Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om fremrykning af udfasningen af kul fra Nordjyllandsværket til 2025.

Af Marie Bjerre (V) m.fl.

(Fremsættelse 23.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver først ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er selvfølgelig positivt, at Venstre bakker op om målsætningen for CO2-reduktioner på mellem 50 pct. og 54 pct. i 2025. Jeg tror, der var mange af os, der havde den opfattelse, at de skulle trækkes lidt til truget. Men fred være med det, nu er vi der, og så er det selvfølgelig en fornøjelse, at der også er vilje og fantasifuldhed i forhold til at pege på virkemidler.

Beslutningsforslaget handler om, at regeringen inden årets udgang fremlægger en kvalificeret plan for fremrykningen af kuludfasningen på Nordjyllandsværket senest i 2025. Jeg tænker, at det med inden årets udgang må referere til sidste år. Det har regeringen så også allerede gjort, og det gjorde vi også inden udgangen af sidste år.

Nordjyllandsværket er et kulfyret kraft-varme-værk, som er ejet af en selvstændig virksomhed, nemlig Aalborg Forsyning, og de har over for mig og ministeriet præsenteret en plan for kuludfasningen, som indebærer, at værket lukker for kullene ved udgangen af 2028. Aalborg Forsyning og borgmesteren i Aalborg har så henvendt sig til mig i 2021 og præsenteret en mulighed for at fremrykke den kuludfasning til medio 2025, mod at der bliver givet en statslig støtte, så meromkostningen ikke belaster varmeforbrugerne i Aalborg. Så har der været en tæt dialog mellem ministeriet og Aalborg Forsyning om den mulighed, og der er på den baggrund faktisk allerede udarbejdet en kvalificeret plan.

Det er i den forbindelse blevet klarlagt, at meromkostningen for Aalborg Forsyning udgør ca. 415 mio. kr., som Aalborg Forsyning ønsker statslig støtte til at dække. Dertil kommer, at staten får et tab af afgifter i perioden 2025-2028 på 335 mio. kr., så den samlede statslige omkostning kan skønnes til 750 mio. kr. Det er også klarlagt, at en sådan model med en vis usikkerhed forventes rent faktisk at kunne godkendes efter statsstøttereglerne. Med en fremrykning til medio 2025 vil der blive et bidrag til opfyldelsen af vores 2025-målsætning for en reduktion af drivhusgasudledninger. Det er selvfølgelig også en af årsagerne til, at vi kiggede seriøst på den mulighed.

Regeringen har imidlertid vurderet, at den mest hensigtsmæssige måde at lukke den resterende manko på primært er via den grønne skattereform, som vi ganske snart skal i gang med at forhandle. Der er efter regeringens opfattelse mere fornuft i at bruge støttemidler til initiativer, som på den lange bane har et betydeligt større perspektiv frem mod klimaneutralitet.

Sagen er jo, at en fremrykning af kuludfasningen fra ultimo 2028 til medio 2025 ikke vil bidrage til 2030-målsætningen. Den bidrager altså ikke til den langsigtede omstilling i landet, og den fremmer ikke udviklingen af nye teknologier. Tiltaget vil alene bestå i at fremrykke og måske endda forcere investeringer i store varmepumper, som allerede indgår i den nuværende 2028-plan for værket.

Mindst lige så vigtigt er det, at de kulfyrede værker i Odense og Esbjerg ikke har fået statslig hjælp til at lave den omstilling, som de jo har valgt at klare selv. På Fyn vil det være forbrugerne, der får øgede varmeregninger som følge af den investeringsbeslutning, man har truffet der. Og det vil ikke være rimeligt, hvis staten brugte trekvart milliard kroner på Aalborg Forsyning, når man ikke har set sig i stand til at gøre det i Odense og Esbjerg

Det er selvfølgelig rigtigt, at gjorde man det her, vil den kulfyring, som man ville have mindre af fra 2025-2028, føre til en mindre udledning i de år. Det er klart. Det gælder jo for alle de resterende udledninger i vores samfund, indtil vi når til klimaneutralitet. Det gælder jo også for de ting, vi gerne vil lave i landbruget, transportsektoren osv. Regeringen har fremlagt en køreplan for et grønt Danmark, som indeholder det, vi synes er en fornuftig prioritering af konkrete initiativer, som gør den grønne omstilling effektiv ud fra et økonomisk perspektiv, et socialt perspektiv og et beskæftigelsesperspektiv, men selvfølgelig først og fremmest ud fra et grønt perspektiv.

Min konklusion er altså, at regeringen faktisk allerede har sådan en plan på skrivebordet, men at vi, på trods af at sådan en plan godt kunne lade sig gøre, ikke ønsker at støtte den, fordi det simpelt hen er for dyrt i forhold til effekten, fordi det ikke ville være retfærdigt over for dem, der ikke har kunnet få støtten, og fordi vi kan nå vores 2025-mål, som jo altså er et ganske ambitiøst mål, med andre virkemidler. Tak.

Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Bjerre. Værsgo.

Tak for det. Venstre har sådan set hele tiden gerne villet have et klimadelmål. Det mener vi er fornuftigt. Vi tror ikke på en hockeystavsmodel, hvor man først skal finde CO2-reduktionerne i slutningen hen mod 2030. Når ministeren oplever, at det har været besværligt, er det, fordi vi insisterer på, at der skal være en plan med virkemidler til at nå 2025-delmålet. Og hvis regeringen ikke vil være med til det her forslag for at nå 2025-delmålet, hvad vil man så gøre i stedet for?

Værsgo.

Jeg forstår ikke, at vi skal helt tilbage til Adam og Eva, hver gang vi har den her diskussion. Det er simpelt hen ikke rigtigt, når ordføreren siger, at Venstre altid har været for et 2025-mål. Sidst vi havde den her diskussion, tror jeg at jeg ordret læste et citat op af Thomas Danielsen, nuværende gruppeformand, hvor han sagde: Vi er imod et 2025-mål. Og det kan jeg sådan set godt forstå, for da vi diskuterede den helt oprindelige plan, havde jeg også en række forbehold i forhold til at lave 2025-målet. Nu har vi det så, og da vi lavede vores aftale med støttepartierne, gik der noget tid, inden Venstre tilsluttede sig, men det har de heldigvis gjort nu.

Hvordan skal man så nå det? Ja, den manko, der er, er heldigvis til at overkomme, fordi vi har taget en række tiltag senest med finansloven, som gør, at vi nærmer os med hastige skridt, heldigvis. Og det er vores overbevisning, at man kan lukke den resterende manko med indsatser i forbindelse med skattereformen.

Værsgo, spørgeren.

Ja, og jeg tror, at jeg, da vi havde debatten sidst, læste citater op fra den daværende klimaordfører Tommy Ahlers, som havde skrevet et brev til ministeren, hvori der står, at Venstre bakker op om delmålsætningen. Men lad nu det ligge. Vi bakker fuldt og helt op om klimadelmålet, fordi det er fornuftigt.

Men, altså, jeg skal lige forstå det korrekt: Så ministeren mener, at 2025-delmålet alene skal nås med en grøn skattereform?

Værsgo, ministeren.

Nu sagde fru Marie Bjerre, at Venstre altid har været for et 2025-mål, og så er det bare, at jeg påpeger, at den nuværende gruppeformand i Venstre var hardcore imod et 2025-mål – hardcore er et engelsk udtryk og betyder, at han var meget imod; jeg ved godt, at man ikke må bruge engelske udtryk. Men det er jo godt, hvis han også har ændret holdning, men jeg kan i hvert fald konstatere, at ham, der ellers bliver taget til indtægt for, at Venstre skam har været ambitiøs hele vejen igennem, nemlig hr. Tommy Ahlers, ikke længere er medlem af Tinget. Men lad os håbe, at den holdning har nået at sprede sig.

Og ja, det er rigtigt forstået, at vi forventer at lukke mankoen via skattereformen.

Tak til klima- og energiministeren. Vi går til den ordinære ordførerrække, og den første taler er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Kul skal selvfølgelig ikke være en del af fremtidens energiforsyning. I fremtiden er Danmark et klimaneutralt samfund, vores varme er grøn, vores strøm er grøn, og vi skal ikke længere hive olie og gas op af Nordsøen, og derfor skal vi selvfølgelig heller ikke skovle kul ind i ovnene på vores varmeværker. Alligevel vil jeg på vegne af Socialdemokratiet afvise beslutningsforslaget fra Venstre, som vi behandler i dag, for staten skal ikke poste knap tre fjerdedele milliard kroner i en statsstøttet udfasning af kul på Nordjyllandsværket.

Udfasningen sker ifølge i den nuværende plan i 2028. Kunne det gå hurtigere? Ja, det kunne det godt. Og burde det gå hurtigere? Ja, det synes jeg egentlig, for både i Odense og Esbjerg har man valgt at udfase kullet hurtigere end ifølge den oprindelige plan. Der er bare den væsentlige forskel, at i Odense og Esbjerg er det de lokale varmekunder, som betaler for den grønne ambition, som er sat. Og det er mig sådan set en gåde, hvorfor Venstre, som slår på tromme for, at det ikke må være dyrere at være dansker, mener, at det er rimeligt, at borgere i Esbjerg og i Odense og sådan set i alle mulige varmeområder i Danmark, hvor man har stoppet for brugen af kul, skal betale for en kuludfasning i Nordjylland.

Så ja, kullet skal ud – jo hurtigere, desto bedre – men vi mener ikke, at det er statens opgave at betale for en opgave et sted i landet, som man selv skal betale for andre steder i landet.

Og så skulle jeg hilse fra den radikale ordfører, Rasmus Helveg Petersen, og sige, at Radikale Venstre også er imod B 47.

Tak. Det gav anledning til et par korte bemærkninger, først fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er jo klar tale, at man ikke sådan vil skynde sig med at udfase kullene på Nordjyllandsværket. Nu er det sådan, at cirka en tredjedel af vores kulimport bliver brændt af på Nordjyllandsværket. Det vil sige, at der er to tredjedele, der brændes af andre steder. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren kan se for sig, at vi kunne prøve at undersøge en indsats for at få udfaset den store del af kullene. For det er jo nogle gange, at man har sådan nogle meget synlige symboler som et stort kulkraftværk, som det ville være markant at få lukket. Men når nu hovedparten af kullene brændes af andre steder, så kunne det jo være, at vi kunne styrke en elektrificering af nogle industrier, eller hvad det nu er. Jeg har ikke overblikket over det der, men vil ordføreren være med til at kigge på, om ikke der ligger et potentiale frem mod 2025 i forhold til at få udfaset mere af den kul, der brændes af andre steder?

Værsgo.

Heldigvis har man jo nogle steder også allerede planer for at komme af med den kul, som brændes af i dag. Men generelt er min indstilling da, at vi skal kigge på alle de steder, hvor vi kan sætte ind. Vi skal overveje, hvad vi kan gøre, i forhold til at vi kan få en hurtigere udfasning af fossile brændsler, for det er jo det, som er hovedårsagen til, at vi står med de klimaudfordringer, som vi gør. Men det her med konkret at sende statsstøtte af sted til en opgave, som man har løst med egne penge andre steder i landet, mener jeg ikke er vejen frem.

Værsgo. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg talte egentlig heller ikke om statspenge. Jeg talte om at kigge på, hvad der skulle til for at udfase den øvrige kul. Jeg ved ikke, i hvilket omfang det er gartnerier, eller det er fiskemelsfabrikker, eller det er Aalborg Portland. De har i hvert fald en klat af det. Men det kunne jo være noget, der er lidt overset, og hvor der måske er noget, der er nemt at håndtere. I hvert fald kunne man få overblikket. Og jeg lyttede mig lidt til, at ordføreren var en anelse åben over for det. Men er det sådan, jeg skal forstå det?

Værsgo. Ordføreren.

I Socialdemokratiet er vi altid åbne over for at diskutere gode idéer fra Enhedslisten, og derfor er det jo også godt, at vi ser ind i et rigtig spændende forhandlingsforløb her til foråret, hvor vi skal diskutere energisektoren, og vi skal diskutere forsyningssektoren, og hvad vi gør for at kunne skubbe endnu hurtigere på den grønne omstilling, som vi i fællesskab er så optaget af. Så jeg afviser bestemt ikke, at hr. Søren Egge Rasmussen kunne have nogle gode idéer på blokken.

Næste spørger er fru Marie Bjerre. Værsgo.

Regeringen præsenterede sin udenrigsstrategi i mandags, og i den udenrigsstrategi står der, og jeg citerer:

»Derfor erklærer Danmark krig mod kul og presser på for en grøn omstilling væk fra fossile brændstoffer.«

Altså, hvis man mener det seriøst, hvorfor gør man så ikke det herhjemme?

Værsgo.

Det synes jeg i allerhøjeste grad også vi gør herhjemme. Hvis der er nogen, der går forrest i kampen mod fossile brændsler i verden, er det da Danmark, bl.a. med vores beslutninger ude i Nordsøen om at sætte en udfasningsdato for udvinding af olie og gas derudefra. Og som alle ved, er det jo også noget, som vores klimaminister er meget optaget af og har lavet en international alliance for, som der er flere og flere lande der slutter op om, i forhold til netop at komme fri af de fossile brændsler. Så det er da noget, som vi i den grad er optaget af.

Kuludfasningen er jo også i allerhøjeste grad vigtigt, og det sker på Nordjyllandsværket i 2028. Vi så da gerne, at det skete hurtigere. Fru Marie Bjerre kommer fra området, så det kan jo være, at hun kan prøve at overbevise nogle af dem, som bor i lokalområdet, til at presse på. Vi mener bare ikke, at det er en statslig opgave at gå ind at finansiere den her opgave, som man har løst af egen drift andre steder i landet.

Værsgo til spørgeren.

Nu spurgte jeg jo sådan set ikke til olie og gas. Jeg spurgte til kul. Der står i udenrigsstrategien:

»Derfor erklærer Danmark krig mod kul og presser på for en grøn omstilling væk fra fossile brændstoffer.«

Det med at erklære krig mod kul gælder så åbenbart ikke herhjemme. For hvis man ikke vælger at støtte det her forslag, anerkender ordføreren så ikke, at så går det langsomt med at udfase kullet herhjemme? I øvrigt kan ordføreren jo tage en snak med de lokale socialdemokrater i Aalborg Kommune, for jeg er ret sikker på, at de ville synes, det var en god idé.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er også sikker på, at de ville synes, det var en god idé, hvis staten finansierede det, og det er så der, vi siger i forhold til det her beslutningsforslag, at det ønsker vi ikke at gøre, fordi man selv har betalt for det andre steder i landet. Og så vil jeg altså også bare sige, at hvis der er nogen, som i den grad har været med til at gøre det endnu mere fodslæbende at komme af med kullet i Danmark, er det jo ordførerens parti, som, så vidt jeg husker, aflyste en national målsætning om kuludfasning i den sidste regeringsperiode, som var for 2½ år siden.

Tak. Den næste spørger er fru Signe Munk fra SF. Værsgo.

Jeg bliver bare nødt til at høre regeringspartiet: Når der bliver sagt, at man i den grønne skattereform kan finde reduktioner nok til at nå 2025-målsætningen, skal man så forstå det sådan, at det er regeringens ambition kun lige præcis at snige sig op over 50-procentsgrænsen? Det spørger jeg jo til, fordi2025-målsætningen jo har et spænd, der går op til 54 pct., og i klimakampen tæller hvert ton.

Værsgo.

Det sidste er jeg enig i, altså at det selvfølgelig gør det. Det, vi er optaget af, er, at vi må og vi skal nå vores delmål, og så må vi jo se i forbindelse med forhandlingerne omkring skattereformen, hvad vi kan blive enige med Folketingets partier om. Det bliver vi forhåbentlig endnu mere kloge på allerede i næste uge, hvor vi får nogle af de modeller at se, som ekspertgruppen har siddet og regnet på, og så kommer der jo til at være mange drøftelser omkring det i løbet af den kommende tid.

Værsgo, spørgeren.

Jeg spørger jo, fordi der fra et SF-synspunkt både er redskaber i den grønne skattereform, men også alle andre steder i den politiske værktøjskasse, bl.a. i forhold til at sætte et mål om kuludfasning i 2025. Så jeg bliver nødt til at spørge ordføreren igen, for jeg forstod ikke, hvad der blev svaret: Er det Socialdemokratiets ambition, at vi kun lige præcis skal reducere med 50 pct. i 2025, eller at det skal ligge i spændet mellem 50 og 54 pct.?

Værsgo.

Socialdemokratiet er da selvfølgelig optaget af, at vi kan nå så langt, som det nu engang giver mening i forhold til 2025-målet. Vi ønsker da, at vi skal have en ambitiøs grøn skattereform, som selvfølgelig i høj grad også kan være med til at drive noget i forhold til 2030-målsætningen, men også kan levere noget til 2025-målsætningen.

Tak. Den næste spørger er hr. Carsten Kissmeyer fra Venstre. Værsgo.

Tak. Det udgangspunkt, som ordføreren har, om, at det må de selv klare i Aalborg, havde jeg faktisk også, da vi begyndte den her diskussion. Men da jeg så oversigterne over, hvad fortrængningsprisen pr. ton er, må jeg jo sige, at det at udfase kul i Aalborg et par år tidligere faktisk er en af de allerbilligste måder at nå 2025-målet på, i hvert fald til en vis grad. Har ordføreren en indsigt i, at de andre virkemidler vil være lige så billige, eller er det mere princippet om, at man i den her situation skal tænke i lighed? For jeg tror egentlig ikke, der er så meget lighed i det. Vi er i en bevægelse aktuelt.

Værsgo.

Jeg forstår godt hr. Carsten Kissmeyers spørgsmål, men jeg synes stadig væk, at der er nogle betragtninger her: Når man nu har løftet en opgave ét sted i landet, hvorfor kan man så ikke også gøre det andre steder i landet? Og jeg har jo også set den måde, det her forslag er blevet taget imod på af ordførerens partifæller i Esbjerg, hvor borgmesteren har været ude at sige: Jamen så kunne jeg egentlig også godt tænke mig at få nogle penge på efterbevilling. Og sådan tror jeg det er mange steder rundtomkring, hvor man har lavet nogle investeringer i den grønne omstilling, hvor man er gået foran, og hvor man kigger på det her og siger: Jamen så kunne vi egentlig også godt tænke os, at staten kom med en lille betaling til den indsats, som vi har lagt. Og jeg ved ikke, om det er en fornuftig måde at planlægge vores klimapolitik på. Det mener vi i hvert fald ikke.

Spørgeren, værsgo.

Jamen jeg undrer mig en lille smule. Det vil sige, at man ud fra en lighedsbetragtning er villig til at betale en højere pris for at nå 2025-målet, når der ligger, havde jeg nær sagt, nogle frugter, man lige kan samle op. Det har jeg lidt svært ved at forstå. Jeg synes – og det har vi også sagt til dem i Esbjerg – at realiteten er, at vi er et andet sted, end vi var dengang, og derfor har vi en anden situation. Skulle samfundet ikke vælge at tage de mest effektive og billigste midler i brug? Jeg har svært ved at forstå det, hvis vi ikke skal det.

Værsgo.

Det er selvfølgelig godt at høre, at der er en god diskussion i Venstre omkring det her. Jeg mener stadig væk, at det faktisk, i betragtning af at det her er en opgave, som man er gået ind og har løst andre steder i landet for nylig – man har løst den i Esbjerg, man har løst den på Fyn – bliver en lidt dyr pris at betale, hvis staten så skal gå ind og sige: Jamen for jer gælder der nogle andre regler. Og så få penge er det heller ikke, vi taler om. Jeg tror godt, vi alle sammen kan finde noget at bruge dem på, som også er fornuftigt og batter i den grønne omstilling. Og som sagt er den grønne skattereform det, vi ser skal være drivende i forhold til at nå 2025-målet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Man er altid velkommen til at spritte af, men det er ikke længere et krav.

Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for beslutningsforslaget. Ønsker Dansk Folkeparti, at vi får udfaset kul så hurtigt som muligt? Ja, det kunne vi godt tænke os. Er det her forslag, der kunne være med til det? Det kunne det måske godt. Men hvis man kigger på forslaget som sådan, ser man, at det jo handler om en fremrykning fra 2028 til 2025, en omkostning på 400 mio. kr. og om et værk, som jo faktisk er ejet af Aalborg Forsyning, som er et aktieselskab og har en selvstændig bestyrelse. Og det, man kan læse om, hvad de ønsker sig, skulle måske nok have fyldt en lille smule mere i beslutningsforslaget, i forhold til at vi står og diskuterer den her sag i dag. Det var faktisk sådan, at da vi i sin tid lavede det her med, at man skulle lægge forsyningsselskaberne ud, var det for at få et armslængdeprincip i forhold til politikerne. Nu går vi så ind her og siger: Skal vi gøre noget helt særligt her? Det vil vi sådan set gerne være med til, hvis man også kunne finde finansieringen til det og der også var et ønske om det lokalt.

Jeg tror måske, at jeg i hvert fald med de ting, som både ministeren og den tidligere ordfører sagde, også mangler – og det kan godt være, fordi jeg er lidt ny på området – et overblik over, hvad der tidligere er sket på andre områder, altså hvorhenne vi har subsidieret de her omlægninger, og hvorhenne vi ikke har subsidieret de her omlægninger, som er sket rigtig mange steder i landet. Så på baggrund af den debat, der har været af det her indtil nu, vil jeg sige, at der nok fra vores side vil komme et udvalgsspørgsmål om, om vi kan få en oversigt over, hvad det egentlig er, der er sket bagudrettet, således at vi kan kigge på, hvad der skal ske fremadrettet; dermed ikke sagt, at vi ikke synes, det er en god idé, at vi får udfaset kul, for det synes vi, men det skal selvfølgelig ske på en ordentlig måde.

Hvad er alternativet? Vi har lige haft en sag her fra De Konservative, hvor man gik meget op i forsyningssikkerhed, og lige sådan er det rigtig vigtigt, at man også i Nordjylland har en forsyningssikkerhed. Så hvis vi udfaser kul før tid, er det i hvert fald også meget vigtigt, at vi med den teknologi, som går ind og overtager det, er helt sikre på, at der også er den forsyningssikkerhed, som der skal være, særlig hvis det er lovgivningen, der pålægger dem at gøre det før den tidsramme, som bestyrelsen i Aalborg Forsyning formodentlig sidder og arbejder med.

Så vi har i hvert fald nogle spørgsmål til det under udvalgsbehandlingen, men igen vil jeg sige, at vi er enige i intentionerne. Jo før vi kan komme af med kul, jo bedre er det. Det tror jeg faktisk ikke at der er nogen der er uenige i. Så er det jo sådan vejen derhen. Og igen vil jeg sige: Vi er jo heller ikke en del af aftalen omkring 2025-målet, men ja, vi er en del af aftalen omkring, at vi skal nå de 70 pct., og jo tidligere vi kan nå dem, jo bedre er det jo for os alle sammen.

Mange tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti. Tag det kun ganske roligt. Vi når det alt sammen. Værsgo.

Kul er klimabelastende. Det er der ingen tvivl om. Og kul er endda i den rigtig sorte ende af skalaen både bogstavelig talt, men også klimamæssigt. Så der er jo ingen tvivl om, at kul skal ud af vores varmeforsyning – og i det hele taget alle de steder, hvor det stadig bruges i mere eller mindre omfang, al den stund at det har klimaet brug for.

Det konkrete beslutningsforslag her vedrører en plan for en fremrykning af kuludfasningen på Nordjyllandsværket i Aalborg. Den oprindelige plan for værket er, at kullet skal sendes på pension i 2028, men forslaget her foreslår, at der skal laves en plan for, at det sker i 2025. Den ambition deler vi i SF. Og vi deler den, for når vi skal reducere CO2-udledningerne, må vi jo tage alle de redskaber, vi kan komme på, i brug, og se på, hvad de koster, og hvor mulige de er. Der er det for os at se muligt at få udfaset kullet på Nordjyllandsværket i 2025. Men jeg synes også, det er vigtigt at sige, at det altså ikke bare er en christiansborgopgave. Der sidder også en lokal bestyrelse på værket, og der sidder et byråd, som også har en kæmpeopgave i form af at finde den varmekilde, der skal erstatte kullet, og få lavet en udfasningsplan.

Der er ingen tvivl om, at det er en stor opgave at lave grøn omstilling, og derfor mener jeg, at det er en god idé, at støtten også kommer fra de bedste kræfter i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i form af en plan. Man skal også huske på, at værktøjerne hen til at få lavet kuludfasningen i 2025 også er flere. Lige om lidt kommer den første delrapport fra ekspertudvalget i den grønne skattereform, og netop her står der faktisk i kommissoriet, at de skal forholde sig til værktøjer til at udfase kul i varmeforsyningen. Det venter vi på med interesse for at se, hvordan vi kan bruge afgiftsværktøjet til at presse kuludfasningen fremad. Samtidig siger Klimarådet jo også – vores klimafaglige rådgivere uden for Folketinget – at en ensartet CO2-afgift, der er høj nok, er et af de mest effektive værktøjer til at få sendt kullet på pension i 2025. De to værktøjer er for os at se vigtige at have i skuffen – eller rettere sagt: tage op af skuffen – og bruge i den her sammenhæng.

Så står der jo det tilbage, om staten og Folketinget skal levere en medfinansiering. Og når jeg læser i kommentarerne til Venstres beslutningsforslag, ser jeg, at der står, at det skal tages fra det grønne råderum. Og jeg bliver bare nødt til at sige, at i statskassen har pengene ikke farve. De er ikke røde, blå, grønne eller gule – det er penge. Når vi taler om det råderum, der er, skal en eventuel medfinansiering for SF at se ikke findes inden for råderummet. Det skal være ekstra penge, der bliver hentet ind for at kunne hjælpe med en medfinansiering.

Når alt det er lagt sammen, støtter vi i SF op om beslutningsforslaget med de faldne kommentarer.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Bjerre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til SF for opbakningen til forslaget. Vi kunne før høre fra Socialdemokratiet, at Socialdemokratiet og regeringen vil finde reduktionerne for at nå 2025-delmålet, altså de 1-4 mio. t CO2 i 2025, alene ved en grøn skattereform. Tror SF, det er realistisk, at man kan finde så mange CO2-reduktioner med en grøn skattereform?

Værsgo.

Jeg synes, det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvad en grøn skattereform nu her isoleret set kan få vendt. Jeg tror ikke, det er urealistisk, at man kan finde 1 mio. t CO2 i 2025, men det kommer jo også an på, hvad vi får at arbejde med fra ekspertkommissionen. Man må anerkende, at de nok er noget bedre inde i, hvad nogle bud på, hvordan den kan skrues sammen, kan være, end jeg lige kan stå og finde på her på talerstolen.

Men det, der bare er vigtigt for mig også at sige, er, at den grønne skattereform er ét redskab, men at jeg jo synes, at der er flere redskaber i forhold til 2025-målet. Det er kuludfasningen her, men det er jo også at hæve et CO2-fortrængningskrav for brændstof til helt almindelige diesel- og benzinbiler. Så i SF kigger vi på flere værktøjer end bare den grønne skattereform. Jeg synes, det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvad den præcis kan levere.

Værsgo, spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er glad for, at SF's ordfører også mener, at der skal andre redskaber i brug, hvis vi skal nå 2025-delmålet. Altså, industrien står for 8 mio. t CO2-udledning, og hvis man skal finde nok til vores 2025-delmål, er det halvdelen af det, altså 4 mio. t CO2-udledning. Det er meget svært at se, hvordan det kan ske inden 2025 uden tab af arbejdspladser, velstand og lækage. Så jeg er glad for, at ordføreren er enig i, at vi også bliver nødt til at kigge på andre virkemidler, hvis vi skal nå vores 2025-delmål.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo et spørgsmål om at få lavet, udarbejdet en kvalificeret plan for udfasning af kul på Nordjyllandsværket senest i 2025. Det vil vi jo gerne nå. Vi vil i Enhedslisten gerne udfase mest muligt kul hurtigst muligt. Vi venter også spændt på på tirsdag i næste uge at se, hvad det er for et input, vi får, om CO2-afgifter. Jeg kan godt forestille mig, at vi laver en hurtig CO2-afgift på kul, alt kul i Danmark, og så vil det jo også sætte fokus på, at det kun er en tredjedel af det importerede kul, som bruges på Nordjyllandsværket. To tredjedele af kullet bruges andre steder. Hvor er det lige, det er? Og er der noget der, hvor vi kan være behjælpelige med at lave en hurtigere udfasning af kul andre steder end lige på Nordjyllandsværket? Det synes jeg sådan set er yderst interessant at få belyst rigtig godt.

I Venstres forslag her lægger man op til, at det skal finansieres via det grønne råderum afsat i Venstres finanslovsprioriteringer. Jeg må bare konstatere, at finansloven for 2022 er indgået med regeringen og det parlamentariske grundlag plus et par partier mere, og det var ikke Venstre. Så det er altså den finanslov, vi har, og ikke Venstres finanslovsudspil. Det er ligesom den ramme, vi har, så det er altså ikke den rigtige finansiering, Venstre har skrevet ind i sit beslutningsforslag.

Jeg synes, at det også er væsentligt at have fokus på, hvordan vi hjælper Aalborg Kommune med at få omstillet Nordjyllandsværket til andet brændsel. Der er lidt debat om, hvad der er rimeligt, og hvad der ikke er rimeligt. Når nu Fynsværket og værket i Esbjerg har kunnet klare det selv, hvorfor skulle Aalborg så ikke kunne klare det også? Der må man bare sige, at Aalborg på et tidspunkt har fravalgt at lave en omstilling til biomasse. Hvis de havde valgt det, kunne de sådan set, sådan som jeg har fået oplyst det, have fået ca. 30 mio. kr. i tilskud om året i 20 år. Det ville have været 600 mio. kr. Den situation står de så ikke i, og det er jo godt, at de ikke har valgt den løsning, som er en dårlig løsning, når det er importeret biomasse. Er det så rimeligt, at man måske hjælper dem i den der omstilling? Ja, det synes jeg egentlig, og jeg synes, vi skal prøve at se på, hvad det er for en indirekte eller direkte støtte, der kunne ydes, for at komme frem til at opnå en hurtigere kuludfasning på Nordjyllandsværket.

Ministeren var inde på, at staten får et tab, hvis det er sådan, at Aalborg kommer frem til at udfase kul hurtigere. Det er jo korrekt. Staten har jo også et tab, hvis borgerne derude vælger at investere massivt i elbiler frem for at køre videre i deres dieseldyt. Ja, men det skal jo ikke blive sådan, at det er det, der ligesom styrer vores klima- og energipolitik, altså at staten har udsigt til et tab. Vi kigger ind i noget, hvor der kan være ting, der accelereres, og hvor en omstilling sker hurtigere.

Jeg synes, det er godt, at Venstre har fremsat det her forslag, og jeg synes jo, at hvis det så endte med, at det er noget andet kul, man får udfaset hurtigere, har vi da også opnået noget. Det er sådan set det, jeg gerne vil have belyst i en udvalgsbehandling: Hvor er det, den øvrige kulafbrænding sker, og hvilke muligheder er der for at få det reduceret? Vi vil også gerne have fokus på hvordan. Nu sagde ministeren, at der jo sådan set lå en plan i ministeriet for, hvordan man kunne udfase kul hurtigere. Kunne den plan eventuelt ændres til noget andet?

Jeg har selv noteret mig, at vi jo har indgået en aftale om geotermi. Kunne den have indflydelse på, hvad man vælger i Aalborg med hensyn til at få ændret sit brændselsmiks? Det synes jeg er interessant. Er der noget, vi kan gøre? Er der nogle rammevilkår, vi bør ændre for at understøtte, at Aalborg opnår en omstilling til en bæredygtig fjernvarme? Det er vi i Enhedslisten helt åbne over for. Men vi er ikke for, at man sådan lige i morgen stemmer for et forslag om at udfase kullet, uden at der er en kvalificeret plan. Og det er jo sådan set den kvalificerede plan, der står beskrevet i beslutningsforslaget, så det anerkender vi fuldt ud. Og i en kvalificeret plan skal man selvfølgelig også ud over CO2-reduktioner forholde sig til økonomi.

Mange tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er fru Katarina Ammitzbøll. Værsgo.

Med beslutningsforslaget B 47 foreslår Venstre at pålægge regeringen inden årets udgang at udarbejde en kvalificeret plan for udfasning af kul fra Nordjyllandsværket. Formålet er jo at fremrykke udfasningen til 2025 for at få Danmark tættere på delmålet om, at Danmark skal reducere sin udledning med 50-54 pct. Så jeg vil sige tak for ordet og tak til forslagsstillerne.

Vi har jo netop ikke set – apropos planer i det tidligere forslag – en plan for, hvordan regeringen vil nå 2025-klimadelmålet, og vi har stadig til gode at se kommissionens rapport og regeringens udspil til en grøn skattereform. Så det kan ikke undre, at forslagsstillerne er begyndt at blive en lille smule utålmodige og her forsøger at komme med et bud på at finde nogle af de CO2-reduktioner, som faktisk kan lade sig gøre, og som kan bidrage med 0,42 mio. t mindre CO2 i 2025. Og det er endda til en lav skyggepris – prisen pr. reduceret ton CO2 – som er billigere end meget andet, der har fået støtte.

Hver eneste enhed af drivhusgas, som udledes fra i dag, og indtil vi når nettonuludledning, skader klimaet. Derfor har klimaet godt af et ambitiøst bidrag til at nå reduktionerne i 2025. Fremrykning af udfasningen af kul fra Nordjyllandsværket kan derfor godt give mening. Vi har dog bare lige nogle forbehold.

For det første vil en CO2-afgift trods alt være en billigere løsning, og vi håber, at der meget snart kommer et udspil, så vi kan komme videre. For det andet vil det være unfair for en række værker, der selv har betalt for udfasning af kul, og som nu boner deres kunder for regningen på omstillingen. For det tredje skal der så i hvert fald findes noget finansiering, og vi i Konservative har ikke lige den her post på vores finanslovsudspil, så vi får lidt svært ved lige at sige, hvordan det skal finansieres. Samtidig er der ud over det, der er oplyst i beslutningsforslaget, et provenutab på 40-80 mio. kr. i 2024, 80-120 mio. kr. i 2025 og 100-150 mio. kr. i 2026 og 2028.

Så vi bakker op om intentionen og ambitionen, og vi glæder os til udvalgsarbejdet for at se, om vi kan gøre noget, for vi ønsker også en kulexit i 2025. Tak for ordet.

Mange tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Susanne Zimmer fra Frie Grønne. Værsgo.

Der er ingen tvivl om, at vi i Frie Grønne vil have kul udfaset så hurtigt som muligt. Det skal vi gøre for at nå CO2-reduktionsmålet i 2025, som jo i virkeligheden ikke er særlig ambitiøst. Klimarådet mener, at kul er noget af det mest oplagte at fokusere på i den forbindelse. Vi skal have fremrykning dér, så vi sikrer, at CO2-udledningen bliver reduceret, så vi bliver kulfrie i Danmark, og så vi dermed også får mere stabile priser. Vi skal ikke lægge klimaets fremtid i en eller anden forretningsmands hænder. Vi bør være et foregangsland, og det kræver, at vi tør tage de svære og de dyre beslutninger. Og det er jo lidt problematisk, at kulværker i Esbjerg og Odense har klaret fremskyndelsen af kuludfasningen uden at få støtte fra staten. Derfor kunne man sige, at Nordjyllandsværket bør gøre det samme. Det koster ret mange penge at få det gjort – der er jo tale om 750 mio. kr. Måske kunne man bruge de penge bedre på at reducere andre steder og på at få mere vedvarende energi andre steder.

Alligevel kunne det jo godt være interessant at se på: Hvad er det for en omstilling, som der er tale om her? Hvad er det, man ønsker på kraft-varme-værket? Er det geotermi, som vi ved fungerer særdeles godt i Thisted? Men CO2-afgifter spiller jo også en vigtig rolle her og kan være med til at motivere til omstillingen, ikke bare her, men også andre steder, så vi får en afgift, som viser, hvor meget det, vi har gang i, faktisk belaster klimaet. Som udgangspunkt er det jo ikke sådan, at alle landets skatteborgere bør betale til det nordjyske forbrug. Alligevel vil vi godt lige forbeholde os retten til at se, hvad det er, der kommer frem under udvalgsbehandlingen. Så vi hælder mest til ikke at stemme for det her, men er dog åbne.

Mange tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er så ordføreren for forslagsstillerne. Det er fru Marie Bjerre fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Det her forslag handler meget simpelt om, at vi skal udlede mindre CO2. Klimaforandringerne er alvorlige, og det betyder noget, hvad vi udleder af CO2 hver dag – ikke bare i 2030. Hver eneste CO2-udledning til atmosfæren påvirker vores temperaturstigninger lineært. Det ved vi. Vi ved, at det, vi udleder i dag, påvirker den verden, vi giver videre til vores børn. Derfor vil hver eneste CO2-udledning, som vi allerede i dag kan reducere, betyde noget for temperaturstigningen. Det er også derfor, at Venstre stemte for 2025-klimadelmålet. Vi tror ikke på en hockeystavsmodel om, at vi først skal finde CO2-reduktionerne senere, eller på, at det er lige meget, hvad vi udleder indtil da. Ærligt talt synes vi også, det er useriøst, at regeringen ikke har fremlagt en køreplan for, hvordan man vil nå 2025-klimadelmålet.

Når vi i Venstre stemte for, ja, så var det, fordi vi samtidig også var villige til at prioritere det og pege på konkrete initiativer, der kan reducere CO2-udledningerne inden 2025. Ja, og et af initiativerne er så det her forslag: Fremryk kuludfasningen på Nordjyllandsværket. Det er sådan set ikke noget, vi bare foreslår. Klimarådet har peget på udfasningen af kul på Nordjyllandsværket som et af initiativerne til at nå klimadelmålet i kommenteringen af klimaprogrammet her i efteråret. Samme toner lyder fra Dansk Fjernvarme og Danmarks grønne tænketank CONCITO, som også ser tidligere udfasning af kullet som et godt virkemiddel til at nedbringe CO2-udledningerne. At regeringen ikke vil være med på det her forslag, som jeg kan høre i dag, synes jeg ærlig talt viser, at man reelt ikke vil den grønne omstilling, men undskylder sig med, at det er for dyrt, at det ikke er retfærdigt. Jeg spørger bare: Hvad med klimaet? Er det retfærdigt for klimaet? Jeg synes, det er meget ærgerligt, og argumenterne holder ikke, og derfor vil jeg gerne komme med de gode argumenter for forslaget og fortælle, hvorfor argumenterne imod i øvrigt ikke holder.

For det første: Nordjyllandsværket udleder rigtig meget CO2. Sidste år brændte Nordjyllandsværket så meget kul af, at det udledte 1,3 mio. t CO2. Bare lige for at sætte det i perspektiv er det altså kun 9-10 mio. t CO2, vi skal nå i 2030 for at nå vores 70-procentsmålsætning. Så at Nordjyllandsværket står for så stor en andel, er ganske betragteligt. Nordjyllandsværket siger selv, at hvis vi fremrykker udfasningen fra 2028 til 2025, kan vi i alt spare klimaet for 3,3 mio. t CO2.

For det andet: En fremrykning bidrager til 2025-klimadelmålet. Hvis de partier, der har stemt for klimadelmålet, ikke synes om det her forslag, så skylder man at pege på andre forslag. Vi synes, det er useriøst at stemme for et delmål uden at handle. Det gør vi i Venstre med det her forslag.

For det tredje: Hvis vi ikke gør noget, bliver Danmark det 16. eller 17. land i Europa til at udfase kul i elproduktionen. Det klinger godt nok hult, når vi gerne vil være foregangsland. Regeringen har netop præsenteret en ny udenrigsstrategi. Her står der: Derfor erklærer Danmark krig imod kul og presser på for en grøn omstilling væk fra fossile brændstoffer. Hvis man mener det seriøst, må man også gøre det herhjemme.

For det fjerde: Forslaget er en meget lavthængende frugt for at nå CO2-reduktionerne. At støtte fremrykningen har en meget lav skyggepris. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har selv beregnet prisen til 650 kr. pr. ton CO2. Det er faktisk det billigste tiltag, vi kan gøre for at reducere CO2-udledningen inden 2025. Så det der med, at det er for dyrt, holder ikke. Det ville heller ikke betyde tab af arbejdspladser. Det ville ikke betyde lækage – altså det der med, at vi får udledt CO2 i udlandet i stedet for – og det ville heller ikke blive dyrere at være dansker. Det er altså en meget lavthængende frugt, og hvis vi ikke støtter det her forslag, ja, så er der jo bare nogle andre steder, vi skal finde reduktionerne, og det bliver dyrere.

For det femte: Det er ikke urimeligt at støtte Nordjyllandsværket, som det også har været fremme her i debatten. Kraft-varme-værkerne er forskellige i landet, og det giver god mening netop at støtte Nordjyllandsværket. Nordjyllandsværket har valgt ikke at omstille sig til biomasse med statsstøtte, som eksempelvis andre byer har gjort. Det var også det, hr. Søren Egge Rasmussen nævnte i sin ordførertale. Nordjyllandsværket er det sidst etablerede kulkraftværk i Danmark. Det er dermed også det nyeste og mest effektive kulkraftværk. Det gør alt andet lige, at levetiden er længere og afskrivningen dermed også er længere. Derfor har man altså heller ikke kunnet gøre det samme, som man har kunnet gøre i andre byer.

For det sjette: Det er urealistisk, at vi kan finde de her reduktioner med en grøn skattereform. Og hvis vi vil den grønne omstilling, ja, så er det nødvendigt, at vi også kigger på andre virkemidler.

Og for det syvende: Hvis vi seriøst vil den grønne omstilling, kræver det altså, at vi går mere op i klimaet i det her Folketing, at vi går mere op i klimaet, end vi går op i jalousi og ligemageri og i, at man ikke vil betale til nogen, bare fordi andre ikke har fået. Det handler om klimaet, og der skal vi bruge pengene, hvor det giver bedst mening, og hvor vi får flest CO2-reduktioner for pengene, og det gør vi her.

Jeg håber, at jeg med de her argumenter, som jeg netop har præsenteret, kan få Folketinget til at overveje mit forslag og de gode argumenter. Så jeg håber, at I vil støtte forslaget. Tak for ordet.

Mange tak. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til fru Signe Munk fra SF. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. SF deler som sagt ambitionen om at få afskaffet kul på Nordjyllandsværket senest i 2025. Og vi deler også ambitionen om, at hvert et ton tæller, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre noget. Nu skal vi jo forhandle grøn skattereform lige om lidt, og den tror jeg som sagt på kan levere nogle CO2-reduktioner i 2025. Så jeg skal bare høre: Hvis de samlede skatter og afgifter stiger som en konsekvens af, at vi kan reducere CO2-udledningen med den grønne skattereform, hvad vægter Venstre så højest – at de samlede skatter og afgifter ikke stiger, eller at man faktisk med nogle højere afgifter kan få nogle CO2-reduktioner?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er enig med ordføreren i, at en grøn skattereform også godt kan give nogle reduktioner i 2025, men vi er skeptiske over for, hvor meget det kan nå. Det har vi endnu ikke fået noget bud på. Og hvis man skal kunne nå 4 mio. t CO2, som er det, der ligger i klimadelmålet i den øvre ende, er det altså ret betragteligt, og vi har svært ved at se, hvordan det kan ske, uden at det betyder tab af arbejdspladser, vækst og velstand. Og vi har en dobbeltsidet ambition med den grønne skattereform: Vi vil have den grønne omstilling, samtidig med at vi bliver rigere som samfund. Og det betyder også, at hvis det her betyder, at skatterne stiger, det bliver sværere at drive virksomhed i Danmark og vi forringer konkurrenceevnen, så er det ikke grønt.

Værsgo, spørgeren.

Det bliver en interessant diskussion at tage. Jeg skal bare lige forstå noget i forhold til Venstres grønne råderum: Hvordan kan man i statskassen se forskel på penge, der skal bruges til at betale for Nordjyllandsværket, og penge, der skal bruges til at betale for borgernes helt almindelige velfærd, altså sygeplejersker, pædagoger osv.? Helt ærligt, er det ikke bare noget grønt spin, at I siger, at der er et grønt råderum? For virkeligheden er jo, at de penge, der er i statskassen, kan bruges både på velfærd og det grønne. Og fjerner man penge fra velfærden, jamen så er der mindre af den.

Værsgo.

Nej, det er grønt spin, at SF siger, at de vil være grønne med den her skattereform, hvis man bare har en ambition om at hæve skatterne. For det betyder, at det vil blive sværere at drive erhverv her i landet, og det vil ikke være grønt. Vi er allerede et foregangsland, og vi skulle gerne blive endnu grønnere. Og hvis en grøn skattereform bare betyder CO2-afgifter, ja, så vil det flytte gode, grønne arbejdspladser til udlandet, og det vil gøre, at vi ikke er et grønt foregangsland. Det er faktisk ikke grønt at gøre det på den måde.

Næste spørger er fru Anne Paulin fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en spændende debat, vi har i dag. Den tidligere Venstreregering aflyste et mål om, at vi skulle have udfaset kullet i 2030, så jeg er glad for, at det trods alt ikke er det, vi diskuterer i dag, for kuludfasningen kommer jo til at ske. Og det, som er spørgsmålet, er så, om det skal være statens opgave at betale for det i Nordjylland, når man har løst det selv andre steder i landet.

I Aalborg ligger varmeregningen, så vidt jeg ved, på landsgennemsnittet – og det kan være, at ordføreren kan bekræfte det, for jeg tror, at ordføreren bor i Aalborg. Så det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er: Hvorfor er det rimeligt, at staten skal betale for en opgave i Aalborg, som man har løst andre steder i landet? Hvorfor er der rimelighed i det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil gerne lige starte med at kommentere på det første i spørgsmålet, for det synes jeg sådan set er rimeligt nok. Jeg tror, tiden er en anden nu. Altså, vi har også en klimaminister, som startede med at kalde en grøn skattereform for sådan en Georg Gearløs-løsning og 70-procentsmålsætningen for tænk på et tal. Jeg håber da også, at man har rykket sig fra den position siden da.

Så spørger fru Anne Paulin til fjernvarmepriserne i Aalborg. Ja, det er rigtigt, at de ligger omkring landsgennemsnittet. Jeg kan sige, at de er højere end i både Esbjerg og Odense, som vi har berørt her i debatten. Og så har man i Aalborg Byråd truffet en beslutning om, at varmepriserne ikke skal stige, og det er vel sådan set fornuftigt nok?

Værsgo til fru Anne Paulin.

Det kan selvfølgelig være fornuftigt nok for dem, der bor i området, inklusive ordføreren selv, men for resten af landet, hvor skatteborgerne så skal betale for regningen i Aalborg, ved jeg ikke hvor fornuftigt det er.

Det, jeg godt kunne tænke mig at skynde mig at spørge ordføreren om, er, at når man så siger i ordførerens eget parti i Esbjerg eksempelvis, at så skal man da også have noget støtte til det, som man har gjort i Esbjerg, hvordan forholder I jer til det i Venstre?

Værsgo til ordføreren.

Vi synes sådan set i Venstre, at det er fornuftigt nok, at vi passer på danskernes penge i hele landet, og det er det, der er svaret til første del af spørgsmålet.

Hvad angår det andet i forhold til Esbjerg: Som jeg også redegjorde for i min ordførertale, er det to vidt forskellige situationer, der ikke kan sammenlignes. Man har jo netop udfaset kullet i Esbjerg, så hvad er det, spørgeren vil støtte i Esbjerg? Her har man mulighed for rent faktisk at støtte noget, der fører til en grøn omstilling, som gør, at vi sparer klimaet for 3,3 mio. t CO2. Det er klart, at hvis man så i nogle andre byer har nogle andre tiltag, som kan spare i forhold til CO2, jamen så lad os da kigge på det, ligesom vi kiggede på gaslinjen til Nordic Sugar.

Mange tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere indskrevet til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.