Indfødsretsudvalget 2021-22
B 42
Offentligt
2502866_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 17. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til
B 42 efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til B 42:
Vil ministeren redegøre detaljeret for, i hvilke situationer der vil kunne være tale
om, at en permanent udelukkelse af en person fra optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse (som foreslået i beslutningsforslaget) er i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at spørgeren ønsker oplyst, i hvilke situationer det i
givet fald ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis en ansø-
ger, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) i medfør af § 21 i cirkulæreskrivelse
nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation har vurderet kan være en fare for statens
sikkerhed, permanent blev udelukket fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse.
Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 21, at hvis justitsministeren meddeler, at det
af PET vurderes, at en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed, forelægges
sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den på-
gældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere
angiven periode. Inden en ansøger optages på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, foretager PET således en vurdering af, hvorvidt ansøgeren kan være en fare
for statens sikkerhed.
Jeg kan henvise til besvarelsen af spørgsmål 9 (alm. del) fra Folketingets Indføds-
retsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET har oplyst, at tjenesten ikke inden for
rammerne af et folketingsspørgsmål kan redegøre nærmere for omfanget og resul-
tatet af undersøgelser, som PET i medfør af cirkulæreskrivelsens § 21 har foretaget
som led i vurderingen af, om en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed.
15. december 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 20634
1842033
Side
1/2
B 42 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvornår en permanent udelukkelse af en person fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, til udlændinge- og integrationsministeren
På den baggrund er det ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse muligt
at redegøre for, i hvilke situationer permanent udelukkelse af en person fra opta-
gelse på lovforslag om indfødsret meddelelse som følge af en vurdering fra PET om,
at den pågældende kan være en fare for statens sikkerhed, ville være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2