Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
B 59
Offentligt
2538369_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 til B 59, forslag til folketingsbeslutning om Freyas lov –
hvalpesalgsloven (borgerforslag) som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri den 4. februar 2022.
Spørgsmål nr. 3 til B 59 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
"Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt den engelske »Lucy’s Law« fra 2020 har haft?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen har via den danske statskonsulent i London rettet henvendelse til de britiske veteri-
nærmyndigheder (Defra) med forespørgsel om, hvorvidt der er foretaget evalueringer af effekten af
”Lucy’s Law”, f.eks. vedrørende antallet af ”hvalpefabrikker” eller indførsel af hundehvalpe og kattekil-
linger i dårlig sundhedstilstand.
Det fremgår af besvarelsen fra de britiske veterinærmyndigheder bl.a., at ”Lucy’s Law” er det alminde-
ligt anvendte navn for en ændring af de engelske dyrevelfærdsregler, som indebærer, at hvalpe og kil-
linger ikke må sælges af mellemmænd, men at de skal købes fra opdrætteren eller erhverves fra et dyre-
internat. De britiske veterinærmyndigheder har oplyst, at lovgivningen fra 2019
1
trådte i kraft den 6.
april 2020 på et tidspunkt, hvor hunde- og kattesektoren allerede oplevede en væsentlig ændring på
grund af stigende efterspørgsel efter kæledyr under pandemien. Det udestår stadig at foretage en evalu-
ering af effekten af ”Lucy’s Law” på den indenlandske handel eller på import af kæledyr. Der sker en
overvågning af data over indførte kæledyr og antallet af kæledyr, der beslaglægges på grund af regel-
overtrædelser, men myndighederne er ikke i stand til at fastslå, om ændringer i data er et resultat af
”Lucy’s Law” eller afspejler bredere tendenser for udbud og efterspørgsel med hensyn til kæledyr, især i
betragtning af de usædvanlige og ekstraordinære forhold i de forgangne to år.
Embedsmænd fra Animal Plant and Health Agency har opretholdt deres rutineaktiviteter ved de britiske
grænsekontrolposter i Dover og Coquelles og fortsætter med at hindre formodede illegale aktiviteter og
flytninger, hvor velfærden kan være kompromitteret.
1
The Animal Welfare (Licensing of Activities Involving Animals) (England) (Amendment) Regulations 2019
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
B 59 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilken effekt den engelske »Lucy’s Law« fra 2020 har haft, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2538369_0002.png
De britiske veterinærmyndigheder oplyser endelig, at man altid søger at lære af implementeringen af
nye regler og indføre forbedringer, hvor det er nødvendigt. Dyrevelfærdsreglerne fra 2018
2
planlægges
gennemgået fem år efter ikrafttræden (2023), og myndighederne påbegynder nu dette arbejde. Gen-
nemgangen vil inkludere en evaluering af effekten af lovgivningen.
Fødevarestyrelsen kan på baggrund af redegørelsen fra de britiske veterinærmyndigheder på nuværende
tidspunkt ikke redegøre nærmere for effekten af ”Lucy’s Law”.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2
The Animal Welfare (Licensing of Activities Involving Animals) (England) Regulations 2018.
”Lucy’s Law” fra 2019 består i en ændring af reglerne fra 2018.
2