B 32 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke ’brugerorganisationer’ ministeren refererer til, når hun anfører, at organisationerne skulle være skeptiske over for at indføre id-kort til socialt udsatte, til social- og ældreministeren

Retsudvalget 2021-22
B 32
Offentligt

17. februar 2021

J.nr. 12526

fbs

NOTAT: ID-kort, hjælp og værdighed

Id-kortets formål er efter beskrivelsen i forståelsespapiret er, at sikre de mest udsatte stofmis-

brugere mere hjælp og værdighed.

I et nyligt folketingssvar er det uddybet, at de faglige drøf-

telse om kortet bl.a. omhandler muligheden for at tilrettelægge et initiativ, der styrker forhol-

dene for de mest udsatte borgere med et stofmisbrug, uden at det har negativ indflydelse på

politiets arbejde på narkotikaområdet eller eksempelvis gør udsatte borgere med et stofmisbrug

sårbare over for at blive udnyttet til kriminalitet.

I den kontekst, statsministeren tidligere har

omtalt id-kortet, skulle det desuden modvirke at udsatte stofbrugere jagtes af politiet får bøder,

de ikke skal have.

Det er på denne baggrund Gadejuristens opfattelse og udgangspunkt at intentionen med det

aftalte i forståelsespapiret er, at styrke forholdene for udsatte stofafhængige, herunder særligt

i relation til politiets arbejde på narkotikaområdet.

Retssikkerhed i stofbesiddelsessager

Gadejuristen er meget positiv overfor, at regeringen med forståelsespapiret forpligtede sig til at

sikre stofafhængige bedre hjælp og værdighed. Vi ser dog også udfordringer ved at knytte disse

forbedringer til et id-kort. For så vidt angår politiets indsats overfor udsatte stofbrugere kan

kortet være direkte problematisk.

Politiet er efter lovgivningen og administrative instrukser i dag forpligtet til at foretage konkrete

vurderinger af stofbrugeres sociale forhold og eventuelle afhængighed i alle sager om besiddelse

af stoffer til eget brug, da vurderingen er udslagsgivende for, om sagen skal forfølges med straf,

eller om særlige undtagelser gør sig gældende. Problemet er efter Gadejuristens klare og veldo-

kumenterede opfattelse i dag, at politiet i mange tilfælde ikke indhenter de nødvendige oplys-

ninger og foretager den påkrævede vurdering.

Gadejuristen kan være bekymret for, at en ordning der indebærer at socialt udsatte kan få

udstedt et særligt id-kort til brug for fremvisning til politiet, risikerer at være til skade for de

personer i målgruppen for strafundtagelserne der ikke har fået udstedt et sådant kort. Gadeju-

risten er desuden bekymret for, hvorvidt processen med ansøgning, visitation og udstedelse af

kortet vil være effektiv i forhold til målgruppen.

Gadejuristen bemærker, at justitsministeren for nyligt er blevet spurgt af Folketingets Retsud-

valg, om det vil være muligt at indføre en funktion i politiets sagsstyringssystem (POLSAS),

https://ufm.dk/ministeriet/regeringsgrundlag-vision-og-strategier/regeringen-mette-frederiksens-forstaelsespapir

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sou/spm/235/svar/1746014/2334187/index.htm

https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-vil-give-stofmisbrugere-id-kort-saa-politiet-lader-dem-vaere#!/

Værnedamsvej 7a, 1. sal, 1819 Frederiksberg C • Tlf. 33310075 • [email protected] • www.gadejuristen.dk • CVR nr. 25048482

Gadejuristen

The Street Lawyers

B 32 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke ’brugerorganisationer’ ministeren refererer til, når hun anfører, at organisationerne skulle være skeptiske over for at indføre id-kort til socialt udsatte, til social- og ældreministeren

således at sagsbehandleren i sager om stofbesiddelse skal bekræfte at der er tilvejebragt oplys-

ninger og foretaget en vurdering af sigtedes sociale forhold og stofbrug. Det fremgår af justits-

ministerens svar, at dette er teknisk muligt.

Efter Gadejuristens opfattelse vil en sådan løsning være et enkelt og effektivt redskab til at sikre,

at politiet får indhentet og dokumenteret de relevante oplysninger og foretaget den påkrævede

vurdering. Gadejuristen kan i øvrigt oplyse, at Statsadvokaten i København i en ny afgørelse har

fastslået, at politiet skal sikre sig, at de vurderinger, der ligger til grund for overvejelser om

sanktionsvalget fremgår af rapportmaterialet.

Gadejuristen indgår meget gerne i en dialog med Justitsministeriet og andre relevante myndig-

heder om fordelene ved en sådan funktion. Gadejuristen ser derudover gerne, at der gøres en

større indsats for at sikre, at der i alle dele af politiet er kendskab til de særlige undtagelsesregler

og tages det nødvendige hensyn til målgruppens særlige behov.

Fra straf til hjælp

Gadejuristen er nødt til i denne sammenhæng at bemærke, at brugen af straf mod stofbrugere

ikke har været effektiv til at begrænse hverken stofbrug eller -problembrug i Danmark. Det bør

derfor overvejes om der er tilgange til stofbesiddelse der er mere effektive end den nuværende

tilgang.

Vi bemærker, at statsminister Mette Frederiksen tidligere har udtrykt et ønske om at kigge på

erfaringerne fra Portugal, der i 2001 afkriminaliserede besiddelse af stoffer til eget brug. De

portugisiske erfaringer har været så positive at lignende tilgange nu overvejes i flere lande.

Herunder i Norge, hvor regeringens rusreformudvalg i december 2019 fremlagde et forslag til

en norsk narkotikapolitisk reform efter portugisisk forbillede netop med henblik på at sikre stof-

brugere i Norge bedre hjælp.

Reformforslaget indebærer at stofbrugere i stedet for straf skal

henvises til en rådgivningsenhed, der kan give vejledning om behandlingstilbud mv.

Gadejuristen forventer, at regeringen – i lyset af ønsket i forståelsespapiret om at sikre udsatte

stofbrugere mere hjælp og værdighed – gør sig overvejelser om, hvorvidt resultaterne og anbe-

falingerne i det norske rusreformudvalgs redegørelse gør sig tilsvarende gældende for Danmark.

Gadejuristen stiller sig meget gerne til rådighed for drøftelser om en dansk reform, der kan

forskyde indsatsen ift. stofbrugere fra straf til hjælp og værdighed.

Øvrige tiltag

For så vidt angår nye initiativer eller styrkelse af eksisterende ordninger mv. vil Gadejuristen

gerne indgå i en nærmere dialog om konkrete tiltag. Emnerne kunne bl.a. være:

Kvalitet og fleksibilitet i behandlingen, såvel den sociale som den medicinske

Sikring af (akut) abstinensbehandling

Revidering af heroinbehandlingen, der netop er evalueret af Sundhedsstyrelsen

https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2019-26/id2683531/

Side 2