Tak for det, formand. Det her borgerforslag er egentlig et godt borgerforslag. Det er et spørgsmål om, om det så er indrettet på den rigtige måde. Men desværre kommer det jo først, efter at loven om barsel er vedtaget . Det her skulle have været behandlet, inden vi havde stemt om barselsorlov. Så det er lidt passé nu, desværre. Men jeg må jo indrømme, at jeg vil give Venstres ordfører ret i så meget, at forældrene jo godt kan holde længere barsel. Så lang tid forældrene selv betaler og siger, at de vil være hjemme og passe børn, så kan man holde barsel i 10 år, hvis det er det, man vil – så lang tid man selv betaler. Så har man bare intet job. Det kan man jo godt gøre.
Men det her drejer sig om, at et stort flertal i Folketinget med den barselsorlov, der blev vedtaget her tidligere på dagen, fratager forældrenes ret til selv at administrere barsel og selv at bestemme, hvem der skal være på barsel, og hvornår og hvor lang tid man skal have. I Dansk Folkeparti havde vi gerne set, at det hele var op til forældrene, også de uger, der er øremærket til moren. Der er selvfølgelig nogle uger lige efter fødslen, hvor det giver sig selv, at faren ikke kan tage det. Men det var forældrene selv, der skulle bestemme. Det var det, der lå i det, dengang vi lavede barselsorloven tilbage i 2002, som jeg var med til. Det var, at man sikrede, at forældrene havde selvbestemmelsen, i forhold til hvem der skulle tage barsel, hvor lang tid man skulle tage barsel, og hvornår man skulle tage barsel. Det var det, der lå i det dengang.
Der blev så med det her direktiv lagt til grund, at det her er ligestilling – vi skal nu med vold og magt sikre, at faren i hvert fald kommer til at holde barsel. Så går man ind og siger: Jamen så tager vi lige 9 uger fra moren, og hvis ikke faren holder dem, mister familien retten til de 9 uger. Det er noget af det værste makværk, der er blevet lavet. Det kan godt være, at det udspringer af et EU-direktiv, men om ikke andet har et stort flertal sagt ja til et dårligt EU-direktiv, der var lavet, på baggrund af at der er nogle lande, der ikke har barsel.
Vi kunne have gjort ligesom Finland, der lagde 9 uger oveni. Vi kunne have beholdt den barsel på den måde, det var indrettet, og så sige, at vi giver 9 uger til faren, og hvis ikke faren tager dem, så falder de væk. Så bliver der sagt, at det koster et par milliarder. Men den lov, der er blevet lavet her, er udvidet så meget, at den giver ret til, at rumænere, der har børn hjemme i Rumænien, kan tage hjem på barsel. Hvis de har tre eller fire børn, kan de tage hjem i 9 uger for hvert barn. Det koster også et par milliarder i den forstand. Det var bedre at have brugt det herhjemme til at sikre de danske forældre. Det gør man ikke; man vælger at udvide det.
I Dansk Folkeparti synes vi, at det er et prisværdigt forslag, og vi synes jo egentlig, at man skulle have taget den finske model, hvor man lagde 9 uger oven i den eksisterende barsel – at vi lod være med at røre ved den eksisterende barsel og så lagde 9 uger oveni. Det er det, som vi i Dansk Folkeparti mener er den rigtige løsning på det her, hvis der skal være noget øremærket barsel til fædrene. Men lad være med at røre ved forældrenes ret til at fordele barslen. Det er en misforstået ligestilling. Man går ind og siger, at vi med vold og magt vil bestemme, hvordan forældrene skal indrette sig, fordi det er ligestilling, og så fratager man forældrene retten til selv at bestemme. Det borgerforslag ville have bevaret forældrenes ret til selv at bestemme.
Dansk Folkeparti kan godt bakke op om borgerforslaget, men det er jo passé, fordi loven om barsel er lavet.