Sundhedsudvalget 2021-22
B 35 Bilag 1
Offentligt
2536453_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 08-02-2022
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPSAGL
Sagsnr.: 1905444
Dok. nr.: 2110728
Bekendtgørelse om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger
(logningsbekendtgørelsen)
I medfør af § 42 c, stk. 1 og 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
august 2019, fastsættes:
§ 1.
Regionsrådet skal foretage maskinel registrering (logning) af alle anvendelser af
personoplysninger i elektroniske patientjournaler.
Stk. 2.
Logningsoplysninger skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Hvem der har foretaget opslag med angivelse af fornavn, efternavn,
autorisationsnummer eller CPR-nummer samt titel.
2) Behandlingssted, hvorfra opslaget er foretaget.
3) Tidspunkt for opslaget.
§ 2.
Regionsrådet er forpligtet til senest den 1. marts 2024 at sikre, at en patient, der
er fyldt 15 år, i en periode på to år fra opslagstidspunktet får adgang til en overskuelig
og letforståelig oversigt over oplysninger om fornavn, efternavn og titel på den, der
har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, behandlingssted,
hvorfra opslaget er foretaget, og tidspunkt for opslaget, jf. dog § 3.
§ 3.
Regionsrådet kan i særlige tilfælde beslutte, at patienten i stedet for
oplysningerne om fornavn og efternavn får adgang til oplysninger om anden entydig
identifikation på den person, der har foretaget et opslag.
Stk. 2.
Behandlingsstedet skal efter anmodning fra patienten udlevere oplysninger
om identiteten på personen bag oplysningerne i stk. 1, medmindre der foreligger
afgørende hensyn til andres private interesser.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2022.
Sundhedsministeriet, den 7. februar. 2022
MAGNUS HEUNICKE
/ Annette Baun Knudsen