Beskæftigelsesudvalget 2021-22
B 40 Bilag 3
Offentligt
2513402_0001.png
Spm. vedr. de økonomiske konsekvenser ved en
forlængelse af forældreorloven svarende til den
øremærkede andel til fædre og medmødre
Fra
Sofie Vedel Breidahl
Falkoner Allé 128, st. 3
2000 Frederiksberg
+45 51 35 21 12
[email protected]
Til
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I forbindelse med det snarlige foretræde vedr. borgerforslaget B40 d. 19. januar 2022 har
stillerne af borgerforslaget nogle spørgsmål, som vi håber udvalget i den kommende proces
frem mod betænkningen kunne have interesse i at bede beskæftigelsesministeren kommentere
på.
Spørgsmål vedr. beregningen af de offentlige merudgifter som følge af B 40:
Til Folketingets førstebehandlingen af Borgerforslaget B40 blev beskæftigelsesminister Peter
Hummelgaard spurgt til de økonomiske konsekvenser af en forlængelse af den
dagpengeberettigede forældreorlov svarende til de øremærkede 9 uger.
Beskæftigelsesministerens svar var, at en sådan forlængelse ville medføre offentlige
merudgifter på op til ca. 2,6 milliarder kroner årligt varigt, en beregning ministeren også
referede til til førstebehandlingen d. 16. december 2021.
Beskæftigelsesministeren var forinden blevet stillet samme spørgsmål af formand for
Beskæftigelsesudvalget Bjarne Laustsen. I ministerens svar til udvalgsformanden d. 10.
december 2022, udtalte ministeren, at der er ”taget udgangspunkt i et scenarie, hvor alle
familier med dagpengeret får ret til og afvikler 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Der
er derfor tale om et maksimalt skøn over (red. borger-)forslagets økonomiske konsekvenser”.
Der er således tale om en beregning, som beror på en forventning om fuldt gennemslag af
lovgivningen, dvs. en forventning om, at alle danske fædre og medmødre afholder fulde 9
ugers barsel.
Vil udvalget bede ministeren kommentere på, om ministeren mener, det er et
realistisk skøn af de økonomiske konsekvenser at lade beregningen tage
udgangspunkt i fuldt gennemslag?
Vil udvalget bede ministeren redegøre for, om beregningen på 2,6 milliarder kroner
er foretaget i lyset af det fremsatte lovforslags anvendelsesområde, herunder at
fx selvstændige erhvervsdrivende mv. er undtaget – og hvis ikke dette er
tilfældet, vil ministeren så oplyse, hvad de offentlige merudgifter er, hvis
beregningen blev udarbejdet i lyset af det fremsatte lovforslag og havde
tilsvarende anvendelsesområde.
 B 40 - 2021-22 - Bilag 3: Henvendelse af 14/1-22 fra Sofie Vedel Breidahl vedr. de økonomiske konsekvenser af forslaget
2513402_0002.png
Til sammenligning viser erfaringer fra fx Norge, at ca. 30 procent fædre ikke anvender deres
øremærkede barsel. I det nyligt fremsatte barselslovforslag skønnes det at 90 % af danske
fædre vil anvende øremærkningen.
Vil udvalget bede ministeren svare på, hvorfor det i dansk kontekst vurderes, at
kun 10 % fædre helt eller delvist fravælger at gøre brug af den forlængede
øremærkede ret til orlov, når erfaringer fra vores nærmeste nabolande tegner
et andet billede?
Da øremærkning sidst var til debat under statsminister Helle Thorning, udfærdigede
Beskæftigelsesministeriet i 2013 en rapport
1
, der havde til hensigt blandt andet at undersøge
de økonomiske konsekvenser af øremærkningen af en del af retten til barselsdagpenge til
fædre.
Af denne rapport fremgik det, at øremærkningen af 9 ugers barsel til fædre vil føre til en
stigning af de offentlige udgifter på 600 millioner kroner efter skat og tilbageløb. Hvis vi tager
afsæt i, at prissætningen af dagpengeugerne for kvinder er forbundet med samme udgift for
staten, så lander vi på, at en forlængelse af dagpengeretten med 9 uger for begge køn vil
koste den danske stat 1,2 milliarder kroner. Det er et ret langt stykke fra ministerens oplyste
2,6 milliarder.
Vil udvalget bede beskæftigelsesministeren kommentere på, hvorfor der er så stor
divergens mellem de to beregninger af de de økonomiske konsekvenser ved en
forlængelse?
Spørgsmål vedr. det fremsatte lovforslag om ændring af barselsloven og spædbørns
forkortede barsel:
Stillerne af borgerforslaget er bekymrede for, at børn som følge af det fremsatte lovforslag om
ændring af barselsloven får afkortet deres barselstid med sine forældre.
Beskæftigelsesministeren har ved førstebehandlingen af borgerforslaget B40 sagt, at der ifølge
de seneste beregninger af konsekvenserne af implementeringen af orlovsdirektivet vil være
tale om gennemsnitligt 2-3 dage tidligere vuggestuestart.
Tages der afsæt i andre kilder og beregninger, herunder vurderingen fra forskningsdirektør fra
VIVE, Torben Tranæs, vil et realistisk scenarie være, at bestemte grupper af fædre kun i ringe
grad forventes at gøre fuld brug af den nye øremærkede forældreorlov
2
. Det drejer sig især om
fædre, der har lavere eller ingen uddannelse samt om fædre i de ikke-urbane områder
3
.
Vil udvalget bede ministeren svare på, hvordan ministeren er nået frem til
gennemsnittet på 2-3 dage, herunder præsentere det underliggende
datagrundlag?
Vil udvalget bede ministerierne redegøre for, hvorledes det er forventningen, at de
2-3 dage fordeler sig, herunder:
… om de 2-3 dage i gennemsnit fordeler sig jævnt på de ca. 35.000 familier, som
ministeriet forventer vil blive ramt af øremærkningen, eller om det kan ske, at
1
https://bm.dk/arbejdsomraader/analyser-publikationer/rapporter-publikationer/rapporter-publika
tioner/2013/rapport-om-oeremaerket-barsel/
2
https://www.berlingske.dk/nyheder/faedre-vil-ikke-benytte-sig-af-de-ni-oremaerkede-uger-og-det-
vil-afhjaelpe
3
https://cevea.dk/analyse/barselsligestilling-i-sneglefart-isaer-blandt-kortuddannede-og-i-provinsen/
 B 40 - 2021-22 - Bilag 3: Henvendelse af 14/1-22 fra Sofie Vedel Breidahl vedr. de økonomiske konsekvenser af forslaget
de 2-3 dage i gennemsnit rammer færre familier, hvorved spædbørn i disse
familier sendes væsentlige tidligere i institution?
… hvilke grupper af fædre, der forventes at henholdsvis anvende
øremærkningen og ikke anvende øremærkningen i særlig høj grad?
Med venlig hilsen
Stillerne borgerforslaget B40
Lisbeth Odgaard Damm, Nanna Høyrup Andersen, Thomas Trøster, Marina Guldberg
Eggers-Krag, Katrine Spiegelhauer, Sofie Maria Brand, Gry Søbye, Miw Wedsgaard Storm, Sofie
Vedel Breidahl
samt
Formand for Forældre og Fødsel, Mie Ryborg-Larsen
Formand for Børnenes Bureau, Pernille Toop
Stifter og talspersoner for Familiepolitisk Netværk, Karen Lumholt