B 40 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere henvendelsen af 14. januar 2022 fra Sofie Vedel Breidahl, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
B 40
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022 - 619

28. januar 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

3 (B 40

–

bilag 3), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fol-

ketingets Beskæftigelsesudvalg.

Spørgsmål nr. 3:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 14. januar 2022 fra Sofie Vedel

Breidahl vedr. de økonomiske konsekvenser af forslaget, jf. B 40 - bilag 3?

”

Svar:

Henvendelsen fra Sofie Vedel Breidahl og 11 medunderskrivere indeholder en

række spørgsmål til de beregningstekniske forudsætninger bag de økonomiske kon-

sekvenser af borgerforlag om forlængelse af barslen og forslag til lov om ændring

af barselsloven (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdag-

penge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer m.v.), der udmønter den politiske aftale om implementering af

EU’s orlovsdirektiv,

som blev indgået i oktober 2021. De enkelte delspørgsmål be-

svares herunder.

Spørgsmål vedr. beregningen af de offentlige merudgifter som følge af B 40:

Vil udvalget bede ministeren kommentere på, om ministeren mener, det er et reali-

stisk skøn af de økonomiske konsekvenser at lade beregningen tage udgangspunkt i

fuldt gennemslag?

Svar:

Der henvises i henvendelsen til svar på spørgsmål 1 i forbindelse med borgerforsla-

get, hvor der er anmodet om et skøn over de økonomiske konsekvenser af en for-

længelse af den dagpengeberettigede forældreorlov med 9 uger. Af svaret fremgår,

at hvis alle familier afvikler 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge, vil det med-

føre offentlige merudgifter på op til ca. 2,6 mia. kr. årligt. Der er i svaret taget ud-

gangspunkt i et scenarie, hvor alle familier med dagpengeret får ret til og afvikler 9

ugers ekstra orlov med barselsdagpenge.

Svaret afspejler, at det er meget vanskeligt at skønne over, i hvilken udstrækning

familier vil gøre brug af en udvidet ret til orlov med barselsdagpenge. Et sådant

B 40 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere henvendelsen af 14. januar 2022 fra Sofie Vedel Breidahl, til beskæftigelsesministeren

skøn vil bero på nogle antagelser og forudsætninger om en lang række forskellige

forhold, heraf nogle, som må formodes at blive påvirket af indførelsen af en sådan

udvidet ret til barsel. Det gælder fx antagelsen om i hvilken udstrækning foræl-

drene vil være berettiget til løn under orloven. Her må det lægges til grund, at der

vil ske en vis tilpasning til lovgivningens ret til barselsdagpenge

–

og refusion til

arbejdsgiverne, ligesom samfundets normer omkring barselsafholdelse også må an-

tages at blive påvirket af reglerne.

I forbindelse med svaret er det beregningsteknisk antaget, at alle familier med dag-

pengeret får ret til og afvikler 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Der er

derfor

–

som det også fremgår eksplicit af svaret

–

tale om et makismalt skøn over

forslagets potentielle varige økonomiske konsekvenser.

Vil udvalget bede ministeren redegøre for, om beregningen på 2,6 milliarder kro-

ner er foretaget i lyset af det fremsatte lovforslags anvendelsesområde, herunder at

fx selvstændige erhvervsdrivende mv. er undtaget

–

og hvis ikke dette er tilfældet,

vil ministeren så oplyse, hvad de offentlige merudgifter er, hvis beregningen blev

udarbejdet i lyset af det fremsatte lovforslag og havde tilsvarende anvendelsesom-

råde.

Svar:

Der er tale om to væsensforskellige forslag, og det er derfor Beskæftigelsesministe-

riets vurdering, at det ikke er muligt at overføre forudsætningen om visse selvstæn-

diges undtagelse fra reglerne om 9 ugers øremærket orlov til forslaget om en gene-

rel forlængelse af familiernes ret til orlov med barselsdagpenge med 9 uger. Selv-

stændige og lønmodtagere har både efter de gældende regler og efter lovforslaget

ret til samme antal uger med ret til barselsdagpenge. Derfor er de økonomiske kon-

sekvenser af B 40 regnet på en hel forældreårgang inkl. selvstændige.

Vil udvalget bede ministeren svare på, hvorfor det i dansk kontekst vurderes, at kun

10 % fædre helt eller delvist fravælger at gøre brug af den forlængede øremærkede

ret til orlov, når erfaringer fra vores nærmeste nabolande tegner et andet billede?

Svar:

For at skønne over fædrenes adfærd (udnyttelsesgrad) ved udvidelsen af deres (øre-

mærkede) forældreorlov, er der set på to ting: 1) øremærket forældreorlov i de an-

dre nordiske lande samt 2) lønkompensationsgraden under barselsorlov i de danske

overenskomster.

Erfaringer fra de andre nordiske lande viser, at udnyttelsesgraden ligger mellem 90

og 100 pct. ved en øremærkning på 8-10 uger. Det er først efter en yderligere udvi-

delse til hhv. 15 og 12 uger i Norge og Sverige, hvor udnyttelsesgraden falder til 90

og 85 pct. I Norge brugte fædrene i gennemsnit 8,8 uger af fædrekvoten, dvs. en

udnyttelsesgrad på 88 pct. i 2017. I Sverige var den reserverede andel af orloven til

fædre på 2 måneder og udnyttelsesgraden var 100 pct. i 2016. I Island tog 92 pro-

cent af alle nybagte fædre deres tre måneders orlov i 2012.

B 40 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere henvendelsen af 14. januar 2022 fra Sofie Vedel Breidahl, til beskæftigelsesministeren

De nordiske erfaringer kan ikke direkte oversættes til en dansk kontekst, da både

opbygningen af systemerne, dækningsgraden under samt længden af forældreorlov

afviger fra de danske forhold. Herudover kan kultur og andre tiltag og indsatser på

ligestillings- og beskæftigelsesområdet præge adfærden, hvilket kan være vanske-

ligt at tage tilstrækkeligt højde for.

Der er også set på fædres lønret under orloven på overenskomstdækningen på det

danske arbejdsmarked, samt reglerne for ret til løn under forældreorlov i en bred

vifte af overenskomster. Det er på denne baggrund skønnet, at 82 pct. af fædrene

har lønret ved 9 ugers øremærkning for fædrene.

Det er på baggrund af disse nordiske erfaringer og viden om den relativt høje dan-

ske kompensationsgrad skønnet, at 90 pct. af lønmodtagerfædrene i de familier,

hvor mor i dag afvikler

mere

end 37 ugers orlov, vil gøre brug af de øremærkede

uger inden for bartnets 1. leveår.

Det skal understreges, at det ikke svarer til en udnyttelsesgrad på 90 pct. for

alle

fædre. Skønnet vedrører kun de lønmodtagerfædre, hvor mødrene i dag tager over

37 ugers barsel, og som dermed berøres af øremærkningen, jf. ovenfor.

Det skal også bemærkes, at det ikke er sikkert, at udnyttelsesgraden vil være kon-

stant over tid. Tilpasning af lønret i overenskomster og ændring af normer og kul-

tur omkring fædres barselsafholdelse kan fx medvirke til at øge udnyttelsesgraden

op imod de 100 pct., som man fx har observeret i Sverige.

Vil udvalget bede beskæftigelsesministeren kommentere på, hvorfor der er så stor

divergens mellem de to beregninger af de økonomiske konsekvenser ved en forlæn-

gelse?

Svar:

Der spørges i henvendelsen til en rapport om øremærket barsel fra 2013, som be-

skæftiger sig med øremærkning af 12 ugers barselsorlov til fædre. Beregningerne i

rapporten tager derfor udgangspunkt i 12 ugers øremærkning. Rapporten viser om-

kostningerne ved forskellige udnyttelsesgrader af øremærkningen. Ved fuldt gen-

nemslag blev 12 ugers øremærket orlov i 2013 skønnet til at koste det offentlige

200 mio. kr. (2013-pl) efter skat og tilbageløb. En udnyttelse af 9 ud af 12 uger

blev skønnet til at føre til offentlige mindreudgifter på 100 mio. kr. (2013-pl) efter

skat og tilbageløb.

I beregningerne af de økonomiske konsekvenser af B 40 er der taget udgangspunkt

i 9 ugers

ekstra

orlov. Et sådant forslag vil være dyrere end en øremærkning af eksi-

sterende uger, fordi man giver mulighed for flere uger med barselsdagpenge, og der-

ved øger udgifterne til barselsdagpenge. Ved en øremærkning af den eksisterende

orlovsret, flyttes udgifterne til barselsdagpenge blot mellem forældrene. Desuden vil

9 ugers

ekstra

orlov have en større negativ konsekvens for arbejdsudbuddet og skat

og tilbageløb end en øremærkning af eksisterende uger.

B 40 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere henvendelsen af 14. januar 2022 fra Sofie Vedel Breidahl, til beskæftigelsesministeren

Spørgsmål vedr. det fremsatte lovforslag om ændring af barselsloven og spæd-

børns forkortede barsel:

Vil udvalget bede ministeren svare på, hvordan ministeren er nået frem til gennem-

snittet på 2-3 dage, herunder præsentere det underliggende datagrundlag?

Svar:

Der er ca. 35.000 lønmodtagerfamilier, hvor mor i dag tager mere end 37 ugers or-

lov. Det er disse familier, som forventes at blive berørt af den nye øremærkning.

Der er set på, hvor meget barsel fædrene i disse familier tilsammen bruger i dag, og

hvor mange barselsuger de ville bruge, ved en 90 pct. udnyttelse af deres nye or-

lovsret. Dette samlede antal uger for fædrene, er trukket fra det antal uger, som

mødrene i disse familier afholder i dag. Mødrene i disse familier afholder i dag ca.

168.000 ugers barsel, og ved en udnyttelsesgrad på 90 pct. forventes fædrene at

holde ca. 150.000 ugers barsel. Dette giver en samlet reduktion af barselsuger på

ca. 18.000. Fordelt på antallet af børn (ca. 35.000) giver dette en reduktion på en

halv barselsuge (altså 2-3 hverdage) pr. barn i de familier, som forventes af blive

berørt af den nye øremærkning af barselsorloven.

Vil udvalget bede ministerierne redegøre for, hvorledes det er forventningen, at de

2-3 dage fordeler sig, herunder:

•

… om de 2-3

dage i gennemsnit fordeler sig jævnt på de ca. 35.000 fami-

lier, som ministeriet forventer vil blive ramt af øremærkningen, eller om

det kan ske, at de 2-3 dage i gennemsnit rammer færre familier, hvorved

spædbørn i disse familier sendes væsentlige tidligere i institution?

… hvilke grupper af fædre, der forventes at henholdsvis anvende øremærk-

ningen og ikke anvende øremærkningen i særlig høj grad?

Svar:

Reduktionen i barselsuger vil berøre de børn, hvor fædrene

–

af den ene eller anden

årsag

–

ikke udnytter de øremærkede uger. Der er tale om en gennemsnitsbetragt-

ning og der er ikke skønnet over hvilke grupper af fædre, der vil udnytte orloven,

og hvilke grupper der ikke vil.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling