B 34
–
VEDR
.
ORDFØRERNOTAT
OM ELEKTRONISK
ALDERSVERIFICERING OG FORBUD MOD PROXYSALG
Dato: 31.01.2022
Sagsnr.: 2119233
Dok. nr.: 2037905
Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet angiver i et ordførernotat dateret til d. 31.01.22, at regeringen
ikke bakker op om beslutningsforslag B 34 -
(Forslag til folketingsbeslutning om at sikre frivillig elektronisk
aldersverificering for butikker, så mindreårige ikke kan købe tobak, alkohol og andre produkter med
aldersbegrænsning, samt indførelse af forbud mod proxysalg.)
Beslutningsforslaget er fremsat af Per Larsen (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
og har til formål at give mulighed for etablering af frivillig elektronisk aldersverificering hos forhandlere af
salgsaldersgrænse-varer.
I ordførernotatet fremgår det, at regeringen har afholdt et møde med Nets og Finans Danmark for at få
deres kommentarer til forslaget. Ingen øvrige aktører i debatten er blevet inviteret til dette møde, hverken
sundhedsorganisationer, repræsentanter for dagligvarehandlen eller producenterne. Det er kritisabelt, at
regeringen foretager en vurdering af forslaget stort set alene på baggrund af kommentarer fra Finans
Danmark, der offentligt har tilkendegivet deres modstand imod forslaget.
I ordførernotatet fremsættes der flere påstande og argumenter for, hvorfor regeringen ikke bakker op om B
34. Svar til disse fremgår i nedenstående.
Effekten af aldersverificering via betalingskort
I ordførernotatet fremgår det, at Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet vurderer, at effekten af
aldersverificering via betalingskort er usikker, eftersom der er mulighed for at omgå den elektroniske
løsning, eksempelvis ved at betale med kontanter, udenlandske kort eller ved at (mis)bruge en anden
persons kort.
1