Tak for det. Vi starter dagen her i dag med at behandle det her beslutningsforslag – det er fra De Konservative – om en frivillig elektronisk aldersverificering for butikker og om at indføre et forbud mod det, der hedder proxysalg. Så der er to elementer i forslaget: Det ene er en frivillig elektronisk aldersverificering for butikker, så mindreårige ikke kan købe tobak, alkohol og andre produkter med aldersbegrænsning, og regeringen skal så sikre de nødvendige rammer for, at butikkerne frivilligt kan få en ordning, hvor de elektronisk kan få aldersverificerede transaktioner med dankort og lignende, så mindreårige automatisk bliver afvist, hvis de forsøger at købe de her produkter, som de ikke er gamle nok til. Det andet element er det her forbud mod det, der hedder proxysalg, altså at man får en bøde, hvis man køber tobak på vegne af en mindreårig.
I forslaget står der jo helt korrekt, at rigtig mange unge i dag har adgang til tobak og alkohol og andre aldersbegrænsede produkter, selv om de ikke er gamle nok til at købe disse produkter. Så jeg må sige, at problemet, man forsøger at løse, er et helt reelt problem. Ifølge forslagsstillerne kan det her forslag modvirke, at mindreårige kan købe f.eks. tobak, som de ikke er gamle nok til. Så jeg vil godt her til at starte med takke Det Konservative Folkeparti for at sætte det her på dagsordenen. Det er nødvendigt, at vi alle hele tiden bidrager til den diskussion om, hvordan vi kan løse udfordringen med salg til mindreårige og det her forbrug, som stadig væk er på et højt niveau – alt for højt niveau.
Det er en vigtig dagsorden for folkesundheden, og det er helt afgørende at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne om f.eks. aldersgrænser, og jeg må også sige, at jeg anerkender også, at der er behov for at styrke indsatsen. Så det var altså om problemets omfang og om intentionen i forslaget.
Så lad os kigge på selve forslaget. Er det så en god løsning? Vil det løse problemerne? Lad os prøve at fokusere på det. Elektronisk aldersverificering var faktisk et emne, som vi jo drøftede under de forhandlinger, alle Folketingets partier havde om den nationale handleplan mod børn og unges rygning. Det var ikke alle, der var med, men det var næsten alle partier, som var med i selve aftalen, og præcis det her tiltag var noget af det, vi drøftede. Den drøftelse endte med, efter at vi gik dybt ned i den problemstilling, at vi ikke dengang gik videre med det, fordi vi kunne identificere en række problemer med modellen. Jeg synes, at vores opgave nu er at sige: Er disse problemer der stadig væk, eller er de løst? For som sagt er intentionen og problemet sådan set begge to reelle nok. Så lad os fokusere på, om de problemer med modellen stadig væk er der.
Overordnet var der fire forhold, som gjorde, at den elektroniske aldersverificering – selv om det kunne lyde godt og der var et reelt problem – ikke løste problemet, og lad mig tage de fire fra en ende af.
For det første er der i den her ordning mange muligheder for at omgå, undvige. Der er simpelt hen mange huller i det, f.eks. betaling med kontanter. Hvis man køber sin cigaretpakke med kontanter eller bruger andres kort eller betaler med udenlandsk udstedte kort, så kan sælgeren jo ikke tjekke det. Det er problemer, og det er huller, der stadig væk findes.
Derudover er det regeringens forståelse efter en dialog med Finans Danmark og Nets, at den foreslåede løsning ikke umiddelbart kan omfatte alle mobile betalingsløsninger. Vi ved jo – jeg tror også, at det sket, siden vi drøftede det sidste gang – at der er endnu flere mobile betalingsmuligheder. Man betaler ting med forskellig apps og andet, og især unge mennesker bruger det jo nok endnu mere, men det er jo virkelig noget, som vinder fremgang her, og der er altså også huller her i forhold til det.
Konkret har Nets oplyst, at de vurderer, at den foreslående løsning i dag ville kunne fungere med Apple Pay, men ikke med Google Pay og heller ikke med MobilePay. Der er rigtig mange, der bruger enten kontanter eller Google Pay eller MobilePay, og der vil det så ikke være muligt. Så alene det synes jeg man må sige er nogle temmelig store alvorlige huller, som jo gør, at den faglige vurdering er, at der altså ikke i praksis vil være en begrænsning af mindreåriges køb af tobak, alkohol m.v. Lad os forestille os en person, der ikke havde lov til det, en, der er under 18 år, og som vil ud at købe cigaretter og har fået det her misbrug af cigaretter. Mon ikke personen kunne finde ud af at tage kontanter med eller bruge MobilePay eller bruge de andre kæmpe huller, der er i det? Det er desværre det, jeg kunne frygte. Det var det ene.
Den anden problemstilling, der var dengang, og som vi jo vurderer stadig væk er der, er, at Nets vurderer, at systemet først kan benyttes, når og hvis – for det er jo frivilligt – forretninger får en integreret løsning, dvs. integration mellem kortterminal og kassesystem. Det vil formentlig i praksis betyde, at ordningen i f.eks. små kiosker i udgangspunktet ikke vil kunne virke. Det er i min erfaring, det er ikke noget, jeg har undersøgelser der dokumenterer, men min personlig erfaring og ud fra, hvad jeg hører fra folk, er, at der i hvert fald er nogle af de små kiosker, som ikke er så dygtige til at overholde det her i forvejen, og her ville løsningen ikke engang virke – i hvert fald som udgangspunkt. Også her er der et temmelig stort hul.
For det tredje kan den elektroniske aldersverificering risikere at give en falsk tryghed. Hvis kassemedarbejderen regner med, at systemet sørger for det hele – nåh ja, der er jo et system til det her, for det meste – så vil der opstå situationer, kunne man frygte, hvor der ikke bliver spurgt til billed-id, selv om kassemedarbejderen burde gøre det. Og det burde man gøre, fordi der er de her massive omgåelsesmuligheder, anvendelse af andres kort, MobilePay m.m. Så der er stadig væk et behov for at spørge om billed-id. I debatten fremgår det, at det behøver man ikke at gøre, men det gør man jo i den grad stadig væk, når der er så markante, store huller.
For det fjerde kan den elektroniske aldersverificering skævvride, hvor byrden er placeret i forhold til det lovgivningsmæssige ansvar. Det her er lidt mere en teknikalitet, men vi skal selvfølgelig have alle aspekter på bordet. Ordningen vil kræve, at bankerne skal dele kundernes personoplysninger med både Nets og med butikker, og selv om det af forslaget fremgår, at de butikker, der tilslutter sig, skal betale for ordningen, lægges noget af byrden for aldersverificering over på bankerne, og det er uklart, hvordan man i praksis kan sikre, at de butikker, der måtte vælge at tilslutte sig, bærer hele den her udgift. Hvis bankerne automatisk skal kunne videregive personoplysninger uden kundernes samtykke, vil det i øvrigt også kræve en ny lovhjemmel. Derudover vil ordningen formentlig kræve, at butikkerne videregiver betalingsoplysninger til aldersverifikationssystemet og til kundens bank, og det vil kræve en ændring af lov om betalinger, når der er tale om videregivelse af betalingsoplysninger fra butikker til aldersverifikationssystemet, altså det, der måtte blive udviklet, og til bankerne. Krav om videregivelse af både personoplysninger og betalingsoplysninger vil altså være forholdsvis vidtgående, også set i lyset af de omgåelsesmuligheder, som vil være massive. Så det var det element her. Jeg synes, vi må konkludere, at problemerne ikke er løst, tværtimod har den teknologiske udvikling i nye betalingsformer gjort, at de huller, der var, måske bare er blevet større.
Så er der det andet element, altså et forbud mod det, der hedder proxysalg. Igen er det et reelt problem, og intentionen er også reel og også god, så jeg deler synet på problemet og synet på intentionen bag forslaget. Lad os så se på selve forslaget her. Det er faktisk vanskeligt at konkludere entydigt, om der allerede er et forbud mod proxysalg i fortolkningen af de forskellige eksisterende lovgivninger, og derfor er det godt, at vi får det på bordet. Vi vil i hvert fald godt fra Sundhedsministeriets side indgå aftale om at analysere det nærmere. Det fremgår ikke af det her forslag, hvordan et eventuelt nyt forbud mod proxysalg skal håndhæves og finansieres, og hvor grænsen går, f.eks. spørgsmålet om, om forældre må købe til deres børn, altså om der er en juridisk grænse der.
Så der er altså en række forhold ved det her forslag – og problemet er reelt – som gør, at intentionen er god, men der er store huller, så det får ikke den tilsigtede effekt. Jeg vil dog sige, at vi fra regeringens side er enige i intentionerne, og problemet er der også. Vi fik i onsdags nye tal fra Sundhedsstyrelsen fra en ny undersøgelse, der viser, at 65,5 pct. af de 15-17-årige brugere af røgfrie nikotinprodukter selv køber det i butikkerne, selv om det er ulovligt at sælge til mindreårige. Det er jo alt, alt for mange, og vi skal finde holdbare løsninger. Der er så bare det ved det, at de løsninger, vi finder, også skal være nogen, der virker i virkelighedens verden.
Der er selvfølgelig også noget økonomi i det her. Hvis man pålægger erhvervslivet, og det er så bankerne i det her tilfælde, økonomiske byrder, mener jeg også, vi har en forpligtelse til at sikre, at det også er noget, der så løser nogle problemer, og som ikke er noget, som har så store huller, som det her forslag altså har. Jeg vil meget gerne undersøge det her i udvalgsarbejdet, og kan vi løse nogle af problemerne, kan det også være med til at påvirke vores syn på det, og sådan er der måske mange, der har det. Men her og nu er der altså nogle gigantiske huller, som gør, at man, selv om det føles godt, og selv om det kommunikeres godt ud, må spørge, om det kan virke i praksis, og det kan det næppe.
Skal vi så bare lade stå til? Det synes jeg selvfølgelig ikke vi skal. Jeg synes, at tallene, som jeg lige nævnte før, taler deres tydelige sprog. Sundhedsministeriet er sammen med Erhvervsministeriet i gang med at se på mulige løsninger i forhold til aldersverificering i onlinehandel som opfølgning på de politiske aftaler om henholdsvis en handleplan mod børns og unges rygning og indgreb mod misbrug af lattergas, hvor vi også havde nogle lignende problemstillinger, og der er noget i forhold til onlinehandel, vi kan sætte ind over for, så noget af det er vi i gang med at kigge på. Samtidig kan jeg meddele, at regeringen i de kommende forhandlinger om en alkoholhandleplan lægger op til også at drøfte indsatsen i forhold til salg til mindreårige, og vi vil også dér kigge nærmere ind i den eksisterende lovgivning i forhold til forbud mod proxysalg.
Vi kommer til at følge det her område meget, meget tæt. Det er et meget vigtigt område for folkesundheden. Så tak til forslagsstillerne for at bringe det her forslag på bordet og for, at vi kan analysere, om der er sket nogle ting, som gør, at det nu vil være relevant. Det synes jeg ikke vi kan konkludere noget på, i hvert fald ikke entydigt, men lad os undersøge det videre. Sådan som det ligger lige nu og her, synes jeg, det har for store huller i sig, til at det er noget, vi lige skal tage ned fra hylden. Tak for ordet.