B 35 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om sammenholdning af journalbekendtgørelsens § 12, stk. 3, og logningsbekendtgørelsens § 3, for så vidt angår bestemmelsernes ordlyd og nærmere indhold, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
B 35
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 31-03-2022

Enhed: JURPEM

Sagsbeh.: DEPANBK

Sagsnr.: 2117709

Dok. nr.: 2177671

Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 2

om B 35 til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).

Spørgsmål nr. 2:

”Vil

ministeren sammenholde journalbekendtgørelsens § 12, stk. 3, og logningsbe-

kendtgørelsens § 3 fsva. bestemmelsernes ordlyd og nærmere indhold og herunder

redegøre for forskelle på bestemmelserne, og hvormed sådanne forskelle begrun-

des.”

Svar:

I det følgende sammenholdes bestemmelserne i journalføringsbekendtgørelsens §

12, stk. 3, og logningsbekendtgørelsen § 3 i forhold til dels muligheden for at anvende

anden entydig identifikation, dels pligt for behandlingsstedet til at udlevere navnet

på personen bag den entydige identifikation.

Muligheden for at anvende anden entydig identifikation i de to bekendtgørelser

Det følger af

journalføringsbekendtgørelsens

§ 12, stk. 3, 1. pkt., at patientjournalen

for hver patientkontakt skal indeholde oplysninger om, hvem der har haft patientkon-

takten (navn eller anden entydig identifikation, titelbetegnelse og om nødvendigt ar-

bejdssted), og hvornår (dato og om nødvendigt klokkeslæt).

Denne mulighed for at anvende anden entydig identifikation i forbindelse med jour-

nalføring blev indført den 1. juli 2021 på baggrund af et ønske om en administrativ

forenkling af sundhedspersonernes journalføring og på baggrund af et beskyttelses-

hensyn til sundhedspersonalet i konkrete tilfælde.

Det følger af § 2 i

bekendtgørelse nr. 200 af 7. februar 2022 om pligt til at registrere

logoplysninger og indsigt i logoplysninger (logningsbekendtgørelsen),

at regionsrådet

er forpligtet til senest den 1. marts 2024 at sikre, at en patient, der er fyldt 15 år, i en

periode på to år fra opslagstidspunktet får adgang til en overskuelig og letforståelig

oversigt over oplysninger om fornavn, efternavn og titel på den, der har foretaget op-

slag i patientens elektroniske patientjournal, behandlingssted, hvorfra opslaget er fo-

retaget, og tidspunkt for opslaget, jf. dog § 3.

Det følger af § 3, stk. 1, i logningsbekendtgørelsen, at regionsrådet i særlige tilfælde

kan beslutte, at patienten i stedet for oplysningerne om fornavn og efternavn får ad-

gang til oplysninger om anden entydig identifikation på den person, der har foretaget

et opslag.

Journalføringsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, giver således mulighed for, at behand-

lingsstedet kan vælge mellem at anvende anden entydig identifikation og navn på

B 35 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om sammenholdning af journalbekendtgørelsens § 12, stk. 3, og logningsbekendtgørelsens § 3, for så vidt angår bestemmelsernes ordlyd og nærmere indhold, til sundhedsministeren

sundhedspersonen, hvor det af logningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår, at regi-

onsrådet i særlige tilfælde kan beslutte, at patienten i stedet for fornavn og efternavn

får adgang til oplysninger om anden entydig identifikation på den person, der har fo-

retaget et opslag.

”Særlige tilfælde” kan eksempelvis være tilfælde, hvor regionsrådet finder, at der er

et særligt behov for at beskytte de sundhedsansatte. Regionsrådet vil inden for ram-

merne af logningsbekendtgørelsen f.eks. kunne beslutte at anvende anden entydig

identifikation i situationer, hvor en eller flere sundhedspersoner har været udsat for

trusler. Regionsrådet vil også inden for rammerne af logningsbekendtgørelsen kunne

beslutte, at f.eks. alle medarbejdere på en psykiatrisk afdeling skal anvende anden

entydig identifikation. Det er således vigtigt at understrege, at det ikke en betingelse i

logningsbekendtgørelsen for at anvende anden entydig identifikation, at sundheds-

personer konkret har været udsat for trusler.

Det forhold, at regionsrådet i henhold til logningsbekendtgørelsen alene

i særlige til-

fælde

kan anvende anden entydig identifikation, skyldes ønsket om finde den rette

balance mellem på den ene side hensynet til sundhedspersoners sikkerhed, og på den

anden side patientens ret til at se, hvem der har slået op i journalen. Vores patient-

journaler rummer nogle af de mest følsomme oplysninger om os som patienter, og

derfor er det en væsentlig patientrettighed, at vi kan få adgang til logoplysninger og

dermed se, hvem der kigger i vores patientjournaler. Samtidig er det vigtigt at sikre,

at sundhedspersonalet trygt skal kunne udføre deres arbejde.

./.

Som jeg orienterede Sundhedsudvalget om den 8. februar 2022 har ministeriet

–

forud for udstedelse af logningsbekendtgørelsen

–

afholdt dialogmøde med flere hø-

ringsparter, herunder også Danske Regioner.

Danske Regioner har supplerende til brug for svar på dette spørgsmål oplyst, at Dan-

ske Regioners bestyrelse den 10. februar 2022 har nedsat en tværregional arbejds-

gruppe, der skal afdække mulige løsninger for at begrænse patienters adgang til med-

arbejdernes navne i journaler mv., herunder de tekniske og økonomiske aspekter, og

at udgangspunktet er, at en teknisk tilpasning skal ske i forhold til de borgerrettede

portaler/visninger, så der internt på sygehusene fortsat vil være adgang til at se

navne på kollegaer og medarbejdere. Danske Regioner har oplyst, at det indebærer,

at enkelte medarbejdere kan registreres med for eksempel ID-nummer over for alle

patienter, som den pågældende medarbejder behandler. Den tværregionale arbejds-

gruppe får ligeledes til opgave at kigge på snitflader til logningsbekendtgørelsen. Dan-

ske Regioner har desuden oplyst, at der forud for nedsættelse af denne arbejds-

gruppe har været drøftelser, der havde til formål at afdække balancen mellem hensy-

net til åbenhed for patienten og medarbejdernes tryghed.

Det er samlet set Sundhedsministeriets opfattelse, at regionerne inden for rammerne

af journalføringsbekendtgørelsen og logningsbekendtgørelsen

–

uanset enkelte for-

skelle i ordlyd - vil kunne beslutte de samme retningslinjer for anvendelse af anden

entydig identifikation både i forhold til journalføring og i forhold til logning i de situa-

tioner, som regionerne finder er nødvendige. Det bemærkes i den forbindelse, at der

–

som det fremgår ovenfor

–

også i regionerne er fokus på at afdække balancen mel-

lem hensynet til åbenhed for patienten og medarbejdernes tryghed.

./.

Sundhedsministeriet kan i øvrigt til orientering oplyse, at Sundhedsministeriet i for-

bindelse med orientering af Danske Regioner om, at logningsbekendtgørelsen blev

Side 2

udstedt, ved brev af 8. februar 2022 samtidig har tilkendegivet over for regionerne, at

ministeriet vil se med velvilje på et evt. behov for små justeringer af bekendtgørelsen,

hvis der under udarbejdelse af de tekniske løsninger viser sig at være begrundet.

Pligt til at udlevere navn på den sundhedsperson, der er bag den entydige identifika-

tion i de to bekendtgørelser

Det følger af journalføringsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 3, at ledelsen på behand-

lingsstedet skal sikre, at det til enhver tid inden for opbevaringsperioden er muligt at

identificere personale, som, jf. § 12, stk. 3, bruger anden entydig identifikation end

navn i patientjournalen.

Beslutter behandlingsstedet at anvende anden entydig identifikation i stedet for

navn, vil det således være en pligt for ledelsen på behandlingsstedet at sikre, at det til

enhver tid inden for opbevaringsperioden er muligt at identificere personale, som har

identificeret sig på anden vis i patientjournalen end med navn. Dette kan fx være på

en liste, i et skema på papir, register eller lign.

Denne liste eller lign. vil som udgangspunkt ikke blive anset for at være en del af pati-

entjournalen, og dermed heller ikke omfattet af sundhedslovens regler om aktindsigt.

I en situation, hvor der i patientjournalen er anvendt anden identifikation end navn

på den sundhedsperson, der har haft patienten i behandling, vil patienten kunne kon-

takte behandlingsstedet og anmode om at få oplyst navnet på sundhedspersonen, og

patienten vil herefter som altovervejende hovedregel - på baggrund af behandlings-

stedets/sundhedspersonens vejledningspligt ved patientens behov for hjælp til at for-

stå oplysninger i en patientjournal - kunne få oplyst det fulde navn, som initialerne

dækker over.

Hvis et offentligt behandlingssted i den situation ønsker at undtage sundhedsperso-

nens navn fra aktindsigt, vil det ved aktindsigt efter offentlighedslovens regler kræve,

at der foreligger ”private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter for-

holdets særlige karakter er påkrævet”, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Det vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvor en sundhedsperson har modtaget trusler på livet.

Hvis regionsrådet har besluttet at anvende anden entydig identifikation end navn ef-

ter

logningsbekendtgørelsen,

og patienten anmoder behandlingsstedet om at få op-

lyst navnet på personen bag denne anden entydige identifikation, vil behandlingsste-

det efter logningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, som udgangspunkt være forpligtet til

at udlevere oplysninger om identiteten på personen bag den anden entydige identifi-

kation, medmindre der foreligger

afgørende hensyn til andres privates interesser.

Baggrunden for, at der i logningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, er fastsat særlige regler

om udlevering af navnet på personen bag den anden entydige identifikation, er, at

oplysninger om maskinel registrering af opslag i elektroniske patientjournaler (log-op-

lysninger) ikke er omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.

Opsummerende kan det oplyses, at de to regelsæt (journalføringsbekendtgørelsen

sammenholdt med offentlighedsloven på den ene side og logningsbekendtgørelsen

på den anden side) indebærer, at et regionalt behandlingssted

–

i sidste ende

–

vil

have mulighed for at tilbageholde navnet over for patienten, hvis det er afgørende

Side 3

nødvendigt af hensyn til sundhedspersonens interesser. Det vil i begge tilfælde efter

en konkret vurdering f.eks. kunne være situationer, hvor en sundhedsperson har

modtaget trusler på livet.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Annette Baun Knudsen

Side 4