Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52:

Forslag til folketingsbeslutning om mere natur i byerne.

Af Susanne Zimmer (FG) m.fl.

(Fremsættelse 08.12.2021).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren, værsgo.

Tak for det. Det er rigtigt, at vi her står med et beslutningsforslag, som vil pålægge kommunerne at udarbejde bynaturstrategier med f.eks. 20 pct. natur i større byer inden 2030, et minimumskrav til et grønt område, maksimale afstand til grønne områder, en strategi for bevarelse af gamle træer. Forslagsstillerne henviser også til, at lokalplaner skal tage højde for, hvordan biodiversitet kan kombineres med klimasikring, og at der i byer med over 10.000 indbyggere skal ansættes en stadsgartner.

Under normale omstændigheder vil jeg sige, at der ligger mange gode intentioner i forslaget, men jeg tror egentlig også, jeg vil sige så meget, at der for os, der, hvor vi står som regering, også med den aftale, vi har lavet omkring en natur- og biodiversitetspakke i Danmark, som skal give et historisk løft af den danske natur, ikke er nogen tvivl om, at naturen er i krise, og at der er behov for at handle, og det gælder både i vores mest værdifulde naturområder, men det gælder jo sådan set også i bl.a. byerne. Så vi har allerede gennemført en lang række indsatser, og jeg tror ikke, jeg vil gennemgå det hele, for så lang taletid tror jeg ikke, jeg har.

Men hvis jeg så skal zoome ind på, hvad det er, det handler om, bl.a. i byerne, så har vi jo i planloven med de seneste års ændringer givet kommunerne nye muligheder for at styrke en sammenhængende natur, eksempelvis i forhold til planlægningen af et Grønt Danmarkskort. Vi er også i gang med at kigge på, hvordan vi kan komme med mulige indsatser, som netop kan sørge for, at kommunerne i højere grad kan planlægge for natur i byerne. Regeringen er selv kommet med et udspil, nemlig »Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling« fra maj sidste år, hvor vi er kommet med vores konkrete forslag til noget af det, der skal til for at kunne lokalplanlægge for natur og biodiversitet og også stille krav til kvaliteten af bynaturen, bl.a. også forslag, der giver kommunerne mulighed for at fastsætte en minimumsprocent for begrønningen af et område i kommuneplanerne. Vi har også lavet en konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune, og der er i det hele taget enormt stor opbakning fra danskerne til, at vi skal hjælpe naturen på fode.

Når det så er sagt, tror jeg også, jeg vil sige så meget, at jeg også synes, at forslaget her bærer præg af, at der er rigtig mange ting på tallerkenen. Der er ikke finansiering til det, det er heller ikke foldet så meget ud, så selv om intentionerne fra forslagsstillernes side kan være gode, kan regeringen ikke støtte forslaget, og vi er som sagt i gang med mange af de her initiativer i forvejen, både herhjemme, i EU og med kommunerne. Mange af de gode initiativer ligger også i kommunerne alene, og derfor kan regeringen som sagt ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Nordqvist, SF.

Tak til ministeren. Jeg deler sådan set på mange måder vurderingen af selve forslaget, men det, der er interessant med sådan et forslag her, er jo også, at det i den grad bygger på den nye EU-strategi, som netop også peger på behovet for biodiversitet og grønne strategier for byer.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren mener, at der kan være behov for, at vi sætter nogle mål nationalt for byerne. Hvordan oversætter vi nogle strategiske mål fra Kommissionen til nogle mere konkrete redskaber for kommunerne? Mener ministeren, det er godt med det, vi har gjort, eller mener ministeren sådan set, at vi skal sætte nogle konkrete mål?

Ministeren.

Det er det, jeg vil kalde et meget hjælpsomt og ledende spørgsmål, forstået på den måde, at jeg tror, at jeg er fuldstændig enig med SF's ordfører i, at selvfølgelig er vi ikke færdige med at gøre alt det, vi gerne vil, for dansk natur der, hvor vi står i dag, men vi har bare, også sammen med SF, taget nogle meget, meget store skridt for at hjælpe naturen her i Danmark, lavet et paradigmeskifte fra den måde, man har lavet naturpolitik på før.

Selvfølgelig er kommunerne en meget, meget vigtig medspiller der – og det er de jo i kraft af de initiativer, de selv tager, og det er de i kraft af nogle af de redskaber, vi har givet dem. Der skal jo også skal flere ting til, og det er bl.a. noget af det, vi også samarbejder med EU om – hvordan vi kan sikre, at man, at selv om man bor midt i en by, også har adgang til grønne områder. Så selvfølgelig skal vi videre, også ad den vej.

Rasmus Nordqvist.

Når man ser på den på mange måder rigtig, rigtig gode strategi, der er kommet fra Kommissionen, så er der jo rigtig meget, der skal oversættes ude i medlemsstaterne, herunder i Danmark. Er det noget, ministeren allerede nu har gennemgået med sit ministerium, altså alle de steder, hvor der faktisk er ting, som ikke nødvendigvis er noget, man laver lovgivning om på EU-plan, men som er op til os selv – så vi ved, hvordan vi kommer videre med den her strategi og kan være i den grønne førertrøje, også når det kommer til natur og biodiversitet i EU?

Ministeren.

Som jeg var inde på før, er vi jo allerede kommet med en række bud på, hvordan kommunerne også kan få nogle flere redskaber, f.eks. til at stille krav vedrørende natur i deres byplanlægning. Men det er jo ikke det samme, som at vi har været det hele igennem, og det er jo også det, som ordføreren spørger ind til, altså hele det arbejde, der ligger fra EU's side. Og det er klart, at der bor nogle flere ting dér, som vi skal have foldet ud; som vi skal have fundet ud af hvordan vi får til at passe med det, vi gerne vil i Danmark. Vi har jo også et kommunalt selvstyre, hvor vi rigtig gerne vil spille sammen med kommunerne.

Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak. Nu kan jeg høre ministeren hage sig lidt fast i økonomien i det her. Altså, mener ministeren, at det koster noget at omdanne parker fra rene græsarealer til biodiversitetsarealer, som er mere vedligeholdelsesfrie, og mener ministeren, at det nødvendigvis koster noget, hvis man tænker biodiversitet ind i klimasikringsforanstaltninger i kommunerne?

Ministeren.

Grunden til, at jeg siger, at man er nødt til at finansiere de forslag, man lægger frem her i Folketingssalen, er jo, at det er den måde, vi gør det på politisk. Hvis der er nogle af de områder, der er vigtige at prioritere for nogle, og det er, uanset hvilket parti vi taler om her i Folketinget, så skal der jo som oftest følge penge med for at løse de udfordringer, man peger på. Det kan være et spørgsmål om regulering, men som oftest handler det også om økonomi.

Det er klart, at nogle af de ting, vi gør på naturområdet, godt kan løses uden økonomi. Alle de initiativer, kommunerne tager til f.eks. at skabe vildere natur på deres naturarealer, kan man jo sådan set bare gå i gang med. Og der er næsten alle kommuner i dag allerede i gang i den her konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune. Men der er jo også en række krav til, hvad kommunerne skulle gøre, hvis man skulle følge beslutningsforslaget, og det er klart, at den type administration både kræver bureaukrati, men også finansiering, og det er der ikke noget af i forslaget her.

Fru Susanne Zimmer.

Jeg er glad for, at ministeren siger, at det som oftest koster noget. Og det her er jo forslag. Det er jo ikke sådan, at vi siger, at det skal være sådan, men det var det, vi kunne forestille os kunne være rigtig godt for at sikre den gode udvikling i biodiversiteten. Men i forhold til Biodiversitetsrådet blev der jo sat 10 mio. kr. af i 2021, og frem til 2024 bliver der årligt sat 4 mio. kr. af. Kunne man ikke forestille sig, at Biodiversitetsrådet kunne være behjælpeligt med at få det her sat sammen, så det kunne komme til at fungere?

Ministeren.

Jeg er selv glad for, at vi har fået et Biodiversitetsråd på plads, men det, der jo karakteriserer Biodiversitetsrådet, er, at ud over at der er et kommissorium for de opgaver, som vi synes er vigtige, så er det uafhængigt. Derfor er det også Biodiversitetsrådet selv, som er med til at definere, hvad det er for nogle arbejdsopgaver, som de har tænkt sig at løse, og hvad det er for nogle input, de har tænkt sig at give os her i Folketinget. Derfor kan vi ikke pålægge dem eksempelvis at udmønte sådan et beslutningsforslag her. Men der ligger altså også krav i det, som vil medføre et behov for finansiering.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så går vi i gang med ordførerrunden. Først er det Theis Kylling Hommeltoft, Socialdemokratiet. Velkommen og værsgo.

Først og fremmest tusind tak for ordet. Og så vil jeg rigtig gerne sige tak til Frie Grønne for at sætte naturen på dagsordenen her i Folketingssalen i dag. Siden valget i 2019 har den socialdemokratiske regering arbejdet hårdt på at få styrket indsatsen for vores natur, for naturen er i krise. Vores arter er trængte, og vores natur mangler plads – plads til naturen. Det skal vi tage utrolig alvorligt, og det gør vi.

Den nuværende regering er gået en helt anden vej end den tidligere. I december 2020 indgik vi sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet en aftale om en natur- og biodiversitetspakke, hvor vi afsatte 888 mio. kr. til et løft af naturen. Dyr og planter skal have bedre vilkår i Danmark, og med pakken opretter vi 15 naturnationalparker og udlægger op til 75.000 ha urørt skov. Vi har allerede sagt det én gang, men det er værd at slå fast endnu en gang, for vores natur mangler plads.

Med De Radikale, SF og Enhedslisten har vi aftalt at afsætte 50 mio. kr. til etablering af ca. 180-200 ha ny statslig skov i hovedstadsområdet. Under coronakrisens nedlukninger kom flere danskere ud, og hver fjerde dansker besøgte et naturområde, de ikke havde besøgt før. Og det skal være muligt for endnu flere danskere at have naturen tættere på sig.

Men selv om intentionen i beslutningsforslaget er god og vi er enige med forslagsstillerne i, at der skal være mere plads til naturen og til bynær natur, kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget. For det første mener vi, at kommunernes selvstyre er et godt princip, og at vi ikke fra Christiansborg skal diktere mål for naturen i de enkelte kommuner. For det andet har vi i Socialdemokratiet truffet en lang række beslutninger, der både giver mere plads til naturen og mere bynær natur, og de beslutninger skal have lov til at virke og blive ført ud i livet, inden vi fra Danmarks måske mest naturgolde del, hovedstaden, lader os rive med og gør noget forhastet.

Og hvorfor siger jeg forhastet? For vi har da travlt. Det gør jeg, fordi kommunerne er kommet os i forkøbet og allerede er i gang. Der arbejdes på biodiversitetsstrategier, og i min egen hjemkommune, Aabenraa i Sønderjylland, er kommunen i gang med at kortlægge naturværdien af samtlige offentlige arealer ud fra feltanalysearbejde, og på baggrund af resultaterne vil kommunen udarbejde plejestrategier, som skal understøtte øget biodiversitet, men også udarbejde inspirationsmateriale til borgere og erhvervsliv om at gøre det samme på egen matrikel. Herudover har 95 af landets kommuner tilmeldt sig DK2020-arbejdet, og klimasikringsprojekter begynder også at trække fokus på synergierne til netop biodiversiteten.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke for at sætte naturen på dagsordenen i Folketingssalen, men på vegne af Socialdemokratiet skal jeg sige, at vi ikke kan bakke op om forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tillykke til ordføreren med sin første ordførertale. I forhold til ordførerens egen hjemkommune, hvor jeg kan høre der er en god afdækning i gang i forhold til at se på, hvilke kvaliteter de forskellige naturarealer har eller kunne have, mener ordføreren så ikke, det var en god ting at få det spredt ud til alle kommuner, og at det at indføre sådan en naturstrategi kunne medvirke til, at kommunerne blev meget interesseret i at lytte til gode erfaringer andre steder fra?

Ordføreren.

Bestemt, men jeg tror faktisk og jeg er overbevist om, at det allerede er på vej, så der er jo ingen grund til, at vi på den måde laver pseudopolitik, tænker jeg.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tillykke med ordførertalen. Det betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken. Fru Marie Bjerre, Venstre.

Jeg vil gerne sige tak til Frie Grønne for at sætte fokus på den her vigtige debat om, hvordan vi passer på vores miljø og natur i fremtiden, og hvordan vi sikrer, at naturen spiller en større rolle i byerne.

For Venstre er det rigtig vigtigt med natur i vores byer, og forslaget har også rigtig mange gode intentioner og meget god inspiration til, hvordan vi kan få mere grønne byer. Faktisk tænkte jeg, da jeg læste forslaget, at forslaget har rigtig mange gode elementer, som jeg da faktisk tror at jeg gerne ville gå til valg på, hvis jeg selv var byrådspolitiker, eller hvis jeg selv stillede op til kommunalvalget: Hvordan får vi en mere grøn by der, hvor jeg bor? Hvordan får vi bedre adgang til parker og til naturområder? For det er vigtigt. Det er vigtigt at have attraktive byer. Det er vigtigt for den enkelte, det er vigtigt for vores mentale sundhed, det er vigtigt for biodiversiteten, og det er også med til at løse nogle af de udfordringer, vi har med klimaet.

Heldigvis sker der også rigtig mange gode ting i kommunerne, og endnu flere gode tiltag er på vej. Det er i hvert fald det, jeg hører, når jeg taler med mit bagland. Jeg ved, at rigtig mange af Venstres byrådspolitikere er meget optagede af den her grønne dagsorden. Det kunne man også se, hvis man fulgte kommunalvalgkampen. Rigtig mange havde det som deres mærkesag i kommunalvalgkampen. Der er også nævnt mange gode eksempler i forslaget, eksempelvis at man vil have flere vilde haver i Hjørring, og at man på Frederiksberg vil stille et lokalt krav om, at man skal kunne se et træ fra hvert hus eller hver lejlighed.

Men desværre vil man med det her forslag centralisere beslutningerne om, hvordan vi får grønne byer. Med forslaget skal det være Folketinget og regeringen, der pålægger kommunerne at sætte måltal for natur, planlægger, hvordan man byplanlægger i kommunerne, og bestemmer, at man skal ansætte stadsgartnere i hver kommune til at tage sig af de her nye opgaver, som Folketinget så skal pålægge kommunerne. Det mener vi ikke i Venstre er den rigtige vej at gå. Vi har respekt for det kommunale selvstyre. Derfor anerkender vi de gode intentioner i det her beslutningsforslag, men vi tror ikke, at det er den rette vej at gå, og derfor forventer vi heller ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak for al den gode feedback og de gode bemærkninger og de gode intentioner. Anerkender ministeren ikke, at der i forslaget – det står der faktisk – er lagt op til f.eks. 20 pct. bynatur, og at der er idéer til, hvordan man kan gøre det, så der faktisk er en ret stor frihed inden for det her forslag til, at byerne kan gøre det på den måde, der passer dem bedst? Hvad er ordførerens respons på det?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for at kalde mig minister – det arbejder vi på, men dér er vi ikke endnu. (Munterhed). Jo, Venstre anerkender, at der er rigtig meget godt i det her forslag. Der er rigtig mange gode eksempler, og der er også frie rammer. Jeg tror egentlig, at det er det, det handler om, nemlig at sikre nogle frie rammer for kommunerne, nogle gode rammer, og så tror jeg, at det er bedre at tage den diskussion i forbindelse med revideringen af planloven, så vi sikrer, at man kommunalt har de her frie rammer.

Men tak for at komme med al den gode inspiration. Jeg er sikker på, at der er flere, der sidder og læser de her gode forslag og tænker, at dem kan man bruge lokalt.

Fru Susanne Zimmer.

Tak for svaret. Hvis nu man pillede stadsgartneren ud af forslaget, ville Venstre så være klar til at diskutere det her i udvalget, i forhold til at se om der er noget i det her, som vi kan få ud til kommunerne, så der kommer til at ske lidt mere, end der sker i hvert fald i nogle kommuner?

Ordføreren.

Jamen der er jo drøftelser lige nu omkring planloven og hvordan man sikrer de rigtige rammer for kommunerne, og det er egentlig i det forum, vi synes det er rigtigt at tage diskussionen om, hvordan vi sikrer de grønne byer. Det tror vi er bedre, end at vi kommer herfra og laver et eller andet centralt beslutningsforslag, der styrer, hvordan man så skal byplanlægge ude i kommunerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og også tak for beslutningsforslaget. Når man taler om mere natur og flere grønne pladser også i vores byer, tror jeg egentlig, at man taler til de fleste danskere. De kan godt lide at opleve det. Så må man jo også sige, at mere natur faktisk også er en del af den grønne omstilling, for når det gror derude og træerne vokser, optager de jo faktisk også CO2, så hvorfor ikke forbinde nogle af de udfordringer, vi har, med noget positivt? Det er det her med at plante nogle træer, som vi bliver glade af at se på, og så er det faktisk også en del af den grønne omstilling. Det behøver ikke alt sammen at gøre ondt, fordi det er en grøn omstilling. På den måde vil jeg sige, at jeg har læst forslaget med de positive briller på – ingen tvivl om det.

Vi kan dog ikke støtte forslaget, og det er der flere grunde til. Som det første vil jeg sige, at det altid bliver lidt svært, når vi skal lave lovgivning, for det bliver meget firkantet, for hvad er natur egentlig, og hvad er et grønt område? Er et grønt område en meget, meget flot græsplæne, som er fri for mos, og hvor man sørger for at give den masser af gødning, så den altid er grøn og ser flot ud og ligner en fodboldbane? Det er i hvert fald et grønt område, men man kan diskutere, om det er natur. Så allerede der får man nogle udfordringer, i forhold til hvordan man skal udforme sådan en lovgivning.

Det andet, der ligger i det, er, at jeg heller ikke synes, at vi sådan – hvad skal man sige – skal pådutte kommunerne, at nu skal de gøre det. Jeg tror faktisk, at vi er i den situation, at vi alle sammen på tværs af partier, lister og andet arbejder med, hvordan man kan få mere natur med i den politiske tankegang, og hvordan man kan få mere grøn omstilling med i den politiske tankegang. Derfor ser jeg mere det her beslutningsforslag som en god lejlighed til at debattere det og få sat lidt fokus på, hvad naturen egentlig kan, og hvad det er for nogle kvaliteter, naturen har. Et naturområde behøver ikke altid at være et meget, meget stort område. Der er jeg sådan set meget enig med forslagsstillerne i, at man også kan have natur på mindre arealer. Dansk Folkeparti har jo selv tidligere forslået, at man de steder, hvor man ude i landdistrikterne har nogle mindre arealer – det er eksempelvis der, hvor man river huse ned – får mulighed for at lave dem om til nogle små biotoper; altså graver ud til et lille vandhul og gør noget. Så er man jo allerede i gang med at lave nogle gode parkeringspladser til vores dyr, som er på rejse.

Så jeg har positive tanker om det, og så håber jeg, at der er rigtig mange lokalpolitikere, der sidder derude og følger med, og som oplever sådan en debat her, for så kan vi give dem noget inspiration til, at de tager det her op både i byerne, men sådan set også, når det gælder det åbne land. Kommunerne råder jo over rigtig mange arealer rundtomkring, og hvorfor ikke plante nogle træer? Hvorfor ikke have nogle steder, hvor man lader noget vild natur være? Hvorfor ikke lave nogle steder, hvor man husker at få slået arealerne, så man får noget åbent land? Vi mangler faktisk parkeringspladser og sådan noget til bl.a. sommerfugle. De har færre og færre steder, hvor de kan komme ned og hvile sig.

Det er jo sådan nogle debatter som den her, der kan gøre, at vi kan give inspiration til dem, der kan træffe beslutningerne. Så tak for forslaget, tak for debatten, men vi kan ikke stemme for.

Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne, for en kort bemærkning.

Tak. Og tak for en meget positiv tilbagemelding på forslaget. Mener ordføreren, at det kunne være hensigtsmæssigt at få en definition af, hvad et grønt areal er, når man ser på det med biodiversiteten for øje? Ordføreren var selv inde på det der med de fine græsplæner, hvor mos er fjernet og gødning er givet osv., men kunne det ikke være hensigtsmæssigt at få en definition af, hvad et område, som er godt for biodiversiteten, faktisk er?

Ordføreren.

Til det om, at man skal have en definition, for at man så vil kunne være på den rigtige eller den forkerte side af det: Jeg tror faktisk, at det er bedre, at vi får uddannet hinanden lidt i, hvad natur egentlig er, for jeg tror, at rigtig mange borgere i Danmark har en fornemmelse af det, når de går ude i en bøgeskov, hvor de kan kigge igennem træerne, som solen skinner ned igennem, og der er kragelæggere i bunden. Det er jo fantastisk at gå derude. Jeg kan også godt lide at gå derude. Jeg synes, det er en dejlig tur at gå, for jeg kan kigge igennem skoven og se kornmarkerne ude for enden af skovbrynet. Det er jo en fantastisk naturoplevelse. Men man går jo faktisk i et produktionsområde, og der behøver der ikke at være særlig meget dyreliv.

Derfor tror jeg, at vi i stedet for at definere, hvad natur er, skal tage lidt ved lære af hinanden, for naturoplevelser kan opleves meget forskelligt. Og så er der også steder, hvor vi bliver nødt til at rode lidt, hvis vi skal have noget mere biodiversitet. Men vi skal også have det andet, hvor vi kan få de her rekreative oplevelser, hvor vi kan komme ud at løbe, hvor vi kan komme ud og bruge naturen og bruge vores egen krop. Men at lave sådan en firkantet definition på det tror jeg også bliver lidt svært i den virkelige verden.

Fru Susanne Zimmer.

Det er jeg altså nok ikke helt enig i. Jeg tror sagtens, at nogle biologer kunne finde en definition på det, altså en definition, som rummer sådan en vis bredde, for vi snakker ikke om, at tingene skal være ensrettede, vi snakker mere om, at det skal være hjemmehørende, så insekterne kan finde ud af at bruge dem. Og så er jeg nødt til lige at rose for den der bemærkning om parkeringspladser, for så tænker man jo, at der menes, at det skal være til biler, men så er det faktisk til sommerfugle; jeg synes, det er fint at stille det sådan op, for det er faktisk det, vi har brug for.

I forhold til uddannelse synes jeg selvfølgelig, at det ville være helt fantastisk, hvis vi kunne få folk til at se lidt mere af, hvad der faktisk er den gode natur. Har ordføreren noget konkret bud på, hvad det kunne være?

Ordføreren, værsgo.

Jamen nu kommer jeg jo nede fra Lolland-Falster, og når jeg står her i Folketingssalen og kigger ned på bagvæggen, ser jeg et billede af et smukt naturområde derfra. Det er jo sådan et overdrev, hvor man har ladet kvæg gå ude og grenene får lov til at falde ned, og der kan man faktisk godt færdes, men man skal have gummistøvler på, når man går derude. Det er et eksempel på et godt naturområde, men man skal være forberedt på, at man ikke kommer ud på en sti, hvor man kan gå i det tøj, vi står i her, for der skal man gøre sig klar til at få en naturoplevelse. Og sådan er det også at være ude i naturen – man skal være forberedt på at møde naturen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Rasmus Nordqvist, SF. Værsgo.

Tak. Biodiversitetskrisen er ganske, ganske alvorlig. Og ja, som det tidligere er blevet sagt heroppe – også i dag – skriger naturen på plads, og det er heldigvis ved at gå op for flere og flere. Det er det i Danmark, hvor jeg er glad for at det er lykkedes at få lavet en egentlig satsning for naturen og biodiversiteten i den her valgperiode. Vi får skabt områder, hvor vi tænker i økosystemer og ikke i enkelte individer og enkelte arter, sådan at vi begynder at give muligheden for, at netop biodiversiteten kan vokse.

Det er jo også fantastisk, at vi har fået en strategi i EU, som faktisk lægger vægt på det her, og som kommer med en række anbefalinger og mål, som der løbende skal følges op på. Det handler om, hvordan vi får beskyttet langt mere natur i Europa, både til lands og til vands, hvordan vi får lavet de strengt beskyttede områder, og hvordan vi får lavet naturgenopretning.

Og så er der jo også et afsnit, som handler om naturen i byerne, de grønne byer, hvor man lægger op til, at der ligesom skal laves nogle strategier rundtomkring i hele Europa, og hvor Kommissionen har lagt op til, at man vil etablere den her platform sammen med de regionale råd – vil jeg tro det er – hvor borgmestrene og de regionalt valgte sidder. Man kan sige, at meget i den her EU-strategi kommer til at lægge op til en diskussion om, hvad det er, vi gør ude i medlemslandene, og hvordan det er, vi har tænkt os at følge op på alle de her ting.

Vi har lang vej igen; det var også derfor, jeg stillede mit ledende spørgsmål til miljøministeren tidligere, for der er en række ting, hvor vi endnu ikke er i mål. Vi kommer til at få rigtig meget diskussion om naturgenopretningen, når det direktiv lige om lidt bliver fremlagt, så det bliver spændende. Der er alle de forslag, der kommer om skovene, og ikke mindst er der naturbeskyttelsen, som jeg tror kommer til at kræve en massiv indsats i Danmark, fordi vi jo har meget ringe naturbeskyttelse, når man ser på vores land – vi har ikke meget plads til naturen, men særlig også på et område som havene er vi langt bagefter. Og det er et sted, hvor Europa som helhed halter bagefter, og hvor Danmark som kystnation selvfølgelig har en kæmpestor opgave.

Så der er i den grad behov for en miljøminister og et ministerium, der sætter sig i spidsen for at gennemgå den meget, meget fornuftige strategi fra EU fra ende til anden og finde ud af: Hvor er der noget, der skal følges op på, hvor kommer der direktiver, vi skal leve op til, og hvor kan vi gå foran og gøre de her ting? Og der er byerne selvfølgelig en vigtig ting oveni alt det, vi allerede har gjort.

Med hensyn til det konkrete forslag støtter SF ikke forslaget, som det er. Det er ikke, fordi vi ikke støtter, at man nationalt kan sætte mål for, hvordan vi skal lave grønne byer. Det synes vi sådan set godt man kan. Men det er klart, at der skal laves en ordentlig oversættelse af den her strategi, der er kommet fra EU, så vi kan finde ud af, hvordan vi gør det her på den bedst mulige måde. Er det 20 pct. natur, vi taler om, hvordan gør vi det i forhold til en by, og hvad tæller vi som en by? Skal Frederiksberg Kommune også leve op til det i forhold til nogle andre kommuner? Hvad vil økonomien være i det – et område, der så heller ikke står noget om i det her forslag? Og så skal vi selvfølgelig også diskutere, at man blander krav om stadsgartnere osv. ind i forslaget.

Så det er et vigtigt forslag, fordi det gør, at vi bliver mindet om den meget, meget gode strategi, der er kommet fra Kommissionen, som vi også skal arbejde med her i Danmark. Men forslaget, som det ligger, kan vi ikke støtte.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak til ordføreren for alle de gode, positive ord, i forhold til hvad vi skal gøre for naturen, og for en erkendelse af, at den virkelig mangler hjælp fra os, og at vi giver den det modsatte lige nu.

I forhold til de EU-strategier ville det så ikke være fint at komme på forkant med det? Altså, kan ordføreren forestille sig, at vi får lavet for meget natur? Ville det ikke være godt at tage fat på det her nu, så vi stille og roligt kan arbejde os frem, så vi ikke står på for lavt et udgangspunkt fra start?

Ordføreren.

Jo, og det er også netop det, jeg synes jeg sagde, da jeg bad om, at vi egentlig får lavet en ordentlig gennemgang fra ministerens side, i forhold til hvad det er, vi skal leve op til – noget kommer som direktiver, og noget bliver strategier, som vi skal lave en oversættelse af i Danmark. Hvis forslaget lød, at vi pålægger ministeren at se på, hvordan vi får implementeret naturstrategien i Danmark, også i forhold til byerne, ville jeg egentlig synes det var et fornuftigt forslag. Men der er bare nogle upræcisheder i det her, som gør, at vi ikke kan støtte det, i forhold til hvad det betyder ude i den enkelte kommune, sådan som man gør det her.

Så jo, vi skal videre, og vi skal komme i gang med det samme. Heldigvis har vi taget mange skridt; der er flere at tage, også inden EU kommer og hamrer i bordet.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Nu siger ordføreren nogle ting om, at vi skal den vej, og at det måske er for båndlagt. Synes ordføreren ikke, at der faktisk er en stor frihed i det her – at det er et forslag til, hvordan man kan gøre det? Altså, hvis man nu pillede det om stadsgartneren ud og så på de forslag, ville ordføreren og SF så være villige til at se på det i udvalgsarbejdet?

Ordføreren.

Vi er altid villige til at se på, hvordan vi kan gøre forslag gode, i udvalgsarbejdet, og det her kræver netop noget arbejde. Der er det med gartneren, men det handler også om, hvordan det her skal implementeres. Så jo, der er meget frihed i det, som det er formuleret, men der er også mange usikkerheder i det, og så er der selvfølgelig en økonomi, der også skal følge med. Men vi glæder os til udvalgsarbejdet omkring det, for det er vigtigt, at vi får sikret natur i byerne også.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Skal vi stadig væk spritte af? (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ja, der er mulighed for det). Det gør vi så, selv om det jo i dag er dagen, hvor vi ikke længere behøver at have mundbind på osv. osv. Men vi må hellere være på den sikre side.

Tak for et super spændende forslag. Når man læser det, giver det jo virkelig meget inspiration ikke mindst til vores kommunalpolitikere. Jeg må sige, at jeg modtog forslaget sådan med en vis ambivalens, for da jeg læste det, blev jeg begejstret over de mange vigtige mål og midler, som forslaget rummer, men jeg blev også en lillebitte smule indigneret på vegne af vores kommunalpolitikere, fordi jeg tænkte: Hvorfor i alverden skal vi overhovedet have kommuner, hvis vi skal sidde og styre så langt ned i detaljen? Det er jo ikke, fordi det ikke er gode formål, men man kunne også have alle mulige andre ønsker til, hvordan man driver daginstitutioner eller skoler osv. osv., men hvor vi jo plejer at holde fast på, at der er en grund til, at vi har et decentralt styre i landet, og det er, at det er nogle beslutninger og nogle diskussioner, som man skal have lokalt. Og der kan jo være forskellige måder, man går til opgaven at skabe mere natur omkring byerne på. Jeg ved, det har været en mærkesag for mange af vores byrådskandidater i det netop overståede kommunalvalg, så det skal bestemt ikke tages som udtryk for, at det ikke er et område, der interesserer os. Tværtimod tror jeg, at de ville sidde derude og føle, at jeg tog politikken ud af hænderne på dem, hvis vi vedtog så detaljerede planer for det, som i virkeligheden burde være kommunalpolitik, herinde. Så derfor kan vi ikke støtte forslaget, men der er sådan set ikke dele af det forslag, som jeg ikke tror at vores kommunalpolitikere vil støtte. Og der kan også være elementer, som der måske skal træffes beslutning om på Christiansborg.

Men når jeg ellers tænker over den store udfordring, som jo er biodiversitetskrisen, er der ingen tvivl om, at der spiller vi jo en rolle. Der er det ikke bare en kommunalpolitisk diskussion, om man har lyst til, at der skal være natur eller ej; der har vi på Christiansborg et ansvar for, at der ikke er flere arter, der bliver udryddet, at vi får skabt de her store sammenhængende naturområder, så de truede arter kan overleve. Der har vi en bunden opgave, som helt naturligt ligger her på Christiansborg.

Når jeg tænker på bynatur, ved jeg godt, at der er en EU-strategi, og det er som regel rigtig godt, at der kommer ting fra EU, for det kan bruges som en løftestang. Men der tænker jeg, at det måske ikke er bynaturen, der gør noget ved biodiversitetskrisen. Tværtimod kan det være, at noget mere bynatur gør noget mere med hensyn til, kan man sige, den menneskelige krise, altså at vi er kommet så langt væk fra naturen. Så jeg tænker, at bynatur først og fremmest er af hensyn til menneskene, og det er derfor, jeg også godt tør lægge det ud til kommunerne og ikke mener, at det er en opgave, vi bliver nødt til at løse herfra. Vores bundne opgave er at stoppe biodiversitetskrisen, og der har vi nu taget det allervigtigste redskab i brug, nemlig at lave nogle store sammenhængende naturområder med store græssere, som er det, der skal til for at redde de truede arter, hvorimod spørgsmålet om bynatur mere handler om, at der skal være natur for os mennesker. Og det er jeg fuldstændig enig i, men det synes jeg det er de kommunale repræsentanter for beboerne der skal kæmpe for, og det er jeg sikker på at der er rigtig mange der vil. Det skal jeg i hvert fald hilse og sige at mine vil.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak. Og tak til ordføreren for feedback. Ordføreren siger, at der er mange af idéerne, som kan bruges af kommunalpolitikerne, og at det så bliver centraliseret, på trods af at der faktisk står, at det er idéer og forslag. Men hvis vi nu sagde, at i stedet for at komme med de forslag får vi lavet en aftale om, at vi skal have en procentsats på, hvor meget natur der skal være i byerne, og at kommunerne så må være fuldstændig frit stillet, i forhold til hvordan de gør det, ville Radikale Venstre så være med på det?

Ordføreren.

Det er jeg ikke helt sikker på. Jeg tror, min indstilling vil være, at det er en beslutning, der skal ligge kommunalt, men jeg vil da ikke fuldstændig afvise det. Nu kan jeg heller ikke i detaljerne det, der kommer fra EU, men der ligger jo også nogle krav. Som udgangspunkt tror jeg, at jeg vil være imod, at det er os, der skal træffe beslutning om, hvordan byerne og de folkevalgte i byerne disponerer over deres område. Men jeg vil ikke fuldstændig afvise det. Der kunne da være nogle gode grunde til måske at få skabt en løftestang for folk kommunalt.

Men min og vores grundindstilling er, at det er derfor, vi har et decentralt styre i Danmark – for at man træffer den type beslutninger lokalt, og der kan man jo så gå til valg på at skabe mere bynatur. Det er noget, mange af vores kommunalpolitikere er gået til valg på, og det synes jeg fortsat de skal kunne gøre, ligesom jeg synes, at dem, der er imod, så må stemme på nogle andre.

Fru Susanne Zimmer.

Nu sagde ordføreren i sin ordførertale, at der godt kunne være nogle ting, man skulle beslutte centralt i forhold til natur i byerne. Hvilke ting kunne det være?

Ordføreren.

Det ved jeg heller ikke på nuværende tidspunkt, men jeg vil bare ikke afvise, at der kunne være ting, som jeg kunne overbevises om. Men jeg tænker, at talerstolen også er et sted, hvor man godt må være i tvivl og lade ting stå åbne i stedet for kategorisk at afvise dem eller sige ja. Og min grundindstilling er, at så mange beslutninger som muligt skal træffes kommunalt, men at der kan være ting, hvor vi så alligevel siger nationalt, at der har vi faktisk lyst til at gå ind og træffe beslutningen. Og det har vi jo f.eks. gjort med luftforureningen – der har vi truffet nogle centrale beslutninger, og der er også nogle beslutninger, som vi har ladet være decentrale. Så det tror jeg vi må se på fra sag til sag og fra spørgsmål til spørgsmål.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til Enhedslisten og hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand, og tak til Frie Grønne for at fremsætte det her beslutningsforslag. Nu skal jeg jo ikke gøre mig klog på, hvor Frie Grønne har fundet inspiration til det henne, men jeg kan da i hvert fald se, at der er flere sammenfald med naturpakken »Fra naturkrise til vildere og rigere natur«, som Enhedslisten fremlagde i 2019, hvor vi også havde et afsnit med om den bynære natur, men hvor vi så også havde fundet finansieringen til den. Og det vil jeg vende tilbage til senere.

Men der er jo ikke nogen tvivl om, at det er en vigtig debat, som Frie Grønne er med til at rejse. Det er hele spørgsmålet omkring biodiversitetskrisen, hvor vi jo heldigvis også under den her regering og med det her parlamentariske grundlag har sikret at få afsat midler til en natur- og biodiversitetspakke, som bl.a. sikrer naturnationalparker og urørt skov. Men det er fuldstændig rigtigt, at der er et spørgsmål omkring den bynære natur. For det er jo i byerne, at langt størsteparten af danskerne opholder sig dagligt. Byerne udgør cirka en fjerdedel af det danske landareal, der ikke er opdyrket, og vi kan jo se i byerne i dag, hvordan biodiversiteten har trange kår, fordi det i meget ringe omfang indgår i plejeplaner for parker og grønne områder, som jo ofte er præget af klippet græs, og hvor vi i byerne også ser en udpræget grad af både asfalt og fliser, også steder, hvor det kunne være natur.

Der er det klart, at der skal den vilde natur mere ind i parkerne, den skal ind på torvene og på pladserne og på havnearealerne. Vi skal gøre noget for at gøre byerne både grønnere og vildere. Vi skal sikre, at der bliver mulighed for, at græsset får lov til at gro, og at kvaset og de døde træer kan få lov til at ligge, så der kan etableres levesteder for biller og larver og sommerfugle, så vi kan få mere biodiversitet ind i også byerne. Så den intention er vi fuldstændig enige i.

Det er jo bl.a. også derfor, at vi i Enhedslisten har kæmpet for netop at sikre de grønne lunger også i København i forbindelse med at være imod både byggeriet på Stejlepladsen og på Amager Fælled, netop for at sikre, at der fortsat er grønne arealer i byerne, også her specifikt i København.

Nu kommer jeg selv oppe fra Hjørring, og der har vi jo netop set, at folk i dag også ofte gerne vil have noget andet end ødemarker af monokultur bestående af græsplæner og robotplæneklippere. Og der er et ønske om mere vild med vilje-natur både i haverne og i byerne. Det er også derfor, at vi i vores naturpakke netop afsatte 250 mio. kr. til en natur til folket-pulje, hvor kommunerne konkret kunne gå ind og søge midler til projekter, fordi det jo netop er en grundlæggende forudsætning, at når vi pålægger kommunerne yderligere opgaver – uanset hvor fornuftige vi synes de er – så skal vi også sikre, at der følger konkret finansiering med til forslaget. Det er også derfor, at vi ikke umiddelbart kan bakke op om forslaget, som det ligger her, men jeg synes, at der er nogle glimrende initiativer i forhold til det.

Jeg synes, det er rigtig godt, at Frie Grønne fremsætter forslaget, så vi kan få debatten her i Folketingssalen, og at vi også kan være med til at presse på over for regeringen, så vi får opgaven her løftet. Jeg kan høre på forslagsstilleren, fru Susanne Zimmer, at hun også er åben over for, at vi i udvalgsarbejdet kan prøve at se på, hvordan vi måske kan lande det her som en fælles beretning eller andet, så vi netop sikrer, at det her er med til at fastholde, at vi har fokus på hele spørgsmålet omkring den bynær natur og sikrer, at der er biodiversitetshensyn, der også bliver taget der, så vi sikrer, at de forbliver på dagsordenen, og at den dagsorden også bliver løftet.

Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak for de positive meldinger. Det er jo rigtigt, at nogle ting vil koste, og så er der nogle ting, som egentlig ikke vil koste, og som faktisk på den lange bane vil koste mindre, fordi det er lettere at vedligeholde et vildt naturområde, end det er at skulle slå græs en gang om ugen eller det, der er værre. Men vil Enhedslisten gå med til at sige, at de godt vil arbejde videre med det her og vi så arbejder på at få sat nogle penge af til det på finansloven 2023?

Ordføreren.

Det er helt bestemt noget, vi vil arbejde videre med. Som sagt var det jo noget, vi rejste allerede i vores naturpakke tilbage i 2019. Så det er noget, vi har arbejdet på. Og når jeg synes, det er væsentligt, at der bliver afsat midler til det, er det, fordi det er en uskik, hvis vi herindefra pålægger kommunerne opgaver uden at sikre, at der følger finansiering med til det. Og der vil jo være et finansieringsbehov. Selv om man kan sige, at det er noget, der på sigt giver et løft både i forhold til økonomi og i forhold til biodiversitet, så kræver det jo altså også, at der investeres i det, og det kræver også, at der bliver lavet en informations- og oplysningskampagne. Jeg synes, vi har set det i forbindelse med »Vild Med Vilje«-projektet, som har et enormt potentiale, men som også kræver, at der bliver gjort en indsats, og at kommunen også aktivt tager del i den indsats og er med til at løfte den opgave. Så derfor mener jeg, at det er afgørende, at vi sikrer, at der følger finansiering med, så kommunerne også bliver kompenseret for de yderligere udgifter, de får netop for at løfte den her vigtige dagsorden.

Susanne Zimmer.

Altså, nu er der jo faktisk en hel del kommuner, som er gået i gang med det her. Nu nævnte ordføreren selv Hjørring Kommune. Der er også Odder. Og der er også projekter i både Aalborg og København, der går den vej; der er så også nogle, der går den anden vej. Men altså, der er jo kommuner, som finder penge til det her, fordi de kan se, at det giver mening, og fordi det måske i virkeligheden ikke koster så meget.

Ordføreren.

Jamen det er jo rigtig positivt, at der bliver gjort erfaringer, og jeg selv er meget optaget af de erfaringer, der er gjort oppe i Hjørring Kommune. Det ændrer jo bare ikke på, at hvis det her er en dagsorden, vi konkret vil, og hvis det er en, hvor vi siger, at den her vil vi løfte, så skal vi også sikre, at kommunerne bliver kompenseret for de udgifter, de måtte få med det, så det er en opgave, som de kan tage alvorligt, og så de kan sørge for at føre de initiativer ud i livet. Så jeg synes, det er en forpligtigelse, der ligger på os. Når vi ønsker, at kommunerne skal tage det her alvorligt, skal vi også vise, at vi selv gør det. Og det gør vi altså ved at sikre, at vi også afsætter finansiering til det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. I gamle dage kaldte vi alt det her med små klynger af træer, et hjørne med blomster og en stor plæne med græs midt i byen for grønne områder. New York har Central Park, og i Horsens har vi Lunden – hver by sin stil eller mangel på samme.

Jeg deler meget forslagets intentioner. Tiden er kommet til, at vi ikke bare designer højhuse og parkeringskældre. Vi skal have naturen med i ligningen. Jeg deler fuldstændig de i forslaget oplistede begrundelser herfor. Naturen var her før os, og vi har i alt for lang tid taget den for givet. Der er mange faglige gode og tunge begrundelser, men der er også det mentale: velvære og herlighed. Det gør noget ved os, at vi kan se årstidernes skiften, at vi kan høre fuglene synge, at vi kan røre og føle og sanse træer, blomster og buske og ikke bare har beton, sten og glas.

Hver by og kommune med respekt for sig selv er allerede i fuld gang med at genetablere åer og lave åndehuller og rekreative tilbud. Man designer bynatur, og man gør det med udgangspunkt i lige præcis den pågældende bys særpræg og behov. Samtidig ligger EU's biodiversitetsstrategi for 2030 klar. Der er ikke nogen tvivl om, at vi fra Konservatives side meget gerne vil være med til at støtte op om det arbejde, og vi sidder jo netop også nu i forhandlinger om tilpasning af planloven med bl.a. det i fokus. Så tak for de gode input til, hvordan vi kan gøre vores byer grønnere. Vi kommer af samme årsag ikke til at stemme for beslutningsforslaget, altså fordi der allerede pågår forhandlinger, hvor det her er med. Tak.

Værsgo til fru Susanne Zimmer for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren. Det lyder rigtig flot. Altså, hvad er det, der gør, at Det Konservative Folkeparti ikke kunne have lyst til at tage hul på det her nu, inden EU's strategi kommer, så vi ligesom kommer på forkant og giver byerne tid til at tage fat på det her? For forslaget går jo netop på, at det er i 2030, man skal nå det mål.

Ordføreren.

Men vi er faktisk allerede i gang. Det, vi kan registrere, er, at byerne og kommunerne for en stor dels vedkommende er i gang, og vi er i forhandlingerne om planloven også i gang med at inddrage lige præcis nogle af de her tanker.

Tak for det, og tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Verden over har vi en krise, der består af, at planter og dyr uddør, og i Danmark har vi historisk ydet vores meget store negative bidrag til det, ved at størstedelen af vores land enten er beboet af mennesker eller er landbrugsjord, hvor der er en ringe biodiversitet. De senere år er vi også i Danmark gået i gang med at skabe mulighed for, at vi kan have rigtig natur, hvor der er plads til, at større dyr kan græsse, sådan at det kan bidrage til at danne grundlaget for, at bestemte plantearter og de dyr, der følger med de plantearter, kan være der. Og det er alt sammen godt – det er godt, at vi er gået den her vej i Danmark. For naturen kræver plads, og den plads finder vi i de naturnationalparker, som vi er gået i gang med at lave og at planlægge.

Byerne spiller en vigtig rolle i at få mere biodiversitet og natur i Danmark. Det gør de derved, at de mennesker, vi nu engang er, fylder mindst inde i byerne. Det er sådan, at fordi man i byerne bor tæt og etage på etage, lag på lag, så kan der bo 12 gange så mange mennesker i byerne på 1 ha, som der kan uden for byerne, hvor man bygger enfamilieshuse.

Det vil sige, at de partier, som hævder, at byerne skal bruges til grønne områder, som går ud over det, som vi allerede er i gang med at planlægge i form af parker og rekreative områder til mennesker, altså de partier, som siger nej til, at man må bygge mere i byerne, hvor der kan skaffes plads til mennesker, i virkeligheden slet ikke går op i naturen. De går op i at få nogle vælgere, som de kan bilde noget ind. For vi bliver nødt til at have byerne til at rumme de mennesker, der er. Der bliver 300.000 flere danskere de næste 10 år. Hvor skal de bo henne? Hvis vi ikke skaffer plads til dem i byerne, bor de uden for byerne, hvor de fylder mere og tager mere plads fra naturen, end hvis de bor inde i byerne.

Derfor kan jeg simpelt hen ikke tage partier som Frie Grønne, Alternativet og Enhedslisten alvorligt, når de siger nej til, at der må bo flere mennesker i byerne, og at al plads, der måtte være i byerne – gamle erhvervsarealer, gamle lossepladser osv. – skal henlægges til, hvad disse partier kalder natur. For det betyder, at mennesker i Danmark i stedet skal bo uden for byerne, hvor de fylder 12 gange så meget, som de gør inde i byerne, og dermed levner mindre plads til ægte natur. Jeg kan ikke tage jer alvorligt. Jeg kan ikke tage Frie Grønne alvorligt, jeg kan ikke tage fru Susanne Zimmer alvorligt, jeg kan ikke tage Enhedslisten alvorligt, jeg kan ikke tage Alternativet alvorligt i forhold til den her dagsorden, fordi det ikke handler om at skabe grundlaget for, at der er plads til natur i Danmark. Det handler om at tale nogle vælgere i byerne efter munden – nogle folk, der allerede bor i byerne, som hellere vil have nogle arealer til fælles faciliteter osv., end de vil have nogle nye naboer, selv om det betyder, at disse nye naboer, som kunne være der, så alternativt må finde en bolig uden for byerne, hvor de fylder mere og tager mere plads fra rigtig natur.

Så det bliver et nej til det her populistiske beslutningsforslag fra Frie Grønne. Jeg ved, at der kommer mange flere af den slags, og der er jo tre partier, der kappes om at bilde danskerne noget ind på det her område. Så der er masser af muligheder for at fremsætte beslutningsforslag, hvor man bilder flere danskere ind, at man ville få mere natur ved at forbyde mennesker at bo inde i byen.

Fru Susanne Zimmer, en kort bemærkning.

Nu handler det her forslag jo ikke om mere bebyggelse i byerne – det handler om naturen i byerne. Men jeg ved ikke, om ordføreren tænker, at vi skal have byer fuldstændig uden træer. Så kan jeg lige sige, hvis ikke ordføreren ved det i forvejen, at man i Berlin faktisk i lang tid har arbejdet på at få mere natur ind i byen, og man har sænket temperaturen med to grader, hvilket jo på mange måder er rigtig godt og en billig løsning i forhold til at bruge aircondition.

Ordføreren.

Tak til fru Susanne Zimmer for at illustrere den plathed og den populisme, som man står for i Frie Grønne og i de partier, som har de samme synspunkter. For jeg sagde jo udtrykkeligt i min tale, at vi skal have grønne område, vi skal have rekreative arealer osv. i byerne til at betjene de mennesker, som bor der. Derfor handler det jo ikke om, at jeg ikke vil have træer i byerne – det vil jeg jo have; men det handler om, at når f.eks. Frie Grønne her fremsætter et beslutningsforslag om, at når man gerne vil bebygge gamle erhvervsarealer, skal der være mindst 10 pct. vild natur – eller hvad det er, det står formuleret i beslutningsforslaget.

Så det er jo nogle arealer, som ikke kan bruges til, at folk kan bo der, og man kan heller ikke lave parker, som er egnet til, at mennesker kan spille fodbold osv., og så skal man have nogle andre arealer ryddet, hvor man kan have en fodboldbane, for på de 10 pct. må der ikke være en fodboldbane; der må kun være vild natur. Det betyder, at der kan bo færre på de arealer, og det betyder, at disse mennesker bliver nødt til at bo uden for byerne, hvor de fylder 12 gange så meget og tager 12 gange så meget plads fra naturen, som hvis de boede inde i byen i noget etagebyggeri.

Susanne Zimmer.

Så vil jeg bare lige helt kort høre, om ordføreren gerne vil have en bebyggelsesgrad på 100 pct. på alle nye arealer, der kan bygges på.

Ordføreren.

Så fortsætter fru Susanne Zimmer med plat og populisme. Altså, bebyggelsesgraden, når man bor i etagebolig, kommer jo over 100 pct., og alligevel har man grønne områder ved siden af. Så ja, selvfølgelig vil jeg da have bebyggelser på over 100 pct., fordi det jo med etagebyggeri levner plads til, at der kan være masser af grønne områder.

Men igen tager man ligesom sit udgangspunkt i sådan et retorisk anklagende spørgsmål: Vil jeg da slet ikke have noget natur i byen, vil jeg slet ikke have noget grønt i byen, vil jeg slet ikke have rekreative arealer i byen? Og det vil jeg jo!

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Nu ved jeg ikke, om ordføreren bemærkede, at Enhedslisten ikke kunne støtte det her beslutningsforslag – det var så primært på grund af finansieringen – men den debat, som ordføreren rejser, er jo netop det der med, hvordan vi udnytter arealet i Danmark. Altså, hvad er det, vi skal have? Og hvis det handler om forbrug af kvadratmeter, kan man jo sige, at kvadratmeterbelastningen ved f.eks. alment boligbyggeri er væsentlig mindre, end den er i forhold til parcelhusbyggeri – så det kunne jo godt være et argument for, at vi skulle have noget mere almennyttigt boligbyggeri, hvilket Enhedslisten jo også argumenterer for, også i Københavnsområdet. Det er jo ikke, fordi vi ikke vil have, at man skal have mulighed for at bo i København og få en billig bolig – tværtimod – men det er jo hensynet til, at der også skal være mulighed for natur.

Den samme udfordring har vi jo også ude i provinsen. Nu kommer jeg selv fra Hjørring, og der, hvor vi mest bliver presset i forhold til natur, er i forhold til landbrugsarealet. Så er ordføreren enig i, at der er en større del af landbrugsarealet, der så også bør udlægges til natur, så vi netop kan sikre, at der både er plads til mennesker og til natur?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at vi i Danmark skal gøre en indsats for at opkøbe arealer, som har ringe værdi som landbrugsjord, og udlægge den til natur i stedet for – af fonde, og hvad vi ellers måtte have. Det synes jeg er en god idé. Men det er jo noget pjat, når hr. Peder Hvelplund siger, at det handler om parcelhusbyggeri eller om almene boliger.

Inde i byen handler det om etagebyggeri og etagebyggeri. Altså, det er ikke sådan, at hvis man beslutter, at der ikke skal komme almene boliger i København, så kommer der parcelhuse inde i København i stedet for. Nej, der kommer jo, fordi man tillader en høj bebyggelsesprocent, etagebyggeri, som så bare ikke er alment etagebyggeri, men er privat etagebyggeri.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu er det muligt, at man i Liberal Alliance lider af københavneri og derfor ikke kan se ud over byer og ud over København. Men når man her taler om byer med f.eks. over 10.000 indbyggere, så er det jo også byer som Hjørring, Brønderslev, Aabenraa, Ringkøbing; det er jo byer ude i provinsen. Og der skal jeg bare hilse og sige, at vi i det hele taget ikke taler om højt etagebyggeri, men vi taler om, hvordan vi sikrer, at vi også i byerne får skabt plads til naturen på mange af de arealer, der i forvejen er, og det er jo en helt naturlig tilgang at have til det. Og så er der et specifikt problem i forhold til København, men det her handler om, hvordan vi skaber mere natur og mere adgang til fri natur for mennesker, der også bor i byer.

Ordføreren, værsgo.

Men den problemstilling, vi har omkring de større byer i Danmark, er, at der er nogle, herunder jeg og Liberal Alliance og også en række andre partier, som gerne vil udnytte ledige arealer til at bygge boliger inde i København. Derved skaffer man plads til, at en masse mennesker kan bo der, i stedet for at de skal bo uden for København eller uden for Aarhus eller uden for Aalborg, hvor de kommer til at fylde mere.

Så har vi på den anden side Enhedslisten, der siger nej, nej, nej til mere byggeri inde i København, for vi skal hellere have en ledig grund eller et gammelt industriområde med nogle billige bygninger, hvor malingen skaller af, og hvor der kan være nogle kreative erhverv, i stedet for at der bliver bygget flere boliger. Og det er den diskussion, der faktisk er.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu har jeg lagt mærke til, at ordførerens parti er et af de partier, der går ind for naturnationalparker, og tak for det. Jeg oplever lidt, at vi sådan diskuterer, hvor meget natur der skal være i byerne, og jeg hører jo også, at ordføreren godt vil have parker, godt vil have grønne områder i byerne. Der er jo nogle, der godt vil have lidt mere; der er mange af dem, der bor i byerne, der godt vil have lidt mere natur tæt på. Kan vi ikke drøfte, om det ville være en god idé med lidt mere natur – for der er nogle partier, hvis støtter trives i mere natur – i stedet for bare at sige, at det kun er stemmefiskeri og manipulation? Det er vel tilladt at have det sådan og sige: Jeg synes, min by skal være lidt grønnere, end den er?

Ordføreren.

Det er bestemt tilladt, og det er også tilladt at mene, at en park i højere grad skal være vild natur, end den skal være en slået græsplæne – klart. Jeg synes bare, at vi ligesom må besinde os på, at byen bygges, for at den skal kunne rumme en masse mennesker, og disse mennesker skal også faciliteres af grønne områder og rekreative arealer. Det er én målsætning, og i den målsætning ligger også, at byen kan hjælpe med at skabe mere plads til natur, fordi den opsuger en masse mennesker, der kan bo der oven på hinanden, sådan at folk ikke behøver at bo uden for byen, hvor de kommer til at bo i enfamilieshuse og optage 12 gange så meget plads. Den vinkel synes jeg ikke at partier som Frie Grønne og Enhedslisten har – og jeg synes heller ikke, at Alternativet har haft den vinkel tidligere, når man har sagt nej til mere boligbyggeri i København. Det boligbyggeri i København eller i Aarhus eller lignende steder, hvor man siger nej til det, kan hjælpe med at skabe plads – rigtig plads, plads nok – til natur der, hvor naturen kan være og fylde, nemlig uden for byen.

Torsten Gejl.

Jeg tænker på, hvad der egentlig er galt med, at folk flytter ud af byerne. Det behøver jo ikke altid at begrænse naturen. 60 pct. af Danmark er dækket af landbrugsarealer. Kunne man ikke forestille sig at konvertere nogle af de arealer til bebyggelse simpelt hen?

Ordføreren.

Jo, men det, vi ser for øjeblikket, er, at der er en søgning ind mod byerne, og det bør vi egentlig sige velkommen til, for når den befolkningstilvækst, der er i Danmark, søger ind mod byerne, kommer folk til at bo et sted, hvor de ikke fylder særlig meget. Det er noget, folk gerne vil, og det kan vi bare glæde os over i stedet for at sige: Nej, vi skal ikke bygge mere inde i byerne, for så er der ikke en gammel lossepladsgrund, hvor der kan gro nogle blomster. Nej, det er godt, at de kommer ind, og så kan vi i stedet have mere plads ude på landet til rigtig natur.

Så kan vi sige tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Der gik lidt kludder i ordførerrækken før, men nu er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det kort. Vores ordfører kunne ikke være her, men jeg skal sige, at vi ikke kan støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Tak til Frie Grønne for et overflødighedshorn af gode grønne naturtiltag til byer med over 10.000 indbyggere. Dengang jeg sad og forberedte mig, lukkede jeg øjnene og tænkte, at hvis alt det her blev indført – om 10 eller 20 år, det skal lige gro op – tror jeg simpelt hen at det ville være en markant anderledes oplevelse at køre inde i vores byer, gå inde i vores byer eller rejse ind til vores byer. Jeg tror, det ville være nogle grønne jungler fyldt med biodiversitet, og jeg tror, at det ville pible frem med natur alle mulige steder, hvor man ikke lige i dag ser det komme. Det var ærlig talt rigtig, rigtig dejligt at forestille sig. Og sådan håber jeg at det bliver.

Når jeg lidt mere realpolitisk tænker på at gennemføre hele forslaget, er jeg i tvivl om, hvorvidt vi kan gøre det hele i alle byer. Jeg synes, det kunne være spændende, hvis man, når man laver sådan et forslag her, måske tog nogle kommuner med på råd – og det kunne være fra mange steder i landet – og lod dem være med til at udvikle strategier: Hvad kunne målsætningen være? Hvilke idéer kunne der være? Kunne man lave et katalog over det og sige, at byerne skal være grønnere? Det vil jeg gerne være med til at lovgive om. Men hvordan kan man lave nogle komponenter, så de kunne vælge det, der passer til deres kommune?

Uanset hvad synes jeg, der er utrolig mange gode elementer i det her. Der er det her med 300 m til nærmeste grønne område; det ville være pragtfuldt. Det fungerer nogle steder, men det ville være skønt at have det alle vegne. Der er det med en strategi for bevarelse af gamle træer; det mener jeg er utrolig vigtigt. Der er mange af de gamle, store træer, der står på private områder. De er ikke beskyttet, men risikerer faktisk at blive fældet. Og der er det med, at biodiversitet indgår som en del af klimasikring; det synes jeg også er et godt forslag. Jeg synes, der er mange gode forslag, som hver især næsten kunne rumme et beslutningsforslag i sig selv.

Men jeg ved simpelt hen ikke, om man kan lægge hele den pakke og alle de andre gode ting, der er i beslutningsforslaget, ned over alle byer i Danmark, som har mere end 10.000 indbyggere. Vi vil gerne være med til at se på i udvalgsarbejdet, om der er dele, det er realistisk at indføre med det samme. Der er også nogle dele, som jeg tror vi skal droppe. Det der med at ansætte gartnere i alle byer tror jeg ikke på. Jeg tror, det er dyrt, og jeg ved ikke, om det er så hensigtsmæssigt. Til gengæld burde vi i høj grad se at få et samarbejde om at bevare de gamle træer.

Det ville også have gjort det lidt lettere, hvis der havde været nogle prislapper på initiativerne, når der skal laves et samlet budget, samt nogle forslag til finansiering. Det er jo ikke himmelråbende dyrt. Men det gør det jo lettere, når det er så gode idéer, at have en fornemmelse af, hvordan det skal finansieres.

Som Frie Grønne også nævner i bemærkningerne, har EU jo en biodiversitetsstrategi. Det er så med et mål om, at byer med mindst 20.000 indbyggere skal være grønnere. Jeg forstår godt, at Frie Grønne vil have en mere ambitiøs plan. Desværre kan vi her i Danmark have problemer med bare at leve op til den EU-plan, så hvis der havde stået i det her beslutningsforslag, at regeringen skal finde en god implementeringsmodel for den plan, der i det mindste er der, ville det have været til at stemme for lige med det samme, i hvert fald for vores vedkommende.

Men vi arbejder gerne videre i udvalget med at se på, om der er nogle af de her elementer i det her forslag, der kan realiseres med det samme, eller med at skrive en beretning, som måske kan tilskynde regeringen til at få implementeret dele af eller hele EU's biodiversitetsstrategi. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer.

Tak til ordføreren for Alternativet for den gode feedback. Jeg kan bare glæde mig over, at ordføreren vil være med til at arbejde videre med det her i udvalget, så noget af det kan komme ud over stepperne. I forhold til det med en stadsgartner tænker jeg, at de fleste byer har en eller anden form for gartner, som står for det grønne, og at det så er et spørgsmål om måske lige at lægge en anden tænkning ind, i forhold til hvad det er, man gør i de grønne områder. Men tak.

Ordføreren.

Velbekomme.

Tak for det. Så er vi nået frem til ordføreren for forslagsstillerne. Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Jeg er glad for den debat, vi har haft i dag, og egentlig har der været nogle nuancerede ting i forhold til naturen. Frie Grønne har selvfølgelig fremsat det her forslag, fordi vi ved, at naturen er trængt og har brug for mere plads, og fordi der er mere tilbagegang, end der er fremgang.

Vi vil selvfølgelig rigtig gerne se på vores arealer i det åbne landskab, altså statens arealer, kirkens jorder, private skove og landbruget, for at få gjort meget mere ud af det, for det er jo der, hvor de store arealer er. Men vi har også behov for at se på byerne, og med det, vi gør nu, mangler vi den overordnede strategi. Det er sådan, at i 2018 var 7,3 pct. af vores areal dækket af byer eller bygninger, så det er jo ikke et helt lille område, vi taler om.

Derfor skal vi af mange grunde hjælpe naturen inde i byerne. Selvfølgelig er det først og fremmest i forhold til biodiversitet. Vi har brug for nogle planter og nogle grønne områder, som er kendt for dyr, insekter og alle de der små kryb, vi har, så de kan leve og blive føde for dyr længere oppe i fødekæden. Men det er også i forhold til klimatilpasning. Man kan sænke temperaturen ved at have meget grønt i områderne, som kan optage CO2. Det har også stor betydning. Men som nogle også har nævnt, handler det jo også om trivsel. Altså, vi har brug for at kunne gå i en by, hvor der er grønne arealer, blomster og lidt vildskab, og hvor man stadig væk kan være som menneske og slå sig ned imellem blomsterne. Lige nu arbejder vi jo med en 10-årspsykiatrihandleplan, og vi har brug for at forebygge de der dårligdomme, vi får, altså mental ikketrivsel. Så derfor har byerne brug for at få noget grønt ind. Det giver mange, mange sidegevinster.

Der er jo kommet flest negative tilbagemeldinger fra partierne, men heldigvis er der også nogle, der viser interesse for at arbejde videre med det i udvalget. I den her situation, hvor naturen er så trængt, er det jo bedre at tage små skridt end ingen skridt. Og jeg synes ikke, at de skridt, der bliver taget i forvejen, er store nok. Og det er gået igen hos mange af ordførerne, at der er meget god inspiration i det her beslutningsforslag og i bemærkningerne, og det er jo rigtig godt. De fleste af tingene er faktisk også ment som inspiration, for vi siger netop, at vi skal have et mål, og så må byen langt hen ad vejen selv finde ud af, hvordan man finder den her begrønningsgrad, og hvordan man laver det, så det passer til den kommunalbestyrelse, den befolkning, den natur og det miljø, man har. Så det er jeg glad for at der er mange der anerkender, altså at der er god inspiration heri, og at der er brug for, at man omtænker parker, så det ikke bliver sådan en gold enhed med monokultur med én slags græs, men går til at blive noget med mere biodiversitet i.

Jeg synes også, at forslaget om at få en uddannelse i, hvad natur er, kunne være rigtig godt. Det kom fra ordføreren fra DF. Men hvordan man så gør det, synes jeg er en vigtig ting at tage fat på. For jo større vores forståelse er for naturen, jo bedre kan vi passe på den. Det er også derfor, det er så vigtigt at få natur ind i byerne. Så kan alle de mennesker, som egentlig ikke til daglig kommer ud i naturen uden for byerne, se den inde i byerne og se, at det er noget, man skal sætte pris på og beskytte, og så kan man måske også hjemme i sin egen have lave bedre forhold.

Jeg synes også, at der er positive tilkendegivelser, i forhold til at vi skal have nogle nationale mål. Så det synes jeg også er rigtig fint. At man laver en pulje til at få det her implementeret rundtom i byerne, vil vi selvfølgelig rigtig gerne gå med til at arbejde videre med, så vi i finansloven får set på det. Og så synes jeg også, at vi skal se på alle de byer og kommuner, som allerede har taget fat på det her og har gjort det på eget initiativ til stor glæde for borgerne.

Den sidste bemærkning, som jeg synes var rigtig dejlig, var fra ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, nemlig at naturen var her før os. Det er os, der har skubbet naturen ud, og nu har den brug for, at vi gør noget for at hjælpe den tilbage på skinnerne. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er nogen, som yderligere har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.