Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
B 59
Offentligt
2554200_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. april 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 59, forslag til folketingsbeslutning om Freyas lov –
hvalpesalgsloven (borgerforslag), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. marts 2022.
Spørgsmål nr. 6 til B 59 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10. marts 2022 fra Dyreværnet, jf. B 59 – bilag 5?”
Svar
Dyreværnet kommenterer i sin henvendelse af 10. marts 2022 på de rejste punkter i min besvarelse af
4. marts 2022 af spørgsmål nr. 1 til B 59 fra Miljø- og Fødevareudvalget, herunder bemærkninger til de
igangsatte initiativer på området og bemærkninger om udfordringer knyttet til forslaget.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der oplyser
følgende:
”Hvad angår arbejdet for fælles EU-regler for erhvervsmæssigt hold og opdræt af hunde udtrykker
Dyreværnet bl.a. bekymring for tidshorisonten og muligheden for håndhævelse af sådanne regler i EU.
Fødevarestyrelsen kan hertil oplyse, at det er styrelsens vurdering, at fælles EU-regler er nødvendige for
at kunne opretholde en ensartet håndtering landene imellem af sager vedrørende hvalpefabrikker og
ulovlig indførsel af hvalpe. Også selvom udarbejdelse af sådanne regler kan tage tid. Det er en
forudsætning for at komme problemerne til livs, at der opnås enighed om de regler, der skal udformes,
og hvordan de skal udmøntes og håndhæves i praksis, så dyrevelfærdsstandarden for hundehold hæves
og ensartes i alle EU-lande.
For så vidt angår Dyreværnets bemærkninger til den igangsatte kommunikationsindsats bemærker
Fødevarestyrelsen, at formålet med kommunikationsindsatsen er at hjælpe kommende hvalpekøbere til
at være velinformede og dermed sikre sig bedst muligt i forhold til at købe en sund og velfungerende
hund. Det indebærer ikke, at forbrugeren er ene om at bære ansvaret for handel med hvalpe fra bl.a.
hvalpefabrikker. Sælger har et ansvar for at overholde gældende lovgivning mv. Da der er tale om køb af
et levende væsen, er det dog vigtigt at tænke sig om, inden man køber en hund, og i den forbindelse er
det afgørende, at man som køber kan finde information og rådgivning om køb af hund. Hertil kommer,
at man som forbruger er med til at skabe efterspørgslen og derved utilsigtet kan påvirke udbuddet i en
uheldig retning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 B 59 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at kommentere henvendelsen af 10. marts 2022 fra Dyreværnet, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Med hensyn til Fødevarestyrelsens igangsatte undersøgelse af det nuværende sanktionsniveau og
muligheder for skærpelser på området kan det oplyses, at overvejelser om sanktioner for overtrædelser
af reglerne på hundeområdet også forudsættes at ske i samarbejde med politiet.
For så vidt angår EU's regler for samhandel med hunde henviser Dyreværnet til, at eksisterende krav
sjældent følges. Fødevarestyrelsen bemærker, at det er korrekt, at nogle hunde indføres til Danmark i
strid med reglerne. Dette forekommer både for så vidt angår hvalpe og ældre hunde, f.eks. gadehunde.
Det er et problem, som Fødevarestyrelsen og andre myndigheder har fokus på. I den forbindelse er det
bl.a. vigtigt, at Fødevarestyrelsen modtager anmeldelser fra borgere, hvis de mistænker ulovlige forhold.
I de tilfælde vil Fødevarestyrelsens veterinærenhed eller veterinærrejsehold kunne følge op på sagen,
herunder i eventuelt samarbejde med politiet.
Dyreværnet henviser endvidere til, at mange hunde udgør en sundhedsrisiko for danskere og dyrene
selv. Fødevarestyrelsen bemærker, at det ikke er alle sygdomme, som anses for relevante i forhold til
regulering af indførsel af hunde. Det er fortsat kun rabies, der er så alvorlig en sygdom, at det af EU-
Kommissionen er vurderet, at sygdommen skal reguleres i forbindelse med ind- og udførsel af hunde.
Forudsat at hunde indføres i overensstemmelse med de harmoniserede regler udgør rabies ikke en
væsentlig risiko for hverken dyr eller mennesker. Etablering af indførselsbetingelser for andre
sygdomme er forankret i en faglig vurdering af konkrete sygdomme i forhold til dyresundheds- og
folkesundhedsmæssige risici. Det vil sige, at der skal være konkrete og proportionelle årsager til at
etablere betingelser for indførsel til EU og mellem EU-lande for at begrænse sygdomme. Dyreværnet
nævner ikke specifikke sygdomme, som udgør den omtalte risiko, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke kan
vurdere, om der er basis for at forfølge en faglig vurdering.
For så vidt angår videresalg af hvalpe mellem private noterer Fødevarestyrelsen sig, at Dyreværnet
foreslår, at man kunne indskrive en undtagelse i forslaget, hvormed det tillades, at private
undtagelsesvist kan videresælge en enkelt eller enkelte hvalpe til andre private i de tilfælde, hvor det af
den ene eller anden grund ikke er muligt at beholde hvalpen, f.eks. op til to gange årligt.
Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at det ikke findes hensigtsmæssigt at indføre en bestemt
begrænsning i muligheden for privates videresalg af enkelte hvalpe. Det bemærkes, at besidderen af en
hund skal sørge for, at hunden, inden den er otte uger gammel, er mærket og registreret i Dansk
Hunderegister, og hvalpe, der sælges fra en ejer til en anden, skal omregistreres i Dansk Hunderegister.
Der stilles dog ikke krav om, at hvalpekøbere kan dokumentere, hvor de har købt hvalpen og under
hvilke forhold. Hvis man vil videresælge flere hvalpe om året end den foreslåede begrænsning på f.eks.
op til to hvalpe om året, vil det være forholdsvist nemt for en sælger at undlade registrering i Dansk
Hunderegister, og dette vil være svært for myndighederne at kontrollere.
I relation til Dyreværnets bemærkninger om kontrol kan Fødevarestyrelsen endvidere oplyse, at
identifikation af konkrete overtrædelser ikke alene kan basere sig på annoncer, men vil være et resultat
af flere forskellige forhold, herunder at forhold, som forekommer mistænkelige, bliver anmeldt til
politiet eller Fødevarestyrelsen. Der ses i dag anvendelse af stråmænd til salgsannoncer, hvorfor sælgere
af hvalpe vil være vanskelige at identificere alene ud fra omfanget af annoncer.
2
 B 59 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at kommentere henvendelsen af 10. marts 2022 fra Dyreværnet, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det er endvidere Fødevarestyrelsens vurdering, at det kan være svært for en køber at vurdere, om en
tæve, som er hos sælger, er den rigtige hvalpemor. Man kan derfor ikke nødvendigvis forvente, at en
køber vil opdage en ulovlig importeret hvalp, eller om en hvalp sælges via mellemhandler, hvis sælgeren
præsenterer en hund som hvalpens mor. På samme måde kan det også være svært for
dyreværnsforeninger og politiet at vurdere om en tæve, der bliver præsenteret som hvalpemor, reelt er
hvalpens mor.
Endelig skal Fødevarestyrelsen bemærke, at ulovlig handel med indførte hunde i dag er et område, som
er meget svært at kontrollere, medmindre man øger kontrollen og efterforskningsarbejdet betragteligt.”
Der kan endvidere henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 59 fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
3