Tak for det, formand. I dag behandler vi spørgsmålet om, om vores kollega fru Inger Støjberg er værdig til at sidde blandt os her i Folketinget. Og i Dansk Folkeparti er vi overhovedet ikke i tvivl: Det er fru Inger Støjberg. Og derfor synes vi, det er beskæmmende, at et flertal herinde vil stemme hende ud. For hvad er det i grunden, vi skal tage stilling til, når vi skal vurdere, om en kollega er værdig til at sidde blandt os?
Ja, vi skal tage stilling til det, som jeg været inde på nogle gange: det, som hun er dømt ved rigsretten for at have gjort. Vi skal ikke – i det arbejde, vi har fået forelagt – tage stilling til eller lade det være afgørende, hvilken straf der er udmålt. Vi skal tage stilling til, hvad det i virkeligheden er, hun er dømt for at have gjort.
Altså, som jeg har sagt, har man i det arbejde, vi har fået forelagt, arbejdet med Alf Ross, der er en retsfilosof, der tit trækkes frem for at finde ud af, hvordan man skal fortolke de love og regler, som vi har. Og han anfører om den nuværende affattelse af grundlovens § 30, som er den, det her handler om:
Det er altså den begåede handling, der er afgørende, ikke straffens størrelse eller udståelse.
Og hvis vi kigger på den begåede handling, har debatten allerede nu illustreret, at så er der faktisk meget stor opbakning her i Folketinget til det, som fru Inger Støjberg gjorde i 2016. I den betænkning, der har dannet baggrund for rigsretten, har flertallet endda bemærket, at hensigten om at beskytte mindreårige piger fra overgreb i form af indkvartering med ældre mænd er prisværdig, og at adskillelsen af de berørte par politisk set var rigtig. Man siger altså, at det at beskytte de her mindreårige piger fra overgreb i form af indkvartering med ældre mænd er prisværdigt, og at adskillelsen af de berørte par politisk set er rigtig.
Hvad var det for øvrigt for et politisk miljø, der var tilbage i starten af 2016? Det er, som om en del her i salen har glemt det. Skal vi ikke prøve at genkalde os det? Lad mig spørge, hvem der sagde følgende i januar 2016:
Barnebrude i Danmark. Jeg troede, det var løgn, da jeg hørte det. Det er selvsagt helt uacceptabelt, og det skal stoppes nu.
Ja, det gjorde såmænd socialdemokraten hr. Dan Jørgensen, som jo var chokeret over det. For tænk, at sådan noget kan foregå i Danmark, sagde hr. Dan Jørgensen, og han fortsatte:
Der må være folk i systemet, der har vidst det her, og jeg har tænkt mig at indkalde Inger Støjberg i samråd i Folketinget, så hun kan forklare, præcis hvor meget hun har vidst, hvor meget hendes ministerium har vidst, og hvordan sådan noget her overhovedet kan foregå.
Fru Sofie Carsten Nielsen, den radikale ordfører, syntes, at det var noget værre tidsspilde. Hvorfor kalde ministeren i samråd? Hun sagde:
»Jeg er meget enig med ministeren for en gangs skyld, og jeg er mere optaget af, at hun får gjort noget ved det end at få tv-tid på et samråd«.
Det sagde fru Sofie Carsten Nielsen anklagende over for hr. Dan Jørgensen, der som sagt ville spilde tid på et samråd om sagen. Nej, der skulle handling til, og det skulle være nu. Som hun sagde: Det skal stoppes nu, der skal ikke være barnebrude i Danmark. Det sagde fru Sofie Carsten Nielsen.
Og ja, i en avis kunne man i februar læse, at Socialdemokratiet mente, at man slet ikke skal have lov til at få asyl, når man haft sex med en under den seksuelle lavalder. De ville også have stoppet den hidtidige praksis, hvor asylsøgere mellem 15 og 17 automatisk får lov til bo med den mand, de kom med, forklarede socialordføreren, fru Pernille Rosenkrantz Theil. Og videre lød det:
»Det er jo pædofili og strafbart, og så skal man da slet ikke kunne få asyl. Vi skal have stoppet den hidtidige praksis med mindreårige i ægteskaber, hvor man bare har anerkendt dem.«
Ja, der er jo mange, og jeg kunne fortsætte, men lad os lige tage UNICEF, som jo var bekymrede på børnenes vegne:
»Det er et problem for ligestillingen og for kvinders rettigheder, når piger under 18 år bliver bortgiftet til ældre mænd. Det er meldingen fra UNICEF, efter det i går kom frem, at der findes flere såkaldte barnebrude i danske asyllejre. Barnebrude er i strid med FN’s børnekonventioner, så holdningen er krystalklar: Det er af det onde.«
Senere forklarer generalsekretæren:
»Det er ikke nødvendigvis børn, der er tale om, og man kan jo fint være kærester, så det er ikke, fordi vi vil blande os i folks privatliv. Men vi kan se, at piger, der bliver gift, når de er under 18, har større risiko for at dø i barselssengen og få flere børn, end de måske ville«.
Det sagde man altså fra UNICEF, som jo i øvrigt ligesom andre påberåber sig FN's børnekonvention, i forhold til at man skal gøre op med fænomenet barnebrude på danske asylcentre.
Det var den stemning, det var det politiske klima, der var i starten af 2016, og det var i forhold til det politiske klima, at der var en minister, som ikke bare selv havde den holdning, at man skulle gribe ind, men som i den grad blev bedt om det af et stort flertal her i Folketinget – det store flertal, som i dag er over alle bjerge, som er langt, langt væk, og som nu er et helt andet sted, for nu vil man i dag stemme fru Inger Støjberg ud af Folketinget.
Når man så ser på, at det, som Alf Ross anfører, er den begåede handling, der er afgørende, og ikke straffens størrelse – den begåede handling i det her politiske klima, der var i starten af 2016 – er det så en handling, som gør en uværdig til at sidde her i Folketinget? Altså, så vil jeg næsten sige, at så er der godt nok en del, der er uværdige til at sidde i Folketinget.
Hvis vi kigger videre på det, så er et af de problemer, som jo kommer som følge af den afgørelse, man træffer senere i dag, at der ikke kommer til at gælde lighed for loven. For et andet aspekt i hele den her diskussion er jo, at det er Folketinget, der vælger, om man skal rejse en rigsretssag, få afsagt en dom og efterfølgende så erklære et medlem uværdigt til at sidde i Folketinget. Det er Folketingets flertal, der selv afgør det. Og som det nu har været nævnt flere gange tidligere, ville man kunne have afgjort den her sag med en næse. Hvis bare der før 2019 havde været et flertal, der havde udstyret fru Inger Støjberg med en næse, da hun var minister, så havde man ikke behøvet at stemme fru Inger Støjberg ud af Folketinget i dag, siger man.
Jeg tror, de fleste, der sidder og lytter til den her debat, godt kan se, at når det handler om proportioner, er der noget, der er helt galt her. Hvordan kan noget, der den ene dag bedømmes til at have en grad af alvor, der gør, at man kan klare det med en politisk næse blandt kolleger herinde – vi udstyrer lige nogen med en lille næse – den næste dag i de samme medlemmers øjne gøre en uværdig til overhovedet at repræsentere en del af befolkningen her i Folketinget? Det synes jeg er fuldstændig uforståeligt. Og det, man i hvert fald kan konstatere, er, at hvis der efter i dag skal være lighed for loven, bliver Folketinget nødt til at rejse rigtig mange rigsretssager, for så kan vi jo ikke have en minister, der bryder ministeransvarlighedsloven, uden at vi får det prøvet ved en rigsret. Så kan vi da ikke bare klare det med en næse, eller ved at en person går af som minister og så måske i nogle år sidder den af her i Folketingssalen til et vederlag på 700.000-800.000 kr. om året og nogle år efter kan blive minister igen. Hvis fru Inger Støjberg er uværdig til at sidde i Folketinget, fordi hun har brudt ministeransvarlighedsloven, så skal der være lighed for loven, og så skal de andre, der også bryder ministeransvarlighedsloven, vel ifalde samme straf og samme vurdering fra Folketingets flertal. Men jeg synes, at når jeg hører de forskellige partier tale her, så bliver der talt lidt med uld i mund – for ikke at sige meget med uld i mund – og selvfølgelig specielt når det kommer til at diskutere minksagen og ministres ansvar.
Nu sidder hr. Mogens Jensen jo her i salen. Hr. Mogens Jensen har – tappert, kan man måske næsten sige – taget en stor del af ansvaret for den her minkskandale. Er det nu sådan, at hr. Mogens Jensen om et par år kan blive minister igen ligesom hr. Morten Bødskov, der gik af som justitsminister, fordi han havde fortalt en såkaldt nødløgn til Folketinget, men som er skatteminister i dag? Man må ikke lyve, for så bryder man ministeransvarlighedsloven, men han kom ikke for en rigsret, han blev ikke dømt, han blev ikke kendt uværdig til at sidde i Folketinget. I dag er han minister. Så det her Folketing bliver altså efter i dag nødt til at tage en alvorlig diskussion med sig selv om, hvordan lighed for loven sikres på baggrund af den erfaring, vi har nu, med behandlingen af fru Inger Støjberg.
Alle de her ting gør selvfølgelig, at vi når frem til, at Folketinget er på afveje, og jeg håber til det sidste, at der er folketingsmedlemmer, der besinder sig. Man er kun bundet af sin egen samvittighed – det står også i grundloven – så man må jo stemme, som man synes man kan være det bekendt, og som man vil stå til ansvar for over for danskerne.
Det sidste, jeg vil sige i min ordførertale, er, at jeg synes, at det jo også siger noget om proportionerne, når man i betænkningen til det, vi behandler i dag, fra Venstre, De Konservative og Socialdemokratiets side skriver, at hvis og når fru Inger Støjberg genvælges til Folketinget – der kunne komme folketingsvalg om 3 måneder – er hun værdig til at sidde i Folketinget, for man vurderer, at så har hun ligesom sonet det her med værdigheden, og så kan hun godt sidde blandt os igen. Man kunne også omvendt sige, at de fleste danskere ved valget i 2019 godt kendte til den her diskussion. Det var et emne, der blev diskuteret meget både i 2016, 2017, 2018 og 2019, så man kan også anlægge det synspunkt, at vælgerne sådan set var bekendt med det, da de sørgede for, at fru Inger Støjberg blev valgt ind med fjerdeflest stemmer af os alle sammen.