Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
B 33 Bilag 1
Offentligt
2543198_0001.png
UDKAST
Ændringsforslag
til
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at der ikke indtræder
forældelse for ministre eller embedsmænd i den såkaldte minksag, før
sagen er undersøgt til bunds (B 33)
Ændringsforslag
Af
NB,
tiltrådt af (…):
Til titlen
1)
Ordene ”den såkaldte minksag” ændres til: ”sager, som er
genstand for visse offentlige undersøgelser”.
[Ændring af beslutningsforslagets titel som konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
Til teksten
2)
Ordene ”i samtlige af de forhold, der undersøges af
Minkkommissionen eller advokater m.v. i den såkaldte minksag”
ændres til: ”for forhold, der undersøges efter lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner eller er
genstand for en advokatundersøgelse på offentlig foranledning, før
undersøgelsen er afsluttet og Folketinget eller vedkommende
ansættelsesmyndighed har haft tid til at tage stilling til eventuelle
ansvarsspørgsmål”.
[Udvidelse af området for beslutningsforslaget til generelt at omfatte
sager, der omfattes af bestemte former for offentlige undersøgelser]
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
22. februar 2022
J.nr.: 21-000770-14
Bemærkninger
Til nr. 1
Beslutningsforslagets titel foreslås ændret som konsekvens af, at det
med ændringsforslag nr. 2 foreslås at udvide området for
beslutningsforslaget til ikke alene at omfatte den såkaldte minksag,
Side 1 | 2
B 33 - 2021-22 - Bilag 1: Ændringsforslag fra Nye Borgerlige
men generelt sager, som undersøges efter reglerne i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner eller er
genstand for advokatundersøgelser på offentlig foranledning.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at området for beslutningsforslaget
udvides fra alene at vedrøre den såkaldte minksag til generelt at
omfatte sager, der undersøges efter reglerne i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, eller som
er genstand for advokatundersøgelser på offentlig foranledning.
Stillerne af ændringsforslaget ser positivt på intentionerne med
beslutningsforslaget som fremsat, nemlig at sikre, at et ansvar for
ministre eller embedsmænd for deres embedsførelse ikke gøres
illusorisk, ved at der når at indtræde forældelse, mens sagen endnu
undersøges. Stillerne finder imidlertid, at denne problemstilling ikke
begrænser sig til den såkaldte minksag, men er af generel karakter.
Stillerne finder det naturligt, at forældelse af ministres og
embedsmænds ansvar, når en undersøgelse er iværksat, må afvente
afslutningen af undersøgelsen, så Folketinget eller vedkommende
ansættelsesmyndighed kan tage stilling til eventuelle
ansvarsspørgsmål på et oplyst grundlag. Stillerne finder det endvidere
ønskeligt, at der, når resultatet af en undersøgelse foreligger, forløber
endnu en vis tid, inden forældelsesfristen igen begynder at løbe, så
Folketinget eller ansættelsesmyndigheden sikres rimelig tid til
overvejelserne. Som et eksempel på denne problemstilling kan
nævnes opfølgningen på Instrukskommissionens delberetning fra
december 2020, som fik et noget forhastet præg, da det måtte
forudses, at der kunne indtræde strafferetlig forældelse allerede i
februar 2021.
Det forventes naturligvis, at udmøntning af beslutningsforslaget som
ændret vil indebære lovændring. Det forudsættes, at der i den
forbindelse bl.a. vil skulle ske en præcis afgrænsning af, hvornår
suspension af forældelsesfrister på grund af iværksættelse af en
undersøgelse skal indtræde, hvor længe suspensionen skal fortsætte,
efter at resultatet af undersøgelsen foreligger, og hvilke nærmere
bestemte former for advokatundersøgelser der skal udløse
suspension. Stillerne af ændringsforslaget opfordrer regeringen til at
drøfte disse og eventuelle andre spørgsmål om beslutningsforslagets
udmøntning med Folketingets partier.
Side 2 | 2