Folketingets Erhvervsudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
1. marts 2022
Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 61 stillet af udvalget den 1. februar
2022 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål:
Kan man ved ændringer af eksisterende bekendtgørelser stramme regler-
ne så meget, at beslutningsforslagets formål med at mindske svindel og
vildledning af forbrugerne opnås?
Svar:
Der findes ikke sådanne bekendtgørelser på erhvervsministeriets område,
hvorfor dette ikke er en mulighed i arbejdet med at mindske svindel og
vildledning af private elforbrugere.
Til brug for besvarelse har jeg indhentet svar fra klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, som oplyser følgende:
”Som
klima-, energi- og forsyningsministeren har jeg bemyndigelse til at
forpligte elhandelsvirksomheder til at sikre en række grundlæggende ret-
tigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og elhandelsvirk-
somheder.
Det vedrører bl.a. forbrugerens krav på en kontrakt, krav til indholdet af
kontrakten, underretning om kontraktens betingelser, varsling af pris- og
vilkårsændringer samt skifterelaterede gebyrer, forbrugerens adgang til
opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder samt opsigelse og afbrydelse,
bl.a. i forbindelse med misligholdelse fra forbrugerens side.
Den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i elforsyningsloven giver
dog alene adgang til at sikre elforbrugeren en række grundlæggende ret-
tigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektricitet. Hvis krave-
ne til markedsføring på detailområdet for elektricitet skal skærpes med
afsæt i elforsyningsloven, vil det sandsynligvis kræve udformningen af en
ny bemyndigelse i elforsyningsloven samt nye bestemmelser i elleve-
ringsbekendtgørelsen, der specifikt har til formål at håndtere vildende
markedsføring specifikt på detailområdet for elektricitet. Det bemærkes,
at dette potentielt indebærer dobbeltregulering ift. den generelle forbru-
gerlovgivning”.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk