Det sidste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 40:

Forslag til folketingsbeslutning om at forlænge barslen med fars/medmors øremærkede andel (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD) og Aaja Chemnitz Larsen (IA).

(Fremsættelse 17.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først giver vi ordet til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Til at starte med vil jeg selvfølgelig gerne takke initiativtagerne bag borgerforslaget, og jeg vil selvfølgelig også sige tak til de folketingsmedlemmer, som har valgt at fremsætte det som et beslutningsforslag. Jeg synes altid, det er udtryk for en sund demokratisk kultur, også når vi i dag skal diskutere et spørgsmål, som optager mange danskere.

Forslaget, som vi i dag skal drøfte, er foranlediget af, at EU har pålagt Danmark at gennemføre et direktiv om øremærket orlov senest i august 2022. Regeringen har et klart ønske om, at flere danske fædre skal tage mere orlov. Det gavner fædre, det gavner mødre, og det gavner i særdeleshed børnene, når begge forældre kan være sammen med deres børn tidligt i deres liv. Det vil også understøtte ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familierne, hvis orlovs- og omsorgsforpligtelserne bliver fordelt mere ligeligt mellem far og mor. Samtidig ønsker regeringen, at de danske orlovsregler stadig skal være så fleksible, at familierne har gode muligheder for at indrette sig ud fra deres ønsker og behov. Derfor glæder det mig også, at vi den 26. oktober 2021 indgik en bred politisk aftale om øremærket orlov med Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet. Tak til de partier for det.

Aftalen er lidt af et kinderæg, hvis man må bruge det billede, for den bidrager til at realisere tre målsætninger: For det første minimumsimplementerer vi, som vi skal, EU's orlovsdirektiv. For det andet sikrer aftalen også en høj grad af fleksibilitet til familierne, ikke mindst i forhold til mødres orlov. Og for det tredje sikrer det også en øget ligestilling af forældres rettigheder og pligter.

Så til borgerforslaget: Forslaget om at lægge 9 uger oven i den eksisterende ret til orlov med barselsdagpenge er efter regeringens opfattelse ikke den bedste løsning. Det er regeringens vurdering, at orlovslængden på 52 uger med barselsdagpenge er passende, og forældre, der ønsker at holde længere orlov, kan allerede i dag forlænge deres orlov ud over den periode, hvor de har dagpengeret. En forlængelse af den samlede orlovsperiode med barselsdagpenge vil kunne betyde, at nogle eller en del fædre ikke vil holde den orlov, som de får øremærket, og dermed ikke vil tage flere orlovsuger, end de gør i dag. Og hele formålet med direktivet vil derfor blive forpasset. Samtidig er det en meget dyr løsning at forlænge familiernes orlov med barselsdagpenge med 2 måneder. Det vil kunne medføre betydelige udgifter til barselsdagpenge – op til 2,6 mia. kr. årligt. Derudover vil det jo reducere udbuddet af arbejdskraft betydeligt. Hvis vi ser på de nordiske lande, er det også kun Sverige, der har en meget længere orlovsperiode, end vi har i Danmark.

Som jeg sagde indledningsvis, er det regeringens holdning, at det er godt for børnene, når både mor og far i høj grad kan være der, når de er små. Det gavner både børnenes udvikling og trivsel, men forskning viser altså også, at hvis begge forældre tager del i de omsorgsopgaver, som følger med at have en familie, så medvirker det faktisk også til at mindske konflikter og risikoen for opbrud i familien. Den positive effekt synes jeg også er værd at have med i baghovedet, når vi drøfter fordeling af orlov i familien. Af alle de her grunde og med henvisning til den politiske aftale af 26. oktober kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak til ministeren for talen og for også at opremse alle de positive dele ved og effekter af, at forældrene og familierne deler barselsorloven mere lige. Noget af det, som forslagsstillerne er bekymrede for her, er, at børn, hvis fædre ikke ønsker at tage deres orlov, har mindre tid med deres anden forælder. Jeg vil høre, om ministeren kunne fortælle, hvad vi også er blevet oplyst om i forhandlingerne, altså hvor meget mindre tid det i gennemsnit drejer sig om at børn har med deres forældre.

Værsgo til ministeren.

Helt grundlæggende er det, vi har at basere det på, jo, hvad de nordiske erfaringer er, og de nordiske erfaringer viser, at udnyttelsesgraden ligger mellem 90 og 100 pct. ved en øremærkning på 8-10 uger, og at det faktisk først er efter en yderligere udvidelse til henholdsvis 15 og 12 uger i henholdsvis Norge og Sverige, at udnyttelsesgraden falder til henholdsvis 90 og 85 pct. Derfor lægger vi jo til grund, baseret på de erfaringer fra lande, der i øvrigt ligner os rigtig, rigtig meget, at langt de fleste fædre med tiden rent faktisk vil benytte sig af de fulde 9 uger.

Den næste korte bemærkning er til hr. Henning Hyllested – nej, det er til hr. Torsten Gejl. (Torsten Gejl (ALT): Det er hr. Torsten Gejl, der er kommet til at trykke sig ind som hr. Henning Hyllested). Jeg vil sørge for at huske, at det er hr. Torsten Gejl, der har ordet, og ikke hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Tak. Det viser sig jo, at børn netto vil komme mere i daginstitution på baggrund af den lovgivning, der kom fra EU, om øremærket barsel til mænd, som vi også har været med til at forhandle, fordi nogle mænd vil være tilbøjelige til ikke at tage den barsel.

Hvad skal vi gøre for at sikre, at vi i Danmark bliver foregangsland for at sikre, at mænd tager den barsel, minister? Skal vi køre kampagner, eller hvordan skal vi få mændene på banen her? Jeg synes, vi har et ansvar for det, når vi laver en ordning, som ifølge tallene betyder, at børnene risikerer at få mindre tid sammen med deres forældre.

Værsgo, ministeren.

Jeg vil starte med den første del af spørgsmålet, for jeg tror måske også i virkeligheden, det var noget af det, fru Samira Nawa spurgte ind til.

Efter vores bedste vurdering, baseret på alle de erfaringer, vi kan opstøve rundtomkring i hele Europa og særlig i de nordiske lande, vil langt de fleste fædre benytte sig af den fulde orlovslængde. Med hensyn til den lillebitte margen, hvor vi anslår, at der er nogle, der ikke vil gøre det, skønnes det, at øremærkningen vil medføre en gennemsnitlig tidligere opstart i daginstitution på en halv uge pr. barn pr. årgang. Det vil sige, at det er meget, meget begrænset, og derfor er meget af det, der har været fremhævet i den offentlige debat, om, at børn vil blive sendt 9 uger tidligere i daginstitution, ikke noget, vi kan genkende fra de erfaringer, man har høstet i Sverige, Norge og andre steder.

Til det andet vil jeg sige, at jeg tror, at det, vi mænd jo i særdeleshed kan gøre, er at forsøge at gå forrest og tage den barsel. Jeg er selv lige kommet tilbage efter 9 ugers orlov, og jeg kan varmt anbefale alle andre at tage den barsel. Og så skal vi selvfølgelig også have arbejdsmarkedets parter til i overenskomsterne at gå forrest. Det har man heldigvis gjort det på det private område, og det er også noget, jeg tror man vil se udvikle sig yderligere i fremtiden.

Tak. Hr. Torsten Gejl for en opfølgning.

Jeg synes, det er godt, at regeringen tænker over, hvilke initiativer vi kan tage for i højere grad at få os mænd på banen i forhold til at tage den barsel. De tal, som vi taler om nu, er jo bare skøn, der er kalkuleret ud fra, hvordan det er i Norge og Sverige, så derfor ved vi jo ikke, om det bliver det samme mønster i Danmark. Så det her er virkelig en appel til regeringen om gennem kampagner og gennem alle de initiativer, der kan tages, at lægge rigtig meget vægt på og sørge for, at vi mænd kommer på banen og tager den barsel.

Tak. Ministeren.

Alt det bidrager vi naturligvis gerne til, men jeg tror, at et af de væsentligste bidrag, som jo rent faktisk er blevet givet, allerede inden Folketinget har vedtaget det her, er, at man på det private arbejdsmarked i overenskomsterne for flere end 600.000 privatansatte lønmodtagere, hvoraf et flertal af dem er mænd, besluttede ved overenskomstforhandlingerne og overenskomstaftalen fra 2020 at give ret til 8 uger med fuld løn. Det er jo den slags initiativer og den slags aftaler på arbejdsmarkedet, som også for alvor vil skubbe til udviklingen. Og jeg tror, at vi i fremtidige overenskomstaftaler vil se endnu flere uger lagt til, og så skal vi jo selvfølgelig bidrage til, at alle er bekendt med deres rettigheder og benytter sig af deres rettigheder.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo starte med at byde ministeren velkommen tilbage fra barsel. Det er rigtig godt, at ministeren går forrest på den måde. Jeg er helt enig i, at det her med overenskomsterne kommer til at gøre en kæmpe forskel, i forhold til om man har råd til at gå på barsel, altså at man får løn under sin øremærkede barsel. Men noget af det, vi hører fra nogle af de mænd, der har været på barsel, er, at der ikke er så mange ting at lave som mand på barsel. Derfor har vi i SF på finansloven sidste år prioriteret at opprioritere nogle af de her ting, som f.eks. Forum for Mænds Sundhed laver, nemlig fars legestue og farambassadører ude i kommunerne. Er det ikke noget, regeringen kan se at vi kunne gøre endnu mere af i fremtiden, netop for at sikre, at der også er initiativer, som mænd kan lave med deres børn, mens de er på barsel?

Værsgo. Ministeren.

Jeg tror, man kan tage en lang række initiativer for at skubbe på i forhold til det, men jeg tror også, at meget jo vil vokse frem af sig selv ud af det private initiativ og af foreningslivet. I løbet af de 9 uger her, hvor jeg har haft orlov, har jeg haft glæde af at komme nye steder med børn i barselstiden. Man må ikke som politiker og minister reklamere for private initiativer, så det vil jeg undlade, men der er jo nogle, der har lavet sådan nogle legestuer kombineret med café osv. Alt det fungerer rigtig, rigtig godt, og jeg tror, at man vil se mere af den slags vokse frem i fremtiden i alle danske byer, og jeg vil kun hilse det velkommen. Hvis man kan gøre noget og aftale sådan noget for at skubbe den udvikling på vej, synes jeg altid det er værd at overveje.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Tak til beskæftigelsesministeren. Den første ordinære ordfører er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet, som bedes komme herop nu.

Man ser den barselsøvede afspritter – det er fornemt.

Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at vi fra Socialdemokratiets side – sådan set ikke overraskende – er meget enig med ministeren i de bemærkninger og de ting, som ministeren er fremkommet med her. Det er jo sådan, som det også er blevet nævnt, at tilbage i oktober indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale, som havde til formål at implementere EU-direktivet om øremærket barsel.

Det borgerforslag, som vi i dag skal behandle, foreslår en lidt anden model end den, som et bredt flertal allerede og faktisk for nylig har indgået en aftale om. Det foreslås, at barslen forlænges med medforældrenes øremærkede andel, såfremt medforældrene ikke gør brug af retten til den øremærkede orlov på 9 uger. Forslagsstillerne begrunder forslaget med udgangspunkt i barnets tarv. Jeg synes sådan set, at jeg også godt vil anerkende den vigtighed, der ligger i, at også forældrene blander sig i den politiske debat – og selvfølgelig særlig i de emner, som har indflydelse på hverdagen. Så herfra skal der selvfølgelig lyde en tak for det.

Men når vi alligevel afviser borgerforslaget her, skyldes det først og fremmest, at vi med et bredt flertal allerede har indgået en politisk aftale om en ny orlovsmodel, som bl.a. skal understøtte, at begge forældre tager del i orloven. Vi tror på, at det vil gavne både forældrene, men også barnet at tilbringe tid sammen tidligt i livet.

Man kan sige, at det også her vil være med til at understøtte ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, når det ikke forventes, at det kun er kvinderne, der tager orloven. Man kan sige, at med det forslag og den model, der foreslås her, risikerer man at undergrave incitamenterne til at tage orlov for fædrene, og det mener vi sådan set ikke er hensigtsmæssigt. Det virker sådan set modsat det, som var intentionen med det her, nemlig at der også i familien ligger et fælles ansvar i forhold til børnene; også fordi vi mener, at det er godt for børnene.

Når det er sagt, er det selvfølgelig også en prioritering for os, at man alligevel får det lavet tilstrækkelig fleksibelt, så den enkelte familie stadig væk har mulighed for at planlægge ud fra egne behov og muligheder. Derfor er det også kun de 9 uger, som ikke kan flyttes mellem mor og far, og det mener vi sådan set er en god løsning.

Så på baggrund af det kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde.

Hr. Henrik Møller, det er lige det der med intentionen i forslaget. Nu har jeg jo fulgt hele opløbet, for det er jo en diskussion, der har pågået i EU-sammenhæng faktisk i mange, mange år. Og der vil jeg bare gerne lige understrege over for hr. Henrik Møller, at intentionen i det europæiske forslag aldrig nogen sinde har været at forringe barselsordningen i noget land. Det er der jo nogle – man kan så mene med rette eller urette – der rent faktisk mener, og det mener vi er tilfældet med den implementering af direktivet, som man laver her i dag. Det har aldrig været hensigten i europæisk sammenhæng, at man skulle gøre det.

Kan hr. Henrik Møller bekræfte det? – hvis jeg nu endelig skal stille et spørgsmål.

Værsgo.

Det var vel egentlig lige så meget et spørgsmål, som det var en konstatering. Jamen det tror jeg sådan set er rigtigt, i forhold til at hr. Jens Rohde formentlig har været tættere inde over hele processen omkring EU; men vi synes stadig væk, at der ligger en styrke i det her. Vi har stadig væk 52 uger i Danmark, og jeg er sådan set med på de bemærkninger, der var før, om, at udgangspunktet jo er, at vi selvfølgelig når op på 100 pct., i forhold til at mændene rent faktisk også får den her barsel, som er der. Når vi når dertil, mener vi sådan set ikke, at der ligger nogen forringelser i det her – tværtimod ligger der en styrke i, at begge forældrene er inde over.

Værsgo til hr. Jens Rohde.

I den virkelige verden kan der jo faktisk være situationer, hvor det rent faktisk ikke vil være økonomisk muligt for familien at tage de valg, eller hvor det vil være en meget bekostelig affære for en familie at tage det valg, som man pålægges her. Dermed kan man så risikere, at der går noget af barslen fra. Og derfor er mit spørgsmål: Hvem er barselsorloven for? Er det for forældrene, eller er det for barnet?

Værsgo.

Som udgangspunkt er det vel for begge parter, altså. Det er jo i forhold til det også et spørgsmål om forældrene sammen med deres barn. Så jeg mener ikke, at orloven entydigt kun er til for en enkelt part; jeg mener, at den er til for den samlede familie.

Tak til den socialdemokratiske ordfører – nej, der kom et ønske om en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Jeg tror lige, jeg nåede at trykke mig ind i tide.

Jeg har bare et spørgsmål til det, som hr. Henrik Møller siger, med, at det er begge parter. For man fratager jo forældrene muligheden for selv at planlægge en forældreorlov. Fra regeringens side går man ind og dikterer det: Vi skal nok bestemme, hvordan jeres barselsorlov skal være. Det er en forkvaklet holdning i forhold til ligestilling. Man bruger ligestillingen som et redskab og siger, at forældrene ikke er gode nok til selv at styre, hvem der skal have barselsorlov og hvornår. Og som hr. Jens Rohde var inde på, var det, der er sket her, jo ikke EU's intention. Det er, fordi der er mange lande, der ikke har nogen barselsorlov, og så vil man øremærke det. Men med det her går regeringen jo direkte ind og ødelægger forældrenes ret til selv at bestemme, hvordan de skal indrette sig.

Værsgo.

Altså, nu er det regeringen, der få på puklen, men jeg vil godt sige, at det her er lavet i et bredt flertal i Folketinget, så det er jo ikke regeringen alene, der gør det her. Men vi gør det jo på baggrund af et direktiv, der er kommet fra EU. Og der har vi jo heller ikke lagt skjul på, før det her direktiv kom, at vi fra Socialdemokratiets side egentlig lagde op til, at der var en så høj grad af fleksibilitet som overhovedet muligt. Men når nu det her direktiv er her, har vi valgt at omfavne det og sige: Vi kan godt se de positive perspektiver i, at vi får en højere grad af fordeling af ansvaret i familien, hvor vi tidligere har kunnet se, at det stort set kun har været kvinderne, der har påtaget sig det her.

Godt. Er der en ekstra bemærkning? Nej. Så siger vi tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører er fru Fatma Øktem fra Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil lige starte med at byde ministeren velkommen tilbage fra barsel.

Når 50.000 danskere har sat deres underskrift på et borgerforslag, er det kun rimeligt, at vi politikere også sætter os ned og nærlæser, hvad det er for nogle argumenter, som ligger bag forslaget, ligesom ved alle andre forslag. Så det har jeg selvfølgelig også gjort med dette borgerforslag om at udvide dagpengeretten under barsel. Jeg kan på første linje læse, at forslagsstillerne skriver, at »EU's orlovsdirektiv er en kærkommen fornyelse af den danske barselslov«, fordi danske forældre ligestilles under barslen. Og det er jeg enig i. Vi lavede en politisk aftale i efteråret, der handlede om at implementere EU's orlovsdirektiv. Jeg ved godt, at man i debatten nogle gange kan opfatte det, som om der ikke er et direktiv, men at det er noget, som regeringen, Venstre og de andre partier, som står bag aftalen, har fundet på. Men det bygger faktisk på et orlovsdirektiv – først og fremmest. Jeg vil så sige, at vi endelig fik indrettet det danske barselssystem sådan, at alle danske forældre nu endelig har fuldkommen lige ret til at gå på barsel med deres nyfødte barn. Ud over at det var en bunden opgave, var det også en af de vigtige grunde til, at Venstre deltog i aftalen.

Når man læser videre i forslaget, kan jeg godt blive lidt bekymret for, om det vil udvande lige præcis formålet om at sikre bedre ligestilling mellem forældrene i forhold til barsel, også på arbejdsmarkedet. For forslaget handler helt konkret om at udvide dagpengeretten, så vi ikke kun øremærker 9 uger til begge forældre, men også giver 9 uger yderligere, som forældrene kan deles om. Det skal ske for at skabe sikkerhed for, at de 9 uger ikke går tabt, så børnene kommer tidligere i daginstitution, hvis fædrene ikke gør brug af deres nyvundne ret til barsel.

Det vil sige, at forslaget altså handler om, at lige ret til barsel er godt, hvilket jeg er enig i, men også om, at vi ikke kan stole på, om fædrene nu vil gøre brug af deres ret til at gå på barsel. (Tredje næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Undskyld, jeg skal bede om, at der ikke bliver talt i telefon i salen. Værsgo til ordføreren). Mange tak. Jeg mener, det er at undervurdere de danske fædre.

Der kom en undersøgelse i efteråret, som viser, at hovedparten af danske fædre, som er indstillet til det, vil gøre brug af den øremærkede barsel, de nu får. Jeg er med på, at hovedparten ikke betyder alle, men jeg er også med på og ved, at det heller ikke er alle mødre, der tager den fulde barsel. Det er den enkelte familie, der indordner sig og selv bedst ved, hvad der passer lige præcis til dem. Det var også noget af det, der var vigtigst for os under forhandlingen af den her aftale: mest mulig frihed til familien, størst mulig fleksibilitet og minimumsimplementering. Og jeg kan bare sige: Havde Venstre ikke været med i den aftale, talte vi ikke om 9 ugers forlængelse i dag, men om 14 ugers forlængelse. Havde Venstre ikke været med i den aftale, talte vi ikke kun om lønmodtagere i dag, men også om selvstændige.

Forslaget handler i høj grad også om økonomi. Og når vi ser på økonomien i, hvad det vil koste med yderligere 9 uger, så kan vi se, at det er 2,6 mia. kr. i ekstra udgifter for statskassen. Samtidig vil det hvert år trække ca. 8.600 personer ud af arbejdsmarkedet. Det kan vi i Venstre ikke bakke op om. Så vi støtter ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak. Nu er ordføreren jo meget ivrig efter at læse om EU-orlovsdirektivet. Det er så, hvad det er, men i det næste punkt står der, at det omvendt er trist for de mange tusind børn, hvis fædre ikke kommer til at bruge retten til barsel, da øremærkningen ikke kan overføres til mor.

Det, der sker her, ved at Venstre er med i aftalen, som vi lige har vedtaget – desværre burde det her forslag være kommet, før vi vedtog det andet forslag – er, at Venstre har sagt ja til at låse 9 uger fast til faren, som ikke kan overføres til moren, hvis faren ikke kan tage dem. Det vil sige, at børnefamilierne mister retten til 9 uger. Vi kunne have ladet barselsorloven være, som den var, og sagt, at vi giver 9 uger oveni, som fædrene kunne få, og hvis ikke de tager det, mister de dem, og forældrene havde det år i behold. Det kunne vi have gjort, hvis der havde været vilje til det. Det var der ikke, også på grund af det EU-direktiv, som Venstre er meget optaget af. Men det, som ordføreren har været med til, er, at man fratager familierne selvbestemmelse til selv at planlægge barslen. De 9 uger er låst fast til faren, og dem kan moren ikke få, hvis faren ikke kan tage dem – færdig!

Tak. Værsgo.

Jeg ved ikke, hvad spørgsmålet var – om der var et spørgsmål, eller om hr. Bent Bøgsted blot gerne ville fortælle, hvad han synes om det. Det ville der ellers være plads til, når det er sådan, at hr. Bent Bøgsted får ordet. Jeg synes ikke, der er noget spørgsmål i det, eller også er det mig, der ikke har forstået det. Ordføreren har jo mulighed for at stille mig spørgsmålet, hvis det er, at der er et spørgsmål.

Værsgo, spørgeren.

Jeg vil gerne skære det ud i pap, hvis ordføreren ikke forstår det. Hvorfor går Venstre ind og siger: Vi låser 9 uger fast til faren, som ikke kan overføres til moren, hvis ikke faren tager dem? Dermed fratager man forældrene selvbestemmelsen. 9 ugers barsel er væk, hvis ikke faren har mulighed for at tage den. Det kan være af økonomiske årsager; det kan være af mange årsager. Det er ikke alle, der får løn under barsel. Der er nogle, der må arbejde: Timelønnede har ikke løn under barsel. Det er dagpenge. Og hvis de har en høj løn, går de ikke ind og tager den barsel. Så i dag er det sådan, at moren så kan afholde det hele. Men Venstre fratager forældrene selvbestemmelse. Hvorfor gør Venstre det?

Tak, og værsgo.

Det er, fordi Venstre lever op til en bunden opgave, og det er en bunden opgave. Hr. Bent Bøgsted ved udmærket godt, at der er et direktiv, vi skal have implementeret, men det, hr. Bent Bøgsted glemmer at sige, er, at Venstre godt kan se nogle gode perspektiver i det, også på ligestillingsområdet, også med hensyn til ligestilling på arbejdsmarkedet og ligestilling i hjemmet, hvor vi kan se, at det stadig væk er kvinden, der har de fleste opgaver.

Men når det så er sagt, bliver hr. Bent Bøgsted ved med at få det til at lyde, som om det er Venstre, der kommer med det her. Det er det ikke. Det er en bunden opgave, vi lever op til, men jeg kan forsikre, at det er Venstres fortjeneste, at det blev en minimumsimplementering, og at det ikke er 14 uger, men 9 uger, vi drøfter i dag.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Jens Rohde. Værsgo.

Jeg skal med det samme beklage det med telefonen. Jeg troede, at jeg havde sat den på lydløs, men så ringer uret på min arm, og så larmer det, og det skal jeg beklage. Nå, fred være med det.

Fru Fatma Øktem, vi taler om nogle grundlæggende værdier her, og som tidligere Venstremand kender jeg jo det der liberale dna, hvor det i hvert fald i tidligere tider var utænkeligt, at Venstre ville have argumenteret for det her, sådan som hr. Jakob Ellemann-Jensen, altså fru Fatma Øktems formand, gjorde det, da vi havde debat om det sidste gang her i salen. Og der må jeg sige, at der lød det jo på mig meget, som om Venstres formand faktisk så det her som det rigtige liberale værdisæt. Han kunne ikke se, at der var nogen indskrænkning i menneskers frihed ved det på barselsområdet. Er det rigtigt forstået?

Værsgo.

Vi mener, at det er ret liberalt at sige, at der skal være ligestilling og lige rettigheder og lige muligheder til forældrene, både til far og til mor – ja, det synes jeg er ret liberalt. Og stadig væk: Det er en opgave, som vi skulle løse. Det har vi gjort. For os har det været altafgørende, at der var mest mulig frihed til familien, at der var størst mulig fleksibilitet, at det her omhandlede lønmodtagere, og at de selvstændige stod udenfor. Det har vi sikret. Men det er også rigtigt, at Venstre har set noget ligestilling i det her. Det er rigtigt, at vi kan se, at det er med til at øge ligestillingen, både på arbejdsmarkedet, men også i hjemmet. Så det er noget ekstra. Så der er to ben i det, som vi ligesom bakker op omkring: 1) at vi skal implementere, og at det skal være minimum, 2) at der også er nogle ligestillingsmæssige gevinster ved det.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Altså, jeg kan sådan set godt følge noget af rationalet, hvis man vælger at gå den vej. Men det andet, der ligger i det, er jo, synes jeg, lidt en selvmodsigelse. For hvad er egentlig modsætningen mellem at have lige rettigheder for alle og så at have den totale frihed til at vælge selv? For de lige rettigheder bliver jo så doseret herindefra. Og der var engang, hvor det i hvert fald var god tone i Venstre, at man syntes, at det ikke skulle doseres herindefra, altså frihedsrettighederne; de skulle skabes af menneskene selv og af familierne selv.

Værsgo.

Mange tak. Og ja, det står vi stadig væk fast ved. Men det har jo ikke været fuldstændig frit, som hr. Jens Rohde får det til at lyde som om. Der har jo været øremærkning på den her område. Der har været 14 uger til mor, og der har været 2 uger til far. Det kan godt være, at hr. Jens Rohde synes, at det var langt mere retfærdigt, men det er jo ikke sådan, at det har været en fuldstændig øremærkningsfri barselsperiode. Det har det jo ikke været.

Og så er det altså ikke tvang. Familien bestemmer selv, og de kan også godt holde en længere barselsperiode. De kan godt holde de 9 uger ekstra i dag, hvis de vil. Men så er det bare ikke staten, der betaler; så betaler familierne.

Tak til ordføreren for Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti, som er klar. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her borgerforslag er egentlig et godt borgerforslag. Det er et spørgsmål om, om det så er indrettet på den rigtige måde. Men desværre kommer det jo først, efter at loven om barsel er vedtaget . Det her skulle have været behandlet, inden vi havde stemt om barselsorlov. Så det er lidt passé nu, desværre. Men jeg må jo indrømme, at jeg vil give Venstres ordfører ret i så meget, at forældrene jo godt kan holde længere barsel. Så lang tid forældrene selv betaler og siger, at de vil være hjemme og passe børn, så kan man holde barsel i 10 år, hvis det er det, man vil – så lang tid man selv betaler. Så har man bare intet job. Det kan man jo godt gøre.

Men det her drejer sig om, at et stort flertal i Folketinget med den barselsorlov, der blev vedtaget her tidligere på dagen, fratager forældrenes ret til selv at administrere barsel og selv at bestemme, hvem der skal være på barsel, og hvornår og hvor lang tid man skal have. I Dansk Folkeparti havde vi gerne set, at det hele var op til forældrene, også de uger, der er øremærket til moren. Der er selvfølgelig nogle uger lige efter fødslen, hvor det giver sig selv, at faren ikke kan tage det. Men det var forældrene selv, der skulle bestemme. Det var det, der lå i det, dengang vi lavede barselsorloven tilbage i 2002, som jeg var med til. Det var, at man sikrede, at forældrene havde selvbestemmelsen, i forhold til hvem der skulle tage barsel, hvor lang tid man skulle tage barsel, og hvornår man skulle tage barsel. Det var det, der lå i det dengang.

Der blev så med det her direktiv lagt til grund, at det her er ligestilling – vi skal nu med vold og magt sikre, at faren i hvert fald kommer til at holde barsel. Så går man ind og siger: Jamen så tager vi lige 9 uger fra moren, og hvis ikke faren holder dem, mister familien retten til de 9 uger. Det er noget af det værste makværk, der er blevet lavet. Det kan godt være, at det udspringer af et EU-direktiv, men om ikke andet har et stort flertal sagt ja til et dårligt EU-direktiv, der var lavet, på baggrund af at der er nogle lande, der ikke har barsel.

Vi kunne have gjort ligesom Finland, der lagde 9 uger oveni. Vi kunne have beholdt den barsel på den måde, det var indrettet, og så sige, at vi giver 9 uger til faren, og hvis ikke faren tager dem, så falder de væk. Så bliver der sagt, at det koster et par milliarder. Men den lov, der er blevet lavet her, er udvidet så meget, at den giver ret til, at rumænere, der har børn hjemme i Rumænien, kan tage hjem på barsel. Hvis de har tre eller fire børn, kan de tage hjem i 9 uger for hvert barn. Det koster også et par milliarder i den forstand. Det var bedre at have brugt det herhjemme til at sikre de danske forældre. Det gør man ikke; man vælger at udvide det.

I Dansk Folkeparti synes vi, at det er et prisværdigt forslag, og vi synes jo egentlig, at man skulle have taget den finske model, hvor man lagde 9 uger oven i den eksisterende barsel – at vi lod være med at røre ved den eksisterende barsel og så lagde 9 uger oveni. Det er det, som vi i Dansk Folkeparti mener er den rigtige løsning på det her, hvis der skal være noget øremærket barsel til fædrene. Men lad være med at røre ved forældrenes ret til at fordele barslen. Det er en misforstået ligestilling. Man går ind og siger, at vi med vold og magt vil bestemme, hvordan forældrene skal indrette sig, fordi det er ligestilling, og så fratager man forældrene retten til selv at bestemme. Det borgerforslag ville have bevaret forældrenes ret til selv at bestemme.

Dansk Folkeparti kan godt bakke op om borgerforslaget, men det er jo passé, fordi loven om barsel er lavet.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

Tak for det. For et par måneder siden landede vi en historisk aftale om øremærket barsel til begge forældre. Det er jeg stadig rigtig glad og stolt over at have været en del af. Det var helt afgørende for mig og for SF, at vi sikrede barnets ret til begge dets forældre i det første år og farens ret til samvær med sit barn. Samtidig var det også et stort skridt for ligestillingen i Danmark, for vi ved, at øremærket barsel er et helt afgørende redskab for ligestilling på arbejdsmarkedet, ud over at vi ligestillede forældrene i familien. Det er der alvorligt brug for.

En helt ny undersøgelse viser, at kvinder med akademikerbaggrund i gennemsnit tjener 17 pct. mindre end deres mandlige kolleger. Og selv om der er mange årsager til uligelønnen i Danmark, er lige fordeling af barsel et af de helt afgørende redskaber til at komme det her problem til livs. Så i SF er vi virkelig glade for den her aftale, og vi er også en lille smule ærgerlige over, at det endnu en gang var EU, der skulle sparke døren ind for mere ligestilling i Danmark. Men hellere det, end at det ikke var sket.

Når det så er sagt, havde vi i SF gerne set, at vi generelt har flere ugers barsel til nybagte forældre end de nuværende 48, der er efter fødslen. Men når vi udvider med ekstra uger, koster det mange penge, og derfor kunne det ikke lade sig gøre at finde dem i forbindelse med den aftale, vi netop har indgået. Derfor arbejder vi i SF videre på en generel forlængelse af barslen, så både far og mor kan få flere uger sammen med deres barn, inden det skal i institution – altså både en generel udvidelse, men også en udvidelse af de øremærkede uger. Så jeg kan udmærket forstå, hvor forslagsstillerne kommer fra. For 9 ugers ekstra barsel med dagpengeret vil være godt for både børnene og forældrene. Men ifølge Beskæftigelsesministeriet vil det koste 2,6 mia. kr. om året, så det her er altså et virkelig, virkelig dyrt forslag. Derfor tror vi i SF også, at det vil være mere realistisk løbende at udvide med flere uger, da så stor en udgift er meget svær at finde dækning for på en gang. Det er også det, vi gerne vil i SF. Vi vil gerne udvide både generelt og med øremærkede uger, sådan at vi på sigt helt ideelt kan komme op på en model, der hedder 20 uger til mor, 20 uger til far og 20 uger til deling, så man har 60 uger i alt. Men der er lang vej derhen, og vi skal tage det et par skridt ad gangen.

Så selv om jeg godt kan forstå tankerne og baggrunden for forslaget, så stemmer vi i SF imod. Det gør vi, fordi vi i SF er med i aftalen om øremærket barsel. Jeg er som sagt rigtig glad for den aftale. Det er et meget stort skridt for fædrene, der nu endelig også har ret til øremærket barsel, som mor har haft i mere end 20 år. Nu skal alle sejl sættes til, for at vi får en rigtig god implementering af den her aftale, så så mange fædre som overhovedet muligt gør brug af deres nye rettighed, og jeg håber, som det blev nævnt, da jeg stillede spørgsmål til ministeren, at vi kan få en masse kampagner og initiativer, så der er masser at lave for de her fædre, der nu skal på barsel. Og så stemmer vi altså også imod det her forslag, fordi konsekvensen af borgerforslaget vil være en udgift på over 2 mia. kr., som vi ikke kan finansiere her og nu.

Men som sagt ved vi i SF godt, at vi ikke er i mål endnu. Med aftalen om øremærket barsel har vi taget et meget stort skridt for ligestillingen og for barnets ret til begge sine forældre, og så må vi arbejde videre for at få udvidet barslen helt generelt med flere uger.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare lige høre, for ordføreren siger, at der er en udgift på et par milliarder. Men med den aftale, der er lavet om øremærket barsel, er der også en udgift på et par milliarder ekstra. Man kunne have sparet de par milliarder og så have givet forældrene noget mere barselsorlov.

Så skal jeg lige beklage, at jeg vist kom til at sige, at loven om barsel var vedtaget – det er den jo ikke. Den er ikke behandlet endnu. Det var en talefejl fra min side, og det beklager jeg.

Det er heller ikke det, ordføreren skal forholde sig til, men kunne man ikke have brugt de penge, man brugte på aftalen om at give barsel til rumænere, og hvem det nu er, og så i stedet have givet forældrene samlede 9 uger mere i den anden ende? Det ville sådan cirka gå lige op. Kunne man ikke have gjort det i stedet for?

Værsgo.

Jeg lagde godt mærke til, at Bent Bøgsted sagde, at aftalen var vedtaget, men jeg tænkte, at det nok var en talefejl. I forhold til det her med vandrende arbejdstagere og deres ret til barsel synes jeg, at vi i aftalen fik indskrænket det så meget, som vi overhovedet kunne på baggrund af direktivet, og det var også noget, der gjorde, at det tog lang tid for os at nå frem til, hvad det var, vi kunne gøre. Det er bare svært at få indrettet, men der er jo ikke noget at gøre lige på det her område, for der er det jo EU, der siger, at det er det, vi skal, og så bliver vi nødt til at gøre det.

Et par milliarder blev der sagt. Jeg husker det, som om udgiften til det her initiativ var 1,3 mia. kr., og det her med en udvidelse på 9 uger vil altså være det dobbelte. Så det går heller ikke helt lige op, men det andet var også en bunden opgave. Og så må vi jo finde penge til generelt at udvide barselsrettighederne i Danmark på sigt, og det håber jeg at Dansk Folkeparti vil være med til.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Tak for at lave dobbelt afspritning. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil først og fremmest sige tusind tak til forslagsstillerne og underskriverne på det her borgerforslag. Jeg synes, det er rigtig dejligt at mærke begejstringen i borgerforslaget for, at forældre fremover ligestilles på barselsområdet. Det er en begejstring, som jeg deler. Radikale Venstre er også rigtig glad for at være med i den historiske aftale, som vi landede i efteråret, om at ligestille forældrenes ret til barsel. Vi giver nu også barnet en ret til at have mere tid sammen med sin far.

Sådan som det er i dag, er fordelingen af barsel jo således, at kvinder tager i gennemsnit 90 pct. af barslen, mens fædrene tager 10 pct. Og det er lige præcis det, som vi skal have taget et opgør med i familierne, så man får en mere lige fordeling af barslen. Jeg bliver nødt til at sige, at der er rigtig mange positive elementer i den aftale, som vi har indgået, men endnu ikke vedtaget.

Mænd kan ikke være lige så gode omsorgspersoner som kvinder – det er en tankegang, som vi skal have gjort op med. Rent kulturelt er der rigtig mange, som siger, at mænd ikke kan være lige så gode omsorgspersoner som kvinder. Og ud over at de kan være lige så gode omsorgspersoner som kvinder, kan de også være den primære omsorgsperson.

Den bekymring, som der bliver rejst i borgerforslaget, om, at børn starter tidligere i institution, er jo en bekymring, som vi også har mødt løbende, mens vi har været i forhandlingerne. Jeg er stødt på bekymringen fra flere sider, f.eks. folk, der har sagt, at nu skal børn til at starte i institution, allerede fra de er 6-7 måneder gamle. Og derfor har vi jo naturligvis også rejst spørgsmålet i forhandlingerne. Men svaret fra ministeriet og det, som så har manet bekymringen hos Radikale Venstre i jorden, er jo, at erfaringerne fra nordiske lande viser, at den øremærkede barsel ikke fører til længere tid i institution, men faktisk fører til, at fædre tager mere barsel – og det er lige præcis det, der er hensigten. Så det virker altså.

Samtidig har ministeriet – det sagde ministeren også fra talerstolen – jo også kunnet se på baggrund af erfaringer, at det her vil føre til en gennemsnitlig tidligere start i institution på en halv uge, og det er altså ikke noget, der bekymrer os i Radikale Venstre, når nu vi også kan ridse alle fordelene op ved den her historiske aftale. Og en af de fordele er jo også økonomisk, nemlig at økonomien i de enkelte familier forbedres ved en mere lige fordeling af barslen, for undersøgelser peger på, at mænd, der går på barsel, ikke går glip af lønstigninger og forfremmelser, og flere kvinder vil kunne se frem til lige præcis lønstigninger og forfremmelser, hvis de deler barslen.

Endelig vil jeg også pege på udgifterne ved at gennemføre det her borgerforslag: 2,6 mia. kr. Det betyder, at hvis man stemmer ja til det her borgerforslag, mener jeg også, at man forpligter sig til at finde de 2,6 mia. kr., som Beskæftigelsesministeriet har beregnet at det her vil koste. De kunne jo så findes ved måske besparelser på velfærd, besparelser på institutioner, pædagoger osv. – det er vi i Radikale Venstre overhovedet ikke interesseret i.

På den baggrund kan vi ikke støtte borgerforslaget. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er sådan, at vores ligestillingsordfører, fru Pernille Skipper, ikke kan være her i dag, så jeg har lovet at fremføre vores synspunkter på hendes vegne.

Enhedslisten har sammen med en række øvrige partier indgået en politisk aftale om implementering af orlovsdirektivet, og den aftale står vi ved. Og alene af den grund kan vi ikke stemme for dette borgerforslag, selv om vi har stor, stor sympati for ønsket om at udvide den samlede barselsorlov.

Enhedslisten har i mange år arbejdet for en ligestilling af barselsreglerne, så man gør op med de regler, der gav den fødende 3 måneders øremærket orlov, som ikke kunne overføres, men kun 2 uger til partneren. Det er vigtigt for at opnå en mere ligelig fordeling af den samlede orlov, at der gøres op her.

Den ulige fordeling af barselsorloven er en af de største årsager til, at vi stadig har stor uligeløn mellem kønnene på det danske arbejdsmarked. At danske fædre tager en meget lille andel af orloven, betyder, at kvinder i gennemsnit mister 10 pct. af deres livsindkomst pr. barn, hvorimod mænd stort set ikke påvirkes. Kvinder har også ringere pensionsopsparing. Og der består stadig væk en ulighed i løn på knap 14 pct.

Men det handler også om hensynet til børnene. Undersøgelse på undersøgelse viser, at des mere fædre er til stede i børnenes tidlige år, des mere involverer de sig senere i livet og opvæksten, og det betyder større trivsel, bedre uddannelsesmuligheder og meget andet for børnene.

Med den aftale, vi har indgået, har vi sikret, at børn får mere tid med deres fædre, og at vi kan se frem til de positive effekter, som en ligestillet øremærkning af barselsorloven har haft i vores nordiske nabolande. Samtidig har vi givet mulighed for at overføre barselsorlov til sociale forældre, så regnbuefamilier får bedre muligheder. Det er vi også glade for.

Det er vigtigt, at vi giver børn de bedste vilkår tidligt i livet, og heldigvis er det også sammenfaldende med ønsket om mere ligestilling. Enhedslisten så gerne, at man også kunne udvide den samlede orlov, mens der blev reserveret en større andel til partneren, men det var der desværre ikke mulighed for i de forhandlinger.

Men konklusionen er, at Enhedslisten ikke kan stemme for forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, hr. formand. Nu sad jeg jo ikke selv med i lokalet tilbage i oktober måned, da man forhandlede loven omkring barsel. Vi forlod lokalet sammen med Kristendemokraterne – og tak for det. Vi havde et forløb, hvor vi jo var inde at lægge vægt på, at man skulle prøve at se, om man ikke kunne få kommunerne til at give nogle tilskud til, at folk kunne passe deres børn i eget hjem, altså til hjemmepasning i stedet for at tvinge faren på orlov. Det var et forslag, som ville koste 2,7 mio. kr., og det kunne vi desværre ikke få opbakning til.

Det her forslag koster derimod 2,6 mia. kr. om året. Der er kommet tre nuller mere på, og så fjerner det et arbejdsudbud på 8.600 mennesker om året. Det kan vi desværre ikke støtte op om i Det Konservative Folkeparti. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Man kan mærke, at julestemningen er ved at indfinde sig i Folketingssalen, men det er den ikke, når man tænker på de her barselsordninger, som man nu har besluttet her i Folketinget. Det er en frygtelig umyndiggørelse af borgerne, en klientgørelse. Jeg forstår godt, at socialisterne mener, at det her er en god idé, for de mener, at de bedst af alle kan diktere og detailstyre borgernes liv; så længe de gør det i stigende grad, er de glade. Men jeg forstår på ingen måde, at borgerlige, såkaldt liberale partier kan se sig selv i en ordning, hvor man skal detailstyre borgernes tilværelse, og hvor man som politiker mener, at man er bedre til at beslutte, hvem der skal tage barslen i familierne – om det skal være manden, konen, mormoren eller en eller anden anden, der skal tage barslen. Uha! Man skal altså være varsom med at tage ordet liberal i sin mund, hvis man har den grundholdning, at man er bedre til at detailstyre borgernes liv, end de selv er.

Vi kommer aldrig til at støtte sådan et forslag. Og jeg vil sige, at vi i Nye Borgerlige mener, at vi skal have indrettet det her på en anden måde med en anden ordning. Vi mener, at barslen skal følge barnet. Så kan man herinde finde ud af, hvor mange penge man vil bruge på det, og hvor lang en periode det skal være. Ud over det skal det sættes fuldstændig frit: Barsel følger barnet, og om det så er far, mor, bedstefar, bedstemor eller onkel, så har vi tillid til, at familierne bedst selv kan træffe den beslutning.

Så når man kigger på en liste over, hvem der bedst ved, hvad der er bedst for barnet, ja, så tillader jeg mig at sætte mor som nr. 1, også før far. Far kan godt komme som nr. 2, men ofte er det nok mor, der ligger som nr. 1, og så ligger far som nr. 2. Vi kan også sige, at de ligger på en delt førsteplads. Men hernede, nederst nede, måske som nr. 99 på listen, ligger Folketinget. Helt dernede ligger Folketinget. De ved ikke bedst, hvad der er bedst for barnet. Det ved forældrene i langt størstedelen af tilfældene. Derfor skal man ikke gøre sådan noget her, hvor man detailstyrer folks liv. Det burde man ikke gøre. Vi kommer aldrig til at støtte sådan noget i Nye Borgerlige. Tak.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Et folketingsflertal er blevet enige om, at en større del af barselsugerne skal tages af fædrene ude i familierne, og hvis fædrene ikke tager de uger, skal familierne miste ugerne. Det er der naturligvis nogle familier der er kede af, for der findes familier, hvor fædrene af den ene eller den anden grund ikke kan eller ønsker at tage de barselsuger. Det vil sige, at disse familier jo altså mister uger, hvor de kan være på barsel med deres nyfødte barn.

Så kommer dette borgerforslag så som et svar på det. Borgerforslaget siger, at man så bare skal forlænge den samlede barselsperiode med de uger, som man så også målretter til fædrene, hvilket betyder, at hvis fædrene ikke tager de uger, har familien stadig det samme antal barselsuger, som de havde, før man besluttede, at fædre skulle tage barselsuger, hvis familierne skulle have disse uger. Problemet opstår jo der, hvor man, et folketingsflertal, fra starten siger, at man ikke kan overlade det til mor og far selv at finde ud af, hvem der skal tage barslen. Altså, problemet opstår, når man har dette ønske om, at forældre, fædre og mødre, skal være ens i forhold til deres ønsker og deres valg af antal barselsuger, at der skal være øremærkede uger til fædrene, som de skal tage, hvis familierne overhovedet vil have de uger som barsel.

For man burde jo gøre det, som Liberal Alliance og også andre partier har foreslået, at man gjorde alle uger frie og sagde, at man får et antal uger som familie, og man bestemmer selv, om det er faren eller moren, der skal tage de uger. Og hvis man går endnu længere, som Liberal Alliance vil, så kan man også tildele ugerne til andre, f.eks. kan en bedstemor eller en bedstefar, som har tid og overskud til det, også få fri fra arbejde og tage nogle af de her uger, som moren eller faren alternativt ville have taget. Det er den vej, man burde gå.

Nu gør et folketingsflertal så noget andet, nemlig at sige, at familierne skal miste uger, hvis faren ikke tager dem, og så foreslår man med det her borgerforslag, at familierne så bare skal have et tilsvarende antal ekstra uger. Det gør jo barselsordningen dyr, og vi har i forvejen en dyr barselsordning i Danmark. Der er rigtig mange barselsuger, som betales af det offentlige i Danmark, og her foreslår man altså, at der lægges et par måneder oveni, og det er vi ikke tilhængere af. Vi synes, vi har en meget rundhåndet barselsordning i Danmark, og vi ønsker ikke at gøre den endnu mere langvarig med 2 måneder ekstra oveni, og derfor må vi stemme nej til borgerforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Vi er også med i den aftale om øremærket barsel til mænd, som blev lavet for nylig, og som er på vej igennem Folketinget, og den er vi glade for. Det er en god aftale. Hvis det var sådan, at det her borgerforslag var kommet oven i det, så havde det været en perfekt aftale efter vores mening.

Så vi modtager signalet fra de 50.000 mennesker, som har skrevet under her, og det er bare at være ærlig: Når man som Alternativet her er gået med i en aftale om at lave et stykke politisk håndværk, så kan man ikke bare bryde ud og lave den om. Det vil vi simpelt hen bare være ærlige omkring. Så vi kan ikke stemme ja til borgerforslaget, men vi tager det ned, og måden, vi vil vise, at vi har modtaget signalet, på, er selvfølgelig ved at arbejde videre på at få nogle flere uger oveni. Vi vil også gerne være med til at drøfte, om vi kan få alle ugerne oveni. Jeg ved, det er dyrt, men der er jo finanslovsforhandlinger, hvor et større beløb er i spil. Så vi er åbne. Vi mener, at vi er kommet et stykke med den aftale, vi lavede omkring øremærket barsel, men vi er slet ikke i mål. Så tak til dem, der har stillet borgerforslaget, for at skubbe det videre.

Nu kigger man jo på tallene for, hvordan effekten bliver af det her. Kommer vi mænd til at tage væsentlig flere uger? Og det er jo svært nu at vide det præcist. Vi kan kun kigge på tal, men det ville være forfærdeligt, hvis det er sådan, at det viser sig om et par år, at vi slet ikke kan finde ud af at tage den barsel, og at vi derfor i virkeligheden har sørget for, at børnene kommer meget længere tid i institution. Meningen er jo, at de skal være sammen med os fædre. Så jeg vil virkelig gerne appellere til, at vi viser noget røv i bukserne … undskyld, formand. Det eneste, vi kan risikere, er at være mere sammen med vores børn, og hvor farligt er det? Så lad os nu vise, at vi her i Danmark kan tage det her alvorligt, og at vi fædre vil vores børn. Det vil virkelig være godt for de små.

Så med de ord vil jeg sige, at jeg desværre ikke kan støtte borgerforslaget, men vi er glade for intentionen. Vi er glade for signalet, og vi arbejder videre med det. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Må jeg ikke lige bede ordføreren om at spritte af efter sig. Tak for det. Den næste ordfører er hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er så mærkeligt indrettet, at jeg egentlig har stor sympati for den aftale, der er lavet. Jeg har også stor sympati for det direktiv, som kom fra EU. Tro det eller ej, jeg har faktisk siddet i kvindeudvalget i Europa-Parlamentet i sin tid, og vi har haft lange drøftelser om det her. Men udgangspunktet har jo været et andet, i hvert fald var det i europæiske drøftelser engang et andet, nemlig at tage fat i nogle lande, hvor der jo dybest set ikke er ret meget barsel overhovedet. Det var sådan set ikke at prøve at forringe barslen i et land som Danmark. Det var derfor, jeg sagde til hr. Henrik Møller, at det slet ikke var intentionen.

Nu kan man jo så have forskellige opfattelser af, om vi laver en forringelse her. Det mener vi, men det er ud fra den præmis, at vi mener, ligesom andre borgerlig-liberale politikere har nævnt det i dag, at barslen bør tilhøre barnet – barslen er til for barnet. Og hvis man så af forskellige årsager har den situation, at man ikke er i stand til at lade faren tage den øremærkede, eller den anden, jamen så bliver forældrenes tid jo taget fra barnet, og det synes vi ikke er hensigtsmæssigt.

Hvad borgerforslaget her angår, er det jo gennemført sympatisk. Jeg har faktisk en lille smule svært ved at finde ud af, hvad det egentlig vil – om det vil udvide barslen, eller det vil give frihed. I indledningen er der jo en hyldest til fornyelsen af barselsorloven, og jeg tolker det sådan, at det er en opbakning til øremærkningen; man ønsker så bare at udvide den, men så flytter man bare medianen. Og det kan jo være fair nok, bortset fra at det så koster en hulens masse penge. Dem kan man også godt finde, hvis man vil prioritere det. Jeg er nødt til at sige, at vi i KD ikke har finansieringen, hverken i forhold til arbejdsudbuddet eller økonomisk, i vores 2030-plan til, at vi udvider barslen her. Det er jo derfor, at vi sammen med Det Konservative Folkeparti kom med et andet forslag i forhandlingerne. Det kunne ikke blive til noget, og vi forlod så forhandlingerne.

Vi har også en anden prioritet, som vi synes man skulle drøfte, og som vi måske synes kunne – eller burde – komme før en forlængelse og udvidelse af barselsorloven som sådan. Og det er, at vi gerne så, at forældrene enten via en forsikringsordning, som man har det i Sverige, eller ad anden vej kan få langt flere omsorgsdage til deres syge børn. For det udfordrer og stresser rigtig mange børnefamilier, at der ikke er flere dage, hvor man kan tage sig af sine syge børn.

Det ender jo så alt sammen i en prioritering – vi kan jo ikke både gøre det ene og det andet. Det ville i hvert fald kræve ret store reformer den anden vej i forhold til arbejdsudbud og selvfølgelig også i forhold til økonomi. Men den samlede diskussion er selvfølgelig velkommen, og den synes vi også at der herfra skal kvitteres for over for dem, der har stillet borgerforslaget. Men som borgerforslaget ligger her, kan vi ikke støtte det af økonomiske årsager, fordi vi ikke er helt sikre på, hvad det egentlig vil, og fordi vi synes, at der er andre prioriteringer, som også skal ind i den diskussion. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.