Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 51:

Forslag til folketingsbeslutning om et årligt kvoteloft på 0-20 dispensationer for køb af sommerhuse i Danmark, når bopælspligten ikke er opfyldt.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.12.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på en vigtig dagsorden. Det er vigtigt, at vi holder øje med udviklingen i antallet af tilladelser, der bliver givet til at købe sommerhus i Danmark. Det er kun naturligt, at det er danskerne, der har fortrinsret til at nyde godt af den danske natur og det danske lokalmiljø frem for udenlandske opkøbere. Socialdemokratiet var jo også, som forslagsstillerne vil vide, en del af flertallet bag beretningen over B 19, som det her forslag jo er en delvis genfremsættelse af. Det vil jeg komme tilbage til.

Lad mig lægge ud med at opridse reglerne for, hvornår udlændinge kan købe sommerhus i Danmark. Det er sådan, at hvis man aktuelt har bopæl i Danmark, skal man ikke have tilladelse til at købe sommerhus. Hvis man bor i et andet land, men tidligere har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 5 år, skal man heller ikke have tilladelse. Hvis man derimod hverken har haft bopæl her tidligere eller har det nu, kræver det en tilladelse, hvis man ønsker at købe sommerhus i Danmark. Tilladelsen forudsætter, at man har en særlig tilknytning til Danmark. Her ser man på omfanget af tidligere ophold i Danmark og på, om der er en familiemæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark. Har man en sådan særlig tilknytning her til landet, kan man altså få tilladelse til at købe sommerhus i Danmark – det er helt i overensstemmelse med lovgivningen på området.

At Danmark kan have en særordning for udlændinges køb af sommerhus på trods af EU-reglerne om fri bevægelighed, skyldes den såkaldte sommerhusprotokol, så udgangspunktet er altså i virkeligheden et andet sted, nemlig i den fri bevægelighed, altså at det kan ses som en begrænsning af den fri bevægelighed, hvis man ikke kan få mulighed for at købe sommerhus i et andet land. Sommerhusprotokollen sikrer, at vi i Danmark kan opretholde ordningen med krav om bopæl eller tilladelse, som var gældende den 1. november 1993, da Maastrichttraktaten trådte i kraft, og den sætter derfor grænser for, hvor meget vi kan lave om på ordningen.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke er muligt inden for rammerne af sommerhusprotokollen at skærpe betingelserne for at få en tilladelse, herunder at skærpe praksis for, hvornår en ansøger har den fornødne tilknytning til Danmark. Hvis man indfører en ufravigelig kvote for antallet af tilladelser, vil det betyde, at vi ikke længere viderefører den ordning, som var gældende tilbage i 1993, og dermed vil sommerhusprotokollen falde bort. Det indebærer, at vi ikke længere kan benytte os af den særordning, som vi fik forhandlet på plads med sommerhusprotokollen, og dermed falder vi ind under EU-rettens regler for fri bevægelighed, og så vil der blive åbnet op for køb af sommerhuse i Danmark.

Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, har til formål at indføre et kvoteloft på 0-20 tilladelser årligt for udlændinge, der ønsker at købe sommerhus i Danmark. Forslagsstillerne har bl.a. begrundet forslaget med, at der er en knaphed på beboelsesegnede sommerhusområder, og at der er en for lempelig praksis på området, som indebærer, at der gives for mange tilladelser. Forslaget er en delvis genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag – det, der hed B 19 – som blev fremsat af Dansk Folkeparti den 12. oktober 2018. Dengang afgav Europaudvalget sin beretning – det var støttet af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF på baggrund af forslaget. Beretningen pålagde den daværende regering at sikre, at der blev givet færre dispensationer til udlændinges køb af sommerhuse i Danmark.

Efter regeringsskiftet i 2019 overtog jeg og regeringen ansvaret for området. Regeringen ønsker at værne om den særlige danske sommerhusregel, som giver danskerne fortrinsret til at købe sommerhuse her i landet, og vi vil samtidig gerne nedbringe antallet af tilladelser.

Derfor aftalte vi i 2020 sammen med partierne bag beretningen over B 19, at Civilstyrelsen skulle skærpe kontrollen med ansøgeres oplysninger ved efter en konkret vurdering at kræve dokumentation for rigtigheden af oplysningerne. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den skærpelse af kontrollen den 12. marts 2020, hvor der også blev stillet en opfølgning på udviklingen i udsigt. I starten af 2021 og 2022 modtog Folketingets Europaudvalg en oversigt over udviklingen i antallet af tilladelser i henholdsvis 2020 og 2021 sammenlignet med de tidligere år. Opgørelsen viser, at der er sket en stigning i antallet af ansøgninger fra 623 til 796 fra 2020 til 2021. Der er også sket en stigning i antallet af tilladelser, der er givet – her er tallet gået fra 361 til 404 i samme periode. Så det kunne altså se ud til, at udviklingen er gået i retning af, at der bliver givet flere tilladelser. Hvis man imidlertid ser på andelen af ansøgere, som har fået tilladelse i perioden, så var der i 2021 færre end i 2020; tilladelsesprocenten faldt fra 58 til 51 pct.

Regeringen mener, at det er helt afgørende, at antallet af tilladelser begrænses så vidt muligt inden for rammerne af sommerhusprotokollen. Som jeg har forklaret, er det ikke muligt at stramme reglerne inden for rammerne af sommerhusprotokollen, og regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget. Men jeg vil gerne understrege, at regeringen deler ønsket om, at det fortrinsvis er danskere, der kan købe sommerhuse i Danmark. Det er derfor vigtigt at fastholde fokus på kontrollen med ansøgningerne og oplysningerne i ansøgningerne. Jeg har af samme grund indkaldt ordførerne til en politisk drøftelse om udviklingen i antallet af tilladelser, og i den forbindelse vil det være naturligt at drøfte den skærpelse af kontrollen med oplysninger, som blev indført i 2020. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for talen. Det, jeg egentlig godt vil have ministeren til at sige noget om – for det er jo fuldstændig korrekt, at tilbage i 2018 blev der lavet en beretning, som Socialdemokraterne var med i – er, hvad der mere konkret er sket, når man siger, at man nu har forsøgt at ændre praksis? Altså, hvad er det for initiativer, man har taget fra justitsministerens side?

Ministeren.

Det er sådan set vigtigt at sige, at formuleringen med, at man har forsøgt ændre praksis, næppe er rigtig. Altså, det, der er sket, er, at man skærper kontrollen med, at betingelserne for at få en tilladelse er opfyldt, hvilket jo kan reflekteres i antallet af tilladelser, som bliver givet. Men noget af det, som er vigtigt, er også, at det er Justitsministeriets bekymring, at hvis vi skærper betingelserne for at få en tilladelse, risikerer vi at bringe den særlige ordning, vi har, med sommerhusprotokollen i fare og dermed stå et sted, som er værre end der, hvor vi er i dag.

Fru Anni Matthiesen.

Så det, man kan sige, er egentlig, at det bare er selve kontroldelen, man er blevet bedre til.

Ministeren.

Det var i hvert fald det, vi forhandlede os frem til, og det, som vi synes ligger inden for det mulige, nemlig at blive mere skarpe på den kontrol, der bliver ført, altså f.eks. med dokumentationen for tilknytningen til Danmark.

Tak for det. Så er det hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Tak til ministeren. Det er blot et enkelt spørgsmål. Vi har den her sommerhusprotokol. Ministeren siger, vi ikke kan ændre meget i den. Men kan vi ændre noget i den? Og hvis vi ændrer noget i den, kommer der vel et juridisk slagsmål, hvis EU synes, der er for meget, vi ændrer i den, og hvordan tager det form? Tager det form af, at der kommer en eller anden form for åbningsskrivelse eller en eller anden henvendelse om, at vi skal rette ind, eller hvad kommer der mere konkret til at ske? Jeg stiller selvfølgelig spørgsmålet, fordi det siger noget om, hvilke handlemuligheder der er i forhold til at afprøve, hvor nogle grænser går. Det kan godt være, ministeren ikke kan svare her, men så kan vi også tage det op, når vi mødes den 24. marts. Men hvis ministeren kan svare på det, ville det være interessant.

Ministeren.

Jeg tror ikke, jeg kan svare på det med sikkerhed for, at det, jeg siger, er et fuldt og dækkende svar. Så det bliver min antagelse af, hvordan det på baggrund af spørgsmålet her ville udspille sig. Alt andet lige tror jeg, et juridisk slagsmål ville være sådan, at Kommissionen ville sende os en åbningsskrivelse med henblik på at få forholdet pådømt ved Domstolen, altså om vi havde overtrådt reglerne i sommerhusprotokollen på en måde, så vi ikke længere ville kunne påberåbe os den. Men jeg er faktisk usikker på det, så det er nok bedre at svare skriftligt. Men alt andet lige vil jeg tro, at det er sådan, det må forventes at skulle forløbe.

Tak for det. Den næste er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti har vi jo genfremsat beslutningsforslaget, fordi vi er ret bekymrede. Vi er bekymrede for, at de mange dispensationer på sigt kommer til at underminere sommerhusprotokollen. Det er vi, fordi de mange dispensationer ikke har noget med bopælspligten at gøre, og sommerhusprotokollen er knyttet an på bopælspligt i Danmark, mens dispensationerne handler om alt muligt andet. På et eller andet tidspunkt vil Kommissionen, EU, få kigget på alle de her dispensationer, og så vil de sige: Jamen når I nu laver alle de her dispensationer, som ikke har noget med bopælspligten at gøre, så har I jo egentlig selv sørget for at ophæve protokollen, og derfor dømmer vi nu Danmark til at fjerne den.

Så mit spørgsmål til ministeren er: Er ministeren slet, slet ikke bekymret for, at de mange dispensationer kan underminere sommerhusprotokollen på sigt?

Ministeren.

Det er jo et meget teknisk spørgsmål, for det står på en vurdering af den helt konkrete formulering af indholdet i sommerhusprotokollen. Det kan jo også være, at det ville gå den anden vej, nemlig at man ville sige: Den protokol, den undtagelse, som Danmark har, er brugt på en sådan måde, at det ikke har givet det fulde stop, som er det, som EU-retten alt andet lige vil slå på, fordi man vil opfatte det som i strid med den fri bevægelighed.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det andet spørgsmål, jeg vil stille, handler lidt om bopælspligten, som er et juridisk begreb. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor Justitsministeriet og regeringen ikke vil ændre de mange dispensationer, som intet har med bopælspligten at gøre. Man kan få en dispensation, hvis man kan godtgøre, at man har fulgt med i medierne om Danmark og kan fortælle lidt om det. Så kan man få lov til at købe et sommerhus. Har regeringen ikke mulighed for at skærpe det, så dispensationerne udelukkende handler om bopælspligt?

Ministeren.

Det, vi ikke kan gøre, er at skærpe betingelserne for at få en tilladelse, herunder heller ikke skærpe praksis for, hvornår en ansøger har den fornødne tilknytning til Danmark. Men det, vi kan gøre, er, at vi kan kontrollere, om den fornødne tilknytning nu er til stede. Og jeg vil sige, at det eksempel, der blev nævnt – hvis man bare havde hørt om Danmark i medierne – ligger ret langt fra de tilfælde, som jeg har hørt om i hvert fald, hvor der er givet dispensation.

Tak for det. Så er det hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Ministeren siger, at hvis vi skærper betingelserne, vil det åbne en ladeport så at sige, at så vil det være en trussel mod sommerhusreglen. Men jeg synes ikke, at der ligger den samme erkendelse, ifølge svaret til hr. Alex Ahrendtsen, af, at den efter min mening også meget lempelige dispensationspraksis, man anvender, også skulle kunne udgøre en tilsvarende trussel mod sommerhusreglen. Altså, sommerhusreglen er jo indgået på nogle betingelser, og når man så begynder i stor stil, som der jo er tale om, at dispensere fra de betingelser, som sommerhusreglen er givet på, er det vel en lige så stor trussel mod sommerhusreglen, og det synes jeg ikke ministeren adresserer i sit svar til hr. Alex Ahrendtsen.

Ministeren.

Det er jeg ked af, for svaret bliver jo lidt det samme, eftersom spørgsmålet var det samme, nemlig at det jo forudsætter en granskning af, hvad det er, der ligger i sommerhusprotokollen. Og når Justitsministeriet juridisk gransker protokollen og ser på, hvad det er for nogle muligheder, vi har, for at begrænse muligheden for at erhverve sommerhuse i Danmark, er det altså de her højre-venstre-begrænsninger, som jeg har beskrevet, man finder.

Hr. Henning Hyllested.

Så må jeg spørge: Anerkender ministeren, at bopælskriteriet måske i virkeligheden er det helt afgørende kriterie, når vi går tilbage til erhvervelsesloven fra 1959, altså at det er bopælskriteriet, der er det altovervejende kriterie for at kunne købe et sommerhus i Danmark, men at ministeriet anvender alle mulige andre begreber for at kunne give dispensation?

Så jeg vil gerne vide: Anerkender ministeren, at bopælskriteriet er det væsentligste kriterie for at kunne give dispensation til at købe et sommerhus i Danmark?

Ministeren.

Det er det i hvert fald i den forstand, at når vi kan opretholde den ordning, som var gældende før den 1. november 1993, altså før Maastrichttraktaten, handler det jo netop om enten krav om bopæl – altså umiddelbart krav om bopæl eller, som jeg sagde, at have haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 5 år forudgående – eller mulighed for tilladelse. Så derfor er det selvfølgelig noget af det, der er det væsentlige i fundamentet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til justitsministeren, så vi går i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, hr. Theis Kylling Hommeltoft.

Mange tak for ordet. Jeg skal se, om jeg kan gøre det en anelse spændende. I dag skal vi førstebehandle beslutningsforslaget B 51, som er fremsat af Dansk Folkeparti, om et årligt kvoteloft på 0-20 dispensationer for køb af sommerhuse i Danmark, når bopælspligten ikke er opfyldt.

I Socialdemokratiet er vi helt enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at begrænse antallet af udenlandske opkøb af danske sommerhuse. Selvfølgelig skal danske borgere have førsteretten til at anskaffe sig et dejligt sommerhus i vores land, at komme tættere på vores natur og at bidrage til lokalmiljøerne rundtom i landet. Vi skal absolut ikke have tomme sommerhuse med fjerne ejere stående i et lille land, hvor antallet af sommerhuse og muligheden for at bygge nye selvsagt er begrænset.

Derfor skal vi holde et vågent øje med udviklingen i antallet af de tilladelser, der bliver givet, til at købe sommerhus i Danmark for udenlandske opkøbere og begrænse antallet af tilladelser så vidt muligt. Dette skal dog ske inden for rammerne af sommerhusprotokollen, og i Justitsministeriet vurderer man, at det ikke er tilfældet, hvis man f.eks. indfører et kvoteloft, som det foreslås her. Og på den måde vil vedtagelsen af dette forslag blot vende retur som en boomerang og i sidste ende åbne markedet helt op og altså have den stik modsatte effekt end den tiltænkte.

Som reglerne er i dag, kræver det tilladelse at købe sommerhus i Danmark, hvis ikke man opfylder bopælspligten. Altså, har man ikke eller har man ikke tidligere haft bopæl i Danmark i minimum 5 år, kræves en særskilt tilladelse, som forudsætter en særlig tilknytning til landet. Denne særordning for Danmark er sikret i sommerhusprotokollen, som viderefører den ordning, der var gældende, dengang vi fik den frie bevægelighed med Maastrichttraktaten for nu snart 30 år siden. Men hvis vi nu indfører en ny kvote, ændrer vi den oprindelige ordning i en sådan grad, at sommerhusprotokollen risikerer at bortfalde, hvilket vi jo netop skal undgå, så danskerne har fortrinsret til at købe danske sommerhuse. Dog skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at sikre, at der kun gives tilladelser til udenlandske opkøbere af sommerhuse, der har en reel tilknytning til Danmark, og naturligvis inden for rammerne af EU-retten og sommerhusprotokollen.

Siden den socialdemokratiske regering tiltrådte, har vi indført en skærpet kontrol med ansøgningerne, og som forslagsstillerne også selv bemærker, er det procentvise antal af afslag steget i det seneste år. Vi er altså på rette vej, men vi har ingen interesse i at sætte sommerhusprotokollen over styr ved at ændre på den oprindelige ordning. Socialdemokratiet kan på denne baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Sluttelig vil jeg minde forslagsstillerne om, at mange danskere nyder godt af muligheden for at købe sommerhus i udlandet, og på samme måde nyder f.eks. medlemmer af det danske mindretal syd for den sønderjyske grænse godt af netop denne dispensationsmulighed.

Så skal jeg huske, at jeg på vegne af Radikale Venstre skal sige, at de heller ikke kan bakke op om forslaget. Så tak for ordet. Jeg ser frem til en god debat.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Søndergaard.

Tak. Jeg vil bare høre, om den socialdemokratiske ordfører ikke er enig med Enhedslisten i, at det er interessant at få afklaret, præcis hvor vores spillemuligheder er. Når det er interessant, er det selvfølgelig, fordi afslagsprocenten stiger – ja – men hvis antallet af ansøgninger stiger mere end afslagsprocenten, vil nettoresultatet jo blive, at der er flere og flere sommerhuse, der kommer på udenlandske hænder. Og der er et eller andet loft for, hvor lang tid det kan blive ved. Så derfor: Er det ikke en god idé, at vi får afklaret, præcis hvor spillerummet ligger i forhold til at ændre på den måde, vi administrerer sommerhusreglen på?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu er jeg jo hverken jurist eller noget, men som jeg har forstået hele sommerhusprotokollen, gælder det netop, at der ikke er mulighed for at skærpe den. I forhold til at indlægge sådan en dispensation, kan man sige, vil der være de samme vilkår for de første 0-20 ansøgere, men for den 21. dispensationsansøger vil der immer væk være skærpede krav, i og med at man dér er frataget muligheden for den her dispensation. Så vidt jeg ved, er skærpelsen simpelt hen der, hvor det vender. Vi kan godt lempe på reglen i praksis, men vi kan aldrig nogen sinde skærpe den, som jeg har forstået det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak for det, formand. Når vi i dag behandler et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at indføre et loft på maks. 20 dispensationer til udlændinge, der ønsker at købe et sommerhus i Danmark, så må vi sige, at os, der har været her i nogle år, godt kan huske, at det har vi talt om tidligere her i Folketingssalen. For tilbage i 2018 behandlede vi faktisk et tilsvarende forslag fra Dansk Folkeparti. Og jeg kan sige, at det ikke var mig, der dengang var Venstres ordfører på forslaget, men jeg har været inde at se behandlingen fra 2018. Dengang sagde daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at det ikke er muligt at gennemføre Dansk Folkepartis forslag inden for rammerne af sommerhusprotokollen. Det er også det, jeg hører at den nuværende justitsminister siger i dag.

Det er jo sådan, som vi også har hørt andre ordførere sige, at Danmark har en særordning om udlændinges adgang til at købe sommerhus her i landet, og det er en ordning, som går helt tilbage til 1993. Det er en særordning, som vi i daglig tale kalder for sommerhusprotokollen, og det særlige ved protokollen er, at den giver os mulighed for at stille nogle krav om, at udlændinge skal søge om dispensation for at kunne købe sommerhus her i landet. Jeg må sige, at uden sommerhusprotokollen risikerer vi jo netop, at der kommer rigtig, rigtig mange udlændinge, som vil søge om eller rettere sagt bare købe et sommerhus her i landet. Derfor må jeg også i forhold til det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti fremsatte tilbage i 2018, hvor Justitsministeriet dengang vurderede, at det ikke kunne lade sig gøre inden for rammerne af sommerhusprotokollen, sige, at det vil vi simpelt hen ikke risikere, hvilket vi også sagde fra Venstres side dengang – det synes jeg faktisk stadig væk. Jeg synes, at risikoen er alt, alt for stor, hvis man ændrer på det her, og man vil faktisk få, tror jeg, den helt modsatte effekt af det, som Dansk Folkeparti måske egentlig ønsker, altså så man faktisk risikerer, at rigtig mange udenlandske statsborgere kommer til – sådan kvit og frit – at kunne købe et sommerhus her i landet, ved at vi i værste fald mister denne særrettighed.

Derfor kan jeg, også som Venstres turismeordfører, sige, at jeg mener, at vi skal værne om sommerhusprotokollen, og derfor kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak for det. Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo til fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg har lovet at læse en tale op fra vores EU-ordfører, som desværre ikke kan være her. Jeg har lovet at sige, at vi er tilhængere af sommerhusreglen. Den var jo i 1972 en af betingelserne for det danske medlemskab af EF. Hensigten var dengang og i dag at beskytte det danske sommerhusmarked imod voldsomme prisstigninger, som ville blive konsekvensen, hvis der blev en fri adgang for udlændinge til at erhverve sommerhuse i Danmark. Den beskyttelse giver god mening, og derfor skal vi også fortsat have en sommerhusregel.

Vi mener ikke, at der bør gives et meget stort antal dispensationer til pengestærke udenlandske statsborgere og udenlandske selskaber, så de kan investere i sommerhuse i Danmark uden at have opfyldt bopælspligten på 5 års fast bopæl i Danmark, som loven foreskriver. Dertil kommer, at det samfundsøkonomisk er mere fornuftigt, at udlændinge lejer de danske sommerhuse frem for selv at eje dem. Det giver i sidste ende en bedre udnyttelse af husene til glæde for turistområderne og de mennesker, der bor der fast.

Sommerhusreglen har flere gange været udfordret, som det f.eks. skete sidst i 1980'erne, da man liberaliserede kapitalbevægelserne i EU, og som det også fremgår i bemærkningerne til beslutningsforslaget, er EU-Domstolen ganske opmærksom på den danske sommerhusregel.

Alt for mange dispensationer kan risikere at medvirke til at undergrave sommerhusreglen, der er en undtagelsesregel til EU-traktaten, som ville kunne udfordres ved EU-Domstolen. Det er også kommet bag på os, at der gives så mange dispensationer, og vi mener, at det er en god anledning til at få set på, hvordan der dispenseres. Vi er jo klar til at afsøge forskellige muligheder, så længe vi er på sikker grund i forhold til EU-retten naturligvis. Vi er i SF interesserede i at finde løsninger, som kan være med til at sikre, at antallet af dispensationer fra sommerhusreglen holdes på et minimum. Vi er derfor positive over for intentionen i forslaget, men vi er bekymrede i forhold til de EU-retlige aspekter. Derfor kan vi ikke tilslutte os forslaget. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Hr. Søren Søndergaard, værsgo.

Enhedslisten er for sommerhusreglen. Vi synes, at sommerhuse i Danmark skal være for de folk, der bor her – de kan så være udlændinge, det har vi overhovedet ikke noget problem med, men de skal være for de folk, der bor i Danmark, om ikke andet så af økologiske årsager. Så er der nogle, der vil sige: Nå jo, men man kan jo købe ødegårde i Sverige, og nogle køber sommerhus i Grækenland, og hvad ved jeg, og er det så ikke rent hykleri? Det er det ikke efter vores opfattelse. Altså, vi ville intet have imod det, hvis Sverige eller Grækenland eller andre lande havde en lignende regel eller fik en lignende regel eller tvang igennem, at de kunne få en lignende regel – at deres sommerhuse primært var for deres borgere, og også at lejligheder i Berlin for den sags skyld primært var for Berlins borgere eller Tysklands borgere og ikke for udlændinge.

Så vi ville overhovedet ikke have noget problem med, at man gjorde det på den måde. Så er det selvfølgelig klart, at der er forskel på, hvor mange sommerhuse man har til rådighed i forhold til befolkningen, og der er det jo så i sagens natur en kendsgerning, at Danmark er et relativt lille land, der har nogle rimelig store naboer. Men vi er altså for sommerhusreglen.

På den anden side er vi også for dispensationsmuligheden. Altså, det kræver en stærk tilknytning at få dispensation, og det er vi for – der er krav om tidligere ophold i Danmark eller familiemæssig, kulturel eller sproglig tilknytning. Vi er for, at der er den her dispensationsmulighed. Vi synes, det er mærkeligt, at folk, der har boet i Danmark for mange år siden eller har haft familie i Danmark, ikke har mulighed for at få en dispensation. Så den vil vi også godt forsvare.

Så kan vi konstatere, at fra 2020 til 2021 er antallet af ansøgninger steget fra 623 til 796, mens antallet af imødekommelser er steget fra 361 til 404. Den stigning synes vi ikke i sig selv er voldsomt foruroligende, men det er klart, at hvis den fortsætter, kan der komme et problem på et tidspunkt, og derfor er vi også villige til at se på det her spørgsmål. Og derfor er vi også villige til ikke bare at diskutere det – for selvfølgelig er vi villige til at diskutere det, når det er fremlagt i Folketinget – men vi er villige til at se positivt på det; det er vi bare ikke nu, bare ikke i dag.

Hvorfor så ikke det? Det er sådan set ikke så meget af hensyn til EU-teknikaliteter. Altså, det er klart, at vi jo ikke skal lave noget i forhold til EU, der betyder, at sommerhusreglen forsvinder, men derudover skal vi bare udforske, hvad der er af muligheder for, at vi får mest mulig selvbestemmelsesret, og så skal vi bruge den, som vi har lyst til at bruge den. For os er der ingen tvivl om det. Men virkeligheden er jo, at vi diskuterede den her sag for 2 år siden, og vi havde en aftale for 2 år siden – jeg var selv med ovre i Justitsministeriet sammen med bl.a. Dansk Folkepartis nuværende formand – hvor vi lavede en aftale om at mødes igen 2 år efter. For 2 år siden aftalte vi at mødes 2 år efter, og det møde er så berammet til den 24. marts. Det er en lille smule mere end 2 år, men dog inden for en ramme, der ligesom er rimelig. Og derfor synes vi, at vi skal tage det møde, og så skal vi på det møde diskutere, hvad vi gør – om det, der har været, fungerer efter hensigten, hvad problemerne er, og hvilke muligheder der er. Og der forventer jeg så, at vi får et godt resultat. Og på baggrund af det møde kan vi så vende tilbage til det her ved en eventuel andenbehandling, men her ved førstebehandlingen kan vi altså ikke give tilsagn om at støtte det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo, fru Gitte Willumsen.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag et beslutningsforslag fremsat af Dansk Folkeparti omkring et kvoteloft på 0-20 dispensationer for køb af sommerhuse i Danmark, når bopælspligten ikke er opfyldt. Hos Det Konservative Folkeparti har vi stor sympati for forslaget. Vi er enige med forslagsstillerne i, at sommerhuse i Danmark skal være forbeholdt fastboende i landet. Vi er dog også af den overbevisning, at i særlige tilfælde skal det være muligt at dispensere fra bopælspligten, f.eks. hvis man har familiemæssig tilknytning til Danmark. Som man kan i dag, ved vi, at der kan søges tilladelse ved Justitsministeriet. Sådan synes vi også det skal være i fremtiden.

Vi må ikke gå på kompromis med sommerhusprotokollen af to grunde. Dels kan vi miste vores særlige ret, som vi har, dels kan vi risikere, at store sommerhusområder kan komme til at ligge ubeboede hen det meste af året, hvilket kan påvirke sommerhuslandet negativt på mange parametre. Mange danske sommerhusejere udlejer deres huse i 24-25 uger om året. Denne udlejning giver liv og er til gavn for den samlede økonomi i udkantsområderne og på små ferieøer, hvor butiksliv, restauranter og caféer og hele turistindustrien har millionindtægter på feriegæsterne, ligesom håndværkere har opgaver med vedligehold af udlejningshusene. Endelig er udlejningsbureauer med kontorfolk, rengøringsteams og booking også vigtige spillere i ferieområderne. Det giver arbejdspladser til lokalbefolkningen i områder, hvor det ellers kan være vanskeligt at finde jobs.

Udlejning er en vigtig brik i et stort økonomisk spil i ferieområderne. Derfor skal vi holde fast i den danske sommerhusprotokol, som vi kender den i dag, som vi er så heldige at have som det eneste land i EU. I Det Konservative Folkeparti er vi tilfredse med den praksis, vi finder i dag, hvor man kan søge om dispensation fra bopælspligten ved Justitsministeriet i særlige tilfælde, og vi kan derfor ikke støtte forslaget B 51 fremsat af Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så vidt jeg kan se, er der ikke flere ordførere for partierne i salen, så derfor er den sidste ordfører ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Først en tak til ministeren og til ordførerne for de forskellige indlæg. Lad mig begynde med det positive. Alle i salen i dag er for sommerhusreglen, hvilket er godt. Dernæst bliver det knap så godt, og det skyldes jo, at der er forskellige vurderinger af beslutningsforslagets følger. Regeringen og Justitsministeriet vurderer, at hvis vi gør, sådan som Dansk Folkeparti har foreslået, så vil det underminere sommerhusprotokollen på sigt, og det har stort set alle partier på en eller anden måde taget til efterretning bortset fra Enhedslisten, som faktisk har udtrykt interesse for at udbore det yderligere. Det vil vi gerne takke for.

Heroverfor står så Dansk Folkeparti, som mener, at den nuværende praksis på sigt kan komme til at underminere sommerhusprotokollen, fordi vi giver flere og flere dispensationer, som ikke er baseret på bopælspligt. Lad mig bare lige kort opridse, hvad Justitsministeriets vejledning går ud på – og det bliver meget kort – for at man kan dispensere fra den her bopælspligt. Bopælspligten er jo knyttet op på sommerhusprotokollen, og sommerhusprotokollen er skrevet ind på traktatniveau. Det vil sige, at den står over forordninger, og at den står over direktiver.

Hvad er det, Justitsministeriet vejleder om, når man skal give en dispensation? Det kan være tidligere ophold i Danmark, f.eks. i form af en sommerferie. Det kan være en familiemæssig tilknytning. Det kan være en sproglig eller kulturel tilknytning. Det kan også være, at man interesserer sig for Danmark via medierne. Og så kan det endelig være, at man er knyttet til en konkret sekundær bolig. Det giver ret vide muligheder for dispensation, og det er der, vi virkelig er bekymrede.

Men jeg kan også godt høre på mine kolleger, at man har købt regeringen og ministerens argumentation. Jeg kan også høre, at man er interesseret i på en eller anden måde at sikre sig, at den her sommerhusregel ikke bliver undermineret. Enhedslisten har foreslået, at vi går dybere ned i det og kigger nærmere på det. Det vil jeg gerne tilslutte mig. Det er faktisk en god idé. Jeg har også stor respekt for, at man ikke vil tage stilling i dag, for der er indkaldt til møde den 25. marts.

Derudover kunne vi jo gøre det – og det håber jeg at ministeren måske har lyst til – at vi ser på, om vi kan skærpe de nuværende regler yderligere. Det håber jeg på at vi kan afklare den 25. marts, når vi mødes. Når man ikke er interesseret i at lave en kvoteordning, fordi man fra ministeriets side vurderer, at det kan underminere sommerhusprotokollen, og vi fra Dansk Folkepartis side med vores vurdering af, at den nuværende praksis underminerer sommerhusprotokollen, ikke kan få vores vilje igennem her i Folketinget, så må vejen frem for alle her jo være, at vi på en eller anden måde finder en måde at skærpe de nuværende dispensationsmuligheder på, så færre i fremtiden får en dispensation, som ikke er bundet op på bopælspligten. Det er jo det, der er så afgørende. Altså, vi har jo sat os i en dum situation, for det er bopælspligten, der er det afgørende. Det er den, som sommerhusprotokollen er knyttet til. Det står i reglerne. Problemet er vores dispensationer, som underminerer sommerhusprotokollen.

Men hvis vi på en eller anden måde sammen kunne skærpe reglerne og ministeren måske kunne udarbejde et forslag til det til den 25. marts, så er vi meget villige til at gå den vej. Så er vi i hvert fald nået et skridt ad vejen. For vi er bekymrede i Dansk Folkeparti. Om vi får ret, eller om det er regeringen, der har ret, vil tiden vise. Vi håber selvfølgelig på, at regeringen har ret. Vi tror bare ikke på, at den har ret. Så med de ord ser jeg frem til mødet den 25. marts, og endnu en gang tak til Enhedslisten for det meget konkrete forslag. Jeg håber også, at ministeriet kan udarbejde en eller anden form for notat. Det skulle foreløbig være mine ord.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Anni Matthiesen.

Tak. Tak for talen. Nu har jeg ordføreren på talerstolen, og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge ind til selve den model, som ligger i det her beslutningsforslag. Altså, ser ordføreren ikke en problemstilling i det? Hvis man nu forestillede sig det her ført ud i livet og man så sagde, at maks. 20 kunne få lov til at købe sommerhus, går jeg ud fra, hvert år her i Danmark, hvordan ville man rent ud sagt kunne gennemføre sådan en model i praksis, uden at der ville blive en form for diskrimination eller i hvert fald være fare for en form for diskrimination? Altså, hvad med nr. 21, nr. 22, nr. 23, som måske endda ville være mere berettigede til at købe et sommerhus?

Ordføreren.

Sommerhusprotokollen er jo allerede bundet op på en form for diskrimination, for du skal have boet her i 5 år, for at du som udlænding kan købe sommerhus i Danmark. Så har vi så givet mulighed for dispensation, og der siger vi: Det er at gå for vidt. Vi foreslår så en kvotemodel, 0-20 om året, og der vurderer vi, at det er den måde, vi vil gøre det på. Ministeriet og regeringen vurderer, at det kan underminere sommerhusprotokollen på sigt, og så er det, at vi er villige til at tage et møde om det den 25. marts for at se, om vi ikke kan skærpe dispensationsmulighederne i stedet for at gå den vej, vi har foreslået. Altså, vi er villige til at gøre hvad som helst, for at vi på sigt kan bevare vores sommerhusprotokol. Det er det, som er afgørende for os.

Fru Anni Matthiesen.

Jeg var også bare lidt nysgerrig efter at vide, om det var en model, som ordføreren eventuelt havde oplevet i en anden sammenhæng, altså, hvor den kommer fra. Og så tænker jeg stadig væk, når jeg ser modellen, at det på en eller anden måde er lidt ligesom at vinde i lotteriet. Altså, bliver man nr. 20, er man med i lotteriet, men bliver man nr. 21, risikerer man dermed, selv om man måske endda er mere berettiget til at kunne købe et sommerhus, at tabe i lotteriet?

Ordføreren.

Er man nr. 21, kan man så ansøge om det næste år. Tidligere i dag har man diskuteret en anden form for kvoter, nemlig kønskvoter, og dem er vi ikke så glade for, så kvoter behøver pr. definition ikke at være noget godt.

Tak for det. Så er det hr. Theis Kylling Hommeltoft.

Tak for ordet. Jeg synes, det er en lille smule ærgerligt, at hr. Alex Ahrendtsen får det til at lyde, som om den her dispensation bliver givet på et meget lempeligt grundlag, for det er bestemt ikke tilfældet. Så vidt jeg er orienteret, bliver der meget sjældent givet dispensationer, hvor tilknytningen er under 10 år. Altså, 25 ferieophold af længere varighed i Danmark er i udgangspunktet ikke nok til at få en sådan dispensation. Så er det måske ikke også bare et udtryk for, at der er et yndigt land, og at det er gået op for flere mennesker?

Ordføreren.

Jo, vi ved jo godt, at Danmark er attraktivt for mange, og at det er derfor, de gerne vil hertil. Og danske sommerhuse er også meget attraktive, hvilket jeg godt kan forstå. Men vi vil jo bare forhindre, at den sommerhusregel, vi har i dag, bliver undermineret på sigt, for den er ret vigtig for os. Den beskytter danske sommerhuse mod at blive opkøbt. Det er en juridisk regel, som er på traktatniveau. Vi er bare bange for, at de nuværende dispensationsmuligheder vil underminere sommerhusprotokollen. Det er derfor, vi har foreslået den her kvotemodel. Regeringen siger så, at det vil underminere på sigt. Så er det, vi siger: Okay, så lad os tage regeringen på ordet og skærpe reglerne yderligere, så dispensationernes antal falder.

Der er ikke ønske om en anden bemærkning. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Alex Ahrendtsen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.