Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om at mindske svindel og vildledning af forbrugere ved leverandørskifte hos elselskaber.

Af Mona Juul (KF) m.fl.

(Fremsættelse 22.12.2021).

Forhandlingen er åbnet. Erhvervsministeren.

Tusind tak for det. Det beslutningsforslag, vi skal behandle i dag, er jo fremsat af vores gode kolleger i Det Konservative Folkeparti, og jeg vil starte med at sige helt klart, at vi som regering er helt enige i hensigten med beslutningsforslaget: Det må aldrig kunne betale sig at bryde loven, og derfor vil vi også være med til at sikre, at vi slår hårdt ned på de virksomheder, der groft vildleder forbrugerne til at indgå en aftale. Men vi kan desværre ikke se os enige i beslutningsforslaget sådan i sin helhed.

Beslutningsforslaget handler om at mindske svindel og vildledning af forbrugerne ved leverandørskifte hos elselskaber, og i beslutningsforslaget ønsker Det Konservative Folkeparti så at pålægge regeringen at fremsætte et egentligt lovforslag, der går målrettet efter de her vildledende og underlødige elsælgere, så de på den måde bliver forhindret i at gennemføre et leverandørskifte uden forbrugerens viden og forbrugerens vilje til det skifte. Som sagt vil jeg gerne understrege, at vi fra regeringens side er helt enige i intentionen, i selve hensigten, med lovforslaget: Det må aldrig kunne betale sig at bryde loven. Og derfor vil vi også sikre, at vi slår hårdt ned på de virksomheder, der groft vildleder forbrugerne til at indgå en aftale, så vi ikke ser flere af de helt uacceptable sager som dem, Forbrugerombudsmanden har behandlet på det her område. Det er også derfor, at vi allerede i efteråret 2021 har lavet en række tiltag, som skal komme svindelen til livs.

I markedsføringsloven har vi indsat en ny bødemodel, sådan at de grove og systematiske overtrædelser nu bliver straffet langt hårdere, og det er en ændring, som er trådt i kraft her den 1. januar i år. Derudover fik vi ved den lovændring også indsat en henvisning til straffelovens § 279, som handler om bedrageri. På den måde står det klart, at lovovertrædelsen skal straffes efter bedrageribestemmelsen, hvis overtrædelsen af markedsføringsloven samtidig udgør en overtrædelse af § 279 i straffeloven. Ud over det har vi jo med finansloven for 2022 tilført Forbrugerombudsmanden 7 mio. kr. årligt, som bl.a. skal gå til bekæmpelse af greenwashing og til en generel styrkelse af tilsynet, og det er f.eks. en håndhævelse af den nye bødemodel, som jeg lige omtalte før. For jeg tror faktisk ikke, jeg kan gentage det nok, heller ikke her i dag: Det må ikke kunne betale sig at bryde loven.

Så er spørgsmålet, om de tiltag, der nu er gennemført, er tilstrækkelige, og om vi gør nok. Lige nu ser det ud til, at vi må kigge endnu bredere på problemstillingen, og det synes jeg faktisk også at vi skylder forbrugerne at gøre, og derfor har jeg bedt om, at Erhvervsministeriet går i gang med at undersøge, om vi kan indføre fængselsstraf for grove og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser, og der bliver i de her måneder arbejdet på den sag sammen med Justitsministeriet. Og for at sikre, at alle muligheder bliver afsøgt, vil vi fra Erhvervsministeriets side sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet også undersøge, hvordan man kan styrke forbrugerbeskyttelsen i reguleringen på selve elmarkedet, og det er et arbejde, vi nu sætter i gang. Jeg skal nok vende tilbage til kollegerne her i Folketinget, når vi har konklusionerne fra det arbejde på plads. Forbrugerombudsmanden har allerede gennem længere tid haft et stort fokus på det her område, og jeg vil egentlig gerne fremhæve den store indsats, som hun yder i forbindelse med håndhævelse af reglerne, og det gælder ikke mindst i forhold til de mange sager, som findes på energiområdet.

Så vi er altså i fuld gang med forskellige tiltag, forskellige undersøgelser, og derfor er det også vores vurdering som regering, at beslutningsforslaget set i sin helhed ikke er noget, som vi kan støtte, og vi anbefaler, at det bliver afvist. For selv om intentionen bag forslaget er den helt rigtige – og der vil jeg gerne kvittere over for den konservative ordfører, Mona Juul, som er forslagsstiller – og selv om regeringen er meget enig i, at vi bør komme svindelen til livs, så er problemet bare, at forslaget her ikke løser problemet.

For den del af forslaget, der vedrører hele Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressortområde, kan jeg for sagens behandling oplyse, at en elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af DataHub for at kunne varetage sine opgaver i medfør af elforsyningsloven. En udelukkelse fra adgangen til DataHub indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke kan fortsætte sit virke og derfor heller ikke har mulighed for at betjene sine kunder. Elhandelsvirksomhedens eksisterende kunder vil i så fald blive overflyttet til andre elhandelsvirksomheder.

Det betyder jo egentlig, at forslaget vil medføre, at det enkelte elselskab vil blive tvangslukket bare ved anklage om svindel, og det vil være et brud på retssikkerheden for den enkelte virksomhed, for som bekendt er det jo sådan i Danmark, at man ikke er skyldig, før man er dømt, og en tvangslukning, der sker alene ved anklagen, er ganske enkelt at skyde gråspurve med kanoner. Dertil skal jeg også hilse fra justitsministeren, som understreger, og nu gengiver jeg meddelelsen derfra:

Der gælder i dag et forbud mod, at erhvervsdrivende retter telefonisk henvendelse til forbrugere, hvis forbrugeren ikke har anmodet herom. Hertil er nogle undtagelser, men elselskaber er ikke omfattet af disse undtagelser. Hvis forbrugeren afgiver et løfte i løbet af en samtale omfattet af forbuddet, vil løftet altså ikke være bindende for forbrugeren. Overtrædelsen af forbuddet kan desuden straffes med bøde.

Så for kort at opsummere alt det her: Den første del af beslutningsforslaget vender altså både op og ned på et helt grundlæggende retsstatsprincip, og det skal vi af naturlige årsager være meget, meget opmærksomme på, og forslagets anden del lægger op til at ulovliggøre ting, der allerede er ulovlige. Det er den korte udlægning af de to gengivelser, jeg lige har taget med her. Så derfor mener vi fra regeringens side i stedet, at vejen frem er langt større bøder, at det er et styrket tilsyn fra Forbrugerombudsmandens side, og så eventuelt, som jeg siger, og det er vi ved at undersøge nu, fængselsstraf, når folk rent faktisk er blevet dømt. Og for at sikre, at vi kommer bredt rundt om den her problemstilling, vil vi fra Erhvervsministeriets side derudover i samarbejde med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet undersøge, hvordan man kan styrke forbrugerbeskyttelsen i den regulering, der ligger på elmarkedet, og det er som sagt et arbejde, der sættes i gang nu.

Så vi er enige i intentionen, og vi skal passe på forbrugerne, men vi skal gøre det på en anden måde end den, der er lagt op til i beslutningsforslaget, og derfor kan vi fra regeringens side ikke støtte beslutningsforslaget. Men vi vil hilse velkommen at tage en debat om sagen i udvalget med henblik på at forene vores intentioner og vores hensigter, så vi ikke skyder gråspurve med kanoner, men skyder dem med det våben, der skal skydes med. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak for tilkendegivelsen fra erhvervsministeren – den er jeg rigtig glad for. Det er jo sådan, at i det her beslutningsforslag står der:

»Regeringen pålægges inden den 15. oktober 2022 at fremsætte et lovforslag, der går målrettet efter vildledende og underlødige elsælgere, så disse forhindres i at gennemføre et leverandørskifte uden forbrugerens viden og vilje. Lovforslaget skal udformes i dialog med branchen.«

Derefter står der, hvad lovforslaget kan indeholde som den ene løsning, og der kommer også senere et eksempel, og det har jeg jo fået ind i beslutningsforslaget, fordi jeg synes, jeg har prøvet at stille nogle spørgsmål, jeg har prøvet at skubbe på, jeg har lyttet til Forbrugerombudsmanden, og jeg har lyttet til Forbrugerrådet Tænk, og så tænkte jeg, at jeg da ikke bare ville lave et beslutningsforslag, hvor der står, at vi skal pålægge regeringen at komme med et lovforslag, uden trods alt at prøve at kaste nogle idéer på banen, som branchen også har. Så er jeg fuldstændig enig i, at man jo ikke bare kan begynde at lave om på retspraksis, men det kunne være, at man kunne lade sig inspirere af det, og måske ministeren allerede er blevet lidt inspireret af det.

Ministeren.

Jamen jeg bliver altid inspireret, når fru Mona Juul tager ordet, og også når hun skriver forslag. Jeg synes bare, jeg er nødt til at fremhæve, når der bliver nævnt sådan nogle ting i beslutningsforslaget, at der er nogle udfordringer med det.

Jeg synes, den rigtige vej her vil være at gå sådan til værks: Vi er enige i intentionen; der er nogle forbrugere, der bliver klemt; det er helt utilstedeligt med den måde, de bliver behandlet på; lad os finde de rigtige våben frem fra våbenskabet til at løse det, så vi ikke skyder gråspurve med kanoner. Jeg synes, vi skal arbejde videre i udvalget og se, om vi kan få skrevet en god beretningstekst, så vi sammen med branchen – det synes jeg også er en god idé – får kigget på, om vi kan få de rigtige tiltag på plads og gerne inden den 15. oktober. Det er fint for mig.

Fru Mona Juul.

Tak for det. Ja, for man kan sige, at desperationen hos de lødige selskaber er ret stor. Det er jo også derfor, at de foreslår den her ene ting. Og det skyldes jo også, at ministeren ikke har været interesseret i det andet forslag, der er i det. På et tidspunkt svarer ministeren: Jeg ønsker i den forbindelse ikke at gøre handelspraksis mere besværlig for de mange selskaber, som overholder reglerne, når de baserer sig på et mundtligt samtykke. Det er jo helt forståeligt, men det hensyn plejer ministeren da ikke nødvendigvis altid at tage, og her er der altså en branche, der ligefrem tigger om hjælp til at lave en ændring.

Ministeren.

Jeg har det helt grundlæggende princip, at for alle de mange virksomheder i det her dejlige land, som spiller fuldstændig efter bogen, som har orden i penalhuset, skal hverdagen være nem og ligetil. Og så skal vi til gengæld for at gøre den hverdag nem og ligetil være efter dem, der bryder reglerne og ikke spiller efter dem. Derfor er jeg også åben for, at vi finder en løsning på det her spørgsmål, og det synes jeg vi skal gøre i fællesskab politisk i Folketinget via udvalgsarbejdet og også inddrage branchen i det.

I forhold til om det skal blive til en lov, som er et meget stort våben, eller der kan bruges andre initiativer, må vi påtage os det arbejde. Jeg går egentlig meget fordomsfrit til værks, for med hensyn til intentionen er jeg bare enig med Det Konservative Folkeparti.

Fru Anne Honoré Østergaard, værsgo.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for at høre, at ministeren er enig i intentionerne. Det kan jeg afsløre allerede nu at vi også er i Venstre, bare sådan for at det ikke skal komme som den helt store overraskelse.

Jeg kan høre, at ministeren har sat forskellige undersøgelser i gang, og derfor vil jeg for det første gerne høre, om ministeren vil løfte sløret for, hvornår de undersøgelser, og hvad det nu ellers var, skal være færdige, og for det andet vil jeg høre, om det efterfølgende vil være sådan, at vi partier vil blive inviteret ind til at drøfte, hvad der så skal ske derefter. Så punkt 1: Hvornår er undersøgelserne færdige? Og punkt 2: Bliver vi så inviteret ind efterfølgende til et møde, hvor vi ligesom kan drøfte det her, for der er et reelt problem?

Ministeren.

Vi regner med, at vi kan være færdige med undersøgelserne medio i år. Altså, de er sat i gang, og det burde ikke være det allerstørste kompleks at skulle igennem, men apropos retssikkerhedsforhold og andre ting skal det også gøres ordentligt. Så vi regner med i midten af i år at kunne have undersøgelserne færdige.

Så synes jeg, det naturligste i hele verden ville være at tage en god dialog, hvilket vi er vant til at gøre i Erhvervsudvalget og med hinanden i ordførerkredsen her, og finde frem til, med de partier, der måtte stå bag en beretning, hvad det så er, der skal til for at løse problemet. Vi er enige om, at der er et problem her. Det er Venstre, og det er regeringen også, og det er et godt udgangspunkt, og så finder vi de tiltag, der skal til. Det er ikke sikkert, det er en lovgivning. Det kan være, det er noget andet. Det er egentlig lige meget, så længe vi hjælper de forbrugere, som kommer i klemme, og vi hjælper de selskaber, som bare spiller fuldstændig efter bogen og bliver klemt af, hvis der er nogen, der så ikke gør det.

Fru Anne Honoré Østergaard, værsgo.

Så bare lige for at være sikker på, at jeg har forstået ministeren helt korrekt, vil jeg sige, at jeg går ud fra, at hele det undersøgelsesarbejde osv. er færdigt, lad os sige inden oktober, for det er i hvert fald mere end midten af det her år, og at vi så efterfølgende – dem, der tilslutter sig en beretning, hvis man kan blive enige om det – vil blive inviteret ind.

Ministeren.

Ja.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Først vil jeg sige, at jeg ikke forstår, hvad folk har imod at skyde gråspurve med kanoner. Jeg synes, der er noget poetisk og smukt i det på mange niveauer. Jeg forstår ikke, hvorfor alle folk har noget imod det. Det kunne da se meget godt ud.

Nå, men jeg vil gå over til det, jeg vil spørge om, for jeg ved, at ministeren også har læst de her langt flere klager, der er kommet til Forbrugerombudsmanden over de her ting. Altså, et er jo snitfladen mellem, hvad man skal gøre lovgivningsmæssigt herinde, og hvad branchen selv kan gøre, f.eks. oplysning. Noget andet er, om der kunne være en selvjustits i det her også.

For vi hører jo også fra branchen, at det her ikke er godt nok, og at man har et par enkelte dårlige æbler i kurven. Så måske kunne man gøre noget, indtil der bliver lavet et analysearbejde. For jeg er enig i, at det er fint, at arbejdet går i gang, men hvad kan man gøre i det halve år, det står på, for at der ikke er nogen forbrugere, der bliver snydt derude?

Ministeren.

Nå, det var en ny stemme. Jeg vil starte med at sige, at det nu ikke er et kønt syn at skyde gråspurve med kanoner. Jeg tror ikke, det billede er egnet til at illustrere den måde, vi bør arbejde på som lovgivere og som Folketing.

Jamen altså, selvfølgelig er der ting, man kan gøre i branchen, men jeg prøver også at forklare her, at i dag er det sådan, at hvis man kommer til at afgive et løfte som forbruger i et telefonopkald, som er ulovligt gennemført, så tæller det løfte altså faktisk ikke. Det skal man jo vide. Men hvis ikke man ved det, kører aftalen jo videre. Der har vi selvfølgelig et oplysningsarbejde, som jeg tænker branchen også kan være med til at løfte, så man faktisk som forbruger ved, om man er i en situation, hvor man er fanget eller faktisk kan slippe fri igen.

Så jeg synes, det kloge her er: Lad os se, om vi kan lave en beretningstekst; lad os få sat processen i gang – undersøgelserne er sat i gang nu – lad os få branchen med om bord i det her, og så lad os se på, hvad det er, der skal til af mere præcise tiltag, som vi kan lancere, forhåbentlig i fællesskab, her senere på året. For jeg hører egentlig ikke nogen af os være uinteresseret i at løse det her problem. Det er kun et spørgsmål om ikke at knægte retssikkerheden, som jeg synes beslutningsforslaget kommer til at lægge op til, og så finde de rigtige våben i våbenskabet, som jeg har sagt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det lyder næsten, som om vi skal på jagt. Men det er jeg helt enig i. Et af de problemer, der nogle gange kan være, er jo også, at det først går op for kunderne, at de er blevet fanget i det her, når den første regning kommer. Så der er de ude af det, men hvad så med den regning, som de har betalt?

Altså, er der en måde, hvorpå man kan lette processen med en tilbageførsel af de penge eller indføre krav om, at hvis en virksomhed har indgået en aftale under falske forudsætninger, så bliver der ret hurtigt rejst et krav til den om, at den skal betale de her penge tilbage, ellers kan der være nogle yderligere sanktioner. Det er bare for at skyde idéer ind til, hvad der kunne være i det arbejde. For ellers er det jo tit, at folk siger: Nej, det kan simpelt hen ikke betale sig for mig at sige, at jeg ikke vil mere, for at få mine penge tilbage.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg elsker at gå på jagt. Men man skal vælge det rigtige våben, når man går på jagt. Altså, den regning, som forbrugerne måtte få, skal de ikke betale, fordi der ikke er nogen gyldig aftale som i det tilfælde, der er blevet nævnt her. Men det skal man vide som forbruger; ellers bliver man jo fanget i det. Og derfor tænker jeg, at den her sag er meget alvorlig – både for de forbrugere, der bliver ramt, men også for de virksomheder, som ikke laver de her numre. Og derfor har vi en forpligtelse til at løse det her. Og det synes jeg bare vi skal gøre.

Tak til ministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Således kan vi gå i gang med ordførerrækken, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Orla Hav. Velkommen.

Tak for det, formand. Den almindelige opfattelse af arbejdet i Folketinget er, at vi skændes, modargumenterer eller nedgør hinanden. Den opfattelse vil jeg gerne her ved dagens beslutningsforslag skyde ned – dog ikke med kanoner. Faktisk vil jeg gerne rose Det Konservative Folkeparti for at sætte fokus på et væsentligt problem, mange borgere ufrivilligt kastes ud i på et løst og udokumenteret grundlag.

Vi kender den indyndende stemme, der via telefonen søger at sælge el fra en ny elleverandør til borgeren, som er blevet ringet op. En meget forstående, ja, nærmest intimiderende stil trækker den mulige kunde ind i et spind, der minder om det forjættede land: billigere el, penge retur eller måske udsigt til en gave. Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det jo også – men den potentielle kunde kender måske ikke eller har måske ikke det fulde overblik over elleverandørernes varesortiment, ej heller eget forbrug og prisstruktur og hæftelser i forhold til den hidtidige leverandør. Det kan være et ungt menneske med en stram økonomi, et menneske, der er ny borger med stram økonomi, eller en ældre medborger, hvis økonomi godt kunne fortjene, at man sparede nogle kroner på de faste udgifter. Ja, og tænk, der er ikke hold i de flotte løfter. Herom vidner et stigende antal sager hos Forbrugerombudsmanden, således som det allerede har været omtalt.

Folketinget har sammen med regeringen søgt at skabe bedre beskyttelse af forbrugerne gennem en stramning af markedsføringsloven. Ændringen er ikke så gammel endnu, at vi har det store erfaringsgrundlag, og det er fristende at lægge nye redskaber i værktøjskassen mod vildledning af forbrugerne. Fra Socialdemokratiets side er vi positivt indstillede over for at finde en fælles linje med en bedre beskyttelse af forbrugerne. Vi møder frem til udvalgsbehandlingen af B 61 med et åbent sind for at lande en beretningstekst, der kan tilgodese hensigterne, intentionerne og formålet med B 61 inden for de rammer, som vi kender, og som har været diskuteret mellem ordføreren og ministeren for et øjeblik siden. Så hermed er vores gode vilje udstillet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Altså, når man lytter til ordføreren, er han vel knap så imødekommende, som ministeren var det med sin udlægning af det. Der kan jo godt være forskellige holdninger i partier, men jeg synes, det er væsentligt, at vi kommer frem til en beretning her, som ikke bare er nogle ord, men som kommer frem til at præcisere noget opstramning, hvis det er det, der er behov for. Det synes jeg egentlig at ordføreren godt må sige til ministeren, så man altså er lige positive over for det her.

Grunden til, jeg siger det – og det er måske lidt utraditionelt – er, at jeg ikke er sikker på, at jeg er her, når det bliver min tur i ordførerrækken. Derfor vil jeg sådan set gerne sige det nu, som jeg ville have sagt, hvis jeg kunne nå det, når det blev min tur. Og det er bare, så forslagsstilleren også ved, at Enhedslisten sådan set er positiv over for intentionerne i det her forslag. Det er jo særlig alvorligt, fordi det både er el- og gaspriserne, der er skyhøje nu, og det sådan set er noget, der truer mange borgeres tryghed i hverdagen. Har man råd til at blive boende der, hvor man bor? Bliver der lukket for gassen? Bliver der lukket for strømmen? Derfor synes jeg egentlig, at vi skal arbejde hurtigt i udvalget, og derfor synes jeg, den del af ordførerens tale er positiv, nemlig at der skal ske noget i udvalget.

Ordføreren.

Jeg skal bare stilfærdigt gøre opmærksom på, at jeg tror, man skal høre ualmindeligt skævt, i forhold til hvad ministeren har sagt og jeg har sagt, for at kunne drive et stykke A4-papir ind imellem vores holdninger til det her. Vi er positivt indstillet over for at finde en løsning på det her. Men det er klart, at vi også skal bruge det, at vi har sat nogle initiativer i værk med stramninger af markedsføringsloven og givet nogle flere penge til arbejdet med at sikre, at Forbrugerombudsmanden kan løfte opgaven bedre. Det skal vi selvfølgelig inddrage i det videre arbejde. Vi har ingen interesse i nøl, og vi har heller ingen interesse i at forhindre ordføreren i at komme tidligere med sit indlæg.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er da glad for den velvilje omkring dialogen. Jeg synes også, at det, vi har fået fastlagt i finansloven mod greenwashing og for at styrke Forbrugerombudsmanden, er noget, der er godt. Det kunne jo være et nyttigt redskab. Det kunne være noget, der ligesom kunne give en reel opstramning, ikke? Men hvis der er noget, som vi ikke har fået med i den beslutning, synes jeg det ville være godt, at udvalget kom frem til at identificere, hvor det er, der kan strammes yderligere. For der er helt sikkert borgere derude, som føler sig meget truede på deres hverdag med de stigende energipriser, der er lige i øjeblikket. Så jeg ser frem til, at vi kommer frem til en eller anden form for enighed om en beretning på et stykke papir.

Ordføreren.

Jamen der er jo ingen tvivl om, at de nuværende energipriser skærper diskussionen om det her emne, ingen tvivl om det. Men ikke desto mindre er rigtig mange af de reaktioner, jeg har fået fra helt almindelige borgere, der har haft sådan en sælger i telefonen, den krænkelse, man føler man bliver udsat for – og bagefter viser det sig så, at det kun er et forsøg på at snyde forbrugeren. Det kan ingen have en interesse i. Så vi møder op med et åbent sind til at finde en fornuftig beretningstekst, der sætter skub i sagen.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Anne Honoré Østergaard. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at rose De Konservative for at rejse denne vigtige problemstilling. For udfordringen med vildledning af elkunder er støt stigende, og vi må forvente, at det bliver endnu værre, efterhånden som stigende elpriser vil få flere forbrugere til at overveje, om de skal skifte elselskab.

Jeg ved godt, at vi ikke kan gardere os mod urigtige oplysninger, men der er noget galt, når telefonsælgere og elselskaber kan flytte mennesker over i et andet elselskab mod deres vilje, uden at banken eller myndighederne stopper det. Det er dog vigtigt, at det er nemt for forbrugerne at skifte elselskab, for det sikrer konkurrence på elmarkedet, og heldigvis overholder langt de fleste elselskaber loven, når de henvender sig til nye kunder.

Men som det også fremgår af beslutningsforslaget, er der en række opmærksomhedspunkter, som vi politikere bør drøfte med bl.a. branchen. Det drejer sig eksempelvis om de situationer, hvor kunder bliver tilmeldt PBS-aftaler uden at have bedt om det. Jeg er godt klar over, at jeg som kunde ikke er bundet af en elaftale, hvis ikke jeg har givet samtykke, og jeg er også godt klar over, at der er forbud mod uanmodet telefonisk henvendelse, og at det er bankens opgave at tilbageføre en uautoriseret betaling.

Men det nytter ikke rigtig noget, hvis pengene er trukket og jeg er blevet registreret i et nyt elselskab. Selv om aftaleloven er blevet strammet, ser det ikke ud til, at det har haft den ønskede effekt i forhold til ulovlig leverandørskifte hos elselskaber, hvorfor vi bliver nødt til at reagere.

Når det er sagt, er jeg i tvivl om, om beslutningsforslaget rammer hundrede procent inden for skiven, men vi ser dog rigtig gode takter i beslutningsforslaget, hvorfor vi glæder os til at indgå konstruktivt i udvalgsarbejdet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er Hans Kristian Skibby. Velkommen.

Tak, fru formand. Jeg vil gerne takke Det Konservative Folkeparti for det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag i Folketinget. Det er jo et emne, som jeg tror og formoder fru Mona Juul har fundet anledning til at gå lidt ind i via nogle af de henvendelser, som mange af os ordførere sådan løbende har fået fra folk, der har følt sig vildledt og i klemme – ja, som ofre, havde jeg nær sagt – i en eller anden form for tvist, hvor nogle har prøvet på at køre en regning af på andre eller i hvert fald at skubbe kunderne over i deres egne selskaber frem for der, hvor de var før.

Det er jo klart, at når man er inde på et område som det frie valg af elforsyning, er der tale om et område, hvor vi igennem de senere år, hvor man har liberaliseret det her marked ganske alvorligt, har kunnet opleve, at kreativiteten har blomstret. I Dansk Folkeparti er vi jo glade for det, når der er kreative iværksættere i Danmark, og vi synes også, det er skønt, når de kan få nye kunder. Det, der bare er spørgsmålet, er, hvilken måde man får kunderne på, og hvad det er for nogle betingelser og arbejdsmetoder, som man benytter sig af.

Der har vi jo kunnet se og haft en klar oplevelse af, at der har været en form for wild west-tilstande mange steder inden for energisektoren i forhold til at hugge kunder fra hinanden. Altså, de kan stå nede i Bilka, i indgangen – I kender det sikkert alle sammen – og de kan ringe til en; der er ingen grænser for, hvad de har at byde på. Og der er det vigtigt, at vi har nogle forbrugermekanismer, der er det vigtigt, at vi har en forbrugerbeskyttelse, og det er også vigtigt, at den fungerer.

Efter min bedste vurdering fungerer tingene ikke på en ordentlig måde i dag. Vi oplever faktisk, at mange kommer i klemme i de her tvister. Det Konservative Folkeparti refererer jo også i motiveringen, altså i bemærkningerne til det her forslag, til, at der over 18 måneder er kommet over 1.200 henvendelser til Forbrugerombudsmanden, altså klageskrivelser, hvor folk føler sig vildledt og direkte udsat for økonomisk svindel. Det er folk, der ringer som telefonsælgere og udgiver sig for at være fra andre selskaber end deres eget; de udgiver sig f.eks. for at være fra det selskab, som i dag har den pågældende, de kontakter, som kunde. Og der er jo også nogle, der udgiver sig for andre ved at sige: Du skal have nogle penge tilbage, så kan vi ikke lige få dit kontonummer og dit cpr-nummer, og så skal du bare se, at der kommer nogle penge til dig.

Hvad er repressalierne, og hvad er sanktionsmulighederne så? Det er desværre lidt vanskeligt at se en korrekt administration af dem, og vi synes, at der er for mange af de her kunder, som føler, at de bliver tabt; at retfærdigheden simpelt hen ikke bliver håndhævet. Og det synes vi i Dansk Folkeparti er usundt. Vi mener faktisk, det er vigtigt, at vi får taget fat i de her typer af virksomheder.

Så vi hilser forslaget fra De Konservative velkommen. Vi har dog selvfølgelig en lille anke. Nu nævnte fru Mona Juul også selv det med, hvad forslaget f.eks. kunne indeholde. Men jeg er lidt betænkelig ved det her med, at man skal kunne komme med repressalierne, alene hvis der er tale om en politianmeldelse; vi mener sådan set også, at man skal ind at kigge på, om der ligger en dom, en endelig afgørelse, inden man begynder på den del af det. Men jeg læser det også klart, som om det er en af de sanktionsmuligheder, som man kunne overveje at tage ind i en ny og mere sanktionerende lovgivning.

Så er der en ting, som jeg måske ikke ser så meget i selve forslaget, men jeg tænker bare, at når vi nu er i gang, så er der også nogle, der oplever, at de her selskaber skifter navne. Der findes rigtig mange energiselskaber, og jeg er helt med på, at nogle har infrastrukturen til at levere energiforsyningen, og at der så er andre, der kobler sig på med at køre strømmen igennem linjerne, og så kommer der en masse kreative, typisk engelsksprogede, virksomheder, der hedder noget rigtig internationalt, og det lyder rigtig flot, og de har nogle flotte brochurer og nogle flotte hjemmesider. Men jeg synes også godt, at man kunne stille spørgsmålet: Hvordan er det med alle de her selskaber, der opstår, og som så lige pludselig hedder noget andet efterfølgende? Det kunne klart også være interessant at få den del af det belyst, for det er jo ikke sjovt, at vi har kunder i Danmark, der tror, at de har lavet en leverandøraftale med et selskab, og så lige pludselig hedder selskabet noget helt andet, og så ved man faktisk nærmest ikke, hvor man er kunde henne. Det er jo bare ét skisma i forbindelse med den forbrugervejledning og -vildledning, som vi oplever i dag.

Dansk Folkeparti synes, at vi skal gå videre med det her, og vi er helt med på, at det nok ikke ender i den her form, men hvis konklusionen kan være, at erhvervsministeren vil tage det til sig, og at der også vil komme de her undersøgelser, konklusioner og anbefalinger, så er vi godt på vej. Men vi er overvejende positive over for forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen. Velkommen.

Tak. El og gas og varme og alle de her ting er jo fuldstændig grundlæggende for os alle sammen. Vi kan ikke opvarme vores boliger eller få noget som helst til at virke, hvis vi ikke har det. Det er noget af det allermest grundlæggende. Og det er jo også derfor, at vi lige nu ser, at der er rigtig mange mennesker, der kommer i klemme på grund af de meget høje priser, og det er også derfor, at vi et andet sted sidder og prøver at forhandle nogle hjælpepakker på plads.

Men det er egentlig bare for at sige lidt om, hvor afgørende det her er i menneskers liv, og derfor vil jeg også gerne sige en stor tak til fru Mona Juul og Konservative for at løfte det her område. For noget af det, der er allermest nederdrægtigt, er jo at prøve at svindle og narre folk i forhold til noget, der er afgørende for deres liv og velbefindende, altså at fuske med el. Mange af os har nok oplevet at blive stoppet på gaden eller i et storcenter eller i en forretning, hvor man er i gang med at købe noget helt andet, og blive lokket med, at hvis man nu skifter selskab, kan man få en rabat eller noget andet. Det er altså en ret aggressiv opførsel, vi ser mange steder, og derfor synes jeg, det er godt, at De Konservative løfter den her dagsorden.

Jeg har nogle af de samme betænkeligheder som erhvervsministeren i forhold til de redskaber, der bliver foreslået, for hvis man de facto lukker et selskab ved at tage de skridt, er det jo at gå for langt. Men som jeg hører fru Mona Juul, er det jo også bare eksempler på noget, man kunne gøre; altså, det vigtigste er, at vi får strammet op.

Vi har jo strammet markedsføringsloven rigtig meget, men ligesom hr. Hans Kristian Skibby tror jeg også, at vi har brug for at tage nogle ekstra skridt a la det, som fru Mona Juul foreslår. Derfor håber jeg egentlig, når erhvervsministeren virker så velvillig i forhold til at tage nogle ekstra skridt og sige, at vi skal se, hvor vi kan få strammet op på forbrugerbeskyttelsen – sådan hørte jeg erhvervsministeren, også i forhold til at se, om der skal ekstra ressourcer til Forbrugerombudsmanden med hensyn til at forfølge det her område, og om vi skal have ændret lovgivningen, sådan at der er en større mulighed for at give fængselsstraf eller højere bøder – at det er den vej, vi skal gå. Det synes jeg.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi, fordi der er mange, der kommer i klemme med det her, strammer den deadline i forhold til Konservatives forslag – hvis der skulle ligge et lovforslag, var det i efteråret. Jeg synes godt, at vi i Folketingets partier kan sige: Skal vi ikke prøve at love forbrugerne, at vi har noget på plads inden sommerferien? Det synes jeg kunne være rigtig godt – også samtidig at sige, at når vi sender flere opgaver i retning af Forbrugerombudsmanden, følger der også nogle penge med. For det her er bare et område, hvor der er brug for alle de gode kræfter, der er, til at sikre forbrugerne.

Jeg håber, at De Konservative også vil se velvilligt på de her forslag, altså at det er den vej, vi går. Jeg synes i hvert fald, at det vil være et ret flot resultat af at have fremsat det her beslutningsforslag – vi bruger jo beslutningsforslag som redskab for at skabe nogle reelle forandringer uanset midlerne til det. Så jeg ville synes, det var et ret flot resultat, hvis vi fik strammet op på det her område på baggrund af forslaget. Så jeg håber, at fru Mona Juul kan forstå, at jeg synes, det er bedre at gå den vej end at stemme for beslutningsforslaget i dag. Men det betyder så også, at ministeren – sådan som jeg også hører ham – skal forpligte sig på, at vi laver nogle opstramninger på det her område. Sådan hørte jeg egentlig også ministerens tale. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Abbas Razvi.

Tak for ordet. Da vores erhvervsordfører ikke kan være i salen i dag, taler jeg her ved førstebehandlingen i stedet. Det er min anden ordførertale, selv om det er første gang, jeg tager ordet nu i den her omgang. Jeg havde fornøjelsen af min første tale, min jomfrutale, i 2007, hvor jeg også var førstesuppleant. Når det er sagt, ved I, hvad I har med at gøre.

Beslutningsforslaget synes vi er en kærkommen lejlighed til at diskutere de huller, der er i vores lovgivning, når det kommer til vildledende elleverandører. Der er virkelig alvorlige eksempler på ikke bare vildledning, men også decideret snyd og løgn. Det vil vi i Radikale Venstre meget gerne være med til at sætte en stopper for. Der er under den nuværende regering taget skridt i den rigtige retning, som vi i Radikale er glade for, men det udelukker jo langtfra, at der kan være behov for yderligere tiltag. I beslutningsforslaget foreslås, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag, der skal forhindre, at vildledende elleverandører kan gennemføre et leverandørskifte uden forbrugerens viden og vilje. Intentionen bag beslutningsforslaget kan vi bakke fuldt op om, men vi er dog i tvivl om, hvilke redskaber der skal tages i brug, og det var ministeren også inde på. Samtidig mener vi, at det ville være godt, hvis vi fik mulighed for at diskutere forskellige muligheder eller forskellige lovforslag, så vi har mulighed for i fællesskab at finde de bedste redskaber og ikke bare blive præsenteret for ét lovforslag fra regeringen, uden at vi er med i processen op til.

For Radikale er det vigtigt, at vi kommer ordentligt rundt om problemet og får set både på mulige tiltag for indgangen til at være elleverandør, på sanktioner samt på muligheder derimellem. Det tror jeg vi kan gøre bedst sammen og i tæt dialog med branchen. Derfor vil Radikales forslag være, at regeringen pålægges at indkalde til forhandlinger med henblik på tiltag. Det kan meget vel være yderligere lovgivning, men det kan også være andet. Samtidig er det vores opfattelse, at der er bred opbakning til sagen og målet, og derfor bør vi nu se, om vi her i Folketinget sammen med branchen kan blive enige om, hvordan vi bedst løser problemet.

Når det er sagt, vil jeg også tilføje, at det ikke forhindrer os i ligesom at kigge på, hvad vi kan gøre, for at forbrugerne bliver bedre beskyttet, og der var ministeren jo inde på bedre information og andre tiltag, som kan give dem en yderligere bevidsthed omkring deres rettigheder, så de ikke bliver snydt af nogle smarte markedsføringsfolk.

Det var ordene herfra. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Tak. Jamen der er sket meget på energiområdet siden liberaliseringen af elloven i 1999, og for os er det meget markant, at forbrugerne altså er vigtigere end smarte elhandlere. Enhedslisten er på linje med De Konservative i den her sag. Elforsyning er et konkurrenceudsat område nu, og især nu, hvor elpriserne stikker af, vil der være en forhøjet risiko for, at forbrugere bliver kontaktet af plattenslagere, der lover fristende rabatter i elregningen, og det kan gå ud over både erhverv og borgere. Vi har tidligere vedtaget ændringer af markedsføringsloven, som markant forhøjede bøderne for vildledende markedsføring, men der er ikke noget til hinder for, at vi kunne stramme reglerne yderligere op.

Vi læser beslutningsforslaget sådan, at det ikke er superkonkret; der står sådan set »eksempelvis« flere steder, så vi vil ikke skyde beslutningsforslaget ned på grund af det. Vi vil sådan set mere gå efter, at der kunne opnås et flertal bag en beretning, som kunne stramme op på tingene.

Nu foreslår man i beslutningsforslaget, at man vil pålægge regeringen at komme med et lovforslag. Det kunne jo også være, at eksisterende bekendtgørelser kunne strammes op, og det er jo en langt hurtigere proces, der så kan være, for at komme frem til noget, der er en forøget forbrugerbeskyttelse. Så vi vil gerne have afdækket i en udvalgsbehandling, om stramning af bekendtgørelser kunne være noget, som kan løse det.

Vi vil også gerne have svar på, om der også er smarte gassælgere, som forsøger at udnytte situationen med høje gaspriser. Beslutningsforslaget går på, hvad skal man sige, elsælgere, men har vi også et problem med gassælgere, synes jeg også at vi skal have det frem i lyset via en udvalgsbehandling.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi i finansloven har fået afsat ekstra penge til Forbrugerombudsmanden til at kunne gå imod noget greenwashing. Det er jo også en del af det her. Der kan jo også være nogle elsælgere, som kontakter forbrugere og siger, at de har noget, der er grønnere, sådan at det ikke kun er prisen, man konkurrerer på, men også andre ting. Vi synes, det er vigtigere at opretholde en retssikkerhed, samtidig med at forbrugerbeskyttelsen er helt optimal, og hvis der er noget, vi i udvalgsbehandlingen kan komme frem til vi kan stramme op på, er Enhedslisten positive over for det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Det her forslag handler om el og elsalg. Ja, og så handler det også lidt om elafgifter, for jeg synes ikke, jeg vil lade muligheden for også at tale lidt om de vanvittige priser, vi har på vores el, gå tabt, og sjovt nok producerer vi faktisk ret billig el i Danmark, men alligevel, efter at afgiften lige har været en tur rundt omkring Folketingssalen og er røget ud igen, er el vupti blevet dyrt – og vi er et af de lande i Europa, der har den dyreste el. Jeg kiggede helt tilfældigt på min egen elregning, og jeg kunne ganske rigtigt se, at ca. halvdelen af elregningen simpelt hen var afgifter og moms. Det er afgift på noget, som alle borgere derude har brug for. Hvorfor er det, der skal være sådan en massiv afgift på noget, vi ved alle familier har brug for på tværs af indtægt og indkomst? Det giver ikke mening. Derfor burde vi fjerne elafgiften.

Det konkrete forslag er et beslutningsforslag fra De Konservative om, om vi nu ikke lige kan stramme op på de her elselskaber, som render rundt derude og snyder folk. Og det er jo virkelig et fornuftigt forslag. Der er ikke noget værre for selvstændigt erhvervsdrivende, end at der er sådan nogle bittesmå brodne kar, som ødelægger alt for en hel branche, som faktisk på mange områder, må jeg sige, fungerer godt med den liberalisering, der er sket på nogle områder. Det vil vi gerne være villige til at sætte ind over for.

En ting, jeg har lært herinde i Folketinget, er, at i beslutningsforslaget – ikke i bemærkningerne – står der de ting, man kan blive holdt op på. Der skal man nogle gange, har jeg lært, passe på med at skrive alt for meget i bemærkningerne, for så begynder folk at angribe bemærkningerne i stedet for selve beslutningsforslaget – jeg er ved at lære det, når jeg selv laver beslutningsforslag – og det var også ligesom det, jeg hørte man gjorde her. Man begyndte at angribe alle bemærkningerne, men jeg vil nu forholde mig til, hvad der står i beslutningsforslaget fra De Konservative, og det synes jeg faktisk på mange områder er et fornuftigt forslag. Jeg lagde også mærke til, at ordføreren nikkede, da erhvervsministeren sagde, om ikke vi kunne sætte os sammen og finde en eller anden løsning på det. Det tror jeg alle herinde er enige om vi kan. Så derfor ser vi jo frem til den videre behandling af det. Så tak for det.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Vi kan støtte beslutningsforslaget. Vi synes, at det beskriver et problem, vi har i Danmark, med, at elleverandører snyder potentielle kunder undervejs. Vi synes ikke, at den nugældende lovgivning tager godt nok fat om det her. Det er det, som beslutningsforslaget vil gøre noget ved. Hvad der så kan være af forhandlinger med ministeren om, hvordan man alternativt kunne gøre det osv., må finde sted. Men vores udgangspunkt for snakken med ministeren i udvalget og andre steder er, at vi støtter det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Således er det blevet tid til at give ordføreren for forslagsstillerne ordet, og det er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Du bliver ringet op med den foruroligende besked, at dit elselskab er gået konkurs. Klip til, at du kan se alt i fryseren gå til, mobilen løber tør, og Liverpoolkampen misses. Og det går selvfølgelig ikke. Du slår derfor straks til, da den venlige stemme i røret siger: Det fikser vi da. Klip til, at du pludselig har skiftet elselskab og fået trukket et beløb på din konto, du ikke kan genkende, og i øvrigt lige har opdaget, at dit elselskab faktisk ikke var gået konkurs. Du er blevet narret, du føler dig dum, og du fatter ikke, hvordan det dog kunne ske.

Det er selvfølgelig svindel at narre nogen, men straffen er så mild, at det kan betale sig at drive forretning på den måde, og det skal stoppes. Så simpelt er det.

Derfor er det her ikke bare endnu et beslutningsforslag om endnu en enkeltsag, som et enkelt parti prøver at løfte til en vindersag ved at reagere på. Det er et forslag, som udelukkende er kommet til, fordi det ikke er lykkedes at banke regeringen op, heller ikke erhvervsministeren, som jo ellers er meget optaget af forbrugerbeskyttelse. Hverken branchens eksempler, Forbrugerombudsmandens meldinger om manglende virkemidler, Forbrugerrådet Tænks kritik eller utallige mediehistorier om svindlede forbrugere har flyttet noget som helst. Hvor meget skal der mon til? fristes man til at spørge. For der er i den tid, jeg har prøvet at banke til den, ikke kommet en bønne ud af det. Der er kommet et par nok velmenende svar, men absolut nul tilløb til at gøre noget endsige gå op i det, og da slet ikke ingen action.

Vi skal da heller ikke løbe efter enkeltsager og lave unødvendig lovgivning, men vi skal dæleme da heller ikke lukke øjnene. Den nuværende lovgivning er åbenbart bare ikke god nok. Vi beskytter ikke forbrugerne. Vi efterlader dem på perronen, hvor de lødige selskaber så skal samle dem op med det ekstra arbejde og de ekstra omkostninger, det medfører. Det kan vi ikke være bekendt.

Det her er ikke bare lidt vildledning. Der er tale om decideret svindel og bedrageri. Derfor har vi i beslutningsforslaget tilladt os at hjælpe ministeren lidt på vej med et par løsningsforslag ud fra den dialog, jeg har haft med Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk og den lødige del af elbranchen, som er ved at være rigtig træt af det her. Og der findes helt sikkert bedre løsninger, og de skal være meget velkomne. Jeg vil bare gerne have, at regeringen tager action. Det vigtigste er at få stoppet svindelen, og det er det, forslaget handler om, ikke de konkrete eventuelle løsningsforslag, hvilket også fremgår klart og tydeligt af beslutningsforslaget.

For hvad hjælper det, at regeringen er glad for, at Forbrugerombudsmanden har anmeldt mange sager, når der ikke findes tilstrækkelig med virkemidler, og når det ikke er muligt at straffe, så det mærkes? Jeg er da fuldstændig enig i, at vi ikke skal gøre handelspraksis mere besværlig for de mange virksomheder, som overholder reglerne, men jeg tror ærlig talt, jeg godt kan tillade mig at sige, at jeg nok nærmest er den sidste her på Tinge, der kunne drømme om at give erhvervslivet ekstra byrder, men her tigger branchen om det. Så er det nok, fordi de har brug for os.

Når det ikke er lykkedes på andre måder, ja, så har jeg reageret med det her beslutningsforslag, for jeg har ikke været tilfreds med ministerens indsats på området. Og svarene indtil i dag har også ladet meget tilbage at ønske, og jeg forstår faktisk ikke hvorfor. Her kan vi både hjælpe de ordentlige virksomheder og sikre forbrugerbeskyttelsen. Men jeg lytter mig til, at beslutningsforslaget lige præcis har haft den virkning, det skulle have.

Tak for ordet, tak til ministeren, og tak til alle partierne for jeres tilkendegivelser. Jeg håber rigtig meget, at vores fælles interesse i det her i udvalgsarbejdet kan overbevise alle, hvis der skulle være en enkelt lillebitte tvivl endnu, om, at vi har behov for opstramning over for den vildledning og deciderede svindel, der forpester det for lovlydige selskaber og ikke mindst de forbrugere, der igen og igen kommer i klemme. Nu må det være nok!

Jeg tænkte egentlig på forhånd: Hvem kan dog være imod? Og det var der så heldigvis heller ikke nogen der var. Så juhu, yeehaw, vi kører løs! Lad os nu få stoppet det her. Tak for ordet. Jeg skal slutte med også at hilse fra Kristendemokraterne og sige, at de bakker op om forslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.