Indfødsretsudvalget 2021-22
B 42
Offentligt
2524099_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til B 42
efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2 til B 42:
Det fremgår af § 21 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation,
at ”hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurde-
res, at en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed, forelægges sagen Folke-
tingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra
optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven peri-
ode,” hvilket i dag er sat til fem år. Er det ministerens vurdering, at det ville være i
strid man Danmarks internationale forpligtelser, hvis formuleringen ”i en nærmere
angiven periode” ændres til ”permanent” eller lignende formulering? Og i bekræf-
tende fald bedes ministeren præcisere, hvilke af Danmarks internationale forplig-
telsen en sådan ændring af cirkulæret ville være i strid med.
Svar:
1.
Indledningsvist skal jeg oplyse, at der ikke inden for rammerne af en folketings-
besvarelse kan redegøres for den vurdering, som Politiets Efterretningstjeneste
(PET) foretager, når det vurderes, at en ansøger kan være en fare for statens sik-
kerhed, og det på baggrund heraf indstilles, at en ansøger skal udelukkes fra opta-
gelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.
2.
Det er ikke muligt inden for tidsfristen at foretage en analyse af, om det vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis formuleringen i § 21 i cirku-
læreskrivelsen om naturalisation ændres fra ”i en nærmere angiven periode” til
”permanent” eller lignende formulering, som det foreslås.
3.
Som bekendt indgik regeringen sammen med Venstre, Det Konservative Folke-
parti og Liberal Alliance en ny indfødsretsaftale den 20. april 2021.
Det fremgår af aftalen bl.a., at tildelingen af statsborgerskab bør ske på baggrund
af strenge krav og dermed være forbeholdt de personer, som har valgt Danmark og
grundlæggende danske værdier og retsprincipper til, har lært dansk, har integreret
sig i og ønsker at være en aktiv del af det danske samfund, og som ikke har begået
kriminalitet.
Side
1/2
7. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 1639
1884098
B 42 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om det vil være i strid man Danmarks internationale forpligtelser, hvis man ændrer formuleringen, til udlændinge- og integrationsministeren
2524099_0002.png
Man kan naturligvis ikke siges at have valgt Danmark og grundlæggende danske
værdier og retsstatsprincipper til, hvis man er til fare for statens sikkerhed. Og der
jo netop også grunden til, at det fremgår af § 21 i den gældende cirkulæreskrivelse
om naturalisation, at hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterret-
ningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed, fore-
lægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af
den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nær-
mere angiven periode.
Hvis PET i forbindelse med et senere lovforslag ikke længere vurderer, at en ansøger
kan være en fare for statens sikkerhed, og en ansøger derefter opfylder samtlige
betingelser for at blive optaget på et lovforslag, så mener jeg, at den naturlige kon-
sekvens må være, at ansøgeren kan optages på et lovforslag om indfødsrets med-
delelse.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2