Indfødsretsudvalget 2021-22
B 42 Bilag 2
Offentligt
2522510_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 42
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 27. januar 2022
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at udelukke personer, der af PET vurderes
at være til fare for landets sikkerhed, fra opnåelse af dansk indfødsret for
bestandig.
[af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (V, DF, KF og NB) indstiller be-
slutningsforslaget til
vedtagelse
ved 2. (sidste) behandling.
Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristende-
mokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at en vur-
dering fra PET om, at en person måske udgør en fare, i dag
er nok til at blive udelukket i flere år fra muligheden for at
søge indfødsret. Idet ingen folketingsmedlemmer kender de
specifikke grunde til, at PET vælger at fjerne nogle personer
fra lovforslagene, synes det meget forkert at stole blindt på,
at det skulle forholde sig således, at en person bør udelukkes
for livstid fra at opnå indfødsret, alene fordi de engang er
blevet fjernet fra listen.
Der kan jo være mange grunde til, at man kan havne
i PET’s søgelys, som absolut ikke diskvalificerer en fra at
få statsborgerskab. Det kan være, at man er i familie med
en, der ikke kan opføre sig ordentligt, uden at man selv
er bekendt med det. Det kan være, at ens kæreste har et
hemmeligt dobbeltliv, eller at man har et barn, der har taget
et forkert sving i livet. I de situationer er det rimeligt, at
PET holder øje med en, men når en efterforskning så er
afsluttet, skal den jo enten føre til en sigtelse, eller også må
man konstatere, at personen er uskyldig. Derfor vil det også
være naturligt, hvis en uvildig advokat i fortrolighed kunne
få adgang til at vurdere mistankegrundlaget. Hvis man er
uskyldig, bør det ikke være sådan, at man skal straffes for
resten af livet, uden at man har gjort noget som helst forkert.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget kan ikke stemme
for beslutningsforslaget om permanent udelukkelse fra stats-
borgerskab.
Der er selvfølgelig et hensyn at varetage til rigets sikker-
hed, og det fremgår netop af cirkulærets § 21, at udelukkel-
sen sker »i en nærmere angiven periode«. Udlændinge- og
Integrationsministeriet fastsætter typisk udelukkelsen til 5
år. Sikkerhedsudfordringen kan således efter RV�½s opfattelse
varetages, ved at ministeriet fastsætter en eventuel længere
udelukkelse, hvis der er behov for det.
Det Konservative Folkeparti ønsker med beslutningsfor-
slaget, at Folketinget pålægger regeringen at justere § 21
i cirkulæreskrivelsen om naturalisation (CIS nr. 9298 af
06/05/2021). KF�½s hensigt er, at personer, der af Politiets
Efterretningstjeneste, PET, vurderes at være til fare for lan-
dets sikkerhed, og som på den baggrund nægtes optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse af Indfødsrets-
udvalget, ikke blot skal udelukkes fra opnåelse af dansk
statsborgerskab i en periode. KF ønsker udelukkelse fra at
kunne søge dansk indfødsret for bestandig.
Som nævnt fremgår det af cirkulærets § 21 for nuværen-
de, at udelukkelsen sker »i en nærmere angiven periode«,
hvilket Udlændinge- og Integrationsministeriet typisk fast-
sætter til 5 år. Det skal også tilføjes, at i statsborgerskabs-
sager, hvor PET vurderer, at en ansøger kan være til fare
for landets sikkerhed, er retssikkerheden meget ringe. Når
AX027297
B 42 - 2021-22 - Bilag 2: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 27. januar 2022
2522510_0002.png
2
der gives afslag, modtager ansøgeren ikke nogen begrundel-
se, og ansøgeren har ingen klageadgang eller ret til aktind-
sigt. Indfødsretsudvalget, der formelt træffer beslutningen,
har intet konkret kendskab til mistankegrundlaget eller mis-
tankens styrke og træffer derfor beslutningen i blinde. Det
kan således ikke udelukkes, at der er sager, hvor PET i
første omgang har interesseret sig for en person, og hvor det
efterfølgende viser sig, at der intet mistænkeligt foregik. I
den forbindelse kan nævnes, at der angiveligt har været
en PET-sag, som omhandlede en person, der selv havde
henvendt sig til politiet om en langskægget type, der havde
banket på vedkommendes kollegiedør.
RV støtter således ikke beslutningsforslaget
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. november 2022
og var til 1. behandling den 8. december 2022. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Indfødsretsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til
udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarel-
se, hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål 1. Spørgsmål 2
forventes besvaret inden 2. (sidste) behandling.
Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Carl Valentin (SF) Susan Kronborg (RV) Peder Hvelplund (EL) Anne Rasmussen (V)
nfmd.
Morten Dahlin (V) Kim Valentin (V) Mads Fuglede (V) Marie Krarup (DF)
fmd.
Morten Messerschmidt (DF)
Marcus Knuth (KF) Mette Thiesen (NB)
Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
16
15
14
13
13
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
4