Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 43:

Forslag til folketingsbeslutning om at give mere frit valg og flere rettigheder til fødende.

Af Marlene Ambo-Rasmussen (V) m.fl.

(Fremsættelse 17.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Og vi giver først ordet til sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, at alle partier, og det gælder på tværs af Folketingets partier, er enige om, at forholdene for fødende i Danmark skal forbedres. De vilkår, vi har, og som vi har haft i flere år – det må vi indrømme – er ikke tilfredsstillende og skal forbedres. Det er ikke for at skære alle over en kam. Der er selvfølgelig også mange steder, hvor det er godt, men det er altså et stort problem for vores samfund, at vi ikke har været gode nok til at sikre, at det at sætte børn i verden, som er noget helt særligt, sker trygt og sikkert. Vi er heller ikke gode nok til at forebygge fødselsdepressioner og eftervirkningerne af nogle utrygge oplevelser. Når man taler med medarbejdere og med dem, der har været igennem nogle af de oplevelser, må man sige, at der skal handling til.

Derfor er det, synes jeg, klogt og rigtigt, at vi nu endelig får løftet fødselsområdet markant. Det er nødvendigt, at de hårdt pressede fødeafsnit får en hjælpende hånd. De er pressede. Vi har jo set eksempler på, at nogle steder bliver kvinderne sendt hjem kort tid efter fødslen, og andre steder løber personalet alt for hurtigt – nogle steder gælder begge dele.

Det er derfor, at vi med den finanslov, som blev vedtaget kort tid før jul, finansloven for 2022, sammen med aftalepartierne har besluttet at løfte det her område markant. Der er afsat 475 mio. kr. over de næste 4 år til fødselsområdet. Og der afsættes 100 mio. kr. i år, altså i 2022, og det beløb stiger så frem mod 2025, hvor det vil være 150 mio. kr. Det er alt sammen for at styrke området og give tryghed og nærvær – og det er både før, under og efter fødslen. De penge har vi virkelig brug for, for vi skal gøre det bedre for de fødende. Vores opgave er jo at sikre, at pengene bliver udmøntet, så det kan mærkes, både hos de vordende og nybagte forældre og hos de ansatte på fødegangene.

Det fremgår også af finanslovsaftalen, at midlerne skal bruges til at sikre rettigheder for fødende samt til flere jordemødre. Det er så nu op til aftalepartierne at se på, hvor mange penge der skal gå til flere jordemødre, og hvad det er for nogle krav, de fødende står til at få opfyldt. Men der er ingen tvivl om, at flere hænder og bedre normeringer på fødegangene skal i fokus. Det kan også betyde, at man får delt opgaverne mere klogt og får tilrettelagt arbejdet mere hensigtsmæssigt med hensyn til vagtplaner m.m. Derfor har vi også med finansloven afsat midler til, at Sundhedsstyrelsen igangsætter en analyse og kortlægning af normeringerne på fødselsområdet.

Jeg kan oplyse Folketinget om, at vi netop nu er i gang med forhandlinger med partierne bag årets finanslov. Jeg vil godt takke SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne for at være med til at forhandle de her penge hjem og nu være med til den her forhandlingsproces, hvor vi sammen udmønter de her midler til gavn for de fødende og selvfølgelig også til gavn for personalet.

Ud over de midler, der er afsat på finansloven, er der allerede midler og initiativer ude at arbejde i vores regioner, fordi vi også prioriterede fødselsområdet i økonomiaftalen for 2022 om regionernes økonomi. Det havde til formål at styrke svangreomsorgen og skabe differentierede tilbud til familierne. Det var med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger til svangreomsorgen, der udkom i september året før. Det indebærer eksempelvis fødselsforberedelse i små hold, en tidlig jordemoderkonsultation, et særlig fokus på behovene hos sårbare gravide og styrket telefonrådgivning.

Jeg kan herefter konstatere, at alle regioner er opmærksomme på prioriteringen af fødeområdet, og hvis man ser på regionernes budgetter, som er vedtaget efter vores økonomiaftale, har fire ud af fem regioner afsat ekstra midler til fødeområdet. Hvad så med den sidste region, som er Region Nordjylland? Der kan jeg oplyse, at den region i forvejen har et højt fagligt niveau og ensartede tilbud på tværs af regionens fødesteder. Så det er ikke, fordi fødselsområdet ikke er prioriteret der. Det, at vi laver en økonomiaftale, hvor der er afsat nogle midler, og hvor der er en aftale om at følge op på nogle faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, er jo et andet skridt, der er blevet taget, og som nu er ved at blive udrullet. Og så er vi som sagt i gang med at forhandle udmøntningen af finanslovsmidlerne på fødselsområdet med aftalepartierne.

Jeg tror, at det virker mest logisk for de fleste herinde, at vi ikke kan stemme for det her beslutningsforslag, al den stund der er forhandlinger i gang og vi har sat penge af til det løft. Tak.

Tak til sundhedsministeren. Der er en bemærkning fra ordføreren for forslagsstillerne, fru Marlene Ambo-Rasmussen. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til ministeren for besvarelsen. Ministeren siger, at samtlige partier her i Folketingssalen er enige om, at der skal gøres et eller andet. Og det har vi faktisk været rigtig længe, for vi har debatteret det her emne rigtig, rigtig længe. Bl.a. Venstre har jo været med til at presse på, og vi er også glade for at høre, at der er nogle igangværende forhandlinger på netop fødselsområdet, for det har vi trængt til rigtig længe.

Venstres udspil her i dag, som jo er et beslutningsforslag, der startede som et udspil sidste år, handler overordnet set om, at vi gerne vil sikre de fødende et mere reelt frit valg og nogle flere rettigheder. Og jeg er glad for at høre, at ministeren – igen i dag – er begyndt at inddrage mere og mere af Venstres udspil i tankegangen omkring, hvad der skal ske på fødselsområdet. Det er i hvert fald positivt.

Men én ting, som ministeren endnu ikke har nævnt fra Venstres udspil, er et af vores forslag omkring mere frit valg. Altså, vi ønsker jo, at det skal være muligt, at man som fødende kan vælge f.eks. en privat klinik. Vi har set det i Roskilde – jeg har selv besøgt stedet, og det er et fantastisk sted, som de fødende er rigtig glade for. Og jeg er ærgerlig over, at ministeren ikke lægger sig i selen for, at de fødende også skal have et reelt frit valg i forhold til det.

Tak. Ministeren.

De massive problemer, det hårde arbejdspres og de alt for mange fødsler, som foregår på måder, som giver utryghed og giver nogle dårlige forløb, er desværre ikke noget, som bare er kommet for 2½ år siden, da regeringsansvaret skiftede. Det var der længe før. Så hvis man i Venstre har haft den her holdning længe, kunne man jo måske selv have gjort noget ved det. Det valgte man så ikke at gøre, da man havde ansvaret. Nu har vi ansvaret, og vi gør noget ved det. Vi afsætter de her midler, og det er jeg sikker på vil kunne mærkes derude, og jeg tror, det er det rigtige at gøre – både at lave en aftale med regionerne, hvad vi gjorde før sommer, og så også lave en finanslovsaftale ovenpå, hvor vi udmønter de her penge.

Med hensyn til det konkrete spørgsmål om Venstres udspil og det her forslag må jeg desværre skuffe spørgeren. Jeg kommer ikke til her fra talerstolen at gå ind i de konkrete forslag. Og det ved jeg godt er utilfredsstillende, men det er simpelt hen i respekt for, at vi har en forhandling i gang med de partier om udmøntningen af de midler på finansloven, og jeg mener, det vil være upassende af mig at gå ind nu og sige for eller imod. Men den debat kan vi tage, så snart vi har en færdig udmøntningsaftale.

Værsgo til fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Tak. Til den første del vil jeg sige, at det jo ikke er rigtigt, at Venstre ikke har prioriteret det her område. Altså, da Ellen Trane Nørby sad som sundhedsminister tilbage i 2016, tror jeg det var, blev der jo netop afsat 50 mio. kr., tror jeg det var, de næste 4 år frem i tiden. Så det er bare for i forhold til den problematik at sige, at det simpelt hen ikke er rigtigt.

Nu har vi diskuteret det her i et år, og respekt for, at man sidder og er i gang med forhandlinger, men så kan jeg jo så bare være ærgerlig over, at mit beslutningsforslag sjovt nok lige kommer i salen på det tidspunkt, for jeg har netop også spurgt om det her tidligere, hvor jeg heller ikke har kunnet få noget klart svar. Så nu spørger jeg bare en sidste gang: Når en af de ting, der virkelig bliver efterspurgt ude i den virkelige verden blandt borgerne, er, at man skal have et reelt frit valg, hvorfor er det så, at regeringen ikke lægger sig i selen for at gøre noget ved det?

Tak. Ministeren.

Hvis man synes, at man gjorde det godt nok på det her område, da man var i regering, så kan det da undre, at der er behov for en så stor saltvandsindsprøjtning, så mange midler, nu. Så jeg mener, vi må konstatere, at man ikke gjorde det godt nok. Men det er jo ligegyldigt for dem, der skal føde nu og her – de har brug for, at vi så gør det godt nok fremover. Og det er det, vi har sat penge af til at kunne gøre.

Det er jo heller ikke korrekt, at der ikke er sket noget. Som jeg sagde, kom Sundhedsstyrelsen med deres anbefalinger; vi har lavet en aftale med regionerne og sat penge af på finansloven. Og som sagt sidder vi drøfter konkrete elementer med finanslovsaftalepartierne, og den aftale skal vi havde udmøntet.

Tak til sundhedsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den første i ordførerrækken er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokraterne. Vi behøver ikke længere tørre af efter de nye retningslinjer fra sundhedsmyndighederne. (Sundhedsministeren (Magnus Heunicke): Tak, men jeg vil meget gerne lige være sikker på, at jeg ikke smitter nogen). Det er overordentlig nidkært og omsorgsfuldt. Tak.

Værsgo, fru Camilla Fabricius.

Tusind tak for ordet. Tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på et meget vigtigt emne. At sikre en høj kvalitet på fødselsområdet vedrører både barnet, moren og partneren. Fødselsområdet består dermed ikke kun af ét fokusområde, men af flere. Det er vigtigt, at vi, når vi snakker om fødselsområdet, har øje for flere forskellige områder.

Et af de områder handler selvfølgelig om barnet, da målet for graviditeten og fødslen er at bringe et lille nyt menneske til verden. Derfor fylder fokuset på selve barnet naturligvis meget. Har barnet de bedste forudsætninger for at vokse og trives inde i maven? Hvordan sikrer vi, at barnet kommer godt til verden under fødslen? Og hvordan sikrer vores dygtige sundhedsplejersker, at forældrene får den rette vejledning efter fødslen?

Men selv om målet med det hele er det lille nye menneske, er det vigtigt, at vi også har fokus på moren og på partneren, og at vi har det igennem hele forløbet fra graviditet til fødsel og i månederne efter, under barslen. For moren er det at bære og bringe et barn til verden en kæmpe præstation, både fysisk og psykisk. Derfor er det også vigtigt, at vi igennem hele processen skaber trygge rammer for både nærvær og støtte.

Det skal først og fremmest gælde gennem graviditeten, hvor vi sikrer, at den gravide får den nødvendige information om, hvad der venter, både hvad angår graviditeten, fødslen og også tiden efter fødslen. Men også under graviditeten er der et stort forebyggelsespotentiale i forhold til både mors og barns helbred på lang sigt. Mange graviditetsrelaterede sygdomme og vanskeligheder kan nemlig forebygges, ved at man får den rette rådgivning, behandling og støtte. Det er også her, vi tager hånd om sårbare og udsatte mødre og familier – får dem screenet og får taget hånd om dem. Det handler derfor ikke kun om at skabe trygge rammer for de kommende mødre; det handler faktisk også om den generelle folkesundhed.

For det andet skal vi også sikre trygge rammer i forbindelse med fødslen. En fødsel er hård, uanset hvem man spørger. Men vi kan se, at der er for store variationer i oplevelserne, i forhold til hvad der er en god fødsel. Vi har igennem det seneste stykke tid hørt alt for mange historier – hvilket ministeren også sagde tidligere på talerstolen – om fødende, der oplever manglende tid, nærvær og vejledning. Derfor har det for mange resulteret i en utryg og dårlig oplevelse, og sådan skal det ikke være. Vi skal som samfund kunne hjælpe og støtte, så fødslen bliver en god oplevelse og det bliver et godt udgangspunkt for barnet. Dette er vigtigt, fordi en fødsel er en begivenhed, som huskes resten af livet og derfor også kan have nogle konsekvenser, som er ret langstrakte.

Mens nogle vælger at blive forældre på egen hånd, er der selvfølgelig mange, der gør det i fællesskab, og derfor er det også vigtigt, at vi har et fokus på partneren. Selv om det er kvinden, der bærer og føder barnet, er det for begge forældre en stor omvæltning at få et barn, og der følger mange bekymringer med. Derfor er det også væsentligt, at begge parter bliver inddraget og får den nødvendige rådgivning, vejledning og information, både igennem graviditeten, fødslen og barslen. Det mener vi er væsentligt. Det er også her, vi sikrer, at der bliver et opgør med den ulighed, vi ser i forhold til sundhed.

Som det ser ud lige nu, tror jeg, at vi alle sammen kan være enige om, at fødselsområdet har brug for et stort løft. Derfor er jeg glad for, at der på finansloven er afsat et stort beløb til fødselsområdet, og jeg vil gerne takke finanslovspartierne for at have et skarpt fokus på fødselsområdet. Pengene kommer oven i de løft, som er tilført regionerne med økonomiaftalerne, hvilket ministeren også beskrev. De penge er vi i øjeblikket ved at udmønte – hvilket ministeren også sagde – i en forhandling med finanslovspartierne.

Også på baggrund af det afviser vi i Socialdemokratiet beslutningsforslaget, og vi ønsker at fokusere på den gode proces i forhandlingerne. Men jeg vil også sige, at jeg tager beslutningsforslaget som et udtryk for, at der er et bredt ønske i Folketinget om at styrke og diskutere fødselsområdet og at sikre et godt fødselsområde. Det synes jeg er meget, meget positivt. Men som sagt støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører, Fru Camilla Fabricius, for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi springer Venstre over i denne omgang, fordi forslagsstillerne kommer fra Venstre, og så vil vi gerne sige velkommen til fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, og tak til forslagsstillerne for, at vi kan få lejlighed til at debattere emnet fødende. Jeg vil starte med at sige, at vi bakker op om alt, hvad vi kan gøre for at lave nogle bedre forhold. Det gør selvfølgelig, at vi kan bakke op, selv om der er nogle ting i forhold til de krav, man stiller, vi måske tænker burde, kunne, skulle være anderledes.

Vi synes først og fremmest, det er trist, at vi er nået dertil, hvor vi bliver nødt til at sætte alting i faste kasser, i forhold til hvad man har af rettigheder. I forslaget kommer man med det her med 2 dage, som også Socialdemokratiet gik til valg på, altså at man skal have krav på 2 dage som førstegangsfødende. Og jeg synes også, at det er fint, hvis det er det, der skal til, men jeg er bare bange for, at vi en gang imellem glemmer at se på det enkelte menneske og glemmer at se på, hvad det er, den enkelte har behov for, så vi kan komme med en individuel behandling af den enkelte. Der er rigtig mange førstegangsfødende, der kan komme ind at føde og komme hjem igen med det samme. Der er også nogle andengangsfødende, der ikke har nok i 1 dag, men måske har brug for 5 dage, for der er forskellige behov.

Jeg er en gang imellem lidt træt af, at vi tror, at alting kan puttes i kasser, og at så er det sådan, det er. Der kan måske komme en andengangsfødende, der har brug for lidt mere hjælp, fordi det måske har været en mere besværlig fødsel eller der har været noget galt. Der kan være noget socialt derhjemme, eller hvad det nu kan være, der gør, at man har behov for det og har brug for det. Sundhedsstyrelsen har jo i mange år lavet nogle gode anbefalinger på området, men man har bare ikke fulgt dem ude i regionerne, og der mener jeg, at regionerne fuldstændig har tabt det ansvar, som de har haft, og som de har skullet stå på mål for. Men når det er sagt, bliver man jo nødt til, som man også har gjort her fra Venstres side, at gå ind at sige: Hvad mener vi er minimum der skal være? Jeg ved bare, at når vi laver lovgivning herinde, bliver det nogle gange et maksimum. Altså, der står, at der er ret til 1 dag, eller at der er ret til 2 dage, når du er førstegangsfødende, ergo bliver det sådan, og så glemmer man at se på den enkelte.

Samtidig er der nogle andre punkter, f.eks. det her med frit at kunne vælge mellem privat og offentligt. Det synes jeg er rigtig fint. Det har vi i Region Sjælland, hvor jeg hører til, og det er jo ikke, fordi de bliver overbelastet eller brugt en masse. Jeg vil sige, at jeg har to døtre, der har født her for nylig, og der var ikke nogen, der ønskede at tage det private tilbud, selv om jeg er stor fortaler for det. Så til det der med, at man tror, at alle ryger derover, vil jeg sige, at sådan er det ikke. Og det viser sig også, at Region Sjælland faktisk sparer penge på at have en privat indsats. Så selvfølgelig skal vi da kunne vælge frit.

Et af forslagene er jo også, at alle forældre skal tilbydes fødsels- og forældreforberedelseskurser. Det synes jeg også er i orden, men der mener jeg også, at vi skal have frit valg mellem privat og offentligt. Det er ikke alle, der har lyst til at være sammen med nogen, der er 20 år ældre – hvis man er 19 eller 20 år og er gravid og så bliver sat sammen i en gruppe med nogen, der overhovedet ikke har samme interesser, eller hvis der er forskellige religiøse baggrunde. Det er bare nogle af de ting, jeg ved foregår, og så er man altså ikke tilpas. Og så har mor her været ude at betale for privat fødselsforberedelse i vand for begge de to døtre – det ene er en svigerdatter, men derfor er det en datter alligevel – fordi det var noget, de kunne se sig selv i.

Så jeg vil gerne have, at der er et større spektrum, i forhold til hvad man kan vælge imellem. Det her er lidt begrænset, men vi støtter det for at komme et skridt videre. Men jeg kunne godt tænke mig en debat om, hvordan vi kan gøre det sådan, at det bliver en god oplevelse for alle, og hvordan vi sikrer, at vi ikke laver maksimumsnormeringer i stedet for at kigge på den enkelte og se på, hvad der er behov for. Og så skal vi være meget bedre til at lave en akut indsats, når man kommer hjem, efter man har født, og har nogle udfordringer. For der har jeg også set, at det halter gevaldigt, og at man ikke kan få den hjælp, der er, når man faktisk bliver rigtig, rigtig syg under de her forhold. Så der mangler en kæmpe debat på området, og derfor er jeg glad for, at vi tager den. Vi siger ja til forslaget, men lad os se på, om vi kunne gøre det endnu bedre. Tak.

Tak til fru Liselott Blixt for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Først og fremmest en kæmpe tak til DF og fru Liselott Blixt for opbakningen til beslutningsforslaget. Det overraskede mig heller ikke, for jeg har jo hørt ordføreren komme med de her rørende eksempler fra den virkelige verden og fra sin datter og sin svigerdatter.

Eksemplet med Region Sjælland, hvor ordføreren jo kommer fra, er jo netop et klasseeksempel på, hvorfor bl.a. frit valg er så afgørende for, at vi kommer i mål med det her. Jeg er også enig i det, ordføreren siger om debatten om hele problematikken om ophold efter fødslen, for det er da klart, at vi skal have en debat om, hvordan vi løser det bedst muligt. Og i virkeligheden er det jo netop, som ordføreren også er inde på, noget, man har fastsat for at sætte et minimum på, hvad folk burde have ret til efter fødslen, og i virkeligheden burde det jo være sådan, at de fagpersoner, der står derude, kan kigge på den enkelte og sige, at vedkommende kan komme hjem efter et døgn, mens en anden har brug for fire døgn. Så det er rigtigt, at det er en problematisk ting, og det er en ting, vi skal have kigget på.

Egentlig har jeg ikke noget spørgsmål, men jeg vil bare give en kæmpe opbakning til det, ordføreren har sagt i dag, og så håber jeg, at vi sammen kan lægge et pres på regeringen, så vi også bliver indkaldt til forhandlinger. Det tror jeg faktisk vi får et bedre forslag på fødeområdet ud af.

Tak for det. Er der en kort bemærkning?

Mange tak. Og tak for bemærkningen til min tale. Vi har jo været med, da vi hos ministeren talte om fødeområdet og også skulle komme med nogle input, men jeg mener stadig væk, der mangler nogle ting. Jeg mener f.eks. ikke, at man der tog hensyn til dem, der mister et barn ved fødslen. Der mener jeg også at vi stadig væk mangler nogle ting. Så lad os presse på for at få hele området kulegravet.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Der er jo rigtig mange betragtninger, som vi deler med fru Liselott Blixt og Dansk Folkeparti på det her område. Men jeg synes, det er et centralt element, og det er netop det der med, at vi skal have udvidet muligheden for at kunne vælge.

Jeg skal bare høre, om Dansk Folkeparti ikke deler bekymringen for, at hvis det ikke kommer til at handle om, at vi styrker det offentlige sundhedsvæsen, altså der, hvor der er lige og fri adgang, og der sørger for at udbrede og forbedre det tilbud, men i stedet for begynder at lave private fritvalgsordninger, at så kan det være med til at betyde, at der opstår et A- og et B-hold, sådan at de velstillede og dem, der har råd, kan søge hen mod de gode tilbud, hvor der kræves betaling – i øvrigt også betaling med offentlige midler – hvorimod det offentlige sundhedsvæsen så bliver overladt til de mere komplicerede forløb, som det kan være mere besværligt at lave en god forretning ud af.

Værsgo til ordføreren.

Nej, det er jeg ikke bange for. Det, vi kan se her i Region Hovedstaden, er, at dårligt arbejdsmiljø gør, at jordemødrene søger væk. Så man burde jo have taget sig af det i Region Hovedstaden og sørget for, at forholdene blev gode. Når man så kigger på Region Sjælland, så fungerer det jo faktisk. Der fungerer det godt hos det offentlige, hvor begge mine døtre har valgt at føde. Så det var ikke noget med, at man bare tog det private, selv om mor sagde, at de skulle prøve at kigge på det private. Nej, de tog det offentlige. Og de var fuldt ud tilfredse, og der skal lyde en stor ros for det. Så det er jeg ikke bange for.

Peder Hvelplund.

Men hvad er så argumentet imod, at man i stedet for at skulle til at lave et parallelforløb, altså to forskellige systemer, sikrer, at der er gode muligheder, der så kan gives ved at lave fødeklinikker eller ved at forbedre mulighederne for hjemmefødsler? Hvorfor ikke sikre, at det er noget, der foregår i offentligt regi, hvor man netop sikrer, at der er lige og fri adgang for alle, og at der ikke bliver to parallelle forløb, som jo både kan være med til at komplicere det, men som også kan være med til at øge risikoen for, at der reelt set opstår et A- og et B-hold, både for de fødende, men også for de ansatte?

Værsgo, Liselott Blixt.

Jeg synes altså ikke, man kan sige det i forhold til det her område, og det er bl.a., fordi jeg har oplevet det så tæt på selv. Jeg bor i en region, der tilbyder begge dele. Begge mine døtre har valgt det offentlige sygehusvæsen, da de fik deres børn, og alting forløb godt og tilfredsstillende. Altså, skal vi underkende det og sige, at mine døtre er på B-holdet, fordi de valgte det offentlige? Den bølge rider jeg altså ikke med på. Jeg synes, det er fint at have et alternativ. Der er nogle, der vil have en hjemmefødsel, nogle vil gerne et privat sted hen, og andre tager det offentlige. Lad os nu sørge for, at det sker. Jeg tror, vi kunne få nogle af de jordemødre, som faktisk har fundet et helt andet arbejde, fordi de ikke ville være på et offentligt sygehus, med på banen igen.

Tak til fru Liselott Blixt. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi herefter sige velkommen til SF's ordfører. Værsgo, fru Astrid Carøe.

Tak for det. Vi er i SF meget enige i, at fødselsområdet længe har stået over for kæmpestore udfordringer, og derfor byder vi også dele af Venstres forslag velkommen. Der hersker ingen tvivl om, at vi i SF længe har ønsket, at der afsættes tilstrækkelig tid og ressourcer til at yde omsorg og støtte til de fødende. Flere års besparelser på området, hvor man eksempelvis har skåret ned på jordemoderbesøg forud for fødslen samt på omsorgen for den fødende efter fødslen, har sat sine tydelige spor. Vi har med stor gru læst de utallige tragiske fortællinger om de ringe vilkår for fødende. Det er derfor også med stor glæde, at vi i finansloven for 2022 har været med til at sikre flere en bedre start på livet, hvor et fokus på tryghed og nærvær før, under og efter fødslen skal sikre flere rettigheder til fødende. Vi ser derfor også frem til de kommende forhandlinger om reelle forbedringer på området. Men vi kommer ikke til at prioritere øget privatisering, som kan resultere i en udhuling af det offentlige fødeområdet.

I SF mener vi, at fødsler er et anliggende for vores fælles samfundsindsats, og vi er derfor også betænkelige ved en privatisering af området. Vi synes, det er en glidebane, når flere og flere kommende forældre ser sig nødsaget til at tilkøbe sig ekstra goder, og det er især vigtigt, at private fødeklinikker finansieret af skattekroner ikke bruges som instrumenter i søgen efter profit. De penge skal i stedet bruges til at sikre en bedre start på livet.

Vi er derudover bange for, at det frie valg kan presse rekrutteringsmulighederne på fødegangene, hvor de allerede hårdt prøvede jordemødre i forvejen skal løbe hurtigere, end de nogen sinde har gjort før. Vi vil prioritere, at der er ressourcer nok og gode vilkår for fødende både før, under og efter fødslen. Vi er i gang, og Venstre sparker en åben dør ind. Denne aktive udhuling af det offentlige fødeområde bidrager til intet andet end øget ulighed blandt fødende; noget, vi i SF ikke ønsker at bidrage til. Der skal være lige adgang til gode fødsler for alle.

Derfor kan vi i SF ikke støtte det her beslutningsforslag, selv om vi gerne vil fortsætte kampen også sammen med Venstre for bedre rettigheder for fødende. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først vil jeg gerne give ordet til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, fru Camilla Fabricius.

Tak for det. Jeg vil benytte lejligheden til at takke ordføreren for det meget stærke fokus, som SF har haft på fødselsområdet, og det gode samarbejde, vi har. Kunne ordføreren sige lidt mere om sine tanker om, hvordan vi får et skarpt fokus på at få gjort op med den massive ulighed, der også er på fødselsområdet, som vi har fået overleveret fra den forrige regering? Kunne ordføreren sætte lidt flere ord på det?

Astrid Carøe, værsgo.

Tak for det. Jeg skulle måske have startet med at sige, at jeg lige er hoppet ind som sidsteøjebliksvikar for vores sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, så jeg giver rosen videre til hende.

Det er helt tydeligt, at vi mange steder i vores sundhedssystem kan se resultatet af de her meget massive nedskæringer, som den tidligere regering lavede på sundhedsområdet, og det er vi jo ved at rette op på nu. Det gælder bl.a. på fødeområdet. Og jeg synes, de historier, vi hører, om fødende, der ikke får den hjælp, de har brug for, og som jeg også mener de bør have ret til i forbindelse med deres fødsel, er tragiske, og det er da svært ikke at tænke, at de nedskæringer, der er blevet gennemført, kan have haft en betydning.

Tak for det. Er der en anden bemærkning? Værsgo.

Nu ved jeg også, at ordføreren er ordfører for ligestilling. Kunne hun sige noget om, hvad det kan gøre for at sikre, at børn får et godt udgangspunkt i livet?

Værsgo til ordføreren.

Det har da en kæmpe betydning. Det har en kæmpe betydning for, hvilken oplevelse man har i forbindelse med sin fødsel, og hvilken hjælp man får lige efter fødslen, f.eks. med ammeopstart, eller hvad der ellers kan være af udfordringer. Og hvis man bliver udskrevet meget, meget hurtigt, særlig hvis man er førstegangsfødende, får man jo ikke den hjælp, og det har da bestemt en betydning både for de fødende og for de børn, der bliver født.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren fra SF for talen. Jeg må sige, at det er en lidt anden retorik på området, end der plejer at være. Jeg har haft nogle rigtig gode debatter med SF's sundhedsordfører, fru Kirsten Normann Andersen, omkring det her emne, og vi har egentlig været ret enige om mange af de her ting; og til det med at sparke en åben dør ind vil jeg sige, at det nok nærmere har været en dør, der har været hermetisk lukket i snart et års tid. Men det er godt, at der så endelig sker noget på området. SF bakker jo, så vidt jeg ved, op omkring det her, bl.a. den fødeklinik i Roskilde i Region Sjælland. Så vidt jeg ved, sidder SF sidder, også i regionsrådet og bakker op om netop det tiltag. Så der er måske et mismatch på det punkt.

Så bliver jeg i forhold til hele den diskussion omkring profitsnak simpelt hen nødt til at sige: Hold nu op. Altså, jeg har hørt det fra adskillige ministre efterhånden, og det er, ligesom om man både på dagtilbuds- og socialområdet, på ældreområdet og hele vejen rundt gerne vil forsøge at skærpe retorikken. Men det er jo ikke det, der er tilfældet med det her forslag. Det her handler om, at man f.eks., som man har det på Roskilde Fødeklinik i Roskilde, har lokale ildsjæle, som brænder så meget for det her område, og som bare gerne vil gøre en ekstra indsats på det her område ...

Ordføreren, værsgo. For tiden er desværre gået. Er der en kommentar?

Man får heldigvis en anden runde. Jeg vil starte med at sige, at ordføreren kan være helt rolig: Den her tale er direkte den tale, som Kirsten Normann Andersen ville have holdt. Jeg er som sagt bare vikar, og det er ikke noget, jeg selv har fundet på.

Jeg forstår ikke, at Venstre synes, det er i orden, at man for danske skattekroner kan lave profit i private virksomheder. Altså, jeg forstår ikke, at Venstre ikke også kan se, at det da kan være et problem. Jeg synes, det er super, hvis man har private tilbud, som ikke skaber profit for skattekroner, og som er for alle. Men når vi pludselig ser, at par bliver nødsaget til at købe ret dyre forløb, fordi man er bange for, at det offentlige ikke kan levere en ordentlig nok indsats, så har vi da et kæmpe problem, og så er jeg bange for, at man får skabt et A- og et B-hold.

Tak for det. Værsgo, fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Det er, ligesom om ordføreren taler om et andet beslutningsforslag. Det er simpelt hen ikke det, der står i vores beslutningsforslag. I øvrigt har Venstre jo faktisk over 4 år prioriteret – og det får jeg sikkert hug for fra hr. Lars Boje Mathiesen lige om lidt – 500 mio. kr., hvor regeringen med støttepartier – i gåseøjne – kun har prioriteret 475 mio. kr. Så Venstre har sågar prioriteret mere på det her område. Og der står ikke nogen steder i mit beslutningsforslag, at vi gerne vil have brugerbetaling. Vi vil gerne have mere frit valg og flere rettigheder, fordi vi kan se, at det er det, der er brug for.

Værsgo til ordføreren.

Det, jeg så bare siger, er, at den bekymring, vi har, er, om det genererer profit, og det skal det ikke, når man laver noget for skattekroner. Så vil jeg bare sige, at det er skønt, at Venstre har lagt nogle penge ind i det, og det har man. Men man har også systematisk skåret på sundhedssystemet, og det synes jeg også man burde tage en lille smule ansvar for. Jeg er rigtig glad for, at vi nu for det første har stoppet de besparelser og så for det andet i øvrigt har opprioriteret området på finansloven. Det skulle have været gjort meget tidligere – det er jeg enig i – men nu gør vi da endelig noget.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er bare til det der med, at der ikke må laves profit, når der bliver brugt skattekroner. Gælder det alle steder i det offentlige? Altså, der er jo en lang række steder, hvor private virksomheder laver profit baseret på skattekroner. Er det virkelig SF's holdning, at ingen firmaer må tjene penge, så længe der er skattekroner indblandet?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, at det er problematisk, hvis private virksomheder tjener penge på vores offentlige skattekroner. Det er vores alle sammens penge, og de skal ikke gå til at komme i lommerne på nogle private virksomheder. De skal gå til velfærd til os alle sammen.

Lars Boje Mathiesen.

Jamen det er jo fuldstændig forrykt. Altså, undskyld udtrykket. Men ordføreren har vel også har fået stillet en computer og en iPhone og alt muligt andet til rådighed, og det er private virksomheder, som har lavet dem. Må de ikke tjene penge på, at de har lavet et produkt? Altså, man kan jo ellers ikke have et samfund. Den mad, vi køber i kantinen, og de materialer, som de bruger ude på skolerne, er købt af private virksomheder. Må de ikke tjene penge på det? Så er det jo en fuldstændig statsliggørelse af alt, og det hænger jo ganske enkelt ikke sammen. Jeg ved godt, det er fredag, men puha.

Og tiden er gået.

Værsgo til ordføreren.

Hold da op, ja, hvor er det dejligt, at det er fredag, og at det snart er weekend. Altså, prøv at høre: Jeg synes ikke, at velfærd skal laves af private, som så genererer et overskud, og det er sådan set også det, jeg kommer med her i talen, og ja, det er SF's politik. Men det kan da sagtens være, at det sker rundtomkring, og sådan er det. Men det skal ikke være sådan, at vi laver et system, der gør, at man kan trække profit ud af vores alle sammens velfærdskroner, og jeg forstår sådan set ikke, at man som et borgerligt parti, der gerne vil værne om de velfærdskroner, vi bruger, synes, at det er godt.

Det afledte så lige et spørgsmål fra hr. Per Larsen. Værsgo til en kort bemærkning..

Tak, og tak for ordførerens tale. Vil ordføreren ikke godt uddybe den retorik omkring, at den borgerlige regering har skåret massivt på sundhedsvæsenet, lidt? Fakta er jo, at der år efter år er tilført flere og flere penge til vores sundhedsvæsen. Så vil ordføreren ikke godt sætte lidt ord på det med de der massive besparelser?

Værsgo.

Jo, på sundheds-, uddannelses- og kulturområdet havde man 2-procentsbesparelser i en lang årrække, og man har heller ikke fulgt med den demografiske udvikling. Så der er kommet færre penge til de borgere, der er derude, fordi vi har fået flere ældre og flere syge.

Per Larsen, er der et andet spørgsmål? Ja.

Fakta er jo, at udgifterne til sundhedsvæsenet er vokset mere end de øvrige offentlige udgifter over tid, og vi kan jo se en stigning på 69 pct. her over en årrække. Altså, der er tilført masser af penge til sundhedsvæsenet. Og når man benævner det der med, at der er skåret så massivt, så synes jeg simpelt hen ikke, det er fair. Altså, der har været et produktivitetskrav på nogle forskellige områder, men det er jo en omfordeling. Det er jo et spørgsmål om, at de penge der så er reduceret på ét område, er brugt på nogle andre sundhedsydelser, som er kommet borgerne til gode. Så der er ikke tale om en massiv besparelse. Der er tale om, at man vedvarende har tilført midler til sundhedsvæsenet.

Tak. Værsgo.

Det er jo rigtigt, at der er kommet flere midler til sundhedsvæsenet. Samtidig har vi fået flere syge borgere og flere ældre borgere, og det har betydet, at der er færre penge til den enkelte, og så har man samtidig også haft det her omprioriteringsbidrag, som jo også har betydet en del, i forhold til at man løber hurtigere. Det er jo i hvert fald det, vi hører derudefra.

Tak til SF's ordfører, fru Astrid Carøe. Selv om man er vikar, kan man godt risikere at få en masse spørgsmål i salen her – det skal man være forberedt på. Herefter skal vi sige velkommen til et nyt radikalt medlem, nemlig hr. Abbas Razvi. Jeg håber, at jeg siger det rigtigt. Er det første gang, ordføreren er på talerstolen? (Abbas Razvi (RV): På det her område er det første gang).

Tak for ordet. Tak til forslagsstillerne, og tak for en meget givtig debat. Jeg har faktisk haft store øren her, hvor jeg har lyttet til alle argumenter og forslag osv. Og jeg synes, at jeg er blevet klogere på området. Nu ved I alle sammen godt, at jeg er en slags vikar for vores ordfører på området, men jeg skal prøve at gøre det så godt, som jeg kan.

En fødsel er en af de største livsbegivenheder og skal være en tryg og god oplevelse. Vi har gennem de sidste år hørt om stor usikkerhed, om dårlige oplevelser hos de fødende og hos jordemødre og læger, der har gjort opmærksom på de pressede vilkår på fødeafdelingerne, særlig i hovedstadsregionen. Det kan og skal vi gøre bedre, og med finansloven for 2022 har aftalepartierne sat 100 mio. kr. af i 2022, 110 mio. kr. i 2023 stigende til 150 mio. kr. i 2025 for at styrke tryghed og nærhed før, under og efter fødslen. Vi er i gang med forhandlingerne, som forventes at blive afsluttet i februar 2022.

I økonomiaftalen for 2022 mellem regeringen og regionerne er der afsat knap 1,2 mia. kr., hvoraf en sum går til svangreområdet med fokus på differentierede tilbud til familierne ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger, f.eks. fødselsforberedelse i mindre hold. Radikale Venstre lægger vægt på, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger med finanslovsforhandlingerne bliver til virkelighed for de svangrende, så vi kan sikre, at de unge familier får en tidlig jordemoderkonsultation i uge 10 og fødselsforberedelse i små hold, mindre jordemoderteams for den svangrende, som skaber kontinuitet med fleksible forløb, opfølgende besøg efter fødsel i hjemmet og en assisterende jordemoder, ammerådgivning og styrket screening for efterfødselsreaktioner hos begge forældre.

Der er behov for et styrket barselstilbud, så ingen sendes hjem, før de er klar til det; men at der skal være ret til 2 dages indlæggelse mener Radikale Venstre ikke at der er fagligt belæg for. Der mener jeg, at vi ved at give den der garanti er med til at båndlægge og allokere nogle midler, som vi muligvis kan bruge andre steder, hvor der er behov for finansiering. Radikale Venstre lægger vægt på, at der er ret til en individuel vurdering efter fødsel og behov for indlæggelse. Radikale Venstre vil gerne sikre, at familierne i højere grad føler sig trygge, så dem, der ønsker det, kan blive natten over efter fødslen og falde mere til ro med den lille ny, ligesom de skal have mere kontakt til hospitalet de første 1-2 uger efter fødslen.

I forhold til om der skal være frit valg for den fødende til at vælge en offentlig eller en privat klinik, lægger vi vægt på, at vi skal prioritere det offentlige tilbud. Regionerne kan, hvis de vil, indgå aftale om fødsler i det private. Vi lægger derudover vægt på, at familierne har ret til at vælge at føde hjemme, så der er en slags frit valg.

Det med, at der skal være mulighed for at føde på en privatklinik, har vi ikke noget imod, men vi skal ligesom være meget opmærksomme på, om det så vil medføre nogle utilsigtede hændelser, fordi fødslen måske ikke foregår steder, hvor der er neonatale forhold; men vi skal også være opmærksomme, når det gælder det økonomiske område. Så det skal vi være lidt mere forsigtige med.

Men som udgangspunkt er det regionerne, der kan tilrettelægge deres arbejde, som de vil. Hvordan det er gået indtil videre, er meget forskelligt i de forskellige regioner. Jeg har selv siddet i Region Hovedstaden i nogle år, og der har jeg set, at der altså er en vis variation fra den ene region til den anden.

Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre.

Tak, og velkommen til, vil jeg sige til ordføreren, og tak for den gode tale. Jeg har et lille spørgsmål eller en lille kommentar til talen. Det er netop, fordi vi jo er enige om langt det meste af det her. Ordføreren og De Radikale skal nu ikke være så nervøse for de små betænkeligheder, man har om det frie valg, for man ser jo faktisk, at det fungerer fint derude i den virkelige verden bl.a. i Region Sjælland, som både undertegnede og DF også har været inde på med gode bemærkninger.

Nu har jeg jo tidligere stået godt sammen med bl.a. De Radikale fra den anden fløj herinde i salen om netop at presse nogle af ministrene til at komme igennem med nogle ting, som ministrene måske ikke er helt enige i. Jeg er med på, at ordføreren er ny, og at det kan være det er svært at svare på, men så vil jeg bare bringe den opfordring videre, at vi sammen kan kæmpe for, at der sker reelle forbedringer, og at vi sammen kan kæmpe for, at bl.a. så mange som muligt af de initiativer, som Venstre har bragt på banen her i dag, kommer videre til regeringen.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil bare sige, at vi i Radikale Venstre har et princip, der siger: Hvem vi arbejder sammen med, er mindre vigtigt, end hvad vi samarbejder om. Så hvis der er noget, hvor vi kan finde nogle fælles flader omkring et samarbejde, vil vi altså være parate til det. Jeg skal nok sige det videre, for det er min sidste dag i dag. Den 6. er jeg færdig med mit vikariat, men jeg skal nok sige det videre.

Tak for det – og ordføreren skal lige spritte af. Så vil vi også gerne sige tak for denne gang i Folketinget. Og når der er blevet sprittet af, skal vi sige velkommen til Enhedslistens ordfører. Værsgo, hr. Peder Hvelplund, der er 5 minutter.

Tak for det, formand. Tak til Venstre og forslagsstillerne for at tage det her emne om det, som vi også i Enhedslisten mener er et helt centralt velfærdsområde, op. Derfor har vores hovedkrav i forbindelse med finanslovsforhandlingerne her i december måned om finansloven for 2022 også været om det. Jeg vil da også sige, at vi også deler skuffelsen eller irritationen over, at regeringen ikke selv prioriterede det i deres eget finanslovsudspil eller havde sat midler af til det tidligere; og det er i øvrigt en irritation, vi også har over for tidligere regeringer. Men vi glæder os over, at vi nu endelig er kommet i gang med forhandlingerne om udmøntningen af de 100 mio. kr. stigende til 150 mio. kr., i alt 475 mio. kr. over de næste 4 år og derefter som varige midler, som det lykkedes at få sat af i finansloven fra 2022. Vi mener også, og vi har sagt det offentligt i mange sammenhænge, at der skal være rettigheder til fødende. Vi fremlagde selv et udspil i foråret 2021, for snart et år siden, under titlen »Rettigheder til fødende skal ind i sundhedsloven«. Så langt er vi enige med forslagsstillerne.

Vi ønsker sådan set også en bedre kontinuitet for parrene med de samme jordemødre, altså f.eks. som det, vi kender som kendt jordemoder-ordningen. Vi mener dog ikke, at løsningen på vores velfærdsopgaver er at lave private fødeklinikker, hvor ejerne kan få profit af at drive vores fælles velfærd, men især – og det er også vigtigt at forstå, når vi taler om fødselsområdet, som i dag er så presset – fordi det også vil kunne komme til at betyde en betydelig ulighed for de fødende og et endnu større pres på arbejdsvilkårene og -forholdene for dem, der er stadig væk arbejder på de offentlige sygehuse. Private klinikker, hvor en ejer skal kunne se et muligt overskud, vil i praksis være til de forholdsvis lette og ukomplicerede fødsler og graviditetsforløb. Det vil ikke være for den overvægtige kvinde, for den sårbare, for det par, der skal have lidt ekstra scanninger, eller hvor der måske skal tales om misbrug eller mistrivsel. Det vil betyde en opdeling af fødende i et A- og et B-hold, og de komplicerede fødsler vil blive tilbage på hospitalerne. Her vil der være en stor risiko for, at forholdene gradvis udhules for den gruppe af fødende, for der skal jo også følge penge med over til de private fødeklinikker. Og medarbejderne vil stå med endnu flere komplicerede forløb og med endnu mindre tid til at se den enkelte fødende og hendes deres partner. Det er slet ikke den vej, Enhedslisten ønsker at gå i forhold til et fremtidigt fødselsområde.

Vi kan godt se og lytte os til, at medarbejdere fortæller om gode arbejdsforhold på den ene private fødeklinik, der i dag findes, og som jo i øvrigt finansieres af offentlige midler fra regionen, og hvor der så selvfølgelig heller ikke kommer penge op af lommen på parrene. Det er de arbejdsforhold og -vilkår, vi også ønsker at skabe i det offentlige. Derfor er øgede normeringerne sammen med rettigheder til de fødende vores hovedfokus i de forhandlinger, der lige nu pågår med finanslovsparterne.

Det er ikke vores topprioritet at bruge den pose penge – midler, som vi i øvrigt ikke mener er tilstrækkelige, men det var, hvad det kunne blive til i den her finanslov – på at lave sengepladser, så alle kan være indlagt i 2 døgn efter en fødsel. Vi har haft det med i vores udspil og kan godt forstå den tryghed, det vil kunne give for par, især førstegangsfødende, men hvis det er den eneste rettighed, vi satser på, er alle pengene brugt. Vi vil i stedet hellere sikre bedre indsatser både før, under og efter fødslerne. Billedet i dag er et andet end for bare få år siden. Vi bliver nødt til at prioritere at få flere hænder ind på fødegangene og sikre bedre normeringer bl.a. af jordemødre.

Vi afholdt for nylig, her i december måned, en høring. Det blev ret tydeligt fra det store panel af eksperter, aktører og borgerforslagsstillere, at de 2 døgn ikke er topprioriteten. Det er i stedet kendt jordemoder-ordningen. Det er ro og tryghed med mulighed for at kunne blive, hvis man har behovet, eller at kunne veksle det til en mulighed for at få hjemmebesøg. Det er behovet for at sikre de sårbare kvinder et godt tilbud. Og det er også muligheden for at kunne få en screening for efterfødselsvirkninger. Det er at få gjort mere for de par, hvor forældrene har særlige efterfødselsreaktioner. Det handler også om genoptræning efter kejsersnit, om behovet for at løfte det her område, at prioritere fødende kvinders og deres partneres rettigheder både før, under og efter fødslen.

Så tak for at have fremsat beslutningsforslaget og for at have rejst debatten, men vi kan ikke stemme for forslaget, især ikke, fordi det er en privatisering af vores fælles sundhedsvæsen, men også fordi vi aktuelt sidder i forhandlinger med finanslovspartierne om netop at sikre et løft af fødselsområdet.

Tak for ordførertalen. Der er lige nogle stykker til kort bemærkning. Værsgo til fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige tak til Enhedslisten og ordføreren for at være ekstremt præcis i forhold til at sige, at vi skal have løftet den offentlige velfærd også her. Jeg kunne godt tænke mig lige at fortælle ordføreren en historie. Jeg blev ringet op i går, fordi mit bagland og mit netværk vidste, at vi skulle i salen i dag, og at vi sidder i forhandlinger. Jeg fik fortalt en historie om en ung pige med anden etnisk baggrund på 23 år, der har et barn på 5 år og et barn på 3 år, og som nu er blevet ekskluderet fra sit fællesskab, fordi hun er blevet gravid uden for ægteskab. Man har slået hånden af hende. Hun står nu i en situation, hvor der ingen er til at hjælpe hende med at føde. Der er ikke nogen, der kan gå med hende, og der er ikke nogen, der kan passe hendes børn. For mig at se er det et af de steder, hvor der er en massiv ulighed.

Kunne ordføreren prøve at sige lidt om, hvad han tænker om, hvor bredt ulighed i sundhed slår igennem, når vi snakker fødselsområdet?

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Det er jo et helt relevant og meget præcist eksempel på, hvad der sker, når vi har et sundhedsvæsen og en svangreomsorg, som er presset på ressourcer, for det betyder ofte, at de fødende, som har allermest behov for hjælp, og som har brug for en særlig indsats og en mere, hvad hedder det, håndholdt indsats, er dem, der bliver svigtet, fordi der ikke er ressourcer til det. I stedet kan der være en risiko for, at man kommer til at fokusere på de lettere og mere ukomplicerede forløb. Og det er jo netop det, der kommer til at øge uligheden i sundhed, altså at hvis vi mangler ressourcer, risikerer vi, at det bliver de svageste, de mest sårbare, de mest udsatte, der kommer til at betale prisen. Det er jo derfor, det er så afgørende at sikre, at det, når vi giver et løft, bliver et løft til det brede område, så vi sikrer, at der bliver en mere individuelt orienteret indsats i forhold til den enkelte, og at der bliver større valgfrihed, men at det bliver inden for det offentlige område, fordi vi så netop undgår at få opdelt de fødende i et A- og et B-hold og den sociale ulighed i sundhed.

Tak for det. Husk lige at trykke på knappen, hvis man ønsker ordet i anden omgang. Værsgo, fru Camilla Fabricius.

Jeg vil bare sige tak til ordføreren for den skarpe betragtning. Så tak for det.

Ordføreren, værsgo.

Jamen selv tak. Det er jo også derfor, jeg er glad for, at vi nu i fællesskab får fokus på, at vi langt om længe får et løft af området. Det er klart, at det her vil være det første skridt, og at det bliver en indsats, som vi kommer til at skulle løfte i fællesskab fremover. Men det afgørende er, at det bliver et løft, der kommer alle til gode, og at vi dermed også er med til at mindske uligheden i sundhed. Så det er bare en kvittering for det.

Tak for det. Den næste, der har bedt om ordet for en kort bemærkning, er fru Marlene Ambo-Rasmussen. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen og de efterfølgende bemærkninger. Enhedslisten og Venstre er netop enige langt hen ad vejen på det her område. Jeg forstår stadig væk ikke helt, hvorfor man bliver ved med at problematisere det her med, at pengene ikke skulle følge med, for det er jo lidt det, der er præmissen i vores forslag. Det er også derfor, vi fra Venstres side har valgt at prioritere 500 mio. kr. over 4 år. Det er netop, fordi vi ikke taler ulighed i sundhed, hvilket ordføreren for Enhedslisten nu i dag lige pludselig begynder at tale om. Det har slet ikke noget med det her at gøre. Det forslag, som vi kommer med, går jo ud på, at man skal have mulighed for at vælge en privat jordemoderledet fødeklinik. Så sidder jeg og kigger i det borgerforslag, som blev behandlet i salen – var det en gang sidste år – og som Enhedslisten jo stemte for, og hvor der er nævnt præcis det samme. Derfor undrer det mig en lille smule, at man i dag står og siger, at man ikke kan stemme for Venstres forslag, men at man godt kunne stemme for det, da det samme forslag lå i form af et borgerforslag, som netop kom fra borgerne ude i den virkelige verden.

Ordføreren, værsgo.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for det forslag, som Venstre har fremsat, for der er nemlig mange gode elementer i det, der er taget ud af de seks initiativer. De fem af dem er jo sådan set nogle, vi er fuldstændig enige i. Den eneste hage, der er, er netop spørgsmålet om etableringen af private fødeklinikker. Den debat havde vi i øvrigt også med forslagsstillerne bag borgerforslaget, men det er klart, at borgerforslaget netop var en anledning til at få rejst hele den her debat og være med til at lægge et pres, så vi fik taget debatten og også konkret får handlet på det.

Problemstillingen om de private fødeklinikker går for mig primært på, at jeg har svært ved at se, hvorfor man skulle gøre det. Hvorfor skal man ikke bare sikre, at det frie valg netop er der inden for det offentlige system? For i samme øjeblik man etablerer private fødeklinikker, vil det være med henblik på, at der også skal kunne laves en forretning ud af det, og derfor bliver det de ukomplicerede forløb, der bliver overladt til det private. Det er jo også det, vi ser på privathospitalerne. Det er primært knæ-, ryg-, hofte- og fedmeoperationer, der bliver behandlet der, hvorimod de mere komplicerede forløb bliver overladt til det offentlige sundhedsvæsen.

Tak for det. Værsgo, fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Det er bare lige for, at vi alle er med på, hvad Enhedslisten så mener. Enhedslisten siger jo alt det rigtige, og vi er netop enige langt hen ad vejen, men når man stemmer for et borgerforslag, stemmer man for hele præmissen borgerforslaget, og der er det her jo nævnt. Der er de her fritstående jordemoderledede fødeklinikker jo nævnt, ligesom de er i vores forslag, og derfor køber jeg ikke helt præmissen for, at man kan stemme for et borgerforslag, men at man bagefter ikke kan stemme for Venstres, fordi der lige præcis ligger det her i det. Så nævner ordføreren også, at man har svært ved at se meningen med det. Det har jeg ikke, jeg har ikke svært ved at se, at borgerne efterspørger et reelt frit valg på det her område.

Tak. Værsgo, ordføreren.

Men der kunne man jo også bare lave et reelt frit valg inden for det offentlige og sikre, at der var tilstrækkelige valgmuligheder inden for det offentlige. Jeg er kisteglad for det borgerforslag, der blev stillet, fordi det netop var med til at løfte den her dagsorden. Var borgerforslaget ikke blevet stillet, og havde vi ikke fået det forslag til vedtagelse i forbindelse med borgerforslaget, så er jeg ikke sikker på, at vi havde stået der, hvor vi står i dag, altså, hvor vi også netop i finanslovsforhandlingerne havde muligheden for at få presset midler igennem til at sikre et reelt løft. Derfor synes jeg, det er sådan et lidt underligt processpørgsmål. For hvis man ser konkret på det politiske, er det jo det, der har været med til at løfte den her dagsorden.

Tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Der er ikke flere korte bemærkninger. Herefter skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til hr. Per Larsen – der er 5 minutter til dig.

Tak for det, formand. Jeg skal prøve at holde mig inden for tiden.

Mange tak til Venstre for at sætte emnet på dagsordenen. Vi er selvfølgelig enige med forslagsstillerne om, at vi har nogle meget store udfordringer på fødselsområdet. Vi ser jo, hvordan fødende bliver flyttet fra den ene fødeafdeling til den anden midt om natten med veer på grund af manglende kapacitet. Vi er også enige med forslagsstillerne om, at vi skal højne kvaliteten, både under graviditeten og under selve fødslen, og sikre, at hele forløbet er professionelt, trygt og sikkert. Der skal selvfølgelig også sikres tilstrækkelig hjælp efter fødslen, så amningen kommer godt i gang og familien fortsat oplever tryghed med let adgang til fødeafdelingen og den kommunale sundhedsplejerske.

Men vi er ikke enige i, at løsningen er at give alle familier en række rettigheder, som det kan være ganske vanskeligt at opfylde. For sandheden er jo, at vi mangler kapacitet i forvejen. Jordemoderforeningen har også peget på, at der mangler 244 jordemødre på landets fødeafdelinger, for at man kan sikre gode og trygge fødselsforløb for familierne. Det Konservative Folkeparti har derfor foreslået, at man følger Jordemoderforeningens forslag og sikrer, at der ansættes en ekstra jordemoder pr. 250 fødende. Det anslås, at der er mellem 350 og 450 jordemødre, som i øjeblikket ikke anvender deres autorisation. Så det ville jo være muligt at hente flere personaler ind på afdelingerne. Men det kræver jo selvfølgelig, at man gør det mere attraktivt med en aktiv indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe belastningen på afdelingerne, så jordemødrene igen kan se sig selv arbejde på en fødeafdeling. Vores forslag om at ansætte 244 flere jordemødre koster ca. 122 mio. kr., som vi har anvist finansiering til i vores finanslovsforslag for 2022.

Vi finder som nævnt, at der er et stort behov for at sikre familierne og de fødende ordentlige og trygge fødselsforløb, men vi mener altså, at det handler om at skaffe mere kapacitet frem for at tilbyde flere ensrettede rettigheder, som måske ikke kan efterkommes. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen til hr. Per Larsen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi spritter lige af, inden hr. Lars Boje Mathiesen kommer på podiet. Han er næsten heroppe. Værsgo til Nye Borgerliges ordfører.

Tak for det. Nu er det jo lige blevet fredag eftermiddag, men det er en spændende debat om, om skattekroner må bruges i det private, og om det private må levere offentlig velfærd osv. Jeg kan forstå på SF's ordfører, at det må man ikke, og det sætter jo nogle begrænsninger. Jeg ved da i hvert fald, at man i plejesektoren kører rundt i biler for at nå rundt til borgerne, og de er produceret af private mennesker og private virksomheder.

Så det der med, at man ikke må bruge offentlige skattekroner på at give de private virksomheder, som yder noget, der kan hjælpe til den offentlige velfærd, forstår jeg simpelt hen ikke. Ja, man skal nok være socialist, for at man kan forstå logikken i det. Men jeg ville meget, meget nødig have, at staten skal til at producere biler; der har vi nogle eksempler fra det tidligere øst, hvor det ikke gik særlig godt.

I forhold til det her forslag er vi meget enige med Venstre langt hen ad vejen. Jeg tror måske, at et af de områder, hvor jeg lige er en anelse uenig, er det med retten til de 2 dage. Jeg forstår godt, hvorfor man ønsker det, men der ligger også noget i, hvor skellet ligger. Altså, der skal ske en faglig sondring derude af det fagpersonale, man har på stedet, og som siger: Jamen prøv at høre, der er ingen grund til, at du er her mere. Og så kan man have en patient, der siger: Jamen jeg har ret til at være her, så derfor vil jeg have lov til at være her. Så man skal også passe på med de her meget, meget rigide regler derude. Og så kan man selvfølgelig godt anfægte det og sige, at man ikke tror, at der vil være nogen fødende, der vil være længere tid på hospitalet end nødvendigt, og det tror jeg generelt set heller ikke der vil være.

Men grundlæggende er vi jo enige i, at det er godt, at det bliver udøvet i det private, og vi er enige i, at man skal have det frie valg. Altså, vi kan jo se på skoleområdet, vi kan se på plejeområdet i forhold til de ældre, og vi kan se på børneområdet – og hvor er det, der er længst ventelister? Det er i det private. Det er dem, som har fleksibiliteten og er i stand til at levere god service, og det er det, folk søger hen til. I stedet for at man skal prøve på at skærme og sige, at vi ikke må have noget i det private og alt muligt andet, så burde det offentlige da kigge på, hvad de gør rigtigt, og hvad de gør godt. Der er jo en grund til, at borgerne søger derhen. Så man burde lære af det i stedet for.

Så grundlæggende er vi positive over for langt de fleste elementer. Og så er der den der lillebitte ting, men mon ikke godt vi kan blive enige om det. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først vil jeg gerne give ordet til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, fru Camilla Fabricius.

Tak for det. Og tak til ordføreren for at synes, at det er interessant at have en god barselsdiskussion. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om lidt af det samme, som jeg har spurgt nogle af de andre ordførere om, nemlig om den massive ulighed, vi ser i samfundet lige nu, og særlig på fødselsområdet kan man jo se, at mennesker med en eller anden form for sårbarhed har svært ved at slå igennem og bede om hjælp. Så jeg vil spørge, om ordføreren ikke anerkender, at der er brug for et stærkt løft og derfor også brug for de offentlige kroner, som også er afsat på finansloven til området.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Der er to elementer i det. Hvis man kigger på de LUP-undersøgelser, der har været af området, kan man se, at omkring 85 pct. er meget tilfredse med den fødselsoplevelse, de har haft. Så inden vi taler hele fødselsområdet ned, skal man også sige, at langt de fleste fødende faktisk er tilfredse med den oplevelse, de får. Og så nævnte ordføreren et eksempel på ulighed. Det handlede, så vidt jeg husker, om en dame, som havde født og ikke havde haft nogen til at passe sig og barnet. Der mener jeg jo, at netop det private har langt større fleksibilitet med hensyn til at kunne tilpasse deres tilbud. Jeg er jo kæmpe tilhænger af decentralisering, jeg er kæmpe tilhænger af, at vi lægger nogle kompetencer ud til de enkelte fødeafdelinger, så de kan håndtere og kigge på de mennesker, som de har med at gøre, så personalet ikke er bundet af nogle rigide regler og skal sige: Hov, jamen jeg må faktisk ikke tilbyde mere, jeg står over for et menneske, som har behov for noget mere, men i forhold til den kasse passer hun ikke ind, så jeg kan ikke træffe en faglig vurdering, som gør, at jeg rent faktisk kan løfte det arbejde. Så derfor er jeg kæmpe fan af, at man rykker det ud, decentraliserer det, og lægger den kompetence ud. Og så skal vi være villige til at slippe det lidt mere herindefra. Så det er jeg kæmpe tilhænger af.

Camilla Fabricius, værsgo.

Altså, vores statsminister har også været ret tydelig med at se på, at vi generelt skal kigge på at nedbryde bureaukratiet, så det er vi sådan set helt med på. Men jeg spurgte faktisk ordføreren, om ordføreren ikke vil være enig med mig i, at der er brug for et markant løft, altså flere velfærdskroner til fødselsområdet.

Ordføreren.

Ikke nødvendigvis, for det kommer an på, hvordan de bliver brugt. Hvis vi kigger ud i regionerne og ser på de penge, der er blevet tilført, så kan vi se, at der i de sidste 10 år er kommet langt flere kolde hænder, altså administratorer, som sidder ude i regionerne. Så hvis man bare tilfører flere penge for at ansætte flere mennesker til den opgave, nej, så er jeg ikke tilhænger af bare at øge – hvad kan man sige – budgettet.

Det er det, jeg synes er gået galt mange gange. Man har kigget på velfærden og sagt, at man kan øge budgettet, og så har man øget antallet af mennesker derude. Men hvad er det for nogle opgaver, de løser. Altså, hvad er det for nogle opgaver, jordemødrene løser i dag, som de ikke løste før? Har de flere opgaver? Er der færre jordemødre pr. enkelte fødsel. Så det er lidt mere detaljeret end bare lige at kigge på, om man bare skal give flere penge ud til verdens største offentlige sektor.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig bare mest i forhold til det der med at tjene penge på velfærd. Altså, hvis man nu havde en bekymring om, hvad skatteborgernes penge blev brugt til, var det så ikke mere rimeligt at sige, at de midler, der måtte være, skulle bruges på de ansattes – altså dem, der arbejder der – vilkår og indsats, altså på de varme hænder og på de borgere, som skal benytte sig af velfærden, så det er dem, man bruger ressourcerne på, frem for på den, der ejer en velfærdsvirksomhed?

Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Nej. Altså, jeg er fuldt fokuseret på, hvad det er for en ydelse, der bliver leveret. Hvis den er god, er jeg ikke så interesseret i, hvordan man helt ude decentralt indretter sig. På samme måde er jo ikke interesseret i, hvor mange lektioner den enkelte lærer underviser i ude på den enkelte folkeskole – jeg mener faktisk, at en skoleleder skulle have langt større mulighed for at beslutte de ting. Så jeg er lige glad, om katten er sort eller hvid, så længe den fanger mus.

Der er der bare en lang række eksempler på, at nogle private ting, nogle private udbydere rent faktisk leverer det her. Jeg ved godt, at man er imod, at private kan tjene penge på at lave en børnehave, men de børnehaver er virkelig populære. Der er rigtig mange mennesker, der gerne vil have deres børn i de børnehaver. Og på et eller anden tidspunkt må Enhedslisten da også undre sig over, hvordan det kan være, at der er lang ventetid til lige præcis de børnehaver. Hvad er det, de gør rigtigt? Hvad er det, de gør godt, siden forældrene gerne vil have deres børn i de børnehaver? Og er det et problem, at forældre gerne vil have deres børn i sådan en børnehave? Det synes jeg ikke det er.

Værsgo til Hr. Peder Hvelplund for den anden korte bemærkning.

Så skal jeg bare lige forstå hr. Lars Boje Mathiesen rigtigt. For hvis det bare handler om, at servicen er god nok, vil det så sige, at hr. Lars Boje Mathiesen som skatteyder ville være ligeglad? Hvis der nu er en velfungerende børnehave, må den gerne bruge nogle penge også på noget fråds og en masse konsulenter og alt muligt andet, som hr. Lars Boje Mathiesen ellers plejer at være imod, for det gør ikke noget, at pengene går til det – bare skolen fungerer. Det ville jo være det samme i forhold til det private, nemlig at det ikke gør noget, hvis skolen er god, at der så går nogle penge ud af systemet.

Vil det så også bare være i orden, altså at man i det offentlige bare bruger penge på fråds? For bare det fungerer, så er det sådan set lige meget, hvad det koster.

Ordføreren.

Altså det, vi er optaget af, er, at hvis vi f.eks. kigger på de store offentlige ydelser – det kan være ældrepleje eller skole – så mener vi jo, at der skal gives et beløb pr. elev til de enkelte skoler. Hvordan de så vælger at bruge de penge bedst muligt, er jo op til dem. Jeg har tillid til, at hvis de forældre, som bruger den skole, mener, at pengene bliver brugt forkert, så har de en skolebestyrelse at gå til, som i dag faktisk ofte bare er sådan en pseudobestyrelse.

Jeg kunne godt tænke mig, at forældrene får langt større mulighed for at sige, at de faktisk ikke er tilfredse med, hvad der sker, og at forældrene begynder at tage ejerskab til det sted, hvor deres barn går i skole, og siger, at de ikke er tilfredse med den måde, pengene bliver brugt på. Lige nu bruger man bare pengene.

Så jeg er kæmpe tilhænger af decentralisering, og at pengene følger den enkelte derude.

Så vil jeg gerne sige tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Vil man lige spritte af? (Lars Boje Mathiesen (NB): Ja). Det var godt. Jeg ser ikke umiddelbart andre ordførere i salen, og derfor skal vi sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg gerne have lov til at takke ordførerneog ministeren for, at de i hvert fald næsten frivilligt er kommet i salen i dag for at diskutere de fødendes rettigheder og retten til mere frit valg. Der har været nogle rigtig gode taler og spørgsmål undervejs, og det vil jeg da gerne sige en stor tak for.

Hvis jeg lige sådan skal samle op på det hele, må det vigtigste at sige jo egentlig være, at vi nu endegyldigt har fået kastet lys over de problematiske vilkår, der er på fødeafdelingerne, og vi har også været vidne til det og diskuteret det længe nu. Selv om jeg selvfølgelig er ærgerlig over, at jeg ikke har flertal for mit beslutningsforslag, er jeg i hvert fald glad for, at DF og Nye Borgerlige bakker op. Jeg er i øvrigt også enig med både ordføreren fra DF og ordføreren fra Nye Borgerlige i, at vi skal passe på, at netop det, der handler om den her rettighed til at blive på et barselshotel eller en fødeafdeling, 2 døgn efter man har født, ikke bliver for rigidt. For selv om fødslen er et lykkeligt øjeblik for mange nybagte forældre, er det jo langtfra tilfældet for alle familier i dag. Der er simpelt hen for mange, der forlader fødeafdelingerne med ar på sjælen, der kan vare hele livet . Det sker så på en af de dage, der skulle have været en af de allerstørste for familien.

Vi har alle læst de utallige og hjerteskærende historier om proppede fødegange og de voldsomme fødselsforløb. Samtidig hører vi om dårlige og stressende arbejdsforhold for jordemødrene. Det er historier, vi selvfølgelig har hørt for mange af. Derfor skal det heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg som oppositionspolitiker gerne så, at man havde handlet tidligere fra regeringens side af. Jeg har jo heller ikke været alene om at tage den kamp, heldigvis. For knap et år siden behandlede vi nemlig to forslag her i salen omkring fødendes rettigheder. Det ene var fra SF og handlede om en garanti på 2 dages ophold på fødeafdelingen efter fødsel. Det andet var Enhedslistens forslag om at indkalde til forhandlinger om rettigheder til fødende. Lad mig lige sige det, som jeg gjorde det for snart et års tid siden: I Venstre er vi helt enige i intentionerne bag de to forslag. Nok er vi politisk uenige om vejen dertil, men målet er vi enige om, og det i sig selv har jo været et tydeligt signal, som vi har sendt til regeringen. Det samme gjorde sig i øvrigt gældende, da vi cirka halvanden måned senere stemte for borgerforslaget om at indføre flere rettigheder til fødende. Det var endnu et tydeligt signal, og denne gang kom det endda fra borgerne ude i den virkelige verden. Det var et borgerforslag, der i øvrigt har mange fællestræk med det udspil, som Venstre kom med sidste år, og som i dag er landet som et beslutningsforslaget her i salen.

På trods af pres fra både regeringens støttepartier, fra Venstre, fra de andre borgerlige partier, fra borgerne, fra jordemødrene og egentlig også fra et samlet sundhedspersonale derude står vi jo stadig væk tilbage og venter på forhandlingerne omkring det store sundhedsområde, nemlig en sundhedsreform. Den er sådan blevet udskudt et par gange, og senest fik vi at vide, at den skulle komme i efteråret. Nu står vi så her i 2022 og har stadig væk ikke hørt noget om, at der skulle være en sundhedsreform på trapperne. Der er altså ikke længere nogen undskyldning – corona eller ej – for, at man ikke har igangsat de forhandlinger.

Nu kan jeg så forstå, at man endelig er begyndt at mødes og forhandle med støttepartierne om fødeområdet. Det var også på tide. Vi vil i Venstre meget gerne bidrage med vores initiativer. Så indkald da endelig Folketingets partier mere bredt. Det tror jeg faktisk der ville komme et bedre resultat ud af. Det er nemlig dybt bekymrende, at vi trods flere beslutningsforslag og samråd stadig væk ikke er lykkedes med at forbedre vilkårene for de fødende og deres familier. Mere frit valg og flere rettigheder til fødende skal være med og bør være med til at skabe en god og tryg oplevelse for de fødende og de ansatte på landets fødeafdelinger.

I vores beslutningsforslag præsenterer vi syv forslag, og jeg vil bare gerne lige fremhæve de to ben, som de går på. For det første mener vi i Venstre, at de fødende og deres familier skal have flere rettigheder, end de har i dag. Derfor har vi bl.a. foreslået, at man bør have den samme ansvarlige jordemoder gennem hele forløbet for at skabe en bedre sammenhæng, både før, under og efter fødslen. Vi foreslår for det andet også at give en tryg start på forældrelivet med et hjemmebesøg af den jordemoder eller sundhedsplejerske, som forældrene kender.

Det kan være en voldsom og omvæltende oplevelse at blive forældre til et nyfødt barn. Ofte vil det naturligt medføre tvivl og spørgsmål, som forældre har behov for at kunne få svar på i trygge rammer med fagfolk til stede. Derfor mener vi også, at der skal indføres en ret til 2 dages ophold på hospitalet efter fødslen samt en fødsels- og forældreforberedelse i mindre hold, ligesom både mor og far i øvrigt skal tilbydes fødselsscreening i forhold til efterfødselsreaktioner. Det er nemlig afgørende, at forældre føler sig hørt og set, både før og efter fødslen. Efterfødselsreaktioner er vanskelige at håndtere for den forælder, der rammes, men også for de pårørende, familiemedlemmerne. Derfor skal de håndteres straks, uanset hvilken forælder det opstår hos.

I den kommune, jeg bor i, Odense, har vi indført et lignende tilbud med stor succes. Vi har nemlig været i stand til at opfange mange forældre, som er i en begyndende fase til en fødselsdepression. Det er allerede nogle gange faktisk, inden barnet er kommet til verden. Det er selvfølgelig en indsats, vi er meget glade for og stolte af, og det er også med til at give den nyfødte en god start på livet og støtte børnene i deres senere udvikling gennem barndommen.

Det andet ben i vores forslag handler om, at den øgede tryghed skal kombineres med mere frit valg for de fødende og deres familier. For lige så forskellige vi mennesker er, lige så forskellig er en fødsel. Det tror jeg de af os, som er forældre, kan skrive under på. Nogle gravide ønsker at vælge et privat alternativ til det offentlige, men desværre er det langtfra alle steder i landet, at fødende kan vælge frit mellem de offentlige og private klinikker. På Roskilde Fødeklinik, som vi har nævnt flere gange i salen her i dag, har de gravide mulighed for at tilvælge et privat og mere personligt fødselsforløb, hvor pengene følger patienten. I andre dele af landet findes et lignende tilbud slet ikke, og det er ærgerligt, for alle fødselsforløb er individuelle. Derfor er det også indlysende, at den enkelte familie selv skal have friheden til at vælge, hvordan den ønsker at bringe sit barn til verden, ligesom der i øvrigt bør være frit valg i hele landet.

Med beslutningsforslaget ønsker vi at styrke det frie valg for de fødende. Det handler om at sætte de fødende i centrum og bygge fødselsforløbet op om den enkelte families behov frem for systemet. Det er rigtig ærgerligt, at regeringen har udskudt de her forhandlinger på fødselsområdet så længe, trods at der har været massivt pres bl.a. herindefra. Situationen er alvorlig både fra et sundheds- og familieperspektiv, for jo længere tid vi lader stå til, jo flere nybagte forældre og nyfødte risikerer alvorlige svigt, som potentielt kan have længerevarende trivsels- og sundhedsmæssige konsekvenser for dem, det berører.

Derfor håber jeg også, at et flertal i Folketinget kan stå sammen om at presse regeringen til at indkalde til nogle forhandlinger med alle Folketingets partier. Vi har ventet længe, og forslagene ligger allerede på bordet. Det har de også gjort længe. Lad os give noget mere reelt frit valg og flere rettigheder til de fødende nu. Og hvis ikke Venstre bliver inviteret med, er ministeren jo velkommen til at bruge Venstres udspil på fødselsområdet. Jeg kan også fornemme, at ministeren allerede har brugt flere af mine udtryk, nemlig bl.a. det med at sikre ordnede forhold både før, under og efter fødslen. Det er jo glædeligt, at sundhedsministeren lytter til Venstres input og tager Venstres udspil til sig. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi lige have sprittet af.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.