Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 42:

Forslag til folketingsbeslutning om at udelukke personer, der af PET vurderes at være til fare for landets sikkerhed, fra opnåelse af dansk indfødsret for bestandig.

Af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 17.11.2021).

Forhandlingen er åbnet, og det er først udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til formanden for ordet. Det Konservative Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag at pålægge regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på at foretage en skærpelse af reglerne om opnåelse af dansk indfødsret, så en ansøger, der af Politiets Efterretningstjeneste vurderes at være til fare for statens sikkerhed, og som på den baggrund af Indfødsretsudvalget nægtes optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, herefter aldrig vil kunne opnå dansk indfødsret. Skærpelsen vil ifølge forslaget betyde, at en sådan person udelukkes fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse for bestandig, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Lad mig starte med at sige, at jeg egentlig har forståelse for nogle af tankerne bag forslaget. Som bekendt indgik regeringen sammen med Liberal Alliance, Venstre og Det Konservative Folkeparti en ny indfødsretsaftale tilbage i april i år, og af aftalen fremgår det bl.a., at tildeling af statsborgerskab bør ske på baggrund af nogle forholdsvis stramme krav og dermed være forbeholdt de personer, som aktivt har valgt Danmark og vores værdier og retsprincipper til, de personer, som har lært dansk, som har integreret sig i og ønsker at være en aktiv del af det danske samfund, og som ikke har begået kriminalitet.

Man kan naturligvis ikke siges at have valgt Danmark og de grundlæggende danske værdier og retsprincipper til, hvis man er til fare for statens sikkerhed, og det er jo netop også grunden til, at det fremgår af den gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation, at hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angivet periode. Hvis PET i forbindelse med et senere lovforslag ikke længere vurderer, at en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed, og en ansøger derefter opfylder samtlige betingelser for at blive optaget på et lovforslag, mener jeg, at Folketinget må lægge PET's vurdering til grund.

Det er begrænset, hvor meget jeg kan stå her på Folketingets talerstol og fortælle om efterretningstjenestens arbejde, og det er jeg også sikker på der må være forståelse for her i salen. Det er jo som bekendt sådan, at efterretningsmæssige forhold drøftes i Udvalget Vedrørende Efterretningstjenesterne, og det er det, vi i daglig tale kalder Kontroludvalget. Kontroludvalget har netop til formål at have indseende med Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, og det er de spilleregler, vi har aftalt i Folketinget, og som vi også har en særlig lov der regulerer.

Men jeg vil gerne invitere interesserede aftaleparter til et møde, hvor jeg vil orientere lidt mere overordnet om den nuværende ordning og baggrunden herfor inden for den ramme, der kan drøftes uden for Kontroludvalget. Men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ministeren. Alle love rettes jo til løbende – eller mange gør i hvert fald – og jeg synes, at vores nye aftale om statsborgerskab er et godt eksempel på, at den ikke er perfekt. Der er nogle skævheder, som stadig væk kan rettes op. Havde jeg vidst, da vi lavede den her aftale, at det kun var de første 5 år, efter at man havde været til fare for Danmarks sikkerhed, at man ikke kunne komme på lovforslaget, medmindre man simpelt hen fik dispensation, så havde jeg selvfølgelig reageret. Det tror jeg også gælder de andre ordførere her. Det er først noget, jeg fandt ud af bagefter.

Så mit spørgsmål til ministeren er: Ministeren kan ikke bakke op om, at man er permanent udelukket, men som det er i dag med dem, der er til fare for landets sikkerhed de følgende 5 år, kommer man jo så forbi udvalget til dispensation, hvor udvalget jo så kan sige ja eller nej. Hvis jeg bløder det her lidt op og siger til ministeren, at sagerne i stedet for en permanent udelukkelse så skal forelægges for udvalget for bestandig, hvis det er sådan, at man har været til fare for rigets sikkerhed. Vil ministeren så bare gå med til det, altså en blødere version af det, jeg har foreslået?

Ministeren.

Vi forholder os jo til det beslutningsforslag, der er fremsat, og det kan vi ikke støtte. Men jeg vil også godt sige, at den besked, vi får i Udlændinge- og Integrationsministeriet fra Justitsministeriet, er, hvorvidt PET vurderer, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed. Hver eneste gang der fremsættes et lovforslag, hører vi jo Justitsministeriet om de navne, der står på det lovforslag, og hvis PET ikke mere vurderer, at der kan være den form for fare, synes jeg også, at vi må lægge den nye vurdering til grund. Jeg tror, at vi skal passe på med at lave en permanent ordning her, men jeg vil som sagt gerne komme lidt nærmere ind på det i et mere lukket møde i ministeriet, hvis der er en interesse for det og for, hvad der ligger til grund for PET's vurderinger.

Marcus Knuth, værsgo.

Tak. Det er der helt klart en interesse i fra vores side. Jeg har jo bl.a. spurgt ministeren, om der er nogen på det her lovforslag, der tidligere har været til fare for Danmarks sikkerhed. Det har ministeren jo ikke villet oplyse mig om. Det synes jeg er helt grotesk. Så vi skal stemme om et lovforslag med en masse navne på nogle, der skal have dansk statsborgerskab, uden at ministeren vil fortælle mig, om der er nogen af dem, der tidligere har været til fare for landets sikkerhed. Så vil ministeren, når vi sidder i det her fortrolige møde lige om lidt ovre hos ministeren, give mig den oplysning, jeg har bedt om?

Ministeren.

Det, vi kan fortælle, er, hvorvidt der er nogle enkelte ansøgere på lovforslaget, der af PET vurderes til at være en fare for landets sikkerhed. Det er en aktuel vurdering, der foretages. Jeg tror ikke, jeg kan sige mere her, men regeringen kan jo både i Kontroludvalget og på et lukket møde i ministeriet komme lidt nærmere nogle af de ting, jeg ikke kan komme nærmere her.

Mette Thiesen, Nye Borgerlige, værsgo.

Tusind tak. Jeg synes, det her er et rigtig godt beslutningsforslag. Jeg synes, det er fuldstændig naturligt, at hvis man har været til fare for Danmarks sikkerhed, skal man selvfølgelig efter vores opfattelse udelukkes for bestandig fra at få dansk statsborgerskab. Men jeg har faktisk også stillet ministeren et spørgsmål, som jeg endnu ikke har fået svar på, med hensyn til at man ganske givet, mener vi, også skal fortabe sin opholdsret.

Altså, mennesker, der er til fare for Danmark og danskerne, skal selvfølgelig slet ikke være i Danmark. Det har jeg ikke fået svar på endnu, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren uddybe lidt, hvorfor det er, man mener, at det er okay, at man efter de her 5 år i princippet bare kan blive optaget på loven om indfødsret og i princippet få den fineste gave, som Danmark kan give, nemlig det danske statsborgerskab.

Ministeren.

Altså, vi har regler i udlændingeloven, der gør det muligt at inddrage opholdstilladelser fra en udlænding, hvis udlændingen må anses for at være en fare for statens sikkerhed. Og derudover kan en udlænding også udvises administrativt, hvis udlændingen må anses for at være en fare for statens sikkerhed. Hvis der er stillet et spørgsmål om det, skal jeg selvfølgelig nok også uddybe det skriftligt til fru Mette Thiesen.

Jeg tror også bare, det er vigtigt at holde fast i, at de halvårlige orienteringer, jeg giver Folketingets Indfødsretsudvalg, i forbindelse med at der er fremsat et lovforslag om meddelelse af indfødsret, jo er vurderinger af, at der personer, der kan være til fare for statens sikkerhed. Det er ikke en dom, og det er heller ikke nogen garanti; det er en vurdering fra efterretningstjenestens side.

Mette Thiesen.

Tak for det. Der står også det her med, at man ikke har kunnet svare på nuværende tidspunkt, men at man regner med, at der kommer et svar medio december. Det er jo lige om lidt, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Jeg synes jo, det er positivt, at ministeren åbner for, at de her mennesker, der er til fare for Danmark, selvfølgelig slet ikke skal være i Danmark. Det kan jeg kun glæde mig over. Men kan ministeren så ikke igen ligesom uddybe, hvorfor det er, at man ikke mener, at det her er den rigtige løsning, i hvert fald til en start, at dem, som er eller har været til fare for Danmarks sikkerhed, selvfølgelig aldrig nogen sinde skal have dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Men igen kan jeg kun sige, at det jo er en vurdering, efterretningstjenesten foretager, en aktuel vurdering, og det er ikke sikkert, at den aktuelle vurdering gælder om 5, 10 eller 20 år.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren, og vi kan herefter gå i gang med ordførerrunden. Først er det hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

Tak. I Socialdemokratiet mener vi, at der naturligvis skal være stramme betingelser for at kunne opnå dansk statsborgerskab, og det gælder særlig i forhold til kommende danske statsborgeres evne til at overholde lovgivningen. Derfor foretog vi også i april sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance en opstramning af betingelserne for personer, der ønsker at blive danske statsborgere.

Med aftalen fik vi eksempelvis sikret, at personer, der har fået en betinget dom eller en ubetinget dom, fremover udelukkes fra at kunne blive danske statsborgere. Derudover foretog vi en generel skærpelse af vandelskravet, ligesom vi indførte et beskæftigelseskrav og satte et arbejde i gang med at undersøge, hvorvidt området for frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet kan udvides. Hvis PET vurderer, at en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om at udelukke ansøgeren fra optagelse på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse i en nærmere bestemt periode. Hvis en ansøger ikke længere vurderes at være til fare for statens sikkerhed, mener vi, at vedkommende har ret til at blive optaget på et lovforslag, naturligvis under den forudsætning, at ansøgeren lever op til betingelserne.

Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, og tak til ordføreren. Vi har jo lavet en rigtig god aftale sammen, synes vi, om nye regler for indfødsret. Men aftalen er jo ikke perfekt, og det viser bl.a. det her. I aftalen siger vi, at hvis man har fået en fængselsdom, selv en betinget fængselsdom, kan man som udgangspunkt ikke få dansk statsborgerskab. Men hvis man samtidig har været til fare for landets sikkerhed, det er jo den tunge kategori, folk, der vil sprænge Jyllands-Posten i luften osv., er man kun udelukket i 5 år. Synes ordføreren virkelig, at det er proportionelt?

Ordføreren.

Det er jo ikke altid kun, fordi man vil sprænge Jyllands-Posten i luften. Det drejer sig også om folk, der kan have opført sig fuldstændig åndssvagt på de sociale medier og have skrevet ting, som nogle mener kan være farligt, eller som PET har vurderet til at være farligt. Så må jeg også spørge tilbage: Hvor lang tid er det, man skal være udelukket? Det vil jo også gøre, at udvalgsmedlemmer aldrig nogen sinde vil kunne rejse en sag. Så kan man jo så sige nej til det i udvalget, men det er jo også det, vi har udvalget til, altså at man netop kan få sager behandlet.

Hr. Marcus Knuth.

Som svar på det første synes vi jo, qua det, vi har foreslået, at det skal være permanent. Men vi vil jo også gerne, som jeg sagde lige før til ministeren, bløde det op, hvis det er sådan, at vi kan få et flertal. Så ministeren har jo sagt, at han ikke vil bløde det op, heller ikke hvis vi gør det til et udvalgsspørgsmål, som man så skal tage stilling til. Men så kan jeg jo spørge ordføreren om det. Lige nu er det 5 år, man er udelukket, men hvad så hvis vi bare siger 10 års udelukkelse for måske at have været til fare for Danmarks sikkerhed? Det vil være en måde at mødes på midten, og vil ordføreren være med til det?

Ordføreren.

Så må det være det forslag, vi behandler. Lige nu skal vi jo tage stilling til den permanente udelukkelse, og det er vi imod. Folk kan jo forhåbentlig forbedre sig, og det må vi jo tro på. Jeg vil sige så meget, at nogle af dem, der hjælper allermest i afradikalisering, faktisk er nogle, der har været i de her miljøer. Men generelt er jeg enig i, at de ikke skal have dansk statsborgerskab.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken. Hr. Morten Dahlin, Venstre.

Tak for det, formand. Det danske statsborgerskab er noget helt særligt, og det danske statsborgerskab er heller ikke en ret. Det danske statsborgerskab er en gave, man kan få af det danske folk, hvis man lever op til nogle betingelser, som vi har fastsat herinde i Folketinget. Det er betingelser, som at man bidrager positivt til det danske samfund gennem at forsørge sig selv, at man taler dansk, at man holder sig på den rigtige side af loven, og naturligvis også at man ikke er til fare for statens sikkerhed. Derfor kan vi godt støtte det her beslutningsforslag, vi behandler i dag. Jeg har dog en række bemærkninger. For det første synes vi, at der er brug for mere åbenhed i forhold til de PET-vurderinger, der ligger, ikke åbenhed ud til den brede offentlighed, men åbenhed i Indfødsretsudvalget, hvor vi godt mener der er plads til, at man kan grave et spadestik dybere i de PET-vurderinger, der kommer. Så kan vi også godt støtte forslaget, fordi der jo altid er mulighed for at søge dispensation. Men helt grundlæggende mener vi naturligvis ikke, at man kan være til fare for statens sikkerhed og samtidig blive belønnet med et dansk pas, og derfor kan vi godt støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre i ordførerrækken. Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker De Konservative at sørge for, at de personer, der tages af et lovforslag om indfødsret, fordi PET anser dem for at være en trussel mod Danmark, ikke blot skal have en karensperiode på 5 år, men skal udelukkes fra statsborgerskab i Danmark for bestandig. Ligegyldig om de aldrig begår noget grimt, om de konverterer til kristendommen eller gifter sig med en dansker og angrer deres synder og opfører sig som en mønsterborger, skal de miste muligheden for at få statsborgerskab for altid ifølge dette beslutningsforslag. Men i 2013 stemte Det Konservative Folkeparti for en indfødsretslov, hvor der var en person, der af PET ansås for at være en trussel. Vedkommende var ikke taget af lovforslaget, fordi personen var statsløs, og statsløsekonventionen trumfer åbenbart både det at være en trussel imod Danmark, PET og Det Konservative Folkeparti. Jeg håber, at Det Konservative Folkeparti angrer deres synder, for selvfølgelig burde Det Konservative Folkeparti have stemt imod loven, ligesom Dansk Folkeparti gjorde.

Men har De Konservative mon helt forstået situationen? Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at der står i beslutningsforslaget, at en person skal udelukkes for bestandig, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale konventioner. Statsløsekonventionen er en del af Danmarks internationale forpligtelser, så De Konservative vil give statsborgerskab til folk, der af PET anses for at være til fare for statens sikkerhed, dvs. statsløse, men de vil ikke give det til dem, der for 30 år siden ansås som en fare, men ikke længere er det. Det hænger jo ikke sammen. Men det gør det så alligevel, for De Konservative har angret sine synder på udlændingeområdet. De har fortrudt, at de stemte for verdens mest liberale udlændingelov i 1983, der førte til, at uintegrerbare indvandrere strømmede til landet. De Konservative har ligesom mange andre opdaget, at befolkningen har taget afstand til dette og vil nu også være med i den bølge, som Dansk Folkeparti har startet, med en stram udlændingepolitik. Det er godt, og det er vi glade for i Dansk Folkeparti.

Men når det bliver til en konkurrence om at komme med retoriske stramninger, som ikke vil have en reel effekt på udlændingepolitikken, bliver det lidt komisk. Men vi vil gerne lade tvivlen komme De Konservatives forslag til gode og stemme for det, og hvis ikke vil vi jo også blive kaldt slappere på området af de andre partier, der forsøger at puste sig op på dette område, uden at det gør nogen reel forskel.

Så vil vi håbe, at Det Konservative Folkeparti i fremtiden vil stemme imod de indfødsretslove, der har alt for mange uintegrerbare personer fra islamiske lande, eller vil stemme for de ændringsforslag, som Dansk Folkeparti stiller, om at dele lovene op, så man kan stemme ja til de vestlige og nej til dem fra de islamiske lande. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg skulle lige til at sige, at jeg næsten bliver beæret over de mange gange, ordføreren nævner Det Konservative Folkeparti. Men det her beslutningsforslag handler jo rent faktisk om, at folk, der kan være til fare for landets sikkerhed, for bestandig ikke skal have dansk statsborgerskab. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at fru Marie Krarup gør det til et eller andet angreb på Det Konservative Folkeparti. Vi kommer med et forslag her, som alle blå partier jo tilsyneladende bakker op om og synes er fornuftigt.

Så det er egentlig bare en venlig henstilling til at rette kanonen den anden vej i stedet for at rette den den her vej. Det er trods alt de røde partier, som vil tildele folk dansk statsborgerskab, selv om de har været til fare for landets sikkerhed.

Ordføreren, værsgo.

Jeg vil bare gerne gøre opmærksom på, at Det Konservative Folkeparti konstant har stemt sammen med de røde om at give statsborgerskab til alle de mennesker, som ikke burde have haft det, igennem mange, mange år. Så lige på det område er Det Konservative Folkeparti omtrent lige så skyldig som de røde, for der er kun en enkelt lov, så vidt jeg husker, hvor Konservative har stemt gult i stedet for grønt.

Derudover er der et vist hykleri i, at man puster sig op og er meget hård, men at man så siger, at det skal være i overensstemmelse med de internationale forpligtelser. For det, der står i vejen for at føre en fornuftig og stram udlændingepolitik, er lige præcis de internationale forpligtelser, og hvad vil Det Konservative Folkeparti gøre, når der næste gang er en statsløs på loven, som af PET anses for at være en fare: Vil man følge konventionerne eller fornuften?

Hr. Marcus Knuth.

Jamen altså, ordføreren sagde før, at det var Dansk Folkeparti, der havde startet hele den her bølge med vigtigheden af en stram udlændingepolitik. Det vil jeg gerne anerkende, og det har vi også sagt igen og igen, men lad os dog ikke gøre det til en konkurrence om, hvem der er bedst til en stram udlændingepolitik, Konservative versus Dansk Folkeparti. Lad os dog i stedet stå sammen og rent faktisk prøve at få noget politik igennem. Altså, vi vinder ikke meget af, at fru Marie Krarup og jeg står og slår hinanden oven i hovedet. Det har jeg i hvert fald ikke noget ønske om.

Ordføreren.

Jeg ønsker især, at vi skal stå sammen om at få fjernet de internationale konventioner, som vil gøre det muligt at føre en fornuftig politik. For det her beslutningsforslag rykker jo ikke noget. Det, der vil rykke noget, er, at vi får sagt, at selvfølgelig kan vi tage forbehold for statsløsekonventionen og for andre konventioner, for hr. Marcus Knuth kommer til at stemme for folk, som er anset for at være en trussel af PET, hvis de er statsløse, og det er jo derfor, det her er lidt hyklerisk.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser i Folketingssalen, er fru Susan Kronborg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Konservative ønsker, at Folketinget skal pålægge regeringen at justere § 21 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, så personer, der af Politiets Efterretningstjeneste, PET, vurderes at være til fare for landets sikkerhed, og som på den baggrund nægtes optagelse på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse af Indfødsretsudvalget, ikke udelukkes i en periode, men udelukkes fra at kunne søge dansk indfødsret for bestandig. Af cirkulærets § 21 fremgår det for nuværende, at udelukkelsen sker i en nærmere angivet periode, hvilket Udlændinge- og Integrationsministeriet typisk fastsættertil 5 år. Men det betyder så også, at vi i Radikale ikke kan støtte det her beslutningsforslag, fordi varetagelsen af statens sikkerhed jo kan siges at være dækket af det cirkulære.

I statsborgerskabssager, hvor Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at en ansøger kan være til fare for landets sikkerhed, er retssikkerheden i øvrigt meget ringe, skal jeg bemærke. Når der gives afslag, modtager ansøgeren ikke nogen begrundelse, og ansøgeren har ingen klageadgang eller ret til aktindsigt. Indfødsretsudvalget, der formelt træffer beslutningen, har intet konkret kendskab til mistankegrundlaget eller mistankens styrke og træffer derfor beslutninger i blinde – det synes jeg er værd at bemærke. I den forbindelse kan jeg nævne, at der angiveligt har været en PET-sag, som omhandlede en person, der selv havde henvendt sig til politiet om en langskægget type, der havde banket på vedkommendes kollegiedør.

Så på det her grundlag kan Radikale ikke stemme for beslutningsforslaget om permanent udelukkelse fra statsborgerskab. Der er selvfølgelig hensyn at tage til rigets sikkerhed, og det fremgår netop, at udelukkelse sker i en nærmere angiven periode, og det vil sige, at udelukkelsen jo også kan vare længere. Sikkerhedsudfordringer kan således efter Radikales opfattelse varetages ved, at ministeriet fastsætter en eventuel længere udelukkelse, hvis der er behov for det.

Så hermed vil jeg sige, at Radikale Venstre ikke støtter beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vores to partier har forskellige syn på udlændingepolitikken, så derfor vil jeg komme med det samme forslag til ordføreren, som jeg kom med til ministeren. Hvis nu vi ændrer det her, så det i stedet for permanent udelukkelse hedder, at det altid skal forbi udvalget, således at ens ansøgning, hvis man har været til fare for Danmarks sikkerhed, altid skal forbi udvalget, så kan ordføreren jo sidde der og stemme ja eller nej. Vil ordføreren bakke op om den tilgang?

Ordføreren.

Det synes jeg da umiddelbart er en meget sympatisk tilgang, for det er jo altid godt, at man vurderer det konkret, i forhold til at vi varetager statens sikkerhed. Problemet er for det første – og det er derfor, at vi heller ikke kan indgå i det forslag, desværre – at vi i udvalget ikke har de oplysninger, der er relevante, og for det andet foregår der heller ikke i Indfødsretsudvalget en objektiv vurdering ud fra saglige kriterier. Så det kan vi desværre ikke gå med i.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi kan nu gå videre i ordførerrækken til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Vores ordfører på området, hr. Peder Hvelplund, kan ikke kan være her, og derfor vil jeg på hans vegne fremføre nogle synspunkter. Jeg vil gerne starte med at læse op, hvad der står i § 21 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, og jeg synes, at især forslagsstillerne skal høre godt efter. Der står:

»Hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan« – og her vil jeg så sætte streg under kan – »være en fare for statens sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode«.

Som det meget tydeligt står i bestemmelserne, er en vurdering fra PET om, at en person måske er en fare, altså nok til at blive udelukket i flere år fra muligheden for at søge indfødsret. Ingen af os kender de specifikke grunde til, at nogen bliver pillet af lovforslagene om indfødsret, for det er så fortroligt, at vi ikke engang må få det at vide. Der kan jo både være argumenter for og imod, men et af argumenterne for fortroligheden er bl.a., at vi så ikke holder det op mod nogen senere hen, hvis det viser sig, at det var uberettiget, at de blev pillet af i første omgang.

Der kan jo være mange grunde til, at man kan havne i PET's søgelys, som absolut ikke diskvalificerer en fra at få statsborgerskab. Det kan være, at man er i familie med en, der ikke kan opføre sig ordentligt, uden at man selv er bekendt med det. Det kan være, at ens kæreste har et hemmeligt dobbeltliv, eller at man har et barn, der har taget et forkert sving i livet. I de situationer er det rimeligt at PET holder øje med en, men når en efterforskning så er afsluttet, skal den jo enten føre til en sigtelse, eller også må man konstatere, at personen er uskyldig. Og hvis man er uskyldig, kan det simpelt hen ikke være sådan, at man skal straffes for resten af livet, altså uden at man har gjort noget som helst forkert.

Vi ved ikke i dag, om dem, der bliver pillet ud af lovforslagene, reelt vurderes at udgøre en konkret aktuel fare, eller om det bare er personer, der midlertidigt har efterretningstjenestens interesse. Og derfor synes vi, at hele præmissen for forslaget om, at der er mennesker, der udgør en fare for landets sikkerhed, er skæv. Vi ved faktisk ikke, om dem, der er pillet af, reelt udgør en fare for landets sikkerhed, og jeg tror også, jeg vil vove den påstand, at hvis efterretningstjenesten holder øje med nogen, der reelt udgør en fare for landets sikkerhed, så er efterretningstjenesten vel også i gang med at indlede en straffesag mod dem. For man udgør vel næppe en fare, uden at man samtidig agerer kriminelt.

Forslagsstillerne har indtil videre blindt stolet på PET's vurdering, når man har valgt at fjerne borgere fra lovforslagene, og jeg vil sige, at den blinde tillid jo så må gælde ligeligt begge veje, for hvis man kan tro nok på en hemmelig vurdering til at nægte mennesker en essentiel borgerret som statsborgerskab, må man også stole blindt på PET, hvis de siger, at der ikke længere er grund til at udelukke nogen fra at få det. Så vi støtter ikke forslaget. Og så skal jeg meddele fra SF, at de ikke kunne være til stede, men at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Først stod de der; så var de væk. Nogle navne slettes på den liste over godkendte ansøgere til dansk statsborgerskab, som vi jævnligt behandler her i Folketinget. Jeg ved ikke præcis, hvorfor navnene er slettet. Jeg må ikke sige, hvor mange det er, eller hvilke lande de kommer fra, og hvilken fare de udgør, eller hvem det er, for det er belagt med fortrolighed. Det er Politiets Efterretningstjeneste, der har ansvaret for at sørge for, at navnene over de her godkendte ansøgere bliver fjernet, når det vurderes, at de udgør en så stor sikkerhedsrisiko, at de ikke skal have lov at få dansk statsborgerskab.

Det har jeg i øvrigt stillet et spørgsmål om til ministeren, for det er selvfølgelig klart, at mennesker, der er til fare for Danmark, ikke bare skal udelukkes fra statsborgerskab, i øvrigt for bestandig, hvis det stod til Nye Borgerlige, og derfor støtter vi selvfølgelig også det her beslutningsforslag. Nej, mennesker, der vurderes at være til fare for Danmark og danskerne, skal slet ikke være i Danmark. Og mere interessant er det da også at få svar på, hvor mange af disse trojanske heste der går rundt iblandt os – mennesker, der siger, de er integrerede, men som driver en femtekolonnevirksomhed og undergraver Danmark.

Jeg er selvfølgelig glad for, at vores efterretningstjeneste skrider ind og bremser politikernes lemfældige omgang med tildeling af statsborgerskab. Men det bekymrer os selvsagt, at vi har indvandrere, hovedsagelig fra de muslimske lande, i Danmark, som lader, som om de vil være danskere, men som i realiteten bekæmper os indefra. Det er helt uacceptabelt, at muslimske femtekolonner ude i samfundet kan komme helt tæt på dansk statsborgerskab med den beskyttelse mod udvisning, som det giver, uden at hverken embedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet eller politikere opdager det. Og det er helt uacceptabelt, at danskerne ikke informeres om truslerne.

Helst ser man tilsyneladende fra toppens side, at danskerne slet ikke får noget at vide, og det er jeg helt uenig i. Jeg har også tidligere bedt ministeren om at begrunde, hvorfor danskerne ikke bliver orienteret. Hvorfor er det, at jeg ikke må fortælle, hvor mange muslimer der er på listen, der er farlige for danskernes sikkerhed? Og hvorfor må jeg ikke fortælle, hvilke lande de kom fra? Ideelt set ville vi i Nye Borgerlige have sat en prop i hullet, så Danmark helt holder op med at tildele danske statsborgerskaber til indvandrere fra muslimske lande, hvor vi kan se i statistikkerne, at de og deres efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Indvandringen fra de muslimske lande har gennem årtier påført det danske samfund stor skade, og det bør stoppes.

Vi har også længe arbejdet for, at Folketingets politikere i Indfødsretsudvalget skal tage hver enkelt af de øvrige ansøgere ind til en samtale for så godt som muligt at sikre sig, at indvandreren, der vil have et dansk pas, også er dansk i hjertet. Det kunne lade sig gøre, hvis man samtidig satte et loft over antallet af nye statsborgerskaber, så det i stedet for tusinder kun ville blive givet til de ganske få hundrede blandt de ansøgere, der er de bedste, og som vil være til gavn for Danmark.

Vi har også forsøgt at overtale de øvrige partier til, at vi i Folketingssalen stemmer om hver enkelt ansøger eller som minimum opdeler det på flere lovforslag i stedet for at klumpe dem sammen med to afstemninger om året, hvor man er tvunget til enten at stemme ja til alle eller nej til ingen. En særskilt afstemning om hver enkelt ansøger ville have givet os i Nye Borgerlige mulighed for at stemme ja til dem blandt ansøgerne, som bliver gode danskere, og som vi gerne vil lukke ind i det nationale værdifællesskab. Det har desværre heller ikke været muligt.

I dag drøfter vi dem, som er til fare for Danmark. Helt naturligt burde de afskæres fra at opnå indfødsret for bestandig uanset de internationale forpligtelser, der måtte stå i vejen. Derudover bør de jo slet ikke være i Danmark, hvis de virkelig er til fare for landet og for danskerne. Danskerne skal i hvert fald ikke holdes hen i uvidenhed om, hvilke trusler indvandringen påfører os.

Vi kan være glade for, at Politiets Efterretningstjeneste finder de fleste, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om de finder dem alle. Eller om ikke der, når Folketinget om kort tid imod min vilje giver flere tusinder indvandrere også fra de muslimske lande det danske pas, vil være en del, som er rene femtekolonnefjender iblandt, som blot venter på den rigtige lejlighed til at angribe os indefra med terror og vold. Det skete i Frankrig, hvor en skolelærer blev halshugget på åben gade af en religiøs muslim, og det kan altså ske i Danmark. Vi støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen for korte bemærkninger. Og den næste ordfører, jeg ser i salen, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at kriminelle ikke skal have dansk statsborgerskab. Derfor er vi også rigtig glade for den nye aftale, som vi har lavet med regeringen, og her vil jeg gerne igen – og det mener jeg helhjertet – sige tak til udlændinge- og integrationsministeren for at indkalde til forhandlingerne, som var grundige og løb over lang tid, og som blev udmøntet i en aftale, som er rigtig, rigtig god, og som fik strammet op og lukket nogle af de kæmpe huller, der var i den tidligere aftale.

Men der er jo ikke nogen aftale her i verden, der er perfekt. Det kan vi jo bl.a. se nu, hvor vi kigger på det nye ansøgerfelt, der er; der er stadig væk alt, alt for mange, der er seriekriminelle på lige under fængselsniveau. Og så er der jo det her, som vi debatterer her nu, som netop er – og det var jeg ikke klar over under forhandlingerne, og det var heller ikke noget, vi diskuterede med partierne – at hvis man kan have været til fare for Danmarks sikkerhed, så er det kun de første 5 år derefter, at man ikke kan søge dansk statsborgerskab, medmindre man får dispensation i udvalget. Der er jo ikke nogen perfekt aftale, men så lad os dog få justeret aftalen, så den bliver lidt bedre og så lidt bedre og så lidt bedre. Det er jo det, som vi forsøger at gøre med det her.

For der er jo, som jeg sagde til ordføreren for Socialdemokratiet, noget paradoksalt i, at den nye aftale siger, at selv hvis man har fået en betinget fængselsdom, så er man for resten af livet udelukket fra at få dansk statsborgerskab, mens man, hvis man har været til fare for rigets sikkerhed – har villet sprænge Jyllands-Posten i luften eller slå sit lokale folketingsmedlem ihjel – så egentlig kun er udelukket fra det i 5 år. Altså, der er jo en total mangel på proportionalitet her.

Derfor havde vi selvfølgelig håbet på, at der var bred opbakning til det her – ikke mindst når det er sådan, at jeg kom med forslag til flere af partierne om, at vi kunne bløde det op og i stedet for at tale om en permanent udelukkelse kunne sige, at det skulle forelægges for Indfødsretsudvalget, eller bare sige 10 år i stedet for 5 år. Men det var der heller ikke opbakning til; det synes vi er ærgerligt.

Så vil jeg gerne sige en kæmpe tak til de blå partier. Nu er Venstre her ikke, men det kan være, at Venstre står og lige lytter med ude bagved, så jeg vil gerne sige tak til Venstre for netop også at opfordre til en øget åbenhed i udvalget, når det kommer til de her spørgsmål om folk, der kan være til fare for landets sikkerhed. Og i hvert fald vil jeg sige en kæmpe tak til alle blå partier, også til Nye Borgerlige for at rejse spørgsmålet om, om man overhovedet kan have en opholdstilladelse, hvis det er sådan, at man er til fare for landets sikkerhed. Det vil vi meget gerne følge op på sammen med Nye Borgerlige. Og vi kan i hvert fald konstatere, at når Socialdemokratiet siger, at man får den samme udlændingepolitik hos Socialdemokratiet, som man gør i dele af blå blok, så er det her jo et strålende eksempel på, at det i hvert fald ikke er tilfældet. Altså, når det gælder noget så essentielt, som om man skal have dansk pas, hvis det er sådan, at man har været til fare for landets sikkerhed, så synes Socialdemokratiet godt, at man kan få det, men det synes vi ikke.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Marcus Knuth.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så er det sidste punkt på dagsordenen en forespørgselsdebat, og der bliver lige gjort klar til det heroppe foran.