Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 24-årsreglen.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 08.12.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet. Med det forslag, vi behandler nu i dag, ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen senest inden udgangen af indeværende folketingssamling at fremsætte forslag om ændring af udlændingeloven med henblik på at ophæve 24-årsreglen.

24-årsreglen indebærer, at begge ægtefæller eller faste samlevere skal være mindst 24 år for at kunne opnå familiesammenføring. Reglen blev indført i 2002 – den har 20-årsfødselsdag – dels med det formål at bekæmpe tvangsægteskaber, dels for at begrænse indvandringen til Danmark og derved understøtte integrationen. Mere præcist fremgår det, at jo ældre man er, desto bedre kan man modstå pres fra familien eller andre til at indgå ægteskab imod sin vilje. Det fremgår i tilknytning hertil, at formålet med 24-årsreglen er at beskytte de unge mod et pres i forbindelse med indgåelse af ægteskab og frigøre de unge fra et pres i forhold til at skulle forklare over for udlændingemyndighederne, at de ønsker ægtefællesammenføring, selv om det i virkeligheden ikke er tilfældet. Det fremgår også, at den overordnede baggrund for lovforslaget bl.a. var at begrænse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, for at få ro til at sikre den nødvendige integration af de udlændinge, som allerede var i landet. Disse hensyn bag 24-årsreglen var vigtige dengang, og det er de fortsat.

Så er der umiddelbart en positiv effekt af 24-årsreglen, som jeg også gerne lige vil fremhæve. Det er naturligvis vanskeligt at isolere effekten af lige præcis 24-årsreglen i forhold til andre ægtefællesammenføringsregler og den generelle udvikling i integration og ægteskabsmønstre, der har været blandt indvandrere og efterkommere. Men med det forbehold vil jeg alligevel nævne, at der er undersøgelser, der viser, at der er en positiv sammenhæng mellem en højere alder ved indgåelse af ægteskab og færdiggørelse af uddannelse. Ikkevestlige indvandrere, der gifter sig med andre ikkevestlige indvandrere, har i gennemsnit en kortere uddannelse end ikkevestlige indvandrere, der gifter sig med efterkommere eller personer af dansk oprindelse. Det skyldes bl.a., at de, der bliver gift med en indvandrer, bliver gift tidligere. Mange indvandrere mangler derfor stadig at færdiggøre deres uddannelse, når de bliver gift med en anden indvandrer, og det tyder på, at de ikke får færdiggjort uddannelsen efterfølgende. Med andre ord stiger sandsynligheden for at færdiggøre en uddannelse med en senere ægteskabsalder.

Jeg forstår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne mener, at 24-årsreglen i øvrigt er i strid med ånden i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod diskrimination og ret til familieliv. Hertil kan jeg sige meget klart, at 24-årsreglen ikke gælder, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder menneskerettighedskonventionen. Det kan f.eks. være en situation, hvor den herboende ægtefælle eller faste samlever har samvær af et vist omfang med børn fra et tidligere forhold her i landet. Hvis 24-årsreglen i en sådan situation ikke er opfyldt og det vil stride imod konventionen at give afslag, gives der opholdstilladelse efter udlændingelovens regler om ganske særlige grunde.

Så for at opsummere: Vi ønsker at holde fast i 24-årsreglen, vi ønsker at holde fast i en stram udlændingepolitik, vi ønsker fortsat at bekæmpe tvangsægteskaber, og vi ønsker fortsat at begrænse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark. Det er det, der er det væsentlige for regeringen, og vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Og så er der en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak for ordet. Og tak til ministeren. Jeg havde jo håbet på, at regeringen og Socialdemokratiet havde rykket sig i det her spørgsmål siden 2002, hvor det blev indført, fordi det var i en tid og en stemning, hvor man sagde, at nu skulle man stramme op, og nu skulle vi begrænse indvandringen, og derfor kastede man en masse symbolpolitiske forslag i salen og fik dem gennemført.

Selv om ministeren var inde på det, kunne jeg alligevel godt tænke mig at spørge ministeren: Hvor mange unge mennesker har 24-årsreglen hjulpet ud af tvang? Kan ministeren redegøre for det ... [Lydudfald]?

Så er det ministeren.

Det er svært at sige med en solid statistik i ryggen, for vi ved jo af gode grunde ikke, hvem det er, der ikke har søgt familiesammenføring, fordi de var vidende om reglerne. Men jeg er enig med hr. Sikandar Siddique i, at 24-årsreglen blev indført efter 2001-valget i en tid, hvor der var en stemning, som trak i retning af stramninger. Jeg var dengang selv lidt splittet. På den ene side var jeg imod 24-årsreglen, for jeg tænkte: Hvorfor skal staten blande sig i det? Og på den anden side var jeg på det tidspunkt selv 20 år og havde bekendte, som var blevet gift med fjerne slægtninge i Tyrkiet, som de måske havde mødt, men som de ikke havde nogen relation til, men det var, fordi et ægteskab blev brugt som en metode til at få nye indvandrere ind i Danmark.

Så på den ene side havde jeg det tæt inde på kroppen, at folk mere eller mindre frivilligt blev tvunget ind i nogle ægteskaber med henblik på at sikre indvandring til Danmark, og på den anden side var jeg virkelig ked af, at Poul Nyrup Rasmussen var blevet væltet, og at vi havde fået en blå regering, som ville indføre den her 24-årsregel.

Hr. Sikandar Siddique.

Og det er jo det, jeg tror har været problemet med den her lovgivning, for på den ene side handlede det om at begrænse muslimer i forhold til at komme til Danmark – det var i hvert fald sådan, debatten var; det var rimelig tydeligt, at det handlede om at begrænse muslimer i forhold til at komme til Danmark – og på den anden side kan man på ingen måde dokumentere, om det overhovedet har haft nogen effekt i forhold til at begrænse tvangsægteskaber, for det skal vi slå hårdt ned på.

Problemet med forslaget her er, at man siger, at der er nogle få sager om tvangsægteskaber, og for at ramme dem skyder man med spredehagl, og så siger man, at så skal det gå ud over alle – så straffer man kollektivt. Det er det, der er problemet med 24-årsreglen. Den rammer flere uskyldige mennesker, end den rammer dem, som intentionen var at ramme.

Tak. Ministeren.

Det sidste er jeg faktisk ikke sikker på at ordføreren har ret i. Men jeg vil sige det på den her måde: Der er kun en eneste årsag til, at vi har 24-årsreglen, og det er, at der er kommet indvandring til Danmark. Hvis ikke vi havde haft den indvandring, havde der ikke været et eneste medlem af det her Folketing, der havde foreslået en 24-årsregel. På samme måde har vi indført en masse anden lovgivning i Danmark – brøkpension, optjeningsprincipper i kontanthjælpssystemet, lov om omdannelse af store almennyttige boligområder. Det er lovgivning, som vi aldrig nogen sinde ville have vedtaget, hvis ikke der havde været indvandring. Så vi forlader jo lidt nogle liberale principper – vi giver os lidt på dem, fordi vi bliver nødt til at regulere og håndtere indvandringen til Danmark. 24-årsreglen er bare ét af mange eksempler i den forbindelse.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger i den her omgang. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Værsgo til hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Frie Grønne at ophæve 24-årsreglen, så danske borgere fremover får frihed til at vælge, hvem de gifter sig med. I Socialdemokratiet mener vi naturligvis også, at enhver frit skal kunne vælge sin ægtefælle, og derfor bekæmper vi negativ social kontrol. Vi vil ikke se igennem fingre med, at kvinder med indvandrerbaggrund føler, at de ikke frit kan vælge deres partner.

Når det er sagt, er der meget, der tyder på, at 24-årsreglen virker efter hensigten. Det afspejler sig særlig i, at herboende indvandrere og efterkommeres ægteskabsmønstre har ændret sig siden starten af årtusindskiftet. Der er flere, der gifter sig med en herboende partner end med en partner fra udlandet. Derudover er ægteskabsalderen steget, og det er vigtigt, fordi sandsynligheden for at færdiggøre en uddannelse stiger, når ægteskabsalderen også stiger. Ægtefællesammenføringsreglerne er desuden ved at blive undersøgt, da udlændinge- og integrationsministeren har taget initiativ til et serviceeftersyn af reglerne for at få afklaret, om de virker efter hensigten, eller om det er nogle steder, hvor de rammer skævt.

Derudover vil vi understrege, at reglerne om ægtefælle- og familiesammenføring har været et af de vigtige værktøjer i forhold til at begrænse tilstrømningen og sikre kontrol med indvandringen fra lande i Stormellemøsten. Endelig kan man argumentere for, at 24-årsreglen har fungeret som et værn imod tvangsægteskaber, da reglerne har medvirket til, at herboende unge mænd og kvinder med indvandrerbaggrund bliver gift senere, typisk efter de har færdiggjort en uddannelse. Det giver dem bedre forudsætninger for at leve et liv i frihed og selvstændighed uden at skulle være afhængig af en ægtefælle. Socialdemokratiet støtter derfor ikke forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Ja, tak til ordføreren, og det overrasker mig selvfølgelig ikke, at det er Socialdemokratiets holdning, når ministeren lige har været oppe før. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om sådan det principielle i det. Ordføreren siger jo i talen, at det handler om, at indvandrerkvinder ikke skal tvinges til at gifte sig med nogen, de ikke har lyst til. Kommer man så egentlig ikke til at gøre det samme med den her lovgivning ved at sige, at selv om der så er nogle, der gerne vil giftes, må de ikke? Når man er 24 år, kan man være færdig med sin videregående uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Men du må ikke blive gift med den, du har fundet, fordi du er 22 eller 23 år, og det er noget, vi bestemmer. Kommer man så ikke til at gøre det samme? Altså, intentionen er at give kvinden det frie valg, men i virkeligheden tager man det frie valg fra kvinden med det her forslag eller den her lovgivning.

Ordføreren.

Hr. Sikandar Siddique har jo ret i, at hvis nu vi levede i en verden, hvor der ikke var negativ social kontrol – ret massiv negativ social kontrol – i store dele af indvandrermiljøerne, så ville det ikke være nødvendigt med den her slags lovgivning. Der er jo desværre masser af lovgivning, som det har været nødvendigt at indføre i det danske samfund, fordi den indvandring, der har været fra Stormellemøsten siden 1983 især, har forandret vores samfund og givet os nogle af de udfordringer, vi står over for, og har skabt et behov for at indføre lovgivning, som ikke er så liberal, som den kunne være, hvis folk bakkede op om demokratiet og frihedsrettigheder og ligeværd mellem mennesker uanset deres køn og seksualitet, eller hvad ved jeg. Faktum er bare, at det er der desværre for mange der ikke gør, og derfor er det nødvendigt med den her form for illiberal lovgivning, som man en gang imellem vil se rammer skævt, hvor du kan se et komplet velfungerende menneske, der uden videre kunne være blevet gift som 23-årig, blive ramt af det her, fordi der er store grupper, vi skal beskytte mod den negative sociale kontrol.

Hr. Sikandar Siddique.

Det er jo det, jeg tænker er problemet med, at man har sagt, at nu skal vi have den her stramme lovgivning, og så har man lavet så meget lovgivning og skudt med spredehagl. Jeg håber jo på, at vi nu er kommet dertil, når vi med ministerens egne ord skal gå fra den her skøre lovgivning til en stram lovgivning – vi vil gerne have, at det skal være en humanistisk lovgivning – at man ser på, hvordan man kan gå ind og fokusere individuelt i sagsbehandlingen, så vi rammer rigtigt og ikke forkert.

Her afslutningsvis vil jeg lige sige, at ordføreren sagde, at reglen her har været et effektivt værn mod tvangsægteskaber. Kan ordføreren dokumentere det? For jeg har virkelig prøvet at undersøge det, og jeg kan ikke finde nogen dokumentation for det.

Ordføreren.

Hver eneste gang hr. Sikandar Siddique har ordet, tænker jeg, at det en gang imellem kunne være interessant, hvis der var bare en lille smule evne til at reflektere over nogle af de integrationsproblemer, som der er, i stedet for evigt at sige det samme. På engelsk ville man kalde det whataboutery, og det må man sikkert ikke sige her, men hvad så med alle mulige andre problemstillinger? Det er beskæmmende, at man aldrig er i stand til at tale om den negative sociale kontrol, som gør, at der er masser af kvinder i Danmark, der ikke kan vælge deres egen ægtefælle, at der er unge mennesker, der ikke tør springe ud som homoseksuel, at alt for mange udsættes for vold, alt for mange problemer i muslimske friskoler bliver der ikke givet underretning om, og hvad ved jeg. Vi har diskuteret det så mange gange, og der har aldrig været nogen evne til at tale kritisk om de problemstillinger.

Tak. Jeg tror, at alle her i salen har evne til at reflektere. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. 24-årsreglen har været et effektivt redskab i flere henseender. Først og fremmest er det et effektivt redskab til at bekæmpe tvangsægteskaber, som vi ikke vil acceptere i Danmark, og som på ingen måde er forenelige med det, vi står for. Derudover er 24-årsreglen en afgørende faktor, når det kommer til at begrænse tilstrømningen til Danmark. Det betyder noget for sammenhængskraften, at vi har styr på, hvor mange udlændinge der kommer til Danmark. Integrationen skal kunne følge med, og det kan den ikke, hvis vi ikke har nogle regler, som sikrer dette.

24-årsreglen er med til at sikre, at der kommer styr på tilstrømningen. Den skaber nogle rammer for familiesammenføringer, der giver mening. De er stramme, men de er retfærdige, og det er det, der er grundlaget for vores udlændingepolitik. Det er regler, der er kommet, ikke fordi vi oprindelig havde tænkt os, at de nogen sinde skulle komme, men de er kommet som et produkt af den indvandring, vi har oplevet her til lands igennem generationer.

24-årsreglen sikrer bl.a., at ægtefællers samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Det giver helt grundlæggende god mening, da der dermed vil være en større sandsynlighed for, at de kender til Danmark, danske værdier og vores samfund. Derfor vil de have lettere ved at blive en del af fællesskabet og komme i arbejde, hvilket er helt afgørende for integrationsindsatsen. Derudover skal den herboende part, som vil have sin ægtefælle familiesammenført, ikke have modtaget kontanthjælp i 3 år. Det giver god mening, da den herboende part skal være i stand til at forsørge ægtefællen, som kommer til Danmark. Der er alt for mange eksempler på indvandrere, som er på passiv forsørgelse, og som dermed ikke bidrager til fællesskabet.

24-årsreglen repræsenterer nogle klare rammer og krav til dem, som vil have deres ægtefælle familiesammenført til Danmark. Det er ikke liberal lovgivning, men det er nødvendig lovgivning under indtryk af den indvandring og tilstrømning, Danmark har oplevet gennem lang tid. Med disse ord kan jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Hr. Sikandar Siddique.

Jeg vil prøve at stille det samme spørgsmål, som jeg stillede til den socialdemokratiske ordfører, der så i stedet for at svare på spørgsmålet kom med nederdrægtige og ubehagelige kommentarer om mig. Jeg har forsøgt i udarbejdelsen af det her forslag at finde ud af, om der er nogen dokumentation for, at loven rent faktisk har virket i forhold til det at sikre, at piger ikke bliver tvunget ud i ægteskaber. Er ordføreren bekendt med nogen dokumentation, som bakker påstanden om, at den her lovgivning har været med til at give kvinder det frie valg, op? Er der nogen dokumentation?

Ordføreren.

Jeg synes, der er et fravær af anvendt logik på det, vi taler om lige nu. Ved vi, at det er normalt, at unge piger i indvandrermiljøet bliver tvunget ind i ægteskaber? Ja, det ved vi. Hvis vi så laver en regel, der siger, at det er forbudt, ved vi så, at det forsvinder? Ja, det gør vi, der er jo en regel, der siger, at det er forbudt. Jeg synes ikke, det er så svært at deducere sig frem til, at det her løser et problem, som vi i Venstre og man bredt i det danske samfund synes er meget stort – unge mennesker skal ikke tvinges ind i ægteskaber, det er noget, de selv skal vælge.

Hr. Sikandar Siddique.

Selvfølgelig er der da negativ social kontrol. Det sagde jeg også i debatten tidligere, altså at der er negativ social kontrol, men også i andre miljøer. Men selvfølgelig skal vi bekæmpe det, og Frie Grønne vil bekæmpe det – jeg tror endda også, det står i bemærkningerne. Når jeg spørger, er det, fordi det, jeg ligesom efterlyser her, er i forhold til at sige, at i virkeligheden handler lovgivningen jo ikke om, at effekten har været god i forhold til at begrænse tvangsægteskaber; det handler jo om, at man vil holde indvandring ude. Når jeg spørger sådan, er det, fordi jeg vil sige: Lad os lade være med at bruge den her lovgivning til at holde indvandring ude. Lad os i stedet for sørge for, at unge mennesker i dag, som er 23 år, 22 år, er uddannede, er stærke selvstændige, selvfølgelig har lov til at kunne vælge deres partner, uden at vi skal diktere, at det må de ikke, fordi de ikke er over 24 år. Det er formålet med at stille spørgsmålet her.

Ordføreren.

Ofte vil lovgivningen jo have flere effekter samtidig, og det oplever man også her. Jeg oplever det her som lovgivning, jeg helst havde været foruden; det tror jeg de fleste i Folketinget ville have været. Men det er lovgivning, der er nødvendig, fordi Danmark er blevet påført et problem, der har rødder i nogle kulturelle mønstre, som vi ikke kender her. Derfor har spørgeren jo ret i, at man løser et problem og rammer nogle, man ikke har lyst til at ramme, men man hjælper flere, end man rammer, ellers skal man ikke lave den her slags lovgivning.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Pia Kjærsgaard.

Forslaget går ud på at ophæve den såkaldte 24-årsregel i udlændingeloven, så danske borgere fremover får frihed til at vælge, hvem de gifter sig med, og hvem de bor med. 24-årsreglen stammer tilbage fra 2002, hvor VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti indførte den. Formålet med reglen er at forhindre familiesammenføring, hvis en af parterne i et ægteskab er under 24 år. Reglen fungerer sammen med tilknytningskravet, økonomi og bolig, og reglen har været en succes. I 2016 kunne udlændinge- og integrationsministeren oplyse følgende:

Siden år 2000 er der sket en halvering i andelen af nydanskere med ikkevestlig oprindelse, som finder en ægtefælle bosat i udlandet. Andelen er således faldet fra 64 pct. i 2000 til 29 pct. i 2009, hvor den har ligget ret stabilt siden. Kvinder med ikkevestlig oprindelse finder i højere grad en ægtefælle med dansk oprindelse, mens mænd i højere grad finder deres ægtefælle i udlandet. Kvinder og mænd med ikkevestlig oprindelse gifter sig desuden senere end tidligere.

Det kan næppe komme bag på forslagsstillerne, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at takke Frie Grønne for forslaget. Jeg synes, det er en svær debat, men det er også en vigtig debat, og det glæder mig, at den bliver taget op her i Folketinget.

Da 24-årsreglen i sin tid blev indført, var vi i Socialistisk Folkeparti modstandere af den. Den modstand bundede i gode argumenter, som SF stadig væk står ved. For der er flere principielt problematiske elementer ved den. Lad mig nævne to af de væsentligste her.

For det første er det i min og SF's optik principielt problematisk at begrænse voksne menneskers frie kærlighed på den måde, som 24-årsreglen gør. Normalt holder vi os ret konsekvent til i Danmark, at 18 år er myndighedsalderen, og derefter blander vi os i vid udstrækning udenom. Det er på mange måder en tilgang, som jeg synes vi skal forsøge at holde i hævd. For det andet er det jo sådan, at reglen konkret forhindrer forelskede mennesker, der intet har gjort forkert, i at være sammen. De der 6 års ekstra ventetid fra 18 til 24 år kan føles som meget længe at vente for et ungt par, der bare gerne vil bruge deres liv sammen.

Med det sagt må vi jo også anerkende den positive effekt, som lovgivningen har haft, særlig for en gruppe unge kvinder, der får lettere ved at bryde med social og religiøs kontrol. At de har nogle år som myndige, før de kan blive familiesammenført, giver dem bedre mulighed for at bryde ud og sige fra over for arrangerede ægteskaber eller deciderede tvangsægteskaber. Jeg ved fra integrationsmedarbejdere, jeg har talt med, at familier og unge kvinder med den her lov i hånden har kunnet afværge tvangsægteskaber ved at pege på, at familiesammenføring alligevel ikke ville kunne finde sted. Og i forskningen kan jeg læse mig til, at loven sandsynligvis har været medvirkende til, at flere unge minoritetskvinder afslutter en uddannelse – en tendens, vi på venstrefløjen har hyldet og forsøgt at banke ind i knolden på højrefløjen i årevis nu.

Som et parti med feministiske værdier er de her kvinders frihed meget højt på vores liste, når vi skal veje argumenterne for og imod loven. Vi kan ikke lade de her mennesker i stikken, og derfor står vi i et dilemma, som gør den her debat svær. For med alle de i min optik ret problematiske elementer, som 24-årsreglen har, og som jeg har beskrevet her, er det SF's position, som det hele tiden har været, at den regel ikke bør eksistere. Og det er på sin vis en falliterklæring, at man har følt sig nødsaget til at begrænse menneskers kærlighed for at komme social kontrol til livs. Men vi ønsker os heller ikke tilbage til den tid, der var, før lovgivningen blev indført. Og jeg er nødt til at sige det, som det er: Jeg ville have det ekstremt svært ved, at mit parti var medvirkende til et forløb, hvor den her regel afskaffes meget pludseligt, uden at der sættes noget i stedet, hvorefter konsekvensen bliver, at flere kvinder ender i uønskede, kontrollerende og potentielt voldelige ægteskaber. Som jeg ser det, er der altså en risiko for, at det er det, der vil ske, hvis vi vedtager forslaget her, som det ligger nu, for der sættes ikke noget i stedet i Frie Grønnes beslutningsforslag.

Derfor vil vi i Socialistisk Folkeparti gerne lægge op til i udvalgsarbejdet, at der bliver vedtaget en beretning, der siger klart, at 24-årsreglen er problematisk, men når den afskaffes, skal der sættes en række tiltag i stedet for, der modarbejder de udfordringer, som en afskaffelse måtte medføre. Vi ønsker, at regeringen nedsætter en gruppe eksperter på området, både i forhold til arrangerede ægteskaber, tvangsægteskaber og social kontrol, og det bliver de eksperters opgave at komme med bud på, hvad der kan sættes i stedet for 24-årsreglen. Vi ønsker ligeledes en afdækning af, i hvilket omfang det konkret er den her regel, der har virket, eller om der er andre faktorer, der har spillet ind. For det er ikke helt ukompliceret at finde årsagssammenhænge på det her område. Derudover vil vi gerne opfordre Folketingets partier til at tage en grundig drøftelse af mulighederne for, hvad der eventuelt kan sættes i stedet for reglen, for hvis der er konkrete og gode bud på det, er vi meget lydhøre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Tusind tak for en meget reflekteret tale, der virkelig kom rundt om alle aspekter, og som vi også skriver, vil vi i Frie Grønne gerne være med til at sætte benhårdt ind for at stoppe de tvangsægteskaber, der også er. Men vi kan bare ikke straffe alle, som ordføreren også lige sagde. Så Frie Grønne hilser SF's position velkommen, og vi håber selvfølgelig, at SF alligevel vil stemme for forslaget.

Men det vigtigste er, at vi i udvalgsarbejdet nu finder ud af, hvordan vi kvalificerer det her, hvordan vi arbejder videre med det her, og hvordan vi sørger for, at vi kan få afskaffet den her efter min mening diskriminerende regel, fordi den rammer alle, og så samtidig sørger for, at vi sådan mere skræddersyet går ind og rammer de tvangsægteskaber, der måtte være.

Ordføreren.

Ja, jeg håber også, at Frie Grønne så vil komme til det udvalgsarbejde med nogle input til, hvad man kunne sætte i stedet for, for det er nok det, jeg savner mest ved det her forslag. For som ordføreren også kunne høre i min tale, er vi principielt modstandere af 24-årsreglen og vil gerne være med til at afskaffe den, men vi vil altså ikke gøre det, hvis man ikke sætter noget i stedet for, hvis man ikke har en ordentlig proces, og hvor de her udsatte kvinder ender med at være ofrene så at sige.

Så hvis det bare er sådan, at vi skal stemme om det her forslag sådan helt isoleret uden at sætte noget i stedet for, så kan vi ikke støtte det, men vi vil gerne være med i en proces, hvor man afskaffer 24-årsreglen på en måde, hvor vi samtidig beskytter de her kvinder.

Hr. Sikandar Siddique.

Jeg vil sige, at jeg ville være en ombejlet mand, hvis jeg havde løsningen på, hvordan vi helt præcis kunne løse det her, og det må jeg blankt erkende at jeg selvfølgelig ikke har. Hvis vi havde det, havde vi jo løst det for længst.

Jeg tænker, at det må være noget med først og fremmest at undersøge, hvor meget det forekommer, hvordan det forekommer, hvor det forekommer, og derudover også få nogle eksperter til at kigge på, om reglen har hjulpet osv. osv. Men det er noget, vi tager i udvalgsdelen, og jeg vil i hvert fald gerne kvittere for, at SF bakker op om princippet i forslaget.

Ordføreren.

Glimrende, tak, og vi sørger for en beretning, som kommer med nogle af de pointer, jeg også skildrede her.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og jeg kan se, at den næste ordfører, der er fra Enhedslisten, står klar. Fru Rosa Lund, velkommen.

Tak. Vi har jo lige haft den tilbagevendende debat om værdipolitik eller identitetspolitik, eller hvordan vi nu skal sige det, og den her såkaldte værdi, vi diskuterer med det her beslutningsforslag, handler om at begrænse indvandringen til Danmark, hvilket jo også er en debat, som har været meget fremtrædende her i Folketingssalen de sidste årtier, må man sige.

For 20 år siden besluttede et flertal herinde af uransagelige årsager at indføre en regel, der skulle gøre det meget svært for alle danskere at tilbringe deres liv med den, de elsker. 24-årsreglen blev vedtaget, og når vi i dag står og undrer os over, hvorfor vi mangler arbejdskraft, så kunne man jo prøve at ringe til nogle af de mennesker, som er flyttet ud af landet for at være sammen med deres ægtefæller, og høre, hvad deres perspektiv på den debat er. Mon ikke de fleste vil svare, at den fremmedfjendske holdning og de urimelige regler, der præger Danmark, er en af de primære grunde til, at de har valgt at bosætte sig et andet sted end Danmark?

Når det er sagt, ved jeg jo godt, at man indførte 24-årsreglen i et forsøg på at komme tvangsægteskaber til livs. Det er jo en ambition, som jeg tror vi alle sammen er fuldstændig enige i, men som det har været fremme i debatten, findes der ikke nogen dokumentation af, at 24-årsreglen rent faktisk har stoppet tvangsægteskaber.

Under debatten for 20 år siden, da man vedtog den her regel, sagde min kollega hr. Søren Søndergaard et par ord, og jeg synes, at de er mindst lige så aktuelle nu. Nu er fru Pia Kjærsgaard gået, men jeg tænker, at hun måske ellers er den eneste, der kan huske det, fordi hun nok var til stede, men I andre skal ikke snydes for hr. Søren Søndergaards pointe for 20 år siden:

»Man kan sige meget dårligt om den nye regering, og det gør vi også gerne i Enhedslisten. Men jeg synes ikke, en af de dårlige ting er, at den stikker sin politik på udlændingeområdet under stolen.

Der synes jeg, at tingene bliver sagt nogenlunde lige ud af posen, og det respekterer vi, for det gør det jo muligt, at folk kan vurdere og se en forskel på, hvem der har magten, og så kan de vælge ud fra det, og det er jo, som det skal være.«

Der kunne man jo måske nok sige det samme om den nuværende regering. Jeg citerer videre fra hr. Søren Søndergaards tale:

»Med den syndflod af ændringer, vi har set, skal det indrømmes, at det kan være svært at få overblik over dem alle sammen og især over konsekvenserne. Det er det helt åbenlyst også for regeringen selv. Men målet med det, man laver, er jo rimelig klart: Der skal færre udlændinge hertil, og dem, der kommer hertil, skal i hvert fald yde noget mere for at blive en del af det danske samfund.«

Jeg synes sådan set, at hr. Søren Søndergaards pointe stadig væk er valid i dag. Den stramme udlændingepolitik kører i turbofart – det har vi jo også lige haft en debat om – og jeg tænker særlig på det forår, vi havde sidste år, hvor der blev indført den ene stramning efter den anden: nye statsborgerskabsregler, hjemsendelser til Syrien, oprettelse af modtagecenter i et tredjeland.

I stedet for konstant at stramme på udlændingeområdet mener jeg, at den her regering burde gå forrest og få ryddet op i alle de dumme regler, som er vedtaget på udlændingeområdet de sidste 20 år. Man har jo f.eks. set, at regeringen gerne vil være med til at gå forrest, med hensyn til at lærepladser igen skal tælle med i beskæftigelseskravet, når man søger om permanent ophold. Og der mener vi sådan set, at regeringen også godt kunne rydde op i nogle af de andre regler, som findes, og det her er en af dem. Jeg synes, at hr. Carl Valentin holdt en meget afbalanceret, god tale.

I Enhedslisten vil vi selvfølgelig gerne bakke op om en beretning, men vi bakker også op om beslutningsforslaget, som det ligger her. Hvis det, der skal til for at få et flertal, er, at vi laver en beretning, så vil vi gerne være med til det i Enhedslisten.

Så har jeg lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også kan bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Det er først hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Tusind tak til Enhedslisten for at bakke fuldtonet op om forslaget. Jeg glæder mig virkelig til et fremadrettet udvalgsarbejde. Lad os se, hvad vi kan finde ud af, for det lader til, at både SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne er enige. Det glæder mig. Det er rigtig ærgerligt, at Radikale Venstre ikke er her, for jeg havde faktisk forberedt et specifikt spørgsmål til dem, men jeg tænker ikke, at jeg skal stille det til ordføreren. Det må blive på et andet tidspunkt.

Ordføreren.

Jeg vil meget nødig repræsentere eller tages til indtægt for Radikale Venstres politik. Det er jeg glad for at jeg ikke skal.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. I Nye Borgerlige ønsker vi indvandring, som skaber en positiv effekt i Danmark, som altså bidrager positivt til vores samfund. Vi ønsker til gengæld også en udlændingepolitik, hvor vi sikrer, at dem, der er her, rent faktisk giver noget værdi, og at man, hvis man begår kriminalitet og ikke vil overholde vores lovgivning og respektere vores værdier, må finde et andet sted at være. 24-årsreglen begrænser folk i at blive gift, før de er fyldt 24 år, hvis de ikke kommer fra Danmark – hvis de altså kommer fra et tredjeverdensland.

Vi har for nylig diskuteret beløbsgrænsen i forhold til international arbejdskraft, og der er Enhedslisten, så vidt jeg forstår, imod at sænke den beløbsgrænse i forhold til nogle af de lande, vi har gode erfaringer med. Kan ordføreren ikke godt se, at man her faktisk har en mulighed for ikke at blive gift – det må man jo så vente med – men for at komme til landet? Hvis vi ændrer beløbsgrænsen i forhold til de lande, vi har gode erfaringer med, kan man måske – hvad skal man sige – dæmme op for nogle af de udfordringer, som ordføreren nævnte. Det er de mennesker, som i dag kommer i klemme, som er gift med en udlænding, som kommer fra et land, vi ikke har problemer med. De kan ikke i dag få lov til at komme til Danmark og være sammen med deres kæreste eller ægtefælle. Deres mulighed for at være i Danmark bliver bedre, hvis de finder en kæreste/kone i Canada, USA, Japan – hvad ved jeg – og har lyst til at bosætte sig i Danmark, selv om vedkommende ikke tjener mere end de her 360.000 kr., som er vores forslag til en beløbsgrænse.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et relevant spørgsmål, men grunden til, at vi i Enhedslisten ikke vil være med til at ændre beløbsgrænsen, er, at vi simpelt hen er bange for, at det vil presse det danske arbejdsmarked; at det altså vil betyde løntrykkeri. Derfor står vi i det spørgsmål endnu en gang på den anden side af fru Pernille Vermund.

Fru Pernille Vermund.

Hvis vi så vender tilbage til det, som Enhedslisten rent faktisk ønsker, nemlig at man skal kunne gifte sig med en, der er under 24 år, som så skulle kunne komme her til landet, tror Enhedslisten så virkelig, at de mennesker, der kommer hertil fra de her lande, som er under 24 år, vil tjene mere end 360.000 kr. om året? Og hvis de ikke skal trykke lønningerne i det danske samfund, skal de så bare være på passiv forsørgelse?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg bestemt ikke. Jeg synes jo, at det ville være helt oplagt, at vi ændrede på opholdstilladelsesregler, sådan at uddannelse igen tæller med, når man søger om en permanent opholdstilladelse. Jeg synes, at det ville være helt oplagt, at man, hvis man er under 24 år og kommer til Danmark og skal være en del af det danske samfund, tager en uddannelse, men så skal den uddannelse jo også tælle med, når man søger om sin permanente opholdstilladelse. Det er derfor, at vi for en sjælden gangs skyld er glade, fordi udlændinge- og integrationsministeren har imødekommet os, ved at ens praktik- og læretid skal tælle med, når man søger om permanent ophold.

Tak til Enhedslistens ordfører. Det er noteret, at der er hilst fra Radikale Venstre. Næste ordfører står klar, og det er hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Jeg kan gøre det her forholdsvis kort. Vi støtter ikke forslaget her. Vi synes, at 24-årsreglen er et godt værn mod tvangsægteskaber og folk, der bruger ægteskab som et trinbræt ind i det danske samfund. Med det sagt er jeg enig med de mange ordførere før mig, både fra Socialdemokratiet og Venstre, som egentlig siger, at vi jo hellere ville være den her regel foruden, fordi den jo også rammer skævt.

For omkring 15 år siden var jeg i Argentina i nogle måneder for at lære spansk, og der mødte jeg en ung dansk mand, som havde mødt sin kone i Argentina. Jeg tror, at de var 22-23 år, og de kunne ikke komme tilbage til Danmark på grund af 24-årsreglen. Det var hverken et tvangsægteskab eller nogen, som stod til at stå uden for samfundet, når de kom til Danmark – tværtimod. Jeg tror faktisk, at de overvejede at tage til Malmø og bo der, indtil de blev 24 år og så kunne komme over grænsen til Danmark.

Så selvfølgelig ville vi hellere have været den her regel foruden, men der har jo været en udvikling i vores samfund. Det ser vi også med tildækningsforbuddet. Altså, vi ville da hellere være foruden at skulle lovgive om, hvordan folk går klædt, men fordi der har været en udvikling i vores samfund, hvor nogle vitterlig mener, at de skal gå klædt i niqab og stå uden for samfundet, så er vi nogle gange nødt til at indføre lovgivning, som vi egentlig hellere var foruden. Men i hvert fald støtter vi ikke forslaget her. Men vi forstår selvfølgelig godt hensigten, som kommer fra Frie Grønne.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Det er selvfølgelig ærgerligt. Vi havde jo håbet på, at ordføreren havde sagt: Ved du hvad, vi støtter forslaget. Men jeg er ikke overrasket. Det er jo i virkeligheden også den debat, jeg ønsker at starte med forslaget – altså hvor langt vi vil gå i forhold til den der talemåde om, at målet helliger midlet. Problemet er jo, at det er en glidebane. Så hvor langt vil vi så gå i forhold til vores frihedsværdier? Ordføreren giver udtryk for – og det har tidligere ordførere også gjort – at det her jo ikke er helt liberalt, men at vi bliver nødt til at gøre det. Det er jo det, der er problemet, for det er en glidebane. For hvor langt vil vi så gå? Hvad er det næste, vi gør? I Frie Grønne mener vi, at frihedsrettighederne i vores retssamfund er absolutte, og at det er fuldstændig afgørende, at vi ikke begynder at gå på kompromis med dem.

Ministeren.

Det er jo hele essensen, som hr. Sikandar Siddique siger, men virkeligheden er bare, at vi har nogle udfordringer på grund af den store indvandring, der har været, især fra Stormellemøsten, og det er vi nødt til at tage alvorligt. Der har jo været hele debatten om de to lærerpraktikanter, der ikke ville give hånd, og nu ser vi så, at kommunen, hvor den pågældende skole ligger, vil gå rettens vej for ikke at betale erstatning. Det havde vi jo aldrig kunnet forestille os for 30-40 år siden. Der havde vi nok heller ikke forestillet os det store omfang af tvangsægteskaber hidrørende fra Mellemøsten, men virkeligheden er jo, som den er, og så er vi nødt til at træffe de svære beslutninger, som vi så træffer her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

24-årsreglen er blevet til for at begrænse indvandringen og forhindre tvangsægteskaber. Hvorfor er den det? Det er den af den grund, som fremgår af i bemærkningerne til lovforslaget om 24-årsreglen fra 2002, hvor der står:

»Erfaringen har vist, at integrationen er særlig vanskelig i de familier, hvor man i generation efter generation henter sin ægtefælle til Danmark fra sit eget eller sine forældres hjemland.«

Man stod med andre ord med et reelt integrationsproblem, fordi man havde lukket alt for mange mennesker ind i vores land, som afviste danske værdier, som ikke tog danske værdier til sig, og som, når de skulle gifte sig eller primært skulle have deres børn til at gifte sig, valgte en ægtefælle til deres børn i deres eget hjemland. Det var problematisk, og det er problematisk. Det er en af årsagerne til, at vi har store udfordringer i vores samfund. Det er en af årsagerne til, at vi har parallelsamfund. Det er også en af årsagerne til, at der er kvinder, som i årevis har måttet leve i tvangsægteskaber.

Med forslaget her vil ordføreren for forslagsstillerne og ordførerens parti, Frie Grønne, ophæve 24-årsreglen. Det mener vi er en rigtig dårlig idé. Vi ønsker ikke at bidrage til, at problemerne bliver større. Vi ønsker at mindske problemerne, vi ønsker at begrænse tilstrømningen fra MENAPT-lande og gerne stoppe den helt, og derfor er vi imod forslaget her.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Tak for ordet. Tak til ordføreren. Vi er selvfølgelig ikke enige på det her område, men jeg vil i virkeligheden gerne spørge ind til Nye Borgerliges sådan mere principielle stillingtagen. Jeg ved jo, at Nye Borgerlige er et, hvad kan man sige, hardcore liberalt parti, i hvert fald et borgerligt liberalt parti. Står udlændingepolitikken over den liberale del, altså det med den personlige frihed og frihedsrettighederne? For det er jo i virkeligheden det, som debatten går lidt på i dag. Man kan sige: Okay, vi ved godt, at det strider imod den personlige frihed og retten til selv at vælge osv., men udlændingepolitikken er vigtigere, så vi går på kompromis. Vil ordføreren ikke sætte ord på det?

Ordføreren.

Meget gerne. Og det er et godt spørgsmål. Vi har en liberal økonomisk politik, men vi har ikke en liberal udlændingepolitik. Vi har ikke en liberal udlændingepolitik. Vi går ind for, at der skal være forskel på, om man er dansker, eller om man er udlænding. Og det er også rimeligt for os at skelne mellem, om man er udlænding med oprindelse i de nordiske lande eller i Europa, som vi deler værdifællesskab med, eller om man er udlænding med oprindelse i lande, hvor erfaringen viser, at vi har sværere ved at tage imod folk fra de lande og de nationaliteter.

Hr. Sikandar Siddique? Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Hermed kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Sikandar Siddique fra Frie Grønne.

Tak, formand, og tak for ordet. Det var en lang dag, og jeg skal prøve at gøre det kort. Forestil jer, at man kan forelske sig i mennesker fra alle verdens kontinenter, at man kan finde sammen med sit livs kærlighed, at man kan bo under samme tag og vågne op til hinandens smil.

Det er et skønt ideal, men sådan er virkeligheden desværre ikke for alt for mange danskere, og det er den ikke, fordi et flertal i Folketinget har opfundet en tilfældig aldersgrænse for kærligheden. 24 år skal man være i Danmark for at bestemme over sin egen kærlighed. I de seneste to årtier har dette Folketing vedtaget den ene diskriminerende udlændingepolitik efter den anden. Symbolpolitik, diskrimination er få ord, som siger det meste om udlændingepolitikken. Politikere – og det fremgår også af debatten i dag – har gjort livet elendigt for en masse mennesker, uden at det har ført noget godt med sig. 24-årsreglen er ingen undtagelse.

I Frie Grønne mener vi, at kærlighed er en menneskeret. I en globaliseret verden forelsker vi os på kryds og tværs, på tværs af kontinenter, på tværs af etnicitet. Hvorfor skal man straffes, hvis man forelsker sig som et ungt menneske? Hvorfor skal man straffes, hvis man finder kærligheden uden for Europa? Det blev sagt, at 24-årsreglen skal beskytte mod tvangsægteskaber, og i Frie Grønne siger vi klart nej tak til tvangsægteskaber. Vi kæmper for, at unge mennesker selv tilvælger deres partnere, og det er lige præcis derfor, at vi er imod forslaget.

Men 24-årsreglen er altså ingen støtte for de unge mennesker, tværtimod. Den tvinger par væk fra hinanden, den river danskernes kærlighedsliv i stykker. Mens han bor i København, så bor hun i Washington eller Islamabad. Hver dag savner de hinanden, og det eneste, der holder dem adskilt, er en tilfældig aldersgrænse, som politikere herinde har fundet på.

Så er spørgsmålet jo til hvilken nytte. Vi bilder os ind, at vi forhindrer tvangsægteskaber, men debatten har jo også vist, at det har vi reelt set ingen dokumentation for. Det er kollektiv afstraffelse, når unge Adam skal flytte væk fra sin danske familie for at bo i Sverige, sådan at han kan forenes med sin kone. Det er kollektiv afstraffelse, når Thomas må vente flere år på at se sin amerikanske kone lande i Kastrup Lufthavn, og det er kollektiv afstraffelse, når Saras langdistanceforhold bliver så snekoldt, at hun må vinke farvel til drømmen om varm kærlighed.

24-årsreglen forhindrer ikke tvangsægteskaber, den straffer danskernes kærlighedsliv, og den straffer vores samfund. Så lad os nu bare sige det, som det er: 24-årsreglen har altid været tiltænkt at ramme især muslimske unge. Folketingsmedlemmerne har heller aldrig lagt skjul på, at man intet problem har med amerikanske eller thailandske borgere, men tyrkere, pakistanere og somaliere er dem, man ikke ønsker i Danmark. Denne diskrimination er et produkt af 20 års skør udlændingepolitik, 20 år, hvor politikere har forsøgt at trykke på alle de fremmedfjendske knapper, man har kunnet komme i nærheden af, og 24-årsreglen er en af de knapper.

Så kære kollegaer, engang var vi et humanistisk og inspirerende land, i dag bliver vi spurgt, hvordan vi kan sove om natten. Da loven blev vedtaget i 2002, kunne regeringen bilde folk ind, at man ønskede at hjælpe par ud af tvangsægteskaber. I dag ved vi bare, at det ikke var tilfældet. Det handler ikke om at hjælpe andre, nej, debatten viser med tydelighed, at det handler om at holde folk ude. Reglen er bygget på en diskriminerende tankegang om, at folk fra muslimske lande tvinger sig til ægteskab og ikke kan integrere sig i Danmark. Men reglen straffer kollektivt danskernes kærlighedsliv, og kærlighed, venner, er en menneskeret, som staten ikke må kvæle.

Afskaf 24-årsreglen, tusind tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Mødet er hævet. (Kl. 15:00).