Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af valgret til kommunale og regionale valg for andre end danske statsborgere.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.12.2021).

Så skal vi have gang i forhandlingen, og først er det indenrigs- og boligministeren. Værsgo.

Tak. Så er proceduren vendt rundt, så jeg får lov at starte her. Dansk Folkeparti har fremsat et forslag, som går ud på, at det kun skal være danske statsborgere, der kan stemme til kommunale og regionale valg. Det er i strid med EU-retten og med Danmarks folkeretlige forpligtelser, og allerede på det grundlag må jeg desværre meddele, at det kan regeringen ikke støtte.

Som reglerne er i dag, har statsborgere fra andre EU-lande og nordiske lande stemmeret til kommunale og regionale valg på samme betingelser som danske statsborgere. Disse regler hænger sammen med, at EU-retten bestemmer, at EU-borgere med bopæl i Danmark skal have stemmeret til kommunale og regionale valg på samme betingelser som danske statsborgere. Når det kommer til alle andre udlændinge end EU-borgere og nordiske statsborgere – det vil sige de såkaldte tredjelandsborgere – er deres stemmeret betinget af, at de har boet i Danmark i mindst 4 år forud for valget. Stemmeretten for tredjelandsborgere til lokale valg følger en international konvention fra Europarådet, som Danmark tiltrådte i år 2000. Konventionen forpligter Danmark til at give stemmeret til lokalvalg til enhver udlænding på samme betingelser som danske statsborgere. Dog kan der fremsættes et krav om forudgående bopæl i landet i op til 5 år. Konventionen gælder umiddelbart alene for kommunalvalg og ikke for regionsvalg.

Der er samlet set to vigtige grunde til, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Den ene er juridisk, og den anden er politisk. For det første er forslaget i strid med både EU-retten og Danmarks folkeretlige forpligtelser. Regeringen vil naturligvis ikke være med til at vedtage regler, der er i strid med disse forpligtelser. Og for det andet mener regeringen, at de nuværende regler for udlændinges stemmeret til kommunale og regionale valg er passende. Stemmeretten er fundamentet for vores demokrati, vores grundlæggende værdier og vores fælles nyere historie, og det er derfor godt for integrationen, at udlændinge kan tage del i valghandlingen og være med til at have indflydelse på det politiske liv i kommuner og regioner.

Det handler dog samtidig om at finde en balance, så ikke alle og enhver med foden på dansk jord kan stemme til vores valg. Og det taler netop ind i den balance, at kravet for, hvor længe man som tredjelandsborger skal bo i Danmark for at kunne stemme til kommunale og regionale valg, i 2019 blev hævet fra 3 år til de nuværende 4 år, og det skete bl.a. med Socialdemokratiets stemmer. På den måde sikrer vi, at stemmeretten går hånd i hånd med et vist kendskab til og en vis tilknytning til Danmark.

Sammenfattende er forslaget, hvad jeg også har nævnt, i strid med EU-retten og med folkeretlige forpligtelser, og derudover mener regeringen, at de nuværende regler for udlændinges stemmeret til kommunale og regionale valg er balancerede og passende. Og vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrunden. Så er det fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for ordet. Normalt ville jeg jo indlede min ordførertale med at sige tak til forslagsstillerne. Det gjorde jeg sidst for lidt over en måned siden, da Dansk Folkeparti foreslog at indføre bindende folkeafstemninger i kommunerne. Og som jeg sagde dengang, er vi i Socialdemokratiet meget, meget enige i, at vores lokaldemokrati hele tiden skal gødes – det skal plejes, og det skal udvikles. Til gengæld vil jeg ikke sige tak denne gang, for vi er slet, slet ikke enige i hverken det konkrete forslag eller i intentionerne bag det.

Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der er i strid med EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser til at sikre, at herboende udlændinge, der opfylder en række betingelser, kan stemme til regionale og kommunale valg. Sagt på en anden måde kan forslaget faktisk ikke lade sig gøre at føre ud i livet.

Samtidig synes jeg i hvert fald også, at det virker lidt grumt, at vi i en tid, hvor det brænder i Europa, hvor demokratiske rettigheder knægtes, og hvor folk er på flugt fra en brutal overmagt, der ikke accepterer demokratiet, skal være vidne til, at der bliver fremsat et forslag i Folketinget, som ligefrem fratager herboende mennesker deres demokratiske rettigheder.

Valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg for EU-statsborgere er reguleret i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der fastslår, at enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor vedkommende ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat.

For tredjelandes statsborgere følger det af den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, at deltagerstaterne er forpligtet til at tillægge enhver udlænding valgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder samme juridiske krav, som gælder for landets egne statsborgere, og endvidere har haft lovligt og sædvanligt ophold i den pågældende stat i de seneste højst 5 år forud for valget. Og i Danmark har vi jo så den regel, som vi alle sammen kender, nemlig at vi har fastsat det til 4 år.

Det er i forvejen ikke hvem som helst, der kan stemme, og vi mener, at 4 år er en fornuftig grænse. Jeg kan slet ikke forstå, at man mener, at det skader lokaldemokratiet, at udenlandske statsborgere, der bor, arbejder og betaler skat og har levet mindst 4 år i Danmark, må være en del af vores lokaldemokrati. Når vi har en forventning om, at netop disse mennesker skal være deltagende i vores samfund, så må det også gælde for demokratiet. Vi plejer jo at sige: Gør din pligt, og kræv din ret. Begge dele skal være til stede.

Vi skal huske, at demokratiet er noget af det allerfineste, vi har, og det skal vi værne om. At fratage samfundsborgere deres mulighed for at bidrage til demokratiet med deres stemme er i min optik ødelæggende for et samfunds sammenhængskraft. Forslaget er antidemokratisk.

Kære DF: Vi er i en tid, hvor vi skal samle, ikke splitte. Vi skal udbygge vores demokrati, ikke indskrænke det. Socialdemokratiet kan ikke stemme for forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak. Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at tage ordet undervejs her, men bare følge op til sidst i betragtning af tidspunktet. Men altså, helt ærligt, fru Birgitte Vind betegner det her som grumt og antidemokratisk, fordi vi diskuterer, i hvilket omfang udenlandske statsborgere skal have stemmeret ved danske valg. Jeg kunne jo spørge fru Birgitte Vind: Betyder det, at det også er »grumt« og »antidemokratisk«, at de her udlændinge, der jo er i Danmark, ikke har stemmeret til et folketingsvalg?

Ordføreren.

Som da Dansk Folkeparti sidst fremsatte et forslag om demokratisk deltagelse, er jeg altid parat til at diskutere, hvordan vi kan give folk mulighed for at deltage demokratisk. Så man kan jo altid diskutere, om man også skulle have det. Nu er reglerne nu engang sådan her, og det er dem, vi skal følge.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Ja, det var jo ikke noget svar. Altså, hvis det er »grumt« og »antidemokratisk« at tale om, hvorvidt der er nogle udlændinge i Danmark, der skal have stemmeret ved lokale valg, er det så også »grumt« og »antidemokratisk«, som det blev sagt fra fru Birgitte Vinds side, at de ikke har stemmeret til folketingsvalg? (Birgitte Vind (S): Det her ... ). Ja, endelig, lad mig få svaret.

Blev hr. Kristian Thulesen Dahl færdig? (Kristian Thulesen Dahl (DF): Ja.) Godt. Så er det fru Birgitte Vind. Værsgo.

Tak. Undskyld, hr. formand, jeg blev lidt for ivrig. Det her handler jo ikke om, at Dansk Folkeparti vil give folk nogle rettigheder, det handler om, at Dansk Folkeparti vil fratage nogle mennesker nogle demokratiske rettigheder, og deri synes jeg forskellen ligger.

Så siger vi tak til fru Birgitte Vind og går videre i ordførerrækken til Heidi Bank, Venstre.

Jeg skal sige, at jeg står her i dag på vegne af Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen, og læser hendes ordførertale op, men tak for ordet.

Hvem skal have ret til at stemme her i landet? Det spørgsmål har vi stillet os selv i mange forskellige afskygninger gennem årene her i Folketinget. Det er end ikke første gang, vi ser et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti med ønsket om at begrænse udlændinges adgang til at stemme i Danmark. Ikke desto mindre er det endnu sådan et forslag, vi skal behandle i dag. Dansk Folkeparti ønsker nemlig, at det udelukkende er danske statsborgere med bopæl i Danmark, der kan stemme ved kommunalvalg fra det kommende valg i 2025. Det betyder i praksis, at Dansk Folkeparti ønsker at ophæve herboende udlændinges ret til at deltage i nærdemokratiet i deres lokalområde.

Det kan vi i Venstre af flere årsager ikke bakke op om. For det første mener vi faktisk, at det er rimeligt, at man har en lokal demokratisk stemme, når man har boet her i landet og vel at mærke har opført sig ordentligt gennem 4 år, sådan som reglerne er i dag. For det andet strider Dansk Folkepartis forslag imod EU-retten og vores internationale forpligtelser. Det er nemlig sådan, at enhver unionsborger både har valgret og er valgbar ved kommunale valg på lige fod med statsborgerne i den medlemsstat, hvor man bor. Det står simpelt hen i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, at det er forbudt at diskriminere mod nationalitet. Når det kommer til statsborgere fra tredjelande, er det sådan, at vi er forpligtet til at tilbyde alle udlændinge valgret til kommunalvalg, hvis vedkommende opfylder de samme krav, som vi stiller til vores egne statsborgere, og har haft lovligt ophold her i Danmark de seneste 4 år.

Af de årsager kan Venstre ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Jan Bjergskov Larsen, SF.

Tak, hr. formand. Lad mig starte min ordførertale med at snakke lidt om fællesskab. Tilknytning til fællesskabet er en vigtig forudsætning for at kunne tage vare på egen og andres tryghed. I Danmark har vi et stærkt fællesskab og dermed et solidt fundament for at skabe et samfund, hvor ingen oplever at stå udenfor imod sin vilje. Det kræver, at vi arbejder sammen som individer og organisationer på tværs af stat, marked og civilsamfund.

Den tekst, jeg lige har læst op, er fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og den tænker jeg at alle partier i en eller anden forstand kan bakke op om.

Når man føler sig hørt, bliver man glad, når man inddrages, bliver man forpligtet, og når man har rettigheder, påtager man sig pligter. Når man ikke føler sig hørt, bliver man vred, når man ikke føler sig inddraget, bliver man frustreret, og når man mister rettigheder, bliver man ligeglad, og i værste fald bekæmper man dem, der har frataget en rettigheder. I argumentationen fra Dansk Folkeparti står der bl.a., og jeg citerer:

Det er »urimeligt, at tilflyttede udlændinge, hvoraf mange kommer fra lande i mellemøsten uden kendskab til demokrati, skal have stemmeret. Andre har kun en perifer tilknytning til Danmark og det danske samfund og har kun ringe kendskab til det danske sprog og indenrigspolitiske spørgsmål«.

Ministeren har tidligere nævnt, at det er i strid med EU-retten og konventionerne, så det vil jeg ikke bruge mere af min ordførertale på. Men jeg vil påpege, at demokrati ikke er noget, som man skal tage for givet, men at det er noget, der konstant skal arbejdes på og dyrkes. For at kunne deltage positivt i et demokrati skal man som borger kunne føle sig værdsat. Demokrati er sårbart, og hvis forståelsen for demokrati er, at nogle borgere skal fratages deres rettigheder, fordi de med Dansk Folkepartis ord har et for »ringe kendskab til dansk sprog og indenrigspolitiske spørgsmål«, så vil det efter min og SF's opfattelse være en handling, der er i direkte modstrid med de fælles intentioner, som jeg ved at både Dansk Folkeparti og SF kæmper for, nemlig at lokaldemokratiet skal styrkes. Det er et samfundsmæssigt problem, hvis vi udelukker dele af befolkningen fra en politisk indflydelse. Vi skal bekæmpe parallelsamfund, og et af redskaberne er bl.a. at få folk involveret i demokratiet. Det er bedst, hvis folk føler, at de har ejerskab og en aktie i det samfund, de bor i, og det kan man bl.a. få gennem en valgdeltagelse.

Med forslaget vil Dansk Folkeparti styrke, at der er borgere i Danmark, der ikke vil føle sig hørt, inddraget og accepteret. Det viser med stor tydelighed, at deres prioritering er at fratage en gruppe borgere en demokratisk pligt og en demokratisk rettighed udelukkende af religiøse hensyn, og at det er vigtigere end at sikre et samfund med et styrket fællesskab og et styrket demokrati. Derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og da der er andre demokratiske opgaver, der skal løses, har fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige, fået lov at komme foran i ordførerrækken. Værsgo.

Tusind tak. Et dansk statsborgerskab skal være en forudsætning for valgret til danske valg og dermed til demokratisk medbestemmelse over Danmark. Det burde være en selvfølge. Men sådan er det desværre ikke i dag, hvor borgere fra EU-lande og nordiske lande på lige fod med danske statsborgere kan stille op og stemme ved valg til både kommuner og regioner, og hvor også udlændinge fra tredjelande opnår denne ret efter 4 års ophold i landet. Valgretten, der giver direkte demokratisk indflydelse, gælder selv udlændinge, der er kommet hertil fra lande og kulturer uden tradition og forståelse for frihed og demokrati, og det gælder udlændinge, der end ikke behersker sproget eller deler almindelige danske værdier som f.eks. kønnenes ligestilling.

Vi har hørt eksempler på kønsopdelte valgmøder på fremmedsprog fra landets kommuner, og ved valg efter valg udgiver Rådet for Etniske Minoriteter en folder, der forklarer, hvordan man stemmer, på både engelsk, bosnisk, arabisk, tyrkisk, polsk, rumænsk, farsi, urdu, tigrinya og somali. Ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 kunne hele 414.966 udlændinge svarende til ca. 8,9 pct. af vælgerne både stille op og stemme og derved være med til at bestemme, hvordan cirka tre fjerdedele af Danmarks samlede offentlige økonomi prioriteres. Det er ganske enkelt vanvittigt. Sådan beskytter og bevarer man ikke Danmark. Danmark er danskernes land, og derfor støtter Nye Borgerlige naturligvis fuldt op om det fremsatte beslutningsforslag om ophævelse af valgret ved kommunale og regionale valg for andre end danske statsborgere.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går tilbage til talerrækken. Så det er fru Christina Thorholm, Radikale Venstre.

Sådan er modsætningerne, for Radikale Venstre kan ikke bakke op om ophævelse af valgret til kommunale og regionale valg for andre end danske statsborgere. Kommunal- og regionalpolitik handler om beslutninger i det nære, og her mener vi, at mennesker, som bor i kommunen og regionen, forsat skal have stemmeret, fordi det understøtter vores demokratiske samfund, og det er en model, vi hylder så stærkt.

Lovgivningen er i dag sådan, at EU-borgere og borgere fra de nordiske lande ingen karenstid har, men at mennesker fra tredjeverdenslande først har stemmeret efter 4 år. Det var Radikale Venstre imod, da denne opstramning fra 3 til 4 år blev indført i 2010.

Radikale mener, at valgret skaber forståelse for demokrati og det samfund, vi lever i, og at det derfor er vigtigt, at vi ikke ændrer reglerne, sådan som DF foreslår det. Vi mener, at vi kan fremme demokratiet ved at give mere oplysning om valgret til kommunale og regionale valg, så flere bliver opmærksom på betydningen af disse valg og får mere indsigt i det danske samfund. Derfor bakker vi ikke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Vi lever jo i et internationalt præget samfund, og vi går i Enhedslisten ind for, at de mennesker, der bor i Danmark, har stemmeret. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi på Samsø har en borgmester, og da han blev valgt som borgmester, var han hollandsk statsborger. Da vi så i Danmark lempede reglerne, så man kan have to statsborgerskaber, søgte han så om også at blive dansk statsborger. Han skulle så som borgmester give sig selv hånden, da han skulle optages som statsborger. Det kunne han så ikke gøre, og så måtte han tage til Aarhus for at trykke en anden borgmester i hånden. Han er så blevet genvalgt som borgmester på Samsø, og han har så to statsborgerskaber.

Jeg kan ikke lade være med, når jeg har sådan nogle eksempler, at tænke: Hvad er problemet? Og hvis jeg tænker på, hvilke udlændinge jeg kender, kender jeg rigtig mange, som bidrager med rigtig meget til Danmark. Jeg kender en amerikaner, der har været en af de dygtigste lobbyister i Danmark. Han bor her stadig væk og har børn og deltager engageret i lokalsamfundet. Jeg tænkte også på, hvor jeg selv bor, og forsøgte at lave en liste over, hvor folk kommer fra. Det tænker man jo ikke så meget på i hverdagen, men jeg har engagerede naboer, som kommer fra Frankrig, Ungarn, Sverige, USA og England. Det er sådan den korte liste over de lande, jeg lige kunne huske. Jeg går ikke og tænker på, hvor de kommer fra. Jeg bedømmer dem mere på, hvad de laver, og det engagement, de har i deres hverdag og i de sammenhænge, de indgår i.

Jeg er sikker på, at det for rigtig mange er vigtigt at kunne stemme. Det er også derfor, at der nu er nogle, der søger om dobbelt statsborgerskab, fordi de egentlig synes, at det har været diskriminerende, at de ikke har kunnet stemme ved folketingsvalg, på trods af at de har boet i Danmark i rigtig mange år.

Nu er det her beslutningsforslag jo kun om regions- og kommunalvalg, men der synes jeg altså også, der ligger en vigtig opgave i at sikre, at demokratiet også er for de mennesker, som ikke har dansk statsborgerskab. Det er på den baggrund, at Enhedslisten overhovedet ikke kan tilslutte sig det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at begynde med en lille personlig fortælling. For ca. 63 år siden tog en yndig ung svensk kvinde færgen fra Sverige til Danmark. Hun blev forelsket i en dansk mand og vendte aldrig tilbage til Sverige igen. De giftede sig og fik tre døtre, og i over 40 år har den her kvinde arbejdet, betalt skat, levet i lokalsamfundet, har masser af venner og masser af kulturaktiviteter og har ikke mindst af alt bidraget til det danske samfund. Kvinden er min mor, som i dag er 87 år gammel, og hun har stemt hver gang til lokalvalgene i alle årene.

Men det vil forslagsstillerne i dag lave om på, hvis de får et flertal. Forslagsstillerne så nemlig gerne udlændinges stemmeret til kommunale og regionale valg ophævet, så valgretten alene var forbeholdt danske statsborgere. Med dette forslag fra Dansk Folkeparti skal det også gælde vores nordiske statsborgere og EU-borgere. Vi har nogle særlige forpligtelser over for disse borgere, hvorfor det er fair, at de kan tage del i nærdemokratiet. Desuden må danske statsborgere typisk også stemme ved lokalvalg i andre EU-lande.

I dag er det sådan, at udenlandske statsborgere efter en vis periode har stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg, men ikke til folketingsvalg. Nu skal jeg sige til min mor, at hun ikke må stemme til de lokale valg – så mister jeg en stemme – og at hun ikke må deltage i det lokale nærdemokrati på trods af at have bidraget til det hele sit liv. Alle med lovligt ophold i Danmark bliver påvirket af kommunalpolitiske beslutninger og bør derfor have indflydelse herpå. Helt overordnet mener jeg, at hvis man bor i Danmark og bidrager positivt til sit lokalsamfund, så er det fint, at man har indflydelse på lokaldemokratiet. Lokaldemokratiet er f.eks. der, hvor der kigges på, hvor mange midler der skal gives til en skole, hvor man måske har sine børn osv. Det er ikke det overordnede lovgivende parlament, som Folketinget nu engang er.

Så skal vi i øvrigt også huske på, når det kommer til EU-borgere, at danske bosiddende i et andet EU-land jo også har stemmeret til det lokale kommunalvalg. Så hvis jeg flyttede til Tyskland, havde børn og satte dem i en lokal skole og engagerede mig i det lokale samfund, så ville jeg også være glad for at kunne engagere mig i det lokale tyske valg, som havde indflydelse på min hverdag. Derfor vil det her også potentielt kunne ramme danske statsborgere i udlandet uhensigtsmæssigt. Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Lad mig allerførst starte med selvfølgelig at sige tak til alle ordførerne, men også bede fru Birgitte Bergman om at sende en stor hilsen til sin mor. Hvis jeg kan sådan nogenlunde hovedregning, er det 40 år siden, tror jeg, det var, at fru Bergman kom til Danmark, eller hvordan var det? 43 år måske? Undskyld, 63 år, ja. Men vi er i hvert fald tilbage i en tid – det var det, jeg ville komme frem til som pointe, og det er jo også nævnt i bemærkningerne til beslutningsforslaget – hvor man i virkeligheden sagde, at nu lavede man en ordning i Norden, hvor man gensidigt så kunne udøve stemmeret ved lokale valg, fordi man syntes, at vi var meget tæt på hinanden, at vi lignede hinanden, og at det var helt naturligt, at vi også havde stor udveksling hen over landegrænserne.

Det var også det – som der står i bemærkningerne – der gjorde, at der i 1981 var 35.000 udlændinge, som havde stemmeret ved lokalvalg i Danmark. Se, det er jo nok en situation, der sådan er til at have med at gøre. Det er nok ikke en særlig udfordrende situation, heller ikke for sådan et principielt demokratisk synspunkt, i forhold til hvem der egentlig har ansvar og dermed skal have indflydelse. Og der kunne jeg lige i parentes komme til at nævne Socialdemokratiets ordfører, der taler om ret og pligt, og det er jo rigtigt. Jeg kunne også tale om indflydelse og ansvar. Hvem er det egentlig, der fundamentalt set har ansvaret i et land? Det er jo landets statsborgere.

Vi er så fra 35.000 i 1981 kommet til, at vi i 2021, da vi havde kommunalvalg sidst, altså i november måned sidste år, taler om 415.000 udlændinge, der har stemmeret ved lokalvalg i Danmark – 415.000. Altså, næsten 9 pct. af de stemmeberettigede ved valget i november sidste år var udlændinge, og det er jo det, jeg tror kommer bag på rigtig mange danskere, altså at vi er nået så langt. Og så kan man diskutere, om vi så ikke også bør have en mere principiel diskussion af, om det er en udvikling, der bare skal accelerere, også i de kommende år, eller om vi i virkeligheden skal finde metoder til at prøve at lægge en begrænsning på det her. Der synes jeg jo, der er en forskel på en garanteret rigtig, rigtig god svensker, der kommer til Danmark i 1970'erne, eller hvornår det var, og har stemmeret der i 1981, og så den situation, vi står i nu.

Vi ved også alle sammen godt – der er jo ingen grund til at foregøgle hinanden noget – at i dag er indvandrere i Danmark jo en meget, meget bred gruppe. Det er jo ikke alene fra lande omkring os, der ligner os. Det er også fra lande, der jo i den grad slet ikke ligner os. Og der er også en tendens til, at udlændinge i Danmark måske samler sig forskellige steder, baseret på, hvorfra de kommer, i nogle kommuner mere end i andre, og så er det klart, at så har man også en større mulighed for at udøve sin indflydelse dér og få det område til i højere grad at tænke i ens retning, hvis man vil. Det er efter vores opfattelse en udfordring for vores demokrati, og det handler ikke om, at vi ikke er store tilhængere af, at der er fællesskab og sammenhængskraft i en kommune, at man engagerer sig, osv. Men jeg har altså den tanke, og det gælder, uanset om det er inden for EU eller uden for EU, at hvis jeg op til et lokalvalg flyttede til Østrig eller til Ungarn, eller hvor man nu kunne flytte hen, og regnede med, at man, et par måneder efter man var flyttet dertil, skulle udøve sin stemmeret ved et lokalvalg, så var det jo ikke sikkert, at ens forudsætninger var helt supergode til at gøre det. Det er jo ikke engang sikkert, man kan sproget. Det er ikke sikkert, man forstår, hvad det er for en valgkamp, der føres, og hvad det er for nogle argumenter, der bringes til torvs. Og jeg ved godt, at mange steder i kommunerne kan man jo gå hen at finde brochurer om snart sagt alt mellem himmel og jord på alle mulige forskellige sprog, men det er jo ikke på den måde, et lokalt demokrati udarter sig.

Selvfølgelig kan man sige, at hvis man har levet i et land i rigtig mange år og er en integreret del af lokalmiljøet, har man en anden mulighed, end hvis man umiddelbart er tilflytter. Men vi har ikke engang en diskussion i dag, der handler om, at man f.eks. bare har nogle sprogkrav, man skal leve op til, for at man kan udøve sin stemmeret som udlænding. Nej, man kommer bare hertil, og så har man jo en ret efter de her regler.

Derfor vil vi jo rigtig gerne, at vi får en diskussion af det her. Nu får vi om ikke andet en behandling af vores beslutningsforslag her, B 56. Vi får lidt udvalgsbehandling, hvor vi kan diskutere det. Jeg er selvfølgelig fuldt på det rene med, at man kan sige, at det her forslag kan man ikke støtte, fordi det strider, som ministeren også var inde på i starten, mod EU-regler og folkeretten, og jeg skal komme efter dig, og så er vi snart ikke højere oppe i forhold til afvisningsgrunde.

Men jeg synes alligevel også, at det tjente ministeren lidt til ære, at man også tog en politisk diskussion af det, altså hvor man står holdningsmæssigt, og der er jeg jo så glad for, at Socialdemokratiet stemte for, da vi i folketingssamlingen 2009-10 fik igennem, at vi rykkede karensperioden for ikke-EU-borgeres valgret fra 3 år til 4 år. Jeg kan så forstå, at der ramte vi simpelt hen lige plet, fordi de regler, vi har i dag, er de helt rigtige, og det er jeg jo glad for. Så kan det være, vi på et tidspunkt får mulighed for lige at hive den op på 5 år, som jeg kan forstå folkeretten jo giver mulighed for. Det kunne være et skridt i vores retning.

Men man kunne jo også vende den rundt. Altså, med de argumenter, mange ordførere her i dag er kommet med, kan man jo undre sig over, hvis partierne så samtidig er enige i, at de 4 års karenstid, før man får stemmeret, er en god idé, for man kunne jo lige så godt, med mange ordføreres ord i hvert fald, nærmest tale for, at der slet ikke skulle være nogen karenstid, heller ikke for ikke-EU-borgere. Men det er jo nok alligevel, fordi man har den tanke, at det måske alligevel er meget godt, at hvis en person kommer til et andet land, går der lige nogle år, hvor vedkommende kan finde ud af, hvordan man bevæger sig rundt i lokalområdet, at man måske lige kender en eller to, at man har været nede på kroen en enkelt gang og se, hvad det er for noget liv, der finder sted i lokalmiljøet, og alle de der ting. Og så er vi allerede der inde i en diskussion af, hvorfor det så lige skal være 4 år, og hvornår det så er, man egentlig som udlænding er klar til at udøve den her demokratiske indflydelse, der ligger i det, når man går til valg, og hvor man så også kan diskutere, om de 5 år overhovedet ville være nok. Det synes vi ikke, men det er jo det, som reglerne internationalt giver mulighed for dog at gå op til. Man kan i hvert fald også godt sige i forhold til EU, at jo flere medlemslande, der kommer til, jo mere er der også en sandsynlighed for, at der kommer nogen til et EU-land, som alligevel er ret fjernt fra det lands demokratiske traditioner.

Så summa summarum synes jeg altså, at det er et godt forslag, selvfølgelig. Jeg synes, at alle skulle revurdere synspunkterne om det og finde på at støtte det til sidst. Men ellers synes jeg under alle omstændigheder, at det er godt, at vi får en diskussion af, hvad der egentlig skal til, for at man som udlænding kan udøve sine demokratiske rettigheder og gøre det på en ordentlig måde, så der kommer sammenhæng mellem indflydelse og ansvar i fremtiden, også ved lokalvalgene hertillands.

Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.