten det er motorveje eller statsveje i øvrigt eller for den sags skyld lokale veje, skal, om jeg så må sige, forvirres af en skilteskov. Og så gentager jeg: Jeg er helt med på, at man jo tager alle mulige forbehold for, at det ikke er det, man vil. Men det er alligevel det, man vil, og nu tager vi så bare et skridt mere. Det synes Venstre vi skal. Enhedslisten er imod beslutningsforslaget.

Så er der en kort bemærkning til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Det er jo altid interessant at høre hr. Henning Hyllesteds taler her i Folketingssalen, for de har tit sådan et mere ideologisk præg. Det fornægter sig heller ikke her i dag, hvor jeg kan forstå det ligesom drejer sig om at holde markedet ude af landdistrikterne. Det er jo et interessant synspunkt. Det vil sige, at man kun må tjene penge i de større byer, kan man forstå er Enhedslistens holdning.

Men ellers vil jeg gerne spørge, om ikke hr. Henning Hyllested har forståelse for, at hvis man har et lille egnsmuseum, der gerne vil have nogle besøgende – det kunne være Blicheregnens Museum i Thorning, og det kunne være mange andre steder i landet – så er det mærkeligt, at man kun må sætte et skilt i den ene retning, sådan at man tiltrækker mennesker fra den ene retning. Nu er det i Thorning specifikt rute 13, der går mellem Viborg og ned mod Vejle. Men man må ikke sætte et skilt 5 km mod øst, hvor man så kunne have fået mange besøgende ved at have et skilt ude ved vejen mellem Viborg og Silkeborg, ved Kjellerup. Er det ikke underligt? Er det noget, der virkelig er et problem? Er det det, hr. Henning Hyllested kalder en skilteskov, at man sådan nogle steder får lov til at opsætte bare ét skilt mere?

Ordføreren, værsgo.

Som jeg sagde i mit ordførerindlæg, kan der givetvis findes eksempler på urimeligheder og ting, der ikke er så hensigtsmæssige. Dette er måske et af dem. Jeg har ikke været på lokaliteten, så det kan jeg ikke sådan helt præcist sige, men det kunne jo godt lyde, som om det var et af dem. Men det betyder ikke efter vores mening, at man så bare skal give los, og at man bare skal lempe reglerne endnu en gang. For som jeg siger: Nu lempede vi i 2018, og nu vil Venstre have, at vi skal lempe igen. Så går der måske 3 år igen, og så skal vi lempe igen, og sådan bliver vi ved. Som jeg sagde, er vi på en glidebane.

Jeg tror ikke, at det lille egnsmuseum eller andre attraktioner og seværdigheder rundtomkring kommer til at lide vældigt under, at man ikke lige kan skilte på det sted, man gerne vil have lov at skilte. Der er i dag så mange muligheder, også digitale, for at finde ud af, hvad det er, man gerne vil besøge, og hvad det indeholder. Så jeg synes ikke, det er nødvendigt med det her, fordi det har så mange andre dårlige konsekvenser.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Jeg vil gerne understrege igen, at det ikke handler om at give los. Det handler om at lempe en lille smule, hvor det er sund fornuft. Det kunne vi jo lave en liste over, så vi har hånd i hanke med det. Men der er altså rigtig mange små museer – jeg har selv besøgt en del af dem – som trygler om, om de ikke godt kan få lov til at skilte lidt bedre. For forudsætningen for, at de får besøgende, er, at man kan finde hen til dem.

Så det er bare det, vi taler om. Der er også masser af andet kulturarv rundtomkring i Danmark – de prægtige gamle vandmøller f.eks. og andre ting – som folk gerne vil besøge. Det er bare det, vi taler om. Vi kan lave en positivliste, så vi ikke giver los.

Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Jeg tror simpelt hen ikke på, at det er afgørende for egnsmuseer, vandmøller, eller hvad det kunne være rundtomkring. Jeg tror simpelt hen ikke på, at det er afgørende for dem at kunne komme til at skilte ved den nærliggende vej for at få besøgende. Der er så mange muligheder.

Man indgår jo i forvejen – formentlig da – i et fællesskab i den pågældende kommune eller i det pågældende lokalområde med turistorganisationer, og hvad der er. Som jeg sagde før: Der er så mange digitale muligheder i dag for ligesom også at gøre opmærksom på sig selv, så jeg tror ikke på, at det afgørende, at man kan få lov til at skilte – og forstyrre trafikken samtidig.

Tak for det. Og tak til ordføreren – der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi kommet til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Som selvstændig erhvervsdrivende kender jeg jo alt til det her med at annoncere og sætte reklamer op. Og jeg kan til hr. Henning Hyllesteds forundring så sige, at det virker stadig væk.

Mange tak for dette beslutningsforslag om, at regeringen skal indkalde til forhandlinger omkring en forenkling af skiltereglerne. Der er en stor fordel for små virksomheder og foreninger og i øvrigt også borgere, som kører på vejene, i at kunne finde den lille vinproducent, som jeg nævnte før, eller den lille gårdbutik eller blåbærmarmeladefabrikanten oppe ved Ans, eller hvad det nu er – og det skal vi selvfølgelig have mulighed for.

Det er klart, at vi mener, at det er rimeligt, at man i rimelig nærhed af sin virksomhed kan sætte et skilt op. Vi ønsker ikke skilteskove, vi ønsker ikke reklamevideoer, vi ønsker ikke store pyloner med videoskærme, der skifter billede hvert minut, da det er jo både kan være grimt for øjet og dårligt for miljøet, og det kan være til stor fare for trafiksikkerheden. Så det er i min verden slet, slet ikke det, vi taler om.

Det er nævnt i forslaget, at hvis der bliver lavet en ny omfartsvej ved en by eller et område, skal man så kunne flytte sine reklameskilte derud? Og der vil jeg sige, at det må man jo kigge på i de forhandlinger, der burde komme, omkring det her for at se på, hvad der er en rimelig afstand.

Som udgangspunkt er vi positive og ser frem til, at regeringen forhåbentlig indkalder til møde, selv om jeg erkender, at det bliver svært at tælle til 90 på det her forslag, så vi kan komme i gang med at forhandle om det. Om vi når det inden den 1. marts, tænker jeg dog er en lille smule tvivlsomt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi kan gå videre til fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og også tak til Venstre for at rejse den her relevante problematik. Naturligvis skal vi ikke have skilteskove langs motorveje, som man ser det i USA og i andre lande, hvor det ser rigtig, rigtig grimt ud, og hvor det skæmmer naturen. Det er jo slet ikke det, vi er ude i. Men det er jo heller ikke det, som forslaget her lægger op til. Det er nemlig korrekt, at reglerne er brogede.

For noget tid siden fik jeg en henvendelse fra nogen, der fortalte om, at de ville have sat en pylon op; men de kunne ikke få den sat op, før alle skilte var udfyldt. Så hvis der var plads til otte skilte på en pylon, kunne man ikke sætte den op, når der kun var fem. Det er jo også ærgerligt, hvis det er sådan. Og så er der også det her med, at det ser ud, som om de er forskellige rundtomkring, og at der mangler en ensretning af det. Det synes jeg faktisk også er vigtigt vi får styr på.

Så er det altså også sådan, at virksomhederne i provinsen skal have mulighed for at vise, at de er der. Folk har alle mulige idéer om, når de kører igennem landdistrikter og små provinsbyer, at herude sker der ikke noget som helst. Men hvis der derimod er bedre mulighed for at se på skilte, at her ligger der en bed and breakfast, her ligger der en hundepension, derhenne er der en minigolfbane, og at der er der en put and take-sø, så giver det jo også folk, der kører igennem byerne, indtryk af, at her er der liv i byerne, her sker der noget. Det er jo det, vi skal lægge op til; det er jo den balance, vi skal finde.

Derfor synes jeg, at det er positivt, at Venstre har taget det her initiativ, som jo alene bare handler om, at vi kan mødes og lige tale det her igennem og se på, hvordan vi kan gøre skilteloven bedre og enklere. Og det kan vi naturligvis godt bakke op om i Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Jeg vil bare erklære mig enig med ordførerne fra Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti og sådan set også med forslagsstillerne fra Venstre, for det, vi drøfter i dag, er jo ikke et spørgsmål om, at man skal plastre det åbne land til med store skilteskove. Det, vi taler om, er, om der er nogle uhensigtsmæssigheder i den nuværende lovgivning, der gør, at det simpelt hen er for rigidt til, at en lille virksomhed, en lille butik eller noget andet kan vise folk, at de simpelt hen er der. Så jeg synes også, at det er rigtig positivt.

Det her beslutningsforslag går jo sådan set bare ud på, at vi skal sætte os ned og finde ud af, om der er nogle rigiditeter, nogle uhensigtsmæssigheder i den gældende lovgivning, som vi skal have lavet om på, og det bakker vi selvfølgelig op om i Nye Borgerlige. Jeg tænker også, at det måske bliver noget med, at vi forhåbentlig kan lande en beretning, så vi presser lidt på med det her. Men vi kan i hvert fald godt støtte beslutningsforslaget, og vi sætter os meget gerne ned ved et bord og kigger på de her regler.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Jens Rohde, KD.

Tak for det. Det er et supergodt forslag, hr. Kristian Pihl Lorentzen. Mere behøver jeg sådan set ikke at sige. Vi er meget enige. Men jeg kan alligevel ikke lade være med lige at kommentere på det, hr. Henning Hyllested sagde – vi har jo altid gode samtaler.

Hr. Henning Hyllested har jo en pointe i at spørge, hvor nødvendigt det er med de her skilte i en digital tidsalder, for vi kan jo sagtens finde vej, når vi nu bare kan tage vores Google Maps, eller hvad vi ellers bruger, og så finde vej, men det kræver jo, at man ved, hvad det er, man leder efter. Det er lidt ligesom med avisen: Vi er nogle, der synes, det er vigtigt at læse avis, fordi du der så også får noget af det stof, du ikke vidste du gerne ville have. Og uden sammenligning med aviser i øvrigt er det jo også lidt sådan med nogle af de her lokale skilte, især ude i det åbne land, at når du kommer igennem en by, så er det jo ikke nødvendigvis sådan, at du lige ved, at noget findes, og at det kan være spændende. Så når man ikke ved, at tingene findes, kan man jo ikke lede efter dem, og derfor synes jeg, at Venstres forslag her er godt, for det øger jo sådan set bare informationsmængden, og det synes jeg er vanskeligt at have noget imod, og derfor støtter vi forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Henning Hyllested.

Selvfølgelig bliver jeg nødt til at kommentere det, det er klart. Jamen der er forskel på, hvad formålet er, når man kommer igennem en by. Man kan være på gennemrejse, og jeg tror altså simpelt hen ikke på det, altså at det er, fordi der så står et skilt om, at dér ligger en bager. Jo, okay, hvis man lige sidder og hungrer efter at få et stykke wienerbrød, så var det måske meget rart at vide. Men jeg vil sige, at det ligger langt uden for min forestillingsevne, at man skulle kunne reklamere for, at dér ligger den lille bager.

Så er der jo det andet formål. Man besøger faktisk det lokalområde, som den pågældende by ligger i. Og der tror jeg altså på, at man i forvejen kan orientere sig, men ellers har man i hvert fald mulighederne digitalt i dag for via alle mulige devices at opsøge det, man gerne vil opsøge. Så jeg synes ikke helt, at den holder, vil jeg sige til hr. Jens Rohde.

Værsgo.

Nu skal man jo ikke basere sin politik på tro, vil jeg godt have lov at sige. Altså, hr. Henning Hyllested kan have det på en måde, når han kører igennem en by. Jeg ved, hvordan jeg har det, når jeg kører igennem byer i Europa. Jeg synes, det er fantastisk, at der er en god skiltning, når jeg kommer til en by. Jeg synes, det er dejligt, og det åbner også nye oplevelser for både mig og min familie, for jeg bliver gjort opmærksom på, at her var noget, jeg måske ikke vidste jeg gerne ville have. Og igen, der er jo ikke lagt op til, at det er sådan en skilteskov for alle virksomheder, og hvad ved jeg. Sådan læser jeg absolut ikke hr. Kristian Pihl Lorentzens forslag, og det synes jeg også vi har fået slået fast. Men at give den information, også i en digital tidsalder, som kan være nyttig og god og berigende, synes jeg godt man kan åbne lidt for.

Hr. Henning Hyllested.

Men igen er det i hvert fald Enhedslistens opfattelse, at alt skal være med måde, herunder også skiltning. Vi mener faktisk, at man med de eksisterende regler, som man jo altså lempede lidt i 2018, har fundet den balance, der skal til. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad man vil mere. Der er adgang til det i dag, og der er også dispensationsmuligheder, i øvrigt fra eksisterende regler eller lov. Men der er også muligheder for rent faktisk at reklamere for sin attraktion eller sit lokalområde på den ene og på den anden måde. Vi er efter Enhedslistens opfattelse på vej ned ad glidebanen, hvis vi hvert tredje år ligesom skal lempe yderligere, for så får vi den skilteskov, som alle sværger på de ikke vil have, fordi vi ikke vil ligne USA.

Tak. Værsgo.

Jamen det er jo et fair synspunkt, og jeg er sådan set enig i grundsynspunktet om, at alt skal være med måde. Men en gang imellem kan man også vende det om og sige, at meget af det gode er også fantastisk. For mig handler det om information. Det handler lige netop om muligheden for at give den der information, som gør, at når man kører igennem steder eller områder, så får man at vide, at her er der faktisk noget særligt, som man måske ikke var klar over. Men igen håber jeg – nu sidder jeg jo ikke i Trafikudvalget, og derfor kan jeg ikke være med til at lave beretningen – at der bliver lavet en beretning, som peger lidt fremad. Det er klart, at man jo så altid skal lave sine afgrænsninger. Jeg synes, det er helt fair, at man argumenterer for det. Det tror jeg også alle er enige i.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Derfor er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, formand. Bagtæppet for det her forslag er vores overordnede mål om et sammenhængende Danmark i bedre balance. Der foregår rigtig meget i vores større byer, og det er godt, det er positivt og til glæde for mange mennesker. Men der foregår faktisk også ret meget uden for de store byer, i vores små landsbysamfund. Og det her er et forsøg på at få lidt flere mennesker til at få gavn og glæde af de mange aktiviteter, der foregår ude i vores landdistrikter, hvad enten der er tale om den lille økologiske gårdbutik, et museum eller en anden seværdighed eller aktivitet.

Forslaget her er udarbejdet på baggrund af en række feltbesøg, jeg har aflagt rundtomkring, til steder, hvor man føler sig klemt af de nuværende skiltningsregler, hvor man synes, at det simpelt hen strider mod sund fornuft, at man ikke kan få lov til at vise hen til butikken eller aktiviteten. Det handler ikke om at give los. Det handler om at lempe en lille smule, hvor det er fornuftigt. Jeg er med på, at vi har kigget på det for 3-4 år siden, men der er altså stadig væk en række ting, der fungerer meget uhensigtsmæssigt, og som folk ikke kan forstå.

De danske landsbyer bebos glædeligvis af mange lokale ildsjæle. De bruger frivilligt deres tid og kræfter på at skabe lokale aktiviteter i form af egnsmuseer, butikker osv. Dertil kommer som regel små selvstændige erhvervsdrivende. De har et behov for at tiltrække besøgende, ikke kun dem, der sidder hjemme og planlægger det på deres computer eller gps, som hr. Henning Hyllested var inde på, men jo også dem, der spontant bare er ude at køre en søndagstur og spontant får lyst til at lægge vejen forbi det, fordi det ser spændende ud. Det er jo det, skiltene handler om.

Derfor er det ærgerligt, at vores lokale ildsjæle gang på gang løber panden imod muren, når de skal have et fornuftigt skilt sat op. Det er jo ofte kommunen som vejmyndighed, der afgør det, eller også er det Vejdirektoratet, der går ind og leger storebror og siger: Det der må I sandelig ikke; her må ikke sættes et skilt op. Der har endda på det seneste været eksempler på, at man har givet ordre til at fjerne fornuftige skilte. Det er meget uforståeligt. Vi skal selvfølgelig beskytte vores natur og vores landskab, som ministeren var inde på. Det er jo naturbeskyttelseslovens § 21, vi har til det. Men jeg vil godt nævne nogle konkrete eksempler.

Der er et eksempel nede fra Vordingborg, hvor der tæt ved motorvejen er et erhvervsområde, men myndighederne, der administrerer de nuværende regler, er altså gået ind og har defineret det som et åbent landskab. Derfor endte det med, at den i øvrigt fornuftige socialdemokratiske borgmester blev meldt til politiet. Han var helt uforstående over for den fortolkning af skiltereglerne. Det kunne tyde på, at der er et eller andet der, man lige skal have kigget lidt på, når man i et område, hvor der både er tankstation og restaurant – jeg tror endda, at det er en McDonald's – og nogle andre virksomheder, ikke kan lave en skiltning. Så er der et eller andet galt.

Et andet eksempel er Blicheregnens Museum i Thorning, som er et af de mange, mange små vigtige egnsmuseer, som formidler vores kulturarv. De har fået et skilt op ved rute 13, der går mellem Viborg og Vejle. Det vil sige, at de fanger besøgende op, der kommer fra vest. Men de vil også gerne have et skilt op ovre mod øst, så de også fanger besøgende op, der kommer fra vejen imellem Silkeborg og Viborg, nemlig ved Kjellerup. Det kan de ikke, og det er de meget uforstående over for. De har faktisk en idé om, at det ville kunne forøge deres besøgstal markant.

Et tredje eksempel er Jysk Automobilmuseum i Gjern. Nu er biler noget, der ligger mit hjerte nært – altså foruden tog. Men Gjern Automobilmuseum er et prægtigt lille museum, som faktisk havde to skilte oppe. De havde et ude ved Mollerup, ved vejen mod Silkeborg, og de havde også et ud til rute 26 mellem Aarhus og Viborg, men gudhjælpemig om ikke de fik ordre til at fjerne det skilt ud til rute 26. Så nu skal I forstille jer et skiltestativ, hvor der var fire skilte, men nu er der kun tre og altså et tomt felt i det her skiltestativ, fordi de fik ordre til at fjerne skiltet ind til museet. Det er med til at svække museets besøgstal, og det er langt hinsides sund fornuft.

Det er derfor, vi bare appellerer til, at vi får en politisk snak om det. Vi vil selvfølgelig også tage det op i forbindelse med forhandlingerne om planloven. Det er ikke noget med at give los. Det er slet, slet ikke det, vi lægger op til. Det er bare at prøve at fange de her eksempler op, så vi lige får de sidste med til gavn for vores landdistrikter.

Jeg vil godt sige tak for en forholdsvis venlig modtagelse af forslaget. Selv regeringen og de røde partier har talt forholdsvis venligt om det. Men især tak til Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne, som vil støtte forslaget. Jeg vil i udvalgsarbejdet prøve at se, om vi kan komme med en fornuftig beretning, som måske kan samle et flertal. Jeg synes i hvert fald, at vi må kunne mødes om det her. Det handler ikke om at give los. Det handler om at give lidt mere plads til aktiviteterne ude i vores landdistrikter, som også er en meget vigtig del af Danmark. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.