Til beslutningsforslag nr.
B 59
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 20. april 2022
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om Freyas lov – hvalpesalgsloven
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV),
Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG),
Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars Løkke Rasmussen (UFG)]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet et
ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF og LA) ind-
stiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) be-
handling. Flertallet vil stemme imod det stillede ændrings-
forslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF, NB og Lise Bech (UFG))
indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse
med det stillede
ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (FG) indstiller beslutnings-
forslaget til
vedtagelse uændret.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(NB og Lise
Bech (UFG)):
Til teksten
1)
Teksten affattes således:
»Freyas lov skal forhindre ulovlig import af hvalpe fra de
mange udenlandske hvalpefabrikker. Freyas lov vil således
være et vigtigt skridt til at få stoppet de mange udenlandske
hvalpefabrikker til gavn for både avlshundene, hundehval-
pene og deres nye familier.
Folketinget pålægger derfor regeringen at arbejde aktivt
for:
1) At den danske lovgivning bliver indrettet således, at
det sikres, at virksomheder og enkeltpersoner kan få forbud
mod at formidle, sælge og importere hunde, hvis de ikke
lever op til de danske regler og den danske lovgivning.
2) At regeringen øger informationen og samtidig styrker
kommunikationen til potentielle hundekøbere om anskaffel-
se af hund.
3) At regeringen arbejder for, at der indføres massive
bøder for ulovlig og skadelig import af hundehvalpe.«
[Arbejde for indførelse af dansk lovgivning, som forhindrer
ulovlig import af hvalpe fra udenlandske hvalpefabrikker,
for øget information til hundekøbere og for større bøder]
Bemærkninger
Til nr. 1
Formidling og salg af hunde foregår i de fleste tilfæl-
de fuldkommen problemfrit. Men desværre er der alt for
mange skruppelløse formidlere og forhandlere, som udeluk-
kende sælger og importerer hunde fra hvalpefabrikker og
andre hunde, herunder gadehunde, som er i meget sørgelig
stand. Salget sker udelukkende med profit for øje, og de er
samtidig fuldkommen ligeglade med de hunde, de sælger, og
med de kommende ejere.
Det resulterer i syge hunde, hunde, der kræver langvarig
dyrlægebehandling, hunde med varige fysiske og psykiske
mén og hunde, som ender med at skulle aflives.
Derfor ønskes det, at regeringen aktivt arbejder for at
stoppe den form for salg af levende væsener.
AX027651